Har du opbevaret bitcoins hos Mt. Gox og mistet dem alle, da tjenesten lukkede efter et hackerangreb, er chancerne for, at du får dit indestående igen, nu endegyldigt i bund.

Mt. Gox, der før kollapset var en af verdens største bitcoin-børser, har nemlig opgivet at komme på benene igen og har erklæret sig konkurs. Det skriver Wall Street Journal.

I februar gik firmaet i betalingsstandsning, efter at bitcoins for milliarder forsvandt under et hackerangreb – ifølge Mt. Gox selv. Siden har Mt. Gox prøvet at komme med realistiske bud på, hvordan firmaet kunne komme i gang igen, men det har altså vist sig umuligt.

Der var oprindeligt et minus på 2,4 milliarder kroner, efter at alle indeståender forsvandt, men siden er omkring 600 millioner kroner – 200.000 bitcoins – fundet i konkursboet i en gammel fil.

En sidste mulighed er dog stadig i spil for Mt. Gox-tjenesten, nemlig at hele konkursboet bliver købt og genstartet. Spørgsmålet er, om nogen har lyst til at overtage den slags gæld.

Det amerikanske forbundspoliti (FBI) er i fuld gang med at klargøre et nyt, avanceret biometrisk overvågningssystem, som skal være færdigt i løbet af 2015. Men nu er systemet kommet under hård kritik fra flere interesseorganisationer, skriver Jyllands-Posten.

Det nye system er kort fortalt en ansigtsgenkendelsesdatabase, som giver FBI mulighed for at sammenholde billeder fra videoovervågning med billeder fra FBI’s fotoarkiv.

Det gør man ved at skabe en 3D-model af mistænkelige personers ansigter, hvilket gør ansigtet sammenligneligt, hvis det skulle dukke op på en kamera. På den måde er der god mulighed for at søge efter mistænkte på overvågningskameraer.

Projektet er døbt Next Generation Identification (NGI) og skal over tid erstatte strafferegistre og den amerikanske database med fingeraftryk.

Men nu er flere interesseorganisationer bekymret for, at uskyldige ender i FBI’s nye database. Interessegruppen Electronic Frontier Foundation (EFF) har fået aktindsigt i projektet, og det viser sig, at FBI allerede har lagt 16 millioner billeder ind i systemet og forventer at have 52 millioner i 2015.

Man behøver dog langtfra være kriminel for at få sit billede i databasen. For mens fingeraftryksdatabasen kun er forbeholdt kriminelle, så skal man blot blive fanget i et billede sammen med en kriminel eller mistænkt for at komme i den nye database.

Derudover vil folk, som søger job hos FBI, blive registreret i databasen som et led i et baggrundstjek.

»Det betyder, at selvom man aldrig er blevet arresteret for en forbrydelse, så kan ens ansigt fremover blive søgbart i databasen, hvis arbejdsgiveren kræver denne form for baggrundstjek. Man bliver ufrivilligt impliceret som kriminel mistænkt bare i kraft af at have sit billede i en database med kriminelle,« siger EFF i en pressemeddelelse.

Aktindsigten afslører, at FBI inden 2014 vil have 4,3 millioner fotos i databasen, som intet har med kriminalitet at gøre.

Det er specielt problematisk, fordi forskning (PDF) i ansigtsgenkendelsessystemer peger på, at der forekommer flere falske identifikationer, efterhånden som databasen vokser.

Oracle frigav tirsdag to nye versioner af Java, og det kan igen give problemer for NemID, fortæller Nets, som har testet de nye versioner på forhånd. Det skriver Computerworld.dk.

Især er man ramt, hvis man bruger bestemte kombinationer af Safari-browseren og Mac OS X, men problemerne vil typisk forsvinde, hvis man skifter til en anden browser, oplyser Nets.

Problemerne er dog ikke alvorlige og går ikke ud over sikkerheden, så alle anbefales at installere de nye Java-versioner, Java 7 update 55 og Java 8 update 05. Hvis fejlen udløses, kan det medføre sikkerhedsadvarsler, som dukker op flere gange, eller at NemID ikke vil køre korrekt.

Nets har onsdag morgen offentliggjort en vejledning, som fortæller, hvordan man bør forholde sig, hvis man oplever problemer.

I oktober sidste år blev NemID lagt ned af en ny Java-opdatering, som lukkede en stribe alvorlige sikkerhedshuller. Nets blev dengang nødt til at bede danskerne om at vente med en kritisk opdatering, som lappede 23 alvorlige sikkerhedshuller. Det viste sig, at Nets ikke havde for vane at teste på forhånd, om nye Java-opdateringer var fuldt kompatible med NemID, men det blev der lavet op på efter episoden i oktober.

Du kan ikke betale med rejsekort i flere sjællandske busser her til morgen. Movia har ikke overblik over situationen og opfordrer til at tjekke ind og ud, hver gang man skifter transportmiddel.

Onsdag morgen har flere oplevet problemer med at betale med rejsekort i busser i Movia-området. Movia ved ikke, hvor omfattende problemet er, eller hvad fejlen er, men de arbejder på det.

Hvad skal man gøre, hvis ikke man kan betale med sit rejsekort?

»Hvis ikke rejsekortet virker, skal man vise sit rejsekort til chaufføren, og det vil gælde som rejsehjemmel. Vi anbefaler, at man tjekker ind og ud, hvis man skifter transportmiddel. Så hvis man afslutter en togtur og skal videre med bus, så skal man huske at tjekke ud på togstationen, inden man tjekker ind i bussen,« fortæller pressemedarbejder Henriette Døssing til Ingeniøren.

Hvor omfattende er problemet?

»Det ved vi ikke på nuværende tidspunkt,« siger hun.

På rejsekort.dk står der, at problemet forventes at påvirke de fleste af Movias busser.

Rejsekortstandere på DSB’s stationer skulle eftersigende virker normalt.

Movia holder statusmøde klokken 10 onsdag formiddag. Nærmere info følger.

Selvom den værste password-paranoia måske er ved at lægge sig oven på opdagelsen af sikkerhedshullet Heartbleed, så er problemerne langtfra overstået. Faktisk kan det se ud, som om de først lige er begyndt.

Ifølge The Washington Post kan hackere nemlig udnytte sårbarheden i OpenSSL til at stjæle et websteds sikkerhedscertifikater. Dermed kan de skabe falske hjemmesider, der efterligner legitime steder – eksempelvis din mail-klient. Og hvis det sker, så hjælper det ikke meget at udskifte sine kodeord.

»Forestil dig, at vi fandt ud af, at alle de døre, som alle bruger, er usikre. De kan brydes ned. Det er kun de kriminelles fantasi, der sætter grænser for, hvad man kan bruge dette her til,« udtaler Jason Healey, der er sikkerhedsekspert i den amerikanske tænketank Atlantic Council.

Nettet bliver langsommere

Selvom Heartbleed har gjort internetbrugernes kodeord usikre i to år, før det blev opdaget, så er der heldigvis ikke offentliggjort nogen eksempler på, at sårbarheden er blevet udnyttet. Alligevel står de omkring 500.000 påvirkede websites foran et gigantisk oprydningsarbejde.

Der skal nemlig annulleres sikkerhedscertifikater – og udstedes nye. Og det er en proces, der på godt dansk kan gøre internettet langsommere.

Når man besøger en sikker hjemmeside, tjekker din browser sidens sikkerhedscertifikater og holder dem op imod en liste af annullerede ditto. Den liste downloades normalt til computeren, men da siderne sjældent udskifter certifikater, er listerne som regel korte.

Det ændrer sig nu, da siderne skal skifte alle certifikaterne ud.

»Hvis en certifikat-myndighed skal annullere 10.000 certifikater, så vil listen have 10.000 certifikater på den. Og hvis browsere skal downloade det, så taler vi om flere hundrede megabyte,« udtaler sikkerhedseksperten Paul Mutton fra Netcraft.

Populære sider som Facebook, Netflix og Dropbox er alle i gang med at udskifte sikkerhedscertifikater som følge af Heartbleed.

3M har sammen med Intel og SGI undersøgt en ny type køling til datacentre. I den nye type køleanlæg nedsænkes hele serveren i en særlig væske, der leder varme væk fra computeren væsentligt mere effektivt end det kan gøres med luftkøling. Det skriver den norske netavis digi.no.

Selskabet peger blandt andet på, at der er tale om en dielektrisk væske, som ikke er elektrisk ledende, ikke er brændbar, ikke skader ozonlaget og har høj varmekapacitet. 3M har døbt den særlige type væske 3M Novec Engineered Fluids. På grund af et lavt kogepunkt vil væsken begynde at bulderkoge, når serverne i væsken bliver tændt, og varmen omskabt til damp, som så kondenseres tilbage til væske ved hjælp af en smule kølevand sendt igennem en radiator, som hænger over den kogende væske.

Den høje varmekapacitet i væsken betyder, at 3M kan lede varmen effektivt nok væk til at man kan køle systemer, der har et ti gange så højt energibehov per kvadratmeter, som det er muligt med luftkøling. Dermed kan udstyret i datacentret stå meget tættere og kravet til plads bliver langt mindre. Det skyldes også, at selve køleanlægget er mindre end et konventionelt køleanlæg.

At nedsænke hele serveren i en væske er ikke en ny opfindelse, men tidligere har man forsøgt med mineralsk olie, som slet ikke har samme evne til at lede varmen væk. Derfor skal olien pumpes meget rundt, og serverne kan ikke pakkes så tæt, og konceptet blev aldrig en stor succes.

I denne video forklarer 3M, hvordan væskekølingen med den nye væske fungerer:

Den første mobiltelefon fra amerikanske Amazon bliver en smartphone, der drives af en Qualcomm Snapdragon-processor og har 2 GB RAM. Telefonen skal køre på en Android-version, som Amazon har lavet væsentlige ændringer i, skriver bgr.com.

Ifølge websitets kilder vil telefonen have en 4,7 tommer skærm med en opløsning på 720p HD. Skærmen er dermed både mindre og i lavere opløsning end flagskibsmodellerne fra konkurrenter som HTC og Samsung. Der findes billeder af telefonen hos bgr.com.

Men udover disse ret almindelige specifikationer, har Amazon angiveligt valgt at inkludere lidt wow-effekt. Telefonen skulle ifølge bgr’s kilder have en 3D-skærm, der ikke kræver særlige briller. For at drive denne funktion har telefonen fire infrarøde kameraer i hvert sit hjørne af telefonen, som skal holde øje med positionen af brugerens øjne. Amazon er efter sigende i gang med at rekruttere udviklere, der skal være med til at gøre apps til telefonen i stand til at udnytte 3D-funktionerne.

Mobiltelefonen bliver ifølge bgr.com den første af flere. Websitet skriver, at en version med lidt ringere specifikationer og en meget konkurrencedygtig pris også er på vej efter den første telefon er lanceret.

I sidste uge kunne The Wall Street Journal fortælle, at Amazons første mobiltelefon bliver annonceret i juni måned og kommer på markedet i tredje kvartal.

»Det indbyder til snyd, og vi kan ikke kontrollere det.«

Sådan lyder gymnasielærer Peter Leinewebers vurdering af en paragraf i den almene eksamensbekendtgørelse, der fra sidste år gav de danske gymnasieelever ret til at tilgå internettet, når de er til skriftlig eksamen.

Eleverne har ifølge bekendtgørelsens §15 stk. 2 ret til at tilgå det, der kaldes ”egne læremidler.” Betegnelsen dækker over online-redskaber, der har spillet en væsentlig rolle i undervisningen i det fag, eleven er til eksamen i. Men ifølge Peter Leineweber sætter det gymnasierne i en svær situation, når det skal kontrolleres, hvilke dele af internettet eleverne kan bruge – og hvilke de ikke kan.

Som følge af henvendelser fra fortvivlede gymnasier har Undervisningsministeriet sendt en liste over eksempler på ting, der kan være tilladte at bruge online til eksamen – heriblandt Google og Studieportalen

»Elever på et hold har i undervisningen benyttet Google, studie-portalen og lign. og herigennem fundet frem til et bestemt materiale/en artikel og lign. Derved har eleverne under prøven og i forberedelsestiden kun online adgang til dette konkrete materiale. Det giver dem ikke retmæssig adgang til ubegrænset anvendelse af Google, Studieportalen og lign., som det er tilfældet ved de skriftlige prøver med netadgang,« skriver ministeriet i et eksempel.

Men der følger ingen vejledning i, hvordan skolerne skal kontrollere, at eksaminanderne holder sig til de anviste dele af eksempelvis Google eller Studieportalen. Og ifølge Peter Leineweber er det ikke en opgave, som skolerne i øjeblikket kan løfte.

»Det kan vi overhovedet ikke. Vores it-folk kan blokere en hjemmeside eller åbne op for en hjemmeside. Men når der først er åbnet op, så kan vi ikke kontrollere, hvilke dele af siden eleven har brugt,« siger Peter Leineweber til Version2.

Logninger hjælper ikke

Ifølge Peter Leineweber har man på Horsens Gymnasium, hvor han underviser, allerede set de første eksempler på snyd som følge af internetadgang til eksamen.

»Til de sidste terminsprøver så vi elever, der brugte GoogleTranslate, og som hentede opgavebesvarelser på Studieportalen,« siger Peter Leineweber.

Men selvom elevernes færden på nettet logges, så er det et sisyfosarbejde at kontrollere, at eleverne kun bruger de tilladte dele af internettet. Eleverne bliver nemlig bedre og bedre til at sløre deres adfærd.

»Vi kunne se, at en elev til terminsprøven havde kørt sin engelsk-oversættelse igennem Google Translate. Det matchede med det resultat, vi fik, når vi selv kørte den igennem. Men vi kunne ikke påvise, at han havde været derinde, for han havde brugt Tor-netværket,« siger Peter Leineweber.

Skolerne må i øvrigt kun kigge på logningerne, hvis der er en begrundet mistanke om snyd. Og den vil ifølge Peter Leineweber sjældent opstå i en eksamenssituation. Her er det nemlig eksterne censorer, der retter de skriftlige opgaver, og da de ikke kender elevens sædvanlige niveau, har de dårlige forudsætninger for at vide, om en aflevering er usædvanlig i forhold til elevens normale niveau.

Ministeriet må på banen

På Horsens Gymnasium opfordrer Peter Leineweber Undervisningsministeriet til at komme på banen med noget mere konkret hjælp til, hvordan man skal sikre sig mod snyd til den internetforbundne eksamen.

»Når ministeriet nu har lavet denne her regel, så må de jo fortælle os, hvordan den kan overholdes. Alle gymnasierne skal opfinde den dybe tallerken igen, og så vidt jeg kan se, findes den ikke i denne sammenhæng,« siger Peter Leineweber.

Undervisningsministeriet afviser dog at udstikke nye retningslinjer, og undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen slår fast, at det er skolernes eget ansvar at sikre, at der ikke snydes til eksamen.

»Det er skolernes opgave at sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne kommunikerer utilsigtet eller gør andet end det, de må, til prøven,« siger Morten Aronsson til Version2.

Læs dokumentet fra Undervisningsministeriet her: