Den første mobiltelefon fra amerikanske Amazon bliver en smartphone, der drives af en Qualcomm Snapdragon-processor og har 2 GB RAM. Telefonen skal køre på en android-version, som Amazon har lavet væsentlige ændringer i, skriver bgr.com.

Ifølge websitets kilder vil telefonen have en 4,7 tommer skærm med en opløsning på 720p HD. Skærmen er dermed både mindre og i lavere opløsning end flagskibsmodellerne fra konkurrenter som HTC og Samsung. Der findes billeder af telefonen hos bgr.com.

Telefonen skulle ifølge bgr’s kilder have en 3D-skærm, der ikke kræver særlige briller. For at drive denne funktion har telefonen fire infrarøde kameraer i hvert sit hjørne af telefonen, som skal holde øje med positionen af brugerens øjne. Amazon er efter sigende i gang med at rekruttere udviklere, der skal være med til at gøre apps til telefonen i stand til at udnytte 3D-funktionerne.

Mobiltelefonen bliver ifølge bgr.com den første af flere. Websitet skriver, at en version med lidt ringere specifikationer og en meget konkurrencedygtig pris også er på vej efter den første telefon er lanceret.

I sidste uge kunne The Wall Street Journal fortælle, at Amazons første mobiltelefon bliver annonceret i juni måned og kommer på markedet i tredje kvartal.

»Det indbyder til snyd, og vi kan ikke kontrollere det.«

Sådan lyder Gymnasielærer Peter Leinewebers vurdering af en paragraf i den almene eksamensbekendtgørelse, der fra sidste år gav de danske gymnasieelever ret til at tilgå internettet, når de er til skriftlig eksamen.

Eleverne har ifølge bekendtgørelsens §15 stk. 2 ret til at tilgå det, der kaldes ”egne læremidler.” Betegnelsen dækker over online-redskaber, der har spillet en væsentlig rolle i undervisningen i det fag, eleven er til eksamen i. Men ifølge Peter Leineweber sætter det gymnasierne i en svær situation, når der skal kontrolleres hvilke dele af internettet, eleverne kan bruge – og hvilke de ikke kan.

Som følge af henvendelser fra fortvivlede gymnasier, har Undervisningsministeriet sendt en liste over eksempler på ting, der kan være tilladte at bruge online til eksamen – heriblandt Google og Studieportalen

»Elever på et hold har i undervisningen benyttet Google, studie-portalen og lign. og herigennem fundet frem til et bestemt materiale/en artikel og lign. Derved har eleverne under prøven og i forberedelsestiden kun online adgang til dette konkrete materiale. Det giver dem ikke retmæssig adgang til ubegrænset anvendelse af Google, studieportalen og lign., som det er tilfældet ved de skriftlige prøver med netadgang,« skriver ministeriet i et eksempel.

Men der følger ingen vejledning i, hvordan skolerne skal kontrollere, at eksaminanderne holder sig til de anviste dele af eksempelvis Google eller Studieportalen. Og ifølge Peter Leineweber er det ikke en opgave, som skolerne i øjeblikket kan løfte.

»Det kan vi overhovedet ikke. Vores it-folk kan blokere en hjemmeside eller åbne op for en hjemmeside. Men når der første er åbnet op, så kan vi ikke kontrollere, hvilke dele af siden eleven har brugt,« siger Peter Leineweber til Version2.

Logninger hjælper ikke

Ifølge Peter Leinewener har man på Horsens Gymnasium, hvor han underviser, allerede set de først eksempler på snyd som følge af internetadgang til eksamen.

»Til de sidste terminsprøver så vi elever, der brugte GoogleTranslate og som hentede opgavebesvarelser på studieportalen,« siger Peter Leineweber.

Men selvom elevernes færden på nettet logges, så er det et sisyfos-arbejde at kontrollere, at eleverne kun bruger de tilladte dele af internettet. Eleverne bliver nemlig bedre og bedre til at sløre deres adfærd.

»Vi kunne se at en elev til terminsprøven havde kørt sin engelsk-oversættelse igennem Google Translate. Det matchede med det resultat vi fik, når vi selv kørte den igennem. Men vi kunne ikke påvise, at han havde været derinde, for han havde brugt Tor-netværket,« siger Peter Leineweber.

Skolerne må i øvrigt kun kigge på logningerne, hvis der er en begrundet mistanke om snyd. Og den vil ifølge Peter Leineweber sjældent opstå i en eksamenssituation. Her er det nemlig eksterne censorer der retter de skriftlige opgaver, og da de ikke kender elevens sædvanlige niveau, har de dårlige forudsætninger for at vide, om en aflevering er usædvanlige i forhold til elevens normale niveau.

Ministeriet må på banen

På Horsens Gymnasium opfordrer Peter Leineweber Undervisningsministeriet til at komme på banen med noget mere konkret hjælp til, hvordan man skal sikre sig mod snyd til den internetforbundne eksamen.

»Når ministeriet nu har lavet denne her regel, så må de jo fortælle os, hvordan den kan overholdes. Alle gymnasierne skal opfinde den dybe tallerken igen, og så vidt jeg kan se, findes den ikke i denne sammenhæng,« siger Peter Leineweber.

Undervisningsministerieriet afviser dog at udstikke nye retningslinjer, og undervisningskonsulent Morten Aronsson Olsen slår fast, at det er skolernes eget ansvar at sikre, at der ikke snydes til eksamen.

»Det er skolernes opgave at sikre for, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnet til at udelukke, at eksaminanderne kommunikerer utilsigtet eller gør andet, end det de må til prøven,« siger Morten Aronsson til Version2.

Ser intelligente mennesker anderledes ud end personer med lavere intelligens? Det mener et nyt studie at have påvist. For hos mænd er der nemlig en sammenhæng mellem ansigtsudtrykket og den faktiske intelligens, skriver psykologen Jeremy Dean på PsyBlog.

Men hvor man hos mænd tilsyneladende kan aflæse intelligensen i ansigtsudtrykket, konkluderer forskerne, at det ikke er muligt i samme udstrækning for kvinder. Det skyldes muligvis, at kvinder ofte vurderes, ud fra hvor attraktive de er, spekulerer forskerne bag studiet.

Herunder kan du se billeder fra studiet, hvor ansigtsudtrykket altså påvirker opfattelsen af, om personen er intelligent eller ej.

Forskerne fandt også, at der er en sammenhæng mellem en udtrykt følelse af glæde og vrede og opfattelsen af henholdsvis høj og lav intelligens hos personen. Ser personen glad ud, virker personen mere intelligent og samtidig vurderes personen også til at have højere troværdighed, konkluderer forskerne.

De næste tre år vil der blive skabt 800.000 nye job i den amerikanske oliebranche, og samlet vil der være skabt 1,3 millioner nye job i 2020. Det viser en ny rapport fra IHS Global Insight.

Ifølge IHS fortsætter væksten også efter 2020, og dermed kan der forventes sammenlagt 3,5 millioner job i oliebranchen i 2035 – en fordobling af det nuværende jobmarked, hvor olien beskæftiger 1,7 millioner amerikanere.

Og de job kan meget vel havne i nyuddannedes hænder. Ifølge norske Teknisk Ukeblad forventer enkelte, amerikanske olieselskaber at miste op mod en fjerdedel af arbejdskraften på grund af et generationsskifte.

Situationen skulle ifølge Teknisk Ukeblad være den samme i Norge, hvor en fjerdedel af operatørselskabernes offshoreansatte er 55 år eller ældre. Ansatte, der dermed går på pension inden for de næste ti år.

Ifølge det amerikanske studie forventes de mange job at være af høj kvalitet og med en høj løn. Dette er selvfølgelig efter amerikanske standarder, og lønnen forventes at være omkring 190 kroner i timen i gennemsnit, modsat 125 kroner i timen, som er gennemsnitslønnen i USA.

Til sammenligning var gennemsnitslønnen for en dansker 290 kroner i 2011 ifølge Danmarks Statistik.

Der er en stor opgave at løfte for den nyeste aftapning af Microsofts mobile platform Windows Phone, nemlig version 8.1, for WP 8.0 efterlod stadig en del at ønske. Men Microsoft har leveret på alle fronter, lyder det fra en begejstret anmelder hos Ars Technica, der har prøvekørt det opdaterede styresystem.

For udvikleren er Microsoft nu ved at være i land med at samle alle platforme til én. Windows Phone 8.1 kan nu køre samme applikationer som Metro-miljøet på en desktopcomputer med Windows 8 og 8.1, så bruger man WinRT-API’et, får man hvad Microsoft kalder Universal Apps. I stedet for diverse fiksfakserier for at gøre platformene kompatible, er det nu helt samme Windows NT-kodebase, der kører apps på både telefoner og computere i fuld størrelse fra Microsoft.

Den store nyhed på brugerfronten er den ’personlige assistent’ Cortana, der er en slags kombination af Apples Siri og Google Now. Man kan indtale søgninger, for eksempel for at finde det bedste pizzeria i nærheden, flytte rundt på aftaler og meget andet. For eksempel kan Cortana håndtere påmindelser, der afhænger af tid og sted, så man kan bede om at Cortana husker dig på særlige indkøb, næste gang du befinder dig i et supermarked.

Selvom Cortana-funktionen er i beta, fungerer den fint, lyder vurderingen, og samme positive toner kommer fra The Verge’s anmelder. I en test mellem Siri, Google Now og Cortana gav Microsofts kunstige intelligens også konkurrenterne kamp til stregen, skriver Cnet.

Hos The Verge mener anmelderen, at Windows Phone nu for første gang er en helstøbt oplevelse at bruge, og giver man telefonen til en helt almindelig iPhone-bruger, føles brugergrænsefladen naturlig nok til, at det ikke vil være et problem at skifte.

Her hjælper det også, at Microsoft har skelet til notifikations-funktionerne i Android, som iOS også har indarbejdet. Nu kan man også i Windows Phone få et hurtigt overblik ved at trække et ’notifikations-gardin’ ned fra toppen.

Startskærmen med informationsfyldte fliser har altid været en fordel ved Windows Phone, lyder vurderingen, og nu er den bare blevet endnu bedre, med flere muligheder for tilpasning, også til de store skærme, som Nokia har lanceret.

Nu er Windows Phone et godt styresystem, som sagtens kan tage kampen op mod konkurrenterne. Men Microsoft mangler stadig at få økosystemet op i gear, lyder The Verge konklusion, som ender på karakteren 8 ud af 10 – hvor det relativt set sløje økosystem trækker ned med et seks-tal.

Ars Technica giver ikke karakterer, men finder en række pæne ord frem i konklusionen: Windows Phone er nu en poleret, sjov, smart og personlig platform – en fantastisk platform, lyder vurderingen.

Bestyrer du et serverrum, er der ikke påskeferie endnu. Den meget omtalte sårbarhed i OpenSSL-protokollen, der går under navnet Heartbleed, påvirker nemlig også en del serverudstyr og serversoftware.

Både IBM, Dell og HP har sendt nye opdateringer på gaden, der kan stoppe hullet de steder, hvor producenternes servere bruger OpenSSL. Det skriver Infoworld.com.

Firmaerne opfordrer også kunderne til at kigge grundigt på deres styresystemer, hypervisorer og middleware for at se, om der gemmer sig upatchede Heartbleed-huller her.

HP har fundet Heartbleed-problemer i værktøjerne Bladesystem c-Class Onboard Administrator, Smart Update Manager og System Management-hjemmesiden. Sikkerhedsopdateringer til disse produkter kom på gaden søndag.

Hos Dell går serverne og serverstyringerne fri, mens OpenSSL bliver brugt i en del netværksudstyr og firewalls. Her er også sendt opdateringer afsted til nogle af produkterne, mens andre er på vej.

Har man en AIX-server fra IBM, skal der opdateres med det vuns, og IBM har sendt en patch på gaden til servere med AIX 6.1 og AIX 7.1.

Læs mere om sikkerhedsforanstaltningerne fra de tre producenter:

Dell

IBM

HP

Da Microsoft lancerede Surface Pro med en fuld udgave af Windows 8, var der ikke meget plads tilbage til brugeren, selvom der fulgte 64 gigabyte lagerplads med i alt.

De 41 af dem blev nemlig slugt af Windows-installationen, så der var kun 23 gigabyte tilbage til brugerens data, hvilket ikke hjalp på folks begejstring for den nye type computer.

Nu skal det være slut med at afsætte så meget kostbar SSD-plads til Windows, melder Microsoft, som har gravet i bunkerne fra det hedengangne Longhorn-projekt, der efter mange års kamp mundede ud i styresystemet Vista. Det skriver amerikanske Computerworld.com. ud fra et blogindlæg fra Microsoft.

Ved at bruge en teknologi, Microsoft kalder WIM – Windows Imaging – vil den nyeste udgave af Windows kunne klemmes ind på tablets med blot 16 gigabyte SSD, og stadig efterlade plads til brugeren.

Med Windows Imaging bliver hele installationen gemt i en stærkt komprimeret form på sin egen partition. Når systemet skal bruge en fil eller en applikation, bliver den så pakket ud til formålet. Finten er, at brugeren ingenting opdager, for alt ser normalt ud på C-drevet.

Den nyeste tablet med fuld Windows-installation, Surface Pro 2, efterlader i dag 37 gigabyte til brugeren, ud af det indbyggede lager på 64 gigabyte. Men med WIM-teknologien skulle selv en 16 gigabyte-tablet med Windows 8.1 kunne give brugeren 12 gigabyte til rådighed – hvilket er på niveau med Apples iPad med 16 gigabyte lagerplads.

Den komprimerede Windows-partition bliver read-only og kan derfor også erstatte en recovery-partition, som Windows normalt bliver solgt med.

Spørgsmålet er, om det vil koste noget hastighed, at filer skal pakkes ud, men det mener en tidligere Microsoft-ansat, som netop arbejdede på WIM-projektet, ikke vil kunne mærkes. Filerne skal ikke pakkes ud hver gang, men kan ’genbruges’, noterer han, og faktisk gav det i nogle tilfælde lavere svartider at bruge WIM-konceptet, forklarer han.

Skal man tro Bloomberg, har NSA i årevis kendt og brugt det meget kritiske hul i webkrypteringen OpenSSL, der er døbt Heartbleed. Det skrev den ansete avis i hvert fald i weekenden, men det har NSA selv meget tydeligt benægtet.

Og hvis NSA denne gang ikke gemmer noget bag de gennemarbejdede officielle udmeldinger og faktisk ikke kendte til Heartbleed før alle andre – skulle Google så have handlet anderledes?

Google opdagede nemlig Heartbleed-sårbarheden i marts måned, nogenlunde samtidig med det finske sikkerhedsfirma Codenomicon, men gav først de amerikanske myndigheder besked den 7. april, da sårbarheden blev meldt ud til offentligheden. Det skriver National Journal.

Inden den brede offentliggørelse havde Google også orienteret en stribe sikkerhedseksperter og andre firmaer i branchen, så for eksempel firmaet Cloudfare kunne lappe hullet den 31. marts. Dermed kom myndighederne i USA altså ikke højt på listen over, hvem Google mente skulle have besked om Heartbleed-sårbarheden.

En talsmand fra det Hvide Hus skriver, at hverken NSA eller andre dele af det amerikanske statsapparat kendte til Heartbleed-hullet før Googles offentlige udmelding. Hvis NSA havde opdaget problemet først, ville tjenesten have orienteret OpenSSL-organisationen, lyder meldingen.

Google valgte at vente nogle dage med at offentliggøre Heartbleed-problemet, så der var tid til at sikre alle Googles egne systemer mod sårbarheden.

I weekenden kom en tidligere melding fra Obama igen i fokus, nemlig om hvordan NSA fremover skal forholde sig til sikkerhedshuller. Det skriver New York Times.

I ‘de fleste tilfælde’ skal NSA og de øvrige sikkerhedstjenester offentliggøre de sårbarheder, der bliver opdaget. Men hvis der er et klart behov, til brug for nationens sikkerhed eller politiarbejde, er det i orden, at efterretningstjenesterne udnytter hullerne i al hemmelighed, har en talsmand for det Hvide Hus tidligere meldt ud.

Med præsidentens melding om Heartbleed-sårbarheden blev det præciseret, at USA’s regering nu hælder til, at sårbarheder som for eksempel Heartbleed i højere grad skal deles med it-branchen, så hullerne kan blive lappet.