Du er velkommen til at debattere denne artikel. Vi forventer, at du overholder god debatskik og forbeholder os ret til at fjerne indlæg. Her kan du læse om god debatskik på Fagbladet3F.dk.
Metrobyggeri: Tirsdag bruges der sprængstof på Rådhuspladsen
Tirsdag vil der lyde flere sprængninger på Rådhuspladsen. Den øverste del af betonen i de pæle, der skal bære metrostationens tag, skal nemlig fjernes med minisprængninger
Først vil der dog lyde en advarselssirene, og under sprængningen vil betonen være dækket af sprængmåtter, der afskærmer sprængningen.
Herefter vil etableringen af taget gå i gang – noget, der vil betyde en lyddæmpning på det efterfølgende gravearbejde. I stedet vil det særligt være øget trafik som følge af det meget jord, der skal flyttes under gravearbejdet, der kan komme til at larme ved metrobyggepladsen.
Ingeniøren har tidligere beskrevet, hvordan Københavns Kommune har måttet hæve støjgrænsen ved Marmorkirken for netop at kunne bruge sprængninger til at fjerne beton. Entreprenøren må nu larme 95 dB i gennemsnit – der kan altså være perioder, hvor der larmes langt mere end støjgrænsen, uden entreprenøren bryder støjloftet.
Herunder kan du se en video, hvor Metroselskabet præsenterer sprængningsmetoden.
Posted in computer.
Nu er det bekræftet: Ewire er gået konkurs
Siden betalingsleverandøren Ewire i fredags lukkede ned for sin tjeneste, har der ikke været anden information at hente, end at virksomheden er lukket, og at der vil komme ny information mandag den 14. april. Direktøren har afvist at udtale sig, og den lovede mandags-information er udeblevet.
På diverse internetfora har kunder spekuleret i, hvad der vil ske med deres indeståender, hvis Ewire skulle vise sig at være gået konkurs – hvilket jo ikke var sikkert, så længe Ewire ikke ville udtale sig.
Version2 kan nu løfte sløret for, at Ewire har indleveret en konkursbegæring til Finanstilsynet, og at virksomheden har fået inddraget sin tilladelse til at udbyde betalingstjenester og udstede elektroniske penge.
Det fremgår af et dokument fra Finanstilsynet, der slår fast, at Ewire ikke har haft styr på økonomien.
»Ledelsen har således ikke påset, at Ewire Danmark A/S´kapital- og likviditetsberedskab til enhver tid har været forsvarligt, herunder sikret, at selskabet har tilstrækkelig likviditet til at opfylde sine forpligtelser. At selskabet igennem længere tid har haft et uforsvarligt kapital- og likviditetsberedskab underbygges nu også af, at selskabet har set sig nødsaget til at indstille driften og indgive konkursbegæring fredag den 11. april 2014,« skriver Finanstilsynet.
Nervøsiteten hos Ewires kunder beror på, at penge fra salg gennem en webshop, der benytter Ewire, ikke ryger direkte til sælgeren, men til Ewire. Ewire overfører derefter penge til sine kunder en gang om ugen – hver onsdag. Derfor kan Ewires kunder have penge for flere dages handel til gode i den konkursramte virksomhed.
Frank Rasmussen, der ejer webbutikken Nordic Region og er kunde hos Ewire, bekræfter mandag eftermiddag, at Ewire ikke har givet kunderne nogen information om konkursen, og hvad den kommer til at betyde.
Version2 arbejder på at få belyst, hvad konkursbegæringen vil betyde for kunders eventuelle indeståender.
Posted in computer.
TV2-station hacket: Sendte Hitler-begejstret historie ud
»Hitler did nothing wrong.«
Sådan lød overskriften på en historie, som nyhedstjenesten Ritzau søndag aften modtog fra TV2 Østjylland. Men det var ikke ansatte på tv-stationen, som stod bag artiklen, der kun rummede den ene sætning. Andre havde fået adgang til tv-stationens konto hos Ritzau, lyder forklaringen. Det skriver TV2-nyhederne.
Redaktionschef Nick Horup forklarer, at nogen udefra har hacket tv-stationens konto, måske ved at aflure brugernavn og password, men hvad der mere præcist er sket, ved man ikke.
Den kortfattede artikel blev ikke bragt af nogen medier, selvom den røg ud via Ritzau, som de fleste danske medier abonnerer på. Den var trods alt for mærkværdig og opsigtsvækkende – men havde hackerne skrevet en mere sandsynlig, men falsk historie, kunne det have gået galt.
’Hitler did nothing wrong’ er sandsynligvis en henvisning til et internetfænomen for nogle år siden, hvor en afstemning om navnet på en ny sodavand fra Mountain Dew endte med topscore til netop ’Hitler did nothing wrong’.
Posted in computer.
Android fik touchskærm efter iPhone blev lanceret
Både hos Apple og Google arbejdede man i 2006 på højtryk for at få en revolutionerende telefon klar, i dyb hemmelighed, men først da Googles Android-folk så den første iPhone, kom Android-telefoner til at ligne det, vi kender i dag.
Det viser interne dokumenter fra Google, som er blevet offentliggjort i forbindelse med sagen mellem Samsung og Apple. It-mediet Recode har nemlig fået fat i Googles beskrivelse af Android fra både 2006 og 2007, altså de dokumenter, som blev fremlagt for mulige hardware-partnere.
Her fremgår det, at Android-telefonen i 2006 var baseret på trykknapper og dermed lignede en Blackberry-telefon med fuldt tastatur under skærmen. Systemet understøttede slet ikke touch-input. Men i 2007 var touch-skærmen blevet den primære input-mulighed, uden understøttelse af en stylus, en lille pegepind, som blev brugt især til Windows Mobile-telefoner.
I dokumentet fra 2006 fremgår det dog, at der ikke er noget i Android-arkitekturen, som forhindrer understøttelse af touch-skærme i fremtiden.
Det har tidligere været fremme, hvordan Android-folkene hos Google blev lamslåede, da de så iPhone-præsentationen, og derefter skiftede kurs. Den første, planlagte model, med fysisk tastatur på fronten, blev droppet, og touch-skærm blev vejen frem.
Omvendt var Android på det tidspunkt noget længere fremme end iOS hvad angår for eksempel multitasking og applikationer fra en åben app-butik, ligesom widgets allerede dengang var en del af Android.
Google købte Android i 2005 og var klar med den første Android-telefon i efteråret 2008. Telefonen Dream, som HTC producerede, havde også fuldt tastatur, som normalt lå gemt under skærmen og kunne skydes frem, men siden har kun ganske få Android-telefoner haft den mulighed.
Sagen mellem Samsung og Apple, som kører i disse dage, er endnu et kapitel i især Apples patentkrig mod konkurrenter. Ifølge Apple krænker Samsung fem Apple-patenter med telefonerne i Galaxy-serien, hvilket Apple mener bør udløse en bøde på over 10 milliarder kroner. Samsung har så svaret igen ved at sagsøge Apple tilbage, dog for et demonstrativt meget mindre beløb.
I Google-dokumenterne, som bliver hvirvlet op af retssagen, fremgår det også, at Android i 2006 havde lagt sig fast på Microsofts filsystem FAT32, fordi det var meget udbredt og kompatibelt. Det har siden betydet, at Android-producenterne skal betale Microsoft licens for hver telefon, der kører Android og dermed FAT32.
Posted in computer.
Nu vil Facebook også tilbyde betalinger
Skriv en ’tak for sidst’-besked til vennerne – og send dem samtidigt penge for middagen i går eller taxaen, I delte hjem. Alt sammen via Facebook, som nu også vil til at tilbyde digital betaling.
Det rapporterer den respekterede erhvervsavis Financial Times, på baggrund af anonyme kilder i branchen, mens Facebook selv ikke vil kommentere historien.
Ifølge Financial Times er Facebook nu kun få uger fra at få en officiel tilladelse i Irland til at håndtere betalinger og at opbevare kundernes penge. Tilladelsen kan bruges i hele Europa, og Facebook skulle være i tæt kontakt med tre forskellige mindre firmaer i London, som arbejder med online og mobile pengetransaktioner.
I Danmark har Mobile Pay fra Danske Bank været en stor succes til de hurtige betalinger, mens fire teleselskaber for nyligt lancerede Paii, som er deres bud på en mobil betalingstjeneste.
Posted in computer.
Tag med til harddisk-nørdernes redningsstation
Her er et par antistatiske sandaler. Foto: Nicolai Devantier
Øyvind Nyland er chef for disk-værkstedet i de norske skove. Foto: Nicolai Devantier
Første trin i dataredningen er at skille disken ad. Foto: Nicolai Devantier
Reportage: I en ydmyg bygning i en lille flække 90 kilometer nord for Oslo, tæt på den svenske grænse, sidder 19 it-ingeniører og redder data fra harddiske, der er blevet smadret.
Her møder jeg Øyvind Nyland, der er chef for Ibas norske laboratorium. Her har man i 28 år reddet terabyte-vis af data fra havarerede harddiske frem i lyset igen.
Han har i dagens anledning taget en skjorte på, men tennissokkerne i hans sandaler afslører hans sande identitet: Han er en nørd af den vaskeægte slags.
En dansk politiker drillede engang it-folk med tennissokker i sandalerne, men faktisk har Øyvind Nyland en ganske god forklaring på det valgte fodtøj, der ikke er valgt på grund af moden.
Det er specialbyggede sko, der forhindre statisk elektricitet, hvilket er en af harddisk-reddernes fjender.
Gulvet i laboratoriet er af samme årsag belagt med en speciel voks, der også hæmmer de elektriske problemer.
Bjerge af diske
Det er til disse skovbeklædte omgivelser, at harddiske kommer, når de er gået i smadder.
“Det er meget vigtigt at få konkrete informationer om, hvor og hvad der er sket, så vi har et udgangspunkt for et lede efter informationerne på den ødelagte disk,” fortæller Øyvind Nyland indledende, mens han gør klar til at vise rundt på harddisk-værkstedet.
Det første, der møder os er stabler og atter stabler af harddiske.
“Vi har en udgave af alle modeller, så vi har en reference, når redningsarbejdet begynder,” fortæller han om de imponerende mængder hardware. De må til sammen kunne genere lagerplads, der kan forsyne en mellemstor dansk provinsby med harddiskkapacitet.
“De lidt ældre harddiske opbevarer vi i kælderen. Der er mange sjove modeller,” siger Øyvind Nyland, mens jeg bakser med at få overtrækssko på.
Når Øyvind Nyland og hans kollegaer får en harddisk, der er gået i stykker, har været udsat for en brand, oversvømmelse eller på anden måde er holdt op med at fungere med at videresende de informationer, der ligger på de roterende plader, forsøger de altid at trække et image, uden at åbne disken.
Men det er langt fra altid, at det fungerer.
I de fleste tilfælde er der ingen vej uden om at fjerne beklædningen omkring læse/skrivehovedet og den øvrige elektronik.
Under en speciel udluftning, der fjerner støv og andre uønskede partikler, parterer ingeniørerne diskene i alle de smådele, som producenten engang har bygget sammen.
“Når vi skiller en disk, analyserer vi læse/skrivehovedet for skader under et mikroskop. Der er en mulighed for at erstatte det ved fejl og kalibrere disken igen.”
Ødelagte plader skal også identificeres for genskabelse af data. Hvis der er slået ‘huller’ i pladerne, kan data ikke findes igen, så er de væk for altid.
En totalskadet disk. Pladen er slidt midt over, men data fra de brune områder kan stadig reddes. Foto: Nicolai Devantier
Harddiske i stabler. Foto: Nicolai Devantier
“Men alle data der, ligger rundt om et sort hul, kan vi faktisk genskabe. I et bibliotek med 5.000 billeder kan vi eksempelvis genskabe 4.900, selv om der er en hardware skade, der rammer ned midt i disse informationer.”
Han hiver en disk frem, hvor læse/skrivehovedet har slidt pladen helt over.
“Alt det, der stadig er brunt, kan vi genskabe,” siger han mens han peger på det yderste område af disken, der stadig minder en lille smule om, hvad fabrikken engang har leveret.
Han har taget et andet eksemplar med op fra lageret af de smadrede it-souvenirers, som Ibas har samlet gennem tiden.
Brand er ikke det værste, der kan ske
Han holder en total forkullet disk, der har været udsat for en brand, i sin hånd. Den ligner noget, der bare skal på hovedet i skraldespanden.
“Faktisk er brand ikke det værste, der kan ske,” fortæller han, mens han fingre bliver mere og mere sorte af sod fra overfladen.
“Computerens kabinet yder ret god beskyttelse mod varme. Det samme gør det metalhus, som disken er bygget op omkring. Vi kan ofte redde data fra disse enheder,” forklarer han.
Når ingeniørerne har fundet frem til data på en ødelagt harddisk, så omdannes de til et image, der sendes til Ibas serverpark i kælderen. Derefter bliver data lagt over på en ny harddisk, der kan returneres til kunden.
Ingen slibrige julefrokostbilleder
Jeg kan ikke lade være med at stille et spørgsmål om, hvad hans redningshold egentlig ser af data. De får mere end 5.000 harddiske gennem systemet om året. Der må være nogle saftige historier gemt.
Foto: Nicolai Devantier
Diske fra dengang far var dreng. Foto: Nicolai Devantier
“Vi ser faktisk ikke rigtig noget,” fortæller han.
“Det meste foregår helt automatisk. I de tilfælde, hvor vi har en manuel behandling, så har vores folk tavshedspligt. De er godkendt af myndighederne til fortroligt arbejde.”
Så i fremviser ikke en top fem over sjove ting, som I er stødt på til den årlige julefrokost?
“Nej, det gør vi ikke,” siger han tørt.
Læs også:
Storage-kollaps i X Factor: Sådan reddede vi hele Danmarks fredagsunderholdning
Posted in computer.
Nets: Her er resultatet af sikkerhedsanalysen om NemID og Heartbleed
I sidste uge blev der råbt vagt i gevær fra folkene bag Danmarks fælles login-løsning, NemID.
Læs også: Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook
Det gjorde man på grund af de sikkerhedsproblemer, som Heartbleed-hullet bragte med sig.
Den historie kan du læse her:
Nets undersøger nu om NemID er ramt af kæmpe sikkerhedshul
Derfor fortalte Søren Winge, som er pressechef i Nets, der står bag NemID-løsningen, at man ville undersøge sagen sammen med bankerne og Digitaliseringsstyrelsen.
Den analyse blev færdig i fredags, og der er ikke problemer med NemID, lyder det nu fra Nets.
“Nets har nu foretaget en sikkerhedsmæssig vurdering af sine systemer både internt og hos underleverandører,” fortæller Søren Winge til Computerworld.
“Den klare vurdering er, at Nets og Nets tjenester, herunder også NemID, ikke er eksponeret, og vi har heller ikke været det, overfor den kendte OpenSSL-sårbarhed kendt under navnet Heartbleed, der kom til offentlighedens kendskab sidste tirsdag,” forklarer han.
Det ændre dog ikke på, at du stadig bør skifte password på en række tjenester. Det gælder blandt andet på sider/tjenester som:
Google/Gmail, Tumblr, Twitter, Yahoo/Yahoo mail, Amazon, Dropbox og LastPass.
Du kan se en komplet liste over berørte websider her.
Læs også:
Advarsel efter blødende sikkerhedshul: Skift dit password til Gmail og Facebook
Medie: Sikkerhedstjeneste har udnyttet “Heartbleed” i årevis
Posted in computer.
Afsløring: Det fedeste konsulenttrick er …
For et år siden var forsvaret i svære økonomiske vanskeligheder. De havde brugt for mange penge.
Tusindvis af ekstremt veluddannede officerer og civile DJØF’ere i stabene, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet bad om hjælp til at løse problemerne hos McKinsey, da de ikke kunne selv.
Op til det tidspunkt havde man brugt en del år på at centralisere en masse funktioner i forsvaret. McKinsey foreslog, at man satte fuldt tryk på en voldsom decentralisering af alle funktioner i forsvaret, så man kunne høste en masse fordele derved (I kan selv digte videre på begrundelserne – I har hørt dem før).
For nogle år siden var forsvaret i svære økonomiske vanskeligheder. De havde brugt for mange penge. Tusindvis af ekstremt veluddannede officerer og civile
DJØF’ere i stabene, Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet
bad om hjælp til at løse problemerne hos McKinsey, da de ikke kunne selv.
Op til det tidspunkt havde man brugt en del år på at decentralisere en masse funktioner i forsvaret. McKinsey foreslog, at man satte fuldt tryk på en voldsom centralisering af alle funktioner i forsvaret, så man kunne høste en masse fordele derved (I kan selv digte videre på begrundelserne – I har hørt dem før).
På et sølvfad
Vær så god! Nu har jeg afsløret det allervigtigste konsulenttrick:
Foreslå altid kunden at gøre det modsatte.
På nano-planet er jeg nogle gange i min karriere blevet bedt om at bedømme en gruppe DBA’ere for ledelsen i biksen, og for det meste har jeg konstateret, at de kører godt – måske med en enkelt døgenigt, der burde smides ud – og at der ikke er grund til at lave alt muligt om.
Hver eneste gang har ledelsen takket høfligt, betalt regningen til tiden og straks tilkaldt en anden konsulent til at vurdere situationen.
Det så vi for nylig, da Gartner havde konkluderet,
at et offentligt it-system kunne gøres færdigt. Kort efter kom KPMG med en tilsvarende rapport (større og dyrere), der fastslog, at projektet burde standses.
Adspurgt om, hvorfor man havde fået lavet to rapporter lige efter hinanden om det samme emne, sagde den pågældende minister, at KPMG’s rapport var lidt mere fyldestgørende …
Artiklen fortsætter på næste side…
Posted in computer.
Her er undervandsrobotten, der skal finde MH370
Eftersøgningen af MH370 er nu begrænset til et område på omkring 600 kvadratkilometer af havbunden i Det Indiske Ocean. Havbunden skal nu kortlægges af Bluefin-21-dronen, der ved hjælp af såkaldt side-scan sonar kan give efterforskerne en idé om, hvad der gemmer sig på bunden.
Den knap fem meter lange, gule undervandsdrone Bluefin-21 bliver nu et helt centralt værktøj for eftersøgning af dele fra det forsvundne malaysiske fly, som ifølge de officielle udmeldinger fra efterforskerne formentlig befinder sig under 4,5 kilometer vand ved et tryk på mere end 450 atmosfære.
Side-scan sonar udsendes i vifteformede pulser, der fejer henover den nærmeste havbund – typisk i afstande på omkring 100 meter fra dronen. Ekkoerne indsamles og analyseres løbende og kan herefter sættes sammen til et sammenhængende kort over havbunden.
Dronen svæver over havoverfladen og bevæger sig i parallelle linier, der overlapper hinanden, så hele havbunden kortlægges. Objekter, som rager op over bunden vil kaste ‘skygger’, hvor ingen ekko returneres. Målinger af skyggernes størrelse kan bruges til at bestemme objektets størrelse.
Dog er det sandsynligt, at bunden i søgeområdet er meget blød og består af mudder, der kan være op til 150 meter dybt, hvilket åbner muligheden for, at vragdele kan være sunket ned i havbunden og dermed være usynlig for Bluefin-21.
Processen er langsommelig, da data ikke kan transmitteres i realtid fra havbunden, men skal downloades manuelt fra dronens ombordværende flash-drev. Dronen har kun batterikraft til at klare sig 25 timer ad gangen, og rejsen mellem overfladen og havbunden tager i sig selv 2 timer hver vej.
Chefen for eftersøgningen, Angus Houston, oplyser, at dronens missioner vil blive inddelt i 24-timers bider, hvoraf 16 af disse vil være operationelle og gå med afsøgning af havbunden. Udover den totale rejsetid på fire timer pr. mission vil yderligere fire timer gå med download af data ved havoverfladen.
Ifølge Angus Houston vil Bluefin-21 på sin første mission nå at afdække et område på omkring 40 kvadratkilometer (5 gange 8 km) af de i alt 600, som området nu er indsnævret til. Skal disse oplysninger stå til troende, vil det altså tage dronen 15 dage at kortlægge et område på 600 kvadratkilometer.
Ifølge Bluefin Robotics’ egen produktspecifikation har dronen en topfart på 4,5 knob (cirka 8 km/h), som dog begrænses til 3,5 knob (cirka 6,5 km/h), hvis operationstiden skal kunne strækkes til 25 timer.
Hvis det antages, at dronen kan afdække 100 meter til hver side pr. overfart vil det kræve 25 ture at dække et område, der i bredden er fem kilometer. Med en længde på otte kilometer pr. tur og en effektiv operationstid på 16 timer vil det ifølge denne grove beregning kræve, at dronen rejser med 12,5 km/h – et stykke over tophastigheden.
Beregningen beror dog på standardspecifikationerne for Bluefin-21, som kan tilpasses med ekstra batterikraft og bedre og mere vidtrækkende sensorer.
Bluefin-dronen er dog udfordret på den enorme dybde i eftersøgningsområdet. Dronens maksimale dybde er således 4,500 meter, som også er den dybde, man forventer at skulle lokalisere de sorte bokse i, ud fra beregninger foretaget på de seneste dages modtagne ‘pinger’.
Gammel kending kan blive sat ind
Bluefin-dronen har dog en afgørende mangel i forhold til at bjærge de altafgørende sorte bokse, der måske indeholder data, der kan kaste nyt lys over, hvad der forårsagede MH370’s formodede styrt. Dronen er ikke i stand til at ‘samle noget op’.
Remora 6000-robotten kan dermed blive aktuel, da den i modsætning til Bluefin-21 har mulighed for at indsamle mindre vragdele og bringe dem med op til overfladen til nærmere inspektion. Robotten kan holde til dybder på op til 6.000 meter.
I modsætning til Bluefin-dronen er robotten forbundet til et skib ved overfladen via et langt kabel, der udover at bære dens vægt, forsyner den med strøm. Robotten kan dermed klare selv tunge løft og fastgøre eventuelle vragdele og bjærge de vigtige databokse fra flyet.
Robotten var tidligere involveret i eftersøgningen af Air France- flyet, der blev fundet i omkring 4.000 meters dybde i Atlanterhavet, og var også med, da vraget fra Titanic blev undersøgt.
Posted in computer.