»Hvad er tid? Hvis ingen spørger mig herom, ved jeg det. Men hvis jeg vil forklare det for nogen, ved jeg det ikke.«

Sådan skrev en af de mest berømte kirkefædre, Augustin af Hippo, for godt 1.600 år siden. Siden har filosoffer og fysikere kæmpet med at forstå tiden.

Den amerikanske fysiker Lee Smolin vil nu gøre op med både Isaac Newtons og Albert Einsteins opfattelse af tiden og sætte tiden over alt andet.

For Newton var tid og rum absolutte begreber, som fungerede uafhængigt af hinanden. Universet var som et mekanisk ur, der var designet og trukket op af Gud.

Einstein gjorde tid og rum relative og smedede dem sammen i en firedimensional rumtid, hvor forskellen på fortid og fremtid ikke var anderledes end forskellen på op og ned eller højre og venstre.

‘Sondringen mellem fortid, nutid og fremtid er kun en illusion,’ skrev Einstein i et brev i marts 1955 til sin afdøde ven Michele Bessos familie.

Til trods for at tidens gang for almindelige mennesker er noget af det mest faste i tilværelsen, så mener de fleste fysikere, at tid opstår på grund af mere fundamentale egenskaber ved universet, hvor tidens retning forklares med termodynamikkens love.

‘Efter lange overvejelser køber jeg ikke den forklaring,’ skriver Lee Smolin i en ny artikel i Physics Today, hvor han opridser hoved­temaerne i sin bog ‘Time Reborn’, der udkom i 2013, og i en endnu ikke udkommet bog, ‘The Singular Universe and the Reality of Time’, skrevet sammen med filosoffen Roberto Mangabeira Unger.

Tre store spørgsmål

For Smolin er tid en reel størrelse, og det er måske endog den eneste egenskab ved naturen, der hverken opstår på grund af noget andet eller er approksimativ.

Det er et kontroversielt synspunkt, og det vil have drastiske konsekvenser, hvis det er rigtigt. Fortid og fremtid vil ikke være ligestillede som i det firedimensionale rumtidsbegreb, og naturlovene vil ændre sig med tiden.

I den fremragende serie Tænkepauser er for nylig udkommet bogen ‘Tid’, skrevet af professor i relativistisk atomfysik ved Aarhus Universitet
Ulrik Uggerhøj.

Det er en nutidig indføring i konsekvenserne af den specielle og den generelle relativitetsteori omkring tid og samtidighed, som godt kan tåle sammenligning med George Gamows klassiker ‘Mr. Tompkins i drømmeland’ fra 1940. Ud over de relativistiske fænomener er der noget om atomure og tidens retning.

Det er en velskrevet og letlæst bog, som er krydret med flere fornøjelige citater. Den amerikanske fysiker John Wheeler har sagt: ‘Tid er naturens måde til at undgå, at alting sker på en gang’. Det er dog et cirkulært argument i den lommefilosofiske kategori, og John Wheeler har da også indrømmet at have fundet bemærkningen på et herretoilet i Austin i Texas.

Selvom Ulrik Uggerhøj i modsætning til Lee Smolin holder sig til bredt
accepterede fysiske teorier og eksperimenter, så ender bogen med bemærkningen om, at tid nok længe vil forblive ‘noget mærkeligt noget’ – som Kaj og Andrea synger i en Povl Kjøller-sang fra 1970’erne.

Bogen, som kan læses på en lille times tid, ligger i denne tid i toppen af bestsellerlisten for dansk faglitteratur.

Ulrik Uggerhøj: Tid, Aarhus Universitetsforlag, 60 sider, 40 kr.

Når Lee Smolin vil gøre tiden til et kernebegreb for en beskrivelse af naturen, er det i et forsøg på at besvare tre kosmologiske spørgsmål:

1. Hvorfor har naturen udvalgt de naturlove, vi kan deducere os frem til ud fra observationer og eksperimenter? Og hvorfor er naturkonstanterne så fintunede, at ganske små afvigelser fra deres værdier vil medføre, at der slet ikke ville være et univers, som vi kender, med stjerner og kompliceret kemi.

2. Hvorfor var universet utrolig homogent i dets første tilstand efter big bang?

3. Hvorfor er universet i dag næsten 14 milliarder år efter big bang langt fra termisk ligevægt, så der findes en lang række irreversible processer givet ved bl.a. termodynamikkens regler?

Mystisk forklaring

En besvarelse af disse spørgsmål er ifølge Lee Smolin umulig, hvis man antager, at det eneste, der ændrer sig i universet, er bevægelser og positioner af atomer styret af uforanderlige naturlove. En beskrivelse, han kalder for Newtons paradigme.

Nogle fysikere har godt nok forsøgt sig med multivers-forklaringer, hvor der findes mange forskellige universer med forskellige værdier for naturkonstanterne. Når værdierne for naturkonstanterne er helt rigtige for liv i vores univers, er det ikke så overraskende, for vi ville jo ikke være til stede, hvis betingelserne var forkerte.

Smolin er ikke multivers-tilhænger, for hypotesen har ikke produceret en eneste forudsigelse, som man kan undersøge og i givet fald falsificere.

Den traditionelle forklaring på, at universet stadig er langt fra termisk ligevægt, og at der findes en termodynamisk forklaring på tidens retning, er, at universet begyndte i en meget usandsynlig tilstand med meget lav entropi. Men det er blot at forklare et mysterium med et andet mysterium, mener Smolin.

Sorte huller og nye universer

Han mener derfor, at den eneste udvej er at løsrive naturlovene fra tidens åg.

Smolin tager udgangspunkt i en teori om, at et nyt univers opstår, når en stjerne kollapser til et sort hul, og tiden i henhold til den generelle relativitetsteori stopper. Kvanteeffekter vil efterfølgende sætte gang i et nyt univers. Hvor tiden slutter i det sorte hul, begynder den ved et big bang i et nyt univers.

Lee Smolins tilføjelse til denne teori er, at egenskaber for partikler og naturlove ændres ganske svagt og tilfældigt, når et nyt univers opstår.

Ændringerne afgør, om det nye univers vil have mindre eller større tilbøjelighed til at danne sorte huller, som kan blive til nye universer og så videre. I denne proces vil der være en tilbøjelighed til, at lige præcis den form for univers, som vi befinder os i, bliver et typisk univers.

Smolin har hentet inspiration fra evolutionsbiologien og kalder princippet for kosmisk naturlig udvælgelse.

Det står dog fast, at mange fysiske systemer beskrives godt med tidsuafhængige love. Hertil beretter Smolin, at termodynamikken har vist, at tidsirreversible effektive love kan opstå ud fra tidsreversible fundamentale love. Han har nu sat sig for at undersøge, om det omvendte også kan være tilfældet.

Der er nok mange programmører, som kan genkende det med at sidde som kodeslave i den store virksomhed, mens man i sin fritid arbejder på den hjemmeside eller applikation, som men inderst inde selv synes er rigtig fed. Den applikation, sidemanden arbejder på i sin fritid, er til gengæld en tåbelig mobil-app, der kan give besked om stive brystvorter i nærheden.

HBO’s nye komedieserie ‘Silicon Valley’ lægger meget ambitiøst op til, at for første gang i verdenshistorien har nørderne muligheden for at bygge imperier. Er din idé god nok til, at du bliver den næste Steve Jobs eller Mark Zuckerberg? Eller skal du tage imod checken, når chancen byder sig, og overlade din drøm til andre?

Det er ofte svært at bedømme en tv-serie på det første afsnit. Førstehåndsindtrykket fra Silicon Valley er af en serie, der gør meget ud af at ramme portrættet af de store, nye it-virksomheder med fuld skrue på satiren lige fra Seqways til røvsyge, møgdyre fester, hvor Kid Rock forgæves spiller for et uimponeret publikum.

Vi får kun lige snuset til persongalleriet og den bærende historie om et startup, og selvom der er potentiale for, at rollerne kan brillere, når de bliver poleret, og vi har lært dem bedre at kende, så giver første afsnit os ikke nok til ligefrem at udløse latterkramper.

Der er dog lovende lyspunkter, som når vores hovedperson Richard kalder Steve Jobs for en ‘poser’, fordi han ikke skrev noget kode.

Seriens svaghed er, at den spiller meget på klichéer fra Silicon Valley, som forudsætter et vist kendskab til den kontrast og de konflikter, man finder i hele området omkring Santa Clara og San Francisco-bugten.

Når hovedpersonerne kører på arbejde med firmaets egne busser og diskuterer den høje husleje, så er det lokal satire. Google og Facebooks busser har ført til protestaktioner i San Francisco, fordi de nye internetfirmaers høje lønninger har presset huslejerne op i de kvarterer, der tidligere var så nedslidte, at den nederste del af middelklassen havde råd til at bo i byen.

I USA er det normalt kun er de fattige, der tager bussen, men i Silicon Valley har it-firmaerne deres eget system af busser, så de ansatte ikke er afhængige af offentlig transport, men heller ikke skal betale de cirka 2.500 kroner om måneden, som en parkeringsplads i San Francisco kan koste i leje.

Andre klichéer er lettere at genkende. Eksempelvis indretningen med spraglede Hooli-farver i de enorme kontorlandskaber, som skal se meget friske og uformelle ud, men under overfladen stadig følger de samme regler for corporate adfærd som i et klinisk Wall Street-kontor.

Det mest lovende i serien er de glimt af nørdsatire, vi får at se, som heldigvis er helt universelle. Som eksempelvis da direktøren for Hooli fra panoramavinduet i sit hjørnekontor deler sine observationer af de menige programmører på sikker afstand, som var han på safari:

»Sært. Hvorfor bevæger disse programmører sig altid i grupper på fem? Der er altid en høj, hvid fyr. En lav asiat. En tyk fyr med en hestehale. En fyr med et vildt skæg. Og en inder. Det er som om, de bytter, indtil de alle sammen har den rette gruppe.«

Selve udtalelsen kan lyde racistisk og dum, men det kan også ses på metaplanet som en kommentar til, hvordan nørder ofte fremstilles stereotypisk, og det er netop det, serien forsøger at undgå. Der bliver gjort grin med nørder, men det er set fra nørdernes perspektiv, så vi griner med nørderne og ikke bare af nørderne. Også selvom visse af nørderne udstiller de usympatiske træk, som vi også kan være skyldige i.

Det også et absolut plus, at serien ikke forfalder til ‘techno babble’ af værste Hollywood-skuffe, men i hvert bliver forsøgt en balancegang mellem plausibelt uden at blive detaljeret teknisk. Man sidder bestemt ikke og frygter, at hovedpersonen pludselig kan hacke en mainframe blot ved at taste ekstra hurtigt.

Vi har fået et meget klassisk åbningsafsnit, hvor vi skulle nå at etablere både personer, univers og stil. Det gør første afsnit til en ret gennemsnitlig oplevelse i forhold til, hvad vi ellers er vant til i en HBO-serie. Derfor bliver det afgørende for seriens holdbarhed, om den kan give persongalleriet mere plads, når vi skal nå gennem lidt mindre handling på en halv time, end det åbenbart var nødvendigt i seriens premiere.

Teknikerne i Københavns Kommune er netop nu ved at lægge linjeføringen for de store rørledninger, som skal føre vand fra de oversvømmelsesplagede dele af hovedstaden og ud i havnen.

Rørledningerne er en del af kommunens skybrudsplan – men faktisk får rørledningen fra Østerbro og ned til Århusgade den konsekvens, at terrænet i en del af Nordhavnen skal hæves tre meter over daglig vande for ikke at blive oversvømmet af vand fra et helt andet sted i byen.

Nødvendigheden af at beskytte beboelser og kritisk infrastruktur mod oversvømmelser har allerede ramt planlægningen af nedgangen til metroens kommende Nordhavn Station, der bliver hævet til kote 3,05.

Metroselskabets planlæggere arbejder nu sammen med By & Havns byudviklingsprojekt, hvor byplanlæggerne går med de samme overvejelser om at hæve dele af Nordhavnen.

»Nu laver Københavns Kommune et kæmpearbejde i forhold til at håndtere skybrud. Og hvis de afleder vandet fra Østerbro til Århusgade/Strandboulevarden, går det ud over Nordhavn Station. Derfor har vi været nødt til at beholde den i 3,05, for at være sikker,« siger Lillah Lucie Emmik Sørensen.

Vandet bliver sammenstuvet

I virkeligheden handler det om, at byens naturlige vandveje ned mod Øresund i tidens løb er reguleret væk. Åbne vandløb er lagt i rør, og boliger, erhverv, jernbaner og motorveje er lagt ud som barrierer, der stuver eksempelvis vandet fra Emdrup sø, Utterslev Mose, Lersøgrøften og Vilhelmsdalsløbet sammen på bl.a. Lyngbymotorvejen.

Dén uhensigtsmæssige sammenstuvning har Københavns Kommune med sin skybrudsplan sat sig for at løse. Planlæggerne har nu sendt planerne for syv vandoplande i offentlig høring, fortæller Lykke Leonhardsen, enhedschef i Byens Udvikling i Københavns Kommune. Planerne skitserer principperne, men er hverken detailprojekteret eller vedtaget:

»Politikerne har sagt god for princippet om at få vandet væk, men ikke præcist til linjeføringen af rørledningerne. Vi er ved at lave en implementeringsplan for alle skybrudsprojekterne, som indebærer, at politikerne i år skal diskustere prioriteringen,« fortæller Lykke Leonhardsen.

Senest er en stor rørledning omkring Vesterbro, fra Sankt Jørgens Sø til Kalvebod Brygge, sendt i offentlig høring.

Når alle syv vandoplande er endelig behandlet, beder forvaltningen teknik- og miljø, økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om at tage stilling til rækkefølgen for at realisere. Og så kan de enkelte projekter sættes i gang i en ruf, nogle muligvis forsinket af behovet for VVM-redegørelser og lokalplaner.

I alt 20 år regner teknik- og miljøforvaltningen med, at det vil tage at gennemføre skybrudsplanerne for hele byen.

Brand i medicinalfabrik på Amager: gå indendøre. Svindel med danskernes betalingskort i Sydamerika: vær opmærksom på dine kontoudtog. Vi kender alle meddelelserne fra radio og tv om, hvordan vi bør forholde os i den slags situationer.

I skærende kontrast står de officielle udmeldinger, eller rettere mangel på samme, i forhold til den såkaldte Heartbleed-sårbarhed, der har påvirket adskillige servere på internettet, uundgåeligt også i Danmark. Og som i princippet har gjort det muligt for enhver at fiske fortrolige oplysninger ud af serveres hukommelse om brugernavne, passwords, mail-indhold og så fremdeles. Nærmest kun fantasien sætter grænser.

Sårbarheden har eksisteret i det udbredte OpenSSL-bibliotek siden 2012, som ellers netop skulle sikre kommunikationen med servere, men reelt har bevirket det modsatte.

Mens Heartbleed har fået folk med forstand på it-sikkerhed verden over helt op at ringe, har der ingen officielle udmeldinger været fra danske myndigheder – såvidt Version2 har kunnet finde frem til – om, hvordan almindelige borgere bør forholde sig i forhold til Heartbleed-sikkerhedshullet. Ligesom der tilsyneladende heller ingen meldinger har været om, hvilke offentlige digitale tjenester, der eventuelt har været berørt af sårbarheden – som dermed også vil have berørt de borgere, der har været i kontakt med tjenesterne.

Version2-blogger med forstand på it-sikkerhed Henrik Kramshøj fra Solido Networks var tidligt ude med et blogindlæg om Heartbleed. Og han har efterfølgende slået til lyd for, at folk – over en bred kam – bør skifte deres kodeord, da sandsynligheden taler for, at mange har været i berøring med kompromitterede servere.

Og han undrer sig over, at det er folk som ham, der skal råbe vagt i gevær, mens der ingen officielle udmeldinger har været fra myndigheder:

»Nogen burde være ude og fortælle om det. En af årsagerne til, at de ikke gør det, kan være, de er bange for, at det vil skabe utryghed. Men man kan ikke stikke hovedet i busken altid. Vi skal have det ud så bredt som muligt, det er vi nødt til,« siger Henrik Kramshøj.

Meldingen bakkes op af Ulf Munkedal, direktør i it-konsulent-virksomheden FortConsult. Han peger på, at det kan være uafklaret, hvilket myndighed der har ansvaret for at komme med en generelt udmelding i en situation som den nuværende.

»Jeg undrer mig også over, at der er helt tavst. Jeg går ud fra, det er fordi, man er igang med at finde ud af, hvad konsekvenserne er, og hvad man kan gøre ved det,« siger han.

Ulf Munkedal påpeger, at hvis tavsheden skyldes, at der mangler en ansvarsplacering for den slags udmeldinger, så skal det naturligvis også løses. Helst så ansvaret ligger hos en af de eksisterende myndigheder.

»Der er nok af dem. Det er ikke fordi, der mangler myndigheder, der arbejder med it-sikkerhed.«

Peter Kruse fra virksomheden CSIS efterlyser også en borgerrettet udmelding fra de danske myndigheder. Og i den forbindelse mener han, der i vores nabolande har været et langt større pressemæssigt fokus på problemstillingen blandt mainstream-medierne, end det foreløbigt har været tilfældet i Danmark.

»I Danmark tror jeg ikke, man har forstået, hvad det egentlig går ud på,« siger han.

Og når eksempelvis en myndighed som Digitaliseringsstyrelsen ikke har meldt generelt ud, gætter Peter Kruse på, at det kan skyldes, at de og andre myndigheder i første omgang har haft så travlt med at få afdækket og lukket sårbarheden i egne systemer, at borgerrettede udmeldinger simpelthen er kommet i anden række.

»Det er det offentlige Danmarks forbandede pligt at sørge for at gøre det her læsbart og forståeligt for borgerne og for pressen. Så folk kan forstå, hvad det er,« siger Peter Kruse og henviser til, at den manglende gennemslagskraft i forhold til Heartbleed-sårbarheden hænger sammen med, at den går hånd i hånd med ord som OpenSSL og private nøgler.

Varslingsorganisationen DK-CERT var tidligt ude med en melding omkring Heartbleed-sårbarheden. Men der er tale om en generel, kort meddelelse, der ikke er videre let at afkode for ikke-it-kyndige personer. Siden – i går og i dag – har der været to andre korte meddelelser med informationer, der tidligere har været fremme i udenlandske medier. Heller ikke her, er der tale om tekst, der må formodes at give meget mening for den almindelige borger, som ej næppe heller finder frem til skrivelserne.

Version2 har kontaktet DK-CERT telefonisk og via mail for en uddybning af virksomhedens rolle i forhold til den slags varslinger. Men organisationen har ikke givet svar.

Desuden har Version2 været i kontakt med Center for Cybersikkerhed for at høre, om organisationen har tænkt sig at komme med en officiel udmelding – dette var i går, den 10. april, altså tre dage efter sårbarheden blev bredt kendt.

Efterfølgende, det vil sige i dag, har Center for Cybersikkerhed offentliggjort en ganske kort meddelelse om sårbarheden på organisationens hjemmeside, der ikke kan siges at være hverken videre informativ eller borgerrettet. Sidst Center for Cybersikkerhed offentliggjorde en nyhed på hjemmesiden var iøvrigt 27. marts.

»Center for Cybersikkerhed har siden 7. april 2014 fulgt situationen tæt og har varslet centerets kunder. De seneste dage er en nyopdaget sårbarhed i krypteringsprotokollen OpenSSL blevet dækket af danske og internationale medier. Center for Cybersikkerhed har siden 7. april 2014 fulgt situationen tæt og har varslet centerets kunder. Centeret har på nuværende tidspunkt viden om et fåtal af forsøg på udnyttelse af sårbarheden, men fortsætter med at følge situationen nøje,« står der på hjemmesiden..

Center for Cybersikkerheds pressefunktion oplyser, at ansvaret for at varsko borgere i den slags situationer ligger hos Digitaliseringsstyrelsen, myndigheden hvor blandt andet NemId hører under.

Digitaliseringsstyrelsen har tidligere fortalt til Version2, at situationen bliver taget alvorligt. Styrelsen er dog ikke vendt tilbage på en henvendelse om, hvorvidt der kommer en officiel melding fra myndigheden på tidspunkt. Eksempelvis i forhold til, hvordan borgere bør forholde sig.

Om Heartbleed

Heartbleed-sårbarheden relaterer sig til det udbredte OpenSSL-bibliotek, der skal skabe en sikker forbindelse til en server. Heartbleed blev offentligt kendt i april i år, men har eksisteret i OpenSSL til produktionsmiljøer siden 2012.

Sårbarheden gør det kort fortalt muligt for vilkårlige besøgende at sende en særlig datapakke til en server, hvorefter serveren returnerer dele af indholdet i sin hukommelse. Det kan i princippet være serverens private nøgler, andre besøgendes brugernavn og kodeord samt indholdet af eksempelvis e-mails, chat-beskeder etc.

Altså et eklatant it-sikkerhedshul, som har fået den anerkendte og nøgterne it-sikkerhedsmand Bruce Schneier til at kalde Heartbleed for katastrofal samt give sårbarheden 11 på en skala fra 1 til 10 målt på, hvad der må formodes at være alvorlighed.

Omkring 25 procent af analyserne på Rigshospitalets Molekylærgenetiske Laboratorium er flyttet fra traditionel sangersekventering til Next Generation Sequencing (NGS).

Sangersekventering af f.eks. et til to gener tager groft sagt to til fire dage at udføre. NGS kan gøres på samme tid og til samme pris, men forskellen er, at det er uden betydning, om man kun sekventerer et gen eller flere hundrede. Udfordringen ved NGS er derimod at udpege genetiske variationer, som man regner med har en klinisk betydning.

»Forskellen mellem sangersekventering og NGS er som forskellen mellem at købe en lille og en stor bog til samme pris. Der står mere i den store bog, men det tager også længere tid at læse den og ikke mindst at finde alle stavefejlene,« siger Morten Dunø, der er laboratorieleder på Molekylærgenetisk Laboratorium.

Ifølge Morten Dunø ændrer NGS på lægernes metoder. Nu ser de ikke længere på ét gen ad gangen, men kigger i stedet på ‘den kliniske boldgade’, som han udtrykker det.

»F.eks. kan arvelig døvhed skyldes mutationer i over 50 kendte gener, og nu kan vi kigge på dem alle,« siger Morten Dunø.

Derfor udvikler lægerne såkaldte genpakker, og det betyder bl.a., at de i dag ser på 11 gener som mulige årsager til bindevævssygdomme i stedet for på de to gener, som var en del af sangersekventeringen.

Genpakkerne er lægernes måde at undgå et for stort analysearbejde på, men hvis pakkerne ikke giver svar, vælger lægerne i nogle tilfælde at foretage en såkaldt exom-sekventering. Det er en sekventering af alle de kodende regioner af genet (omkring to procent af det totale humane genom),og den giver lægerne tusindvis af varianter.

På Klinisk Genetisk Klinik på Rigshospitalet er man netop begyndt at bruge exom-sekventering i særlige tilfælde, men det er tidskrævende. Lægerne skal nemlig arbejde sig gennem et hav af ubrugelige data for at ende med en stribe kandidatgener, der mistænkes for eksempelvis at give kræft.

»Sidste år fik jeg to nye medarbejdere med hjem fra messen. I år forventer jeg flere.«

Administrerende direktør i det rådgivende ingeniørfirma Balslev, Bo Memhave, har ét tydeligt mål for øje på dette års DSE-erhvervsmesse for studerende på DTU: Han vil vinde deres gunst – og han er langtfra den eneste.

Er du synlig for arbejdsgiverne? Læg dit CV på Jobfinder

Konsulentvirksomheden Valcon har ligeledes sendt et par repræsentanter til messen. Konsulent Michael Gerner er en af dem, og han har fået tjansen med at profilere virksomheden fra den store scene.

Til arrangementet ‘Company Buzz’ er fire virksomheder samlet på en scene for at sælge sig selv og svare på spørgsmål fra de studerende. I denne omgang er det Valcon, Balslev, MT Højgaard og den rådgivende ingeniørvirksomhed Orbicon

»Vi skal bruge seks dimittender til vores graduate program fra september,« siger Michael Gerner fra Valcon.

Et graduate program er et to-årigt forløb i en virksomhed, som er målrettet de dygtigste nyuddannede kandidater.

HR-direktør i MT Højgaard, Helle Bro Krogen, vil ikke sætte tal på sine forventninger. I stedet vil hun hellere fokusere på, at virksomheden »altid har brug for nye, unge kloge hoveder.«

Der bliver plads til flere dimittender

Orbicons udsendte medarbejder er kommet på messen for at slå et slag for virksomhedens vækststrategi. Han taler om alt fra at bygge solceller på taget af FN-bygninger til at undersøge forurenet jord på fremtidige Carlsberg-byggepladser. Den slags kræver masser af ingeniører.

»Vi har planer om at ansætte 500-1000 nye medarbejdere inden for en håndfuld år. De fleste i Danmark,« siger han.

Virksomheden har i dag omkring 500 ansatte.

Men betyder det, at Orbicon er på jagt efter dimittender?

»Ja, det kan du tro,« siger Orbicons administrerende direktør, Jesper Nybo Andersen.

Sidste år var 20 procent af de nyansatte i virksomheden dimittender.

»Og i fremtiden bliver der plads til flere af dem,« siger Jesper Nybo Andersen.

Allerede nu mangler Orbicon ingeniører af forskellig slags.

»Vi mangler både dem, der er dygtige til konstruktion og ved en masse om den digitale fremtid. Og vi mangler især dem, som har specialiseret sig i miljø, natur og klima,« siger Jesper Nybo Andersen.

Han ved, at der er rift om ingeniørerne derude. Derfor er det vigtigt for ham, at Orbicon sælger sig selv på bedst mulig vis på messen.

Tilbage på scenen får Orbicon og de øvrige virksomheder et minut til at levere en sidste salgstale. Budskabet er klart: Vi har mulighederne, så kom og tal med os. Vi er altid på jagt efter dygtige dimittender.

»Og de bedste kommer jo fra DTU, ved vi,« bemærker Bo Memhave fra Balslev.

Intelligens har aldrig været et emne, der har optaget civilingeniør Jacob Rasmussen synderligt. IQ-test var for medlemmer af Mensa, men ikke noget, han forbandt med sin egen karriereudvikling.

Derfor skænkede han det heller ikke mange tanker, da han sidste år blev bedt om at gennemføre en IQ-test som en af de indledende øvelser på sit MBA-studium på Henley Business School, hvor MBA-studerende får testet deres IQ. Resultatet vakte imidlertid hans øjeblikkelige interesse.

Opret et cv på Jobfinder, hvis du er klar til en ny karriere.

»Jeg blev meget overrasket over at finde ud af, at jeg lå blandt de 2,5 procent mest intelligente. Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt intelligent og har aldrig været typen, der kom ud med de højeste karakterer,« fortæller Jacob Rasmussen, afdelingsleder i medicinalvarevirksomheden Xellia.

Jeg har aldrig opfattet mig selv som specielt intelligent og har aldrig været typen, der kom ud med de højeste karakterer.
Jacob Rasmussen, afdelingschef, Xellia og MBA-studerende

Testen skulle vise sig at få stor betydning for hans personlige udvikling som leder. Med en IQ på 129 stod det klart for ham, at han lå pænt over gennemsnittet, og det fik ham til at reflektere over egne evner, men også over mangel på samme.

»På den ene side var det rart at få at vide, at den indre motor er i orden. Men samtidig begyndte jeg at spekulere over fordommen om, at høj IQ ofte følges af manglende sociale kompetencer. Var der områder, jeg skulle være ekstra opmærksom på, netop fordi jeg havde en høj IQ?«

God til fakta, men dominerende

Overordnet set betragtede han sig selv som værende en forholdsvis blød leder, men dog med en tendens til at blive utålmodig i samarbejdsrelationer. Kunne det hænge sammen med evnen til at analysere og gennemskue data hurtigere end andre?

I samtaler med sin personlige coach på Henley Business School blev testresultaterne gennemdiskuteret, og det førte til en længere samtale om styrker og svagheder. Hvordan kunne han som leder få maksimalt ud af sine logiske evner, og hvor skulle han passe på? For at blive klogere på sig selv bad han desuden om feedback fra lederkolleger på Xellia. Svarene bekræftede hans antagelser. ‘Faktaorienteret’ og ‘kritisk’ var nogle af de ord, kollegerne hæftede på ham:

»Jeg fik at vide, at jeg var god til at få klarlagt de blinde vinkler, men også, at jeg kunne være meget dominerende og indimellem presse ting igennem. Det havde jeg ikke været opmærksom på tidligere, og det er noget, jeg gerne vil ændre. Det nytter ikke, hvis jeg skubber folk fra mig, bare fordi jeg vil videre til næste punkt,« konstaterer Jacob Rasmussen.

IQ kan ikke stå alene

I dag har han alliereret sig med en kollega, som diskret gør ham opmærksom på det, hvis han ‘er ved at gå i flæsket på folk’, som han selv formulerer det. Desuden er han blevet bedre til at uddelegere de opgaver, hvor han ved, at der er risiko for, at han mister tålmodigheden.

På den måde har IQ-testen været med til at klarlægge og forbedre nogle adfærdsmønstre, som har stor betydning for hans evner som leder.
Testen har dog ikke kunnet stå alene, understreger Jacob Rasmussen. Det var først, da resultatet blev kombineret med adfærds- og personlighedstest, at det for alvor kunne bruges i karrieresammenhænge.

»IQ er bare et tal. Det skal sammenholdes med en mere nuanceret persontest, for at jeg kan bruge det i min udvikling som leder,« påpeger Jacob Rasmussen.

Studieforløbet har da også lært ham, at høj IQ ikke nødvendigvis følges proportionelt med evnerne som leder.

»Jeg har medstuderende med lavere IQ, der klarer sig bedre på uddannelsen end mig. Måske er de socialt mere kompetente, eller også arbejder de hårdere. Faktum er i hvert fald, at IQ ikke gør det alene,« konstaterer Jacob Rasmussen.

Hvis den russiske præsident Vladimir Putin beslutter sig til at lukke helt af for naturgasforsyningerne gennem Ukraine til Europa, kan Europa samlet set klare sig mindst 3-4 uger uden at lukningen kan mærkes af gasforbrugerne.

Det vurderer markedsdirektør for naturgas hos Energinet.dk, Jeppe Danø oven på Putins brev til 18 europæiske ledere. Her truer han ifølge dr.dk med at lukke for forsyningen til i første omgang Ukraine, hvis landet ikke betaler deres gasregning til Rusland.

»De europæiske gaslagre er usædvanlig fyldte på grund af en mild vinter og samtidig går vi mod forår, hvor naturgasforbruget falder. Endelig er det europæiske gassystem bedre klædt på til, at landene kan hjælpe hinanden,« forklarer Jeppe Danø.

Samlet set er de europæiske naturgaslagre 50 pct. fyldte på grund af en mild vinter, hvor de sidste år på samme tidspunkt var nede på 20 pct. Dels på grund af en hård vinter og dels fordi man normalt fylder lagrene op hen over sommeren, når gasforbruget er lavt.

I Danmark er lagerfyldningsgraden nu på 60 pct., hvilket giver gas nok til det danske forbrug i to en halv måned.

Markedsdirektør Jeppe Danø hæfter sig også ved, at gasbørserne indtil videre ikke viser tegn på prisstigninger. Tværtimod er gaspriserne på de Nordvesteuropæiske gasbørser faldet og er på det laveste niveau siden 2010.

Hvis markedet forventede en mangelsituation, ville priserne været steget:

»Som ansvarlig for forsyningssikkerheden med naturgas kikker vi i Energinet.dk både på den fysiske situation og på bevægelser i markedet. Og bortset fra ganske svage stigninger i går ser vi ikke noget, der indikerer en mangelsituation,« siger han.

Han tilføjer, at hvis man vurderede, at der var risiko for en mangelsituation, så skal man gå ud og advare markedet med en såkaldt ’early warning’.

Hvis lukningen af gas-forsyningen gennem Ukraine – som udgør 12 pct. af det samlede europæiske naturgasforbrug – bliver langvarig, så vil nabolande som Bulgarien og Rumænien først få vanskeligheder, mens Danmark ikke umiddelbart vil opleve problemer, da vi er selvforsynende med naturgas og derfor ikke aktuelt får gas fra Rusland.

Men da Europa har en såkaldt nødforsyningsordning, hvor alle lande har lovet at hjælpe, hvis nogen lider af alvorlig mangel på naturgas. I en sådan situation skal alle landene mødes i en såkaldt Gas Coordination Group og diskutere, hvordan man bedst kan hjælpe:

»Men det er svært at sige, om og hvordan det eventuelt vil kunne berøre den danske gasforsyningssikkerhed,« siger Jeppe Danøe.

Han forklarer, at det europæiske gassystemet rent teknisk er blevet forbedret, således at gassen i flere lande nu kan løbe begge veje, hvilket giver bedre muligheder for at landene kan hjælpe hinanden med gasforsyninger.

Kampen mod danskernes mest frygtede sygdom, kræft, styrkes i disse år med såkaldt Next Generation Sequencing (NGS), der giver hurtigere diagnostik og bedre behandling.

For to år siden var NGS-maskiner stort set ukendte på hospitalerne. I dag er de almindeligt brugt i kræftbehandlingen flere steder, og tidspunktet for, hvornår en patient får taget en blodprøve, der bliver sekventeret, rykker længere og længere frem i udredningsforløbet.

Men flere læger opfordrer til, at sekventeringen sker langt tidligere, f.eks. ved fødslen eller som en del af almindelige lægeundersøgelser, så kræft kan forebygges i stedet for at behandles.

»Hvis vi screener alle kvinder, når de bliver 25 år, øger vi chancerne markant for at forebygge f.eks. brystkræft. Det er unødvendigt, at vi venter, til de viser tegn på kræft. Da kan det være for sent at gøre noget,« siger professor Nils Brünner fra Københavns Universitet.

Han henviser blandt andet til forskning fra Københavns Universitet, der viser, at det er muligt at finde og behandle raske personer, der har høj risiko for at udvikle kræft. For eksempel har interna­tionale studier vist, at kvinder med øget risiko for at udvikle brystkræft kan findes med NGS og tilbydes en anti-østrogenbehandling kaldet Tamoxifen, der halverer deres risiko for at få brystkræft. Endelig peger Nils Brünner på, at almindelige hovedpinepiller med acetylsalicylsyre (Aspirin) markant nedsætter risikoen for tyktarms- og endetarmskræft hos personer med særlige gensammensætninger.

Professor: Vi ved for lidt

På Klinisk Genetisk Klinik på Juliane Marie Centret ved Rigshospitalet forsker professor Anne-Marie Gerdes i arvelige sygdomme, og hun er enig i, at NGS bør bruges tidligere i udredningsforløbet for at målrette eksempelvis kemoterapibehandlingen hurtigere. Men hun mener ikke, at lægernes viden om genmutationer er tilstrækkelig til at retfærdiggøre en sekventering af raske mennesker over en bred kam.

»Det er jo et drømmescenarie at give folk en hovedpinepille eller vaccinere dem bredt mod kræft, som vi allerede ser det med liv­moderkræft i dag. Men vi kender ikke de nøjagtige bivirkninger eller den præcise dosis af Aspirin. Og selvom f.eks. mennesker med mutationer på et BRCA-gen har øget risiko for brystkræft, gælder det ikke nødvendigvis for nyfødte. Her kan en mutation være udtryk for en meget lille øget risiko,« siger Anne-Marie Gerdes, der selv har deltaget i forskningen, der viser, at Asprin kan nedsætte kræftrisikoen.

Hvornår er risikoen høj nok?

Allerede i dag har Anne-Marie Gerdes og hendes kolleger etiske diskussioner om udfordringerne ved at sekventere kræftpatienternes genom. NGS kan nemlig svare hurtigt på, om en lang række kræftsygdomme nedarves i familien, og nogle kan lægerne forebygge og behandle, mens de står magtesløse over for andre.

»Det kan være enormt svært for patienten og hendes familie at forholde sig til de mange risikoscenarier, så spørgsmålet er, hvor meget vi skal undersøge for og fortælle patienten,« siger Anne-Marie Gerdes.

Samme problemstilling bliver diskuteret heftigt blandt læger i USA, hvor en sammenslutning af læger og genetikere samlet i organisationen ACMG har taget det kontroversielle skridt at udgive en række klare retningslinjer for, hvornår lægerne skal oplyse om en genetisk fejl. De har udpeget 56 genfejl, der er kendt for at give 24 forskellige sygdomme.

Men retningslinjerne kan stille lægen i en meget svær situation. I praksis risikerer en læge nemlig at ende i en situation, hvor han sekventerer for at målrette kræftbehandlingen til et døende barn, men samtidig falder over en genfejl, der giver risiko for en hjertefejl senere i livet. Ifølge ACMG’s retningslinjer skal han så oplyse moderen om denne risiko.