HTC One er en lækker mobil udført i metal.

HTC One M8 til højre er efterfølger til den sølvgrå HTC One M7, der dukkede op i foråret 2013.

Større skærm betyder ikke nødvendigvis mere indhold på displayet – især ikke når virtuelle knapper pludselig æder noget af pladsen. Den ældre M7 kan faktisk i nogle situationer som her vise mere af en hjemmeside end M8.

HTC One M8 har bløde hjørner, og den er behagelig at røre ved. Men det kræver lidt ekstra opmærksomhed, så den ikke stikker af ud af hænderne på en.

Anmeldelse: HTC One M8 er i en klasse for sig. Så er det sagt.

Mobilen efterfølger HTC One M7 fra 2013, der også var en fremragende mobil på rigtig mange punkter.

Ligesom den gamle One er den nye iført en overfrakke i aluminium. Ikke noget med en fesen plastikbeklædning, der forsøger at imitere metal, som det ses på Samsung Galaxy S5.

Her er det den ægte vare.

Aluminiumsfrakken strækker sig fra bagsiden og bøjer rundt om hjørnerne, der er mere kurvede end One M7. Det giver et mere helstøbt design.

Bagsiden buer en smule, og telefonen ligger derfor godt i hånden. Alt i alt er formen lidt mere livlig end på M7′eren, og man skal derfor være lidt mere påpasselig med, at den ikke glider ud af hænderne på en.

Mobilen er dog nem at håndtere, selv om skærmstørrelsen er vokset fra 4,7 til 5 tommer, og mobilen derfor er blevet en smule større og tungere.

Med sine 160 gram er den ikke nogen letvægter, men det er ikke generende ved daglig brug.

Samlet lagerplads øges
I forhold til 2013-modellen har den nye One-mobil fået plads til Micro SD-kort, der kan indsættes i siden og dermed øge den faste lagerkapacitet manuelt. Den er halveret fra 32 til 16 gigabyte på One M8.

Der er cirka 10 gigabyte tilbage, når Android og HTC-software har hapset deres del.

HTC har dog indgået en aftale med Google Drev (Drive) om at stille 50 gigabyte onlinelagerplads gratis til rådighed i en periode på to år. Tidligere var samarbejdet med Dropbox.

Som en lille kuriositet kan mobilen kun håndtere sim-kort af nano-typen.

Det har Apple benyttet sig af længe, og Nokia er også gået over til denne model på den nye Lumia 1015, mens vi stadig venter på det helt store ryk for de fleste producenter af Android-mobiler.

Større skærm
Med sin fem tommer skærm er HTC One trådt ind i de voksnes rækker og dermed tættere på Android-konkurrenter end tidligere, eksempelvis Google Nexus 5 (5 tommer), Samsung Galaxy S5 (5,1 tommer), LG G2 (5,2 tommer) og Sony Xperia Z2 (5,2 tommer).

Selve skærmen er virkelig lækker og en fornøjelse at benytte dagligt.

Farverne er flotte, og sort er knaldsort, og hvid er lige så hvid som tøjet i en vaskepulverreklame. Der er absolut intet at klage over.

Opløsningen er 1.920 gange 1.080 pixel og dermed fuld HD, hvilket også konkurrenterne har.

Da One-modellen fra 2013 også havde denne opløsning – men et mindre skærmareal på 4,7 tommer – er PPI’en (Pixel Per Inch) faktisk bedre på den ældre model.

Det er dog i småtingsafdelingen, og det er nok de færreste, som vil bemærke det. Det er dog en smule ironisk, at mens skærmarealet er gået op på One M8, er der faktisk i nogle tilfælde mindre indhold på skærmen på den nye model.

Det skyldes, at den nye M8 ikke har fysiske knapper på fronten.

Der benyttes i stedet virtuelle udgaver, som dukker op på skærmen og dermed æder noget plads i forskellige situationer.

Den større skærm er dog glimrende i situationer, når der skal ses video samt fotos eller tages billeder. Her kommer de 5 tommer til sin ret.

I øvrigt har HTC opfundet en metode til at aktivere skærmen, når den er slukket, ved at prikke på den to gange.

Det minder uhyggelig meget om LG’s Knock On-funktion, der gør det samme. På HTC One M8 fungerer det rigtig godt, og man slipper for at skulle trykke på power-tasten, som lidt upraktisk er placeret i toppen af mobilen.

Samtidig kan fingeren også blot glide fra højre mod venstre hen over den slukkede skærm for at aktivere telefonen.

HTC har valgt at placere powerknappen i toppen af mobilen. Ved standby-tilstand kan mobilen dog aktiveres, hvis man prikker på skærmen to gange eller lader fingeren glide hen over skærmen.

I forhold til M7 er stikket til hovedtelefoner flyttet fra toppen til bunden af mobilen.

Heldigvis er HTC One M8 ikke fyldt med crapware. Der er dog nogle programmer, som virker overflødige.

Vil du gerne slå mine venner, HTC? Ikke alle oversættelser af softwaren til dansk er faldet lige heldigt ud.

Android med et drys Sense
HTC One M8 kører Android 4.4.2 – også kendt som KitKat. Derudover har HTC drysset sin egen Sense-software ud over Googles mobile styresystem.

Sense er oppe på version 6, hvilket med jonglering af engelske gloser finurligt nok giver udtrykket: Sixth sense (sjette sans).

I testperioden kunne mobilen da også før en rejse fortælle, at jeg snart skulle tage af sted til lufthavnen, hvad rejsetiden i bil ville være, og at mit fly ikke var forsinket.

En smule skræmmende, men også yderst praktisk.

Det er dog ikke Sense, men derimod Android-tjenesten Google Now, som kan tilskrives rollen som personlig assistent og snushane i min Gmail-indbakke, der indeholder kvitteringer for flybilletter.

HTC One M8 er heldigvis ikke fyldt op med crapware, selv om der er nogle apps, der virker overflødige, eksempelvis FitBit (kræver et hardware-produkt for at give mening) og aktiekurser leveret af Yahoo.

At HTC allerede har lagt apps til Facebook, Twitter, håndtering af dokumenter og bilnavigation på telefonen er der for de flestes vedkommende ingen grund til at brokke sig over.

Generelt er brugeroplevelsen strømlinet.

Der er dog en del mærkværdige oversættelser hist og pist, eksempelvis: “Facebook for HTC Sense vil gerne slå til dine venner op på dine vegne. Annuller – ok.”

Mon ikke de sproglige krøller rettes ud med en softwareopdatering på et tidspunkt?

Styr på nyhedsstrømmen
En af HTC’s store satsninger er softwaren Blinkfeed, hvor man selv er i stand til at samle en strøm af nyheder og opdateringer fra sociale medier.

I den nye version af Sense er det blevet en hel del lettere at udvælge og personliggøre Blinkfeed, og visuelt er det også forbedret.

Det er en udmærket og pratisk tjeneste, som gør det lidt nemmere at få et overblik over den voldsomme nyhedsstrøm uden at skulle åbne alle ens favoritsider eller sociale netværk.

HTC satser så meget på Blinkfeed, at det faktisk er muligt at åbne tjenesten ved at lade pegefingeren glide fra venstre mod højre på mobilens slukkede skærm.

Der er to kameraer på bagsiden af HTC One M8. De kan blandt andet bruges til at skabe 3D-effekter.

Menudelen til kameraet er let at gå til: Er det tid til at nappe en Selfie?

Det er muligt at få glimrende manuel kontrol med kameraet og blandt andet indstille fokus. Opsætningen minder om det, som også Nokia praktiserer på sin serie af Lumia-mobiler, hvor der i bogstaveligste forstand er fokus på fotodelen.

Kameraet tager udmærkede billeder i dagslys og som her om aftenen – uden at bruge blitz.

To kameraer på bagsiden
HTC sværger til Ultrapixels. Det er HTC’s forsøg på at brande sit kamera på mere end megapixel.

Nu siger antallet af megapixel heller ikke noget om kvalitet, og HTC har i stedet for mange pixel valgt at satse på, at kameraet kan suge godt med lys til sig og dermed tage brugbare billeder under svage lysforhold på bekostning af billedstørrelsen.

Sådan var det med HTC One M7, og sådan er det med HTC One M8.

Billederne har altså blot en opløsning på 4,1 megapixel, hvilket ikke er meget i en verden, hvor megapixelkrigen raser. Er det et problem? Næppe.

Jeg har langtidstestet den gamle M7, og der var ikke en eneste gang i en periode på syv måneder, hvor jeg ærgrede mig over billedopløsningen.

Mens den lave opløsning er praktisk, når filerne hurtigt skal overføres til eksempelvis en lagertjeneste, så er billederne ikke ligefrem egnet til at blive printet i plakatstørrelse.

For nogen kan det være en ulempe.

Generelt klarer kameradelen sig udmærket. HTC har gjort brugergrænsefladen simpel, så det eksempelvis er nemmere at få hurtig adgang til forskellige funktioner. Eksempelvis er der et menupunkt, som slet og ret hedder Selfie, og ja, det aktiverer naturligvis frontkameraet.

HTC One M8 har ligesom forgængeren funktionen Zoe, der optager en lille videobid, som man efterfølgende kan hive et eller flere billeder ud af.

På den måde er det nemmere at fange det rette øjeblik. I forhold til tidligere er man selv herre over, hvor langt Zoe-videoklippet skal være.

Lugter lidt af Lumia
HTC skal have ros for at have gjort det nemmere end tidligere at få adgang til de manuelle indstillinger, så rigtige kameranørder kan muntre sig med justering af fokuspunkt, hvidbalance, iso, lukkertid og meget mere.

På skærmen minder det lidt om styremåden kendt fra Nokias Lumia-serie.

Kameraet er ikke det bedste af det bedste, men det er ganske enkelt udmærket og leverer brugbare billeder i både dagslys, og når mørket er faldet på.

Som en interessant detalje har HTC One M8 faktisk to kameraer på bagsiden, som bruges, når der tages fotos. Det gør det blandt andet muligt at skabe nogle 3D-effekter, der nok skal imponere en bordherre eller -dame, men næppe vil blive brugt ofte.

Funktionen U-focus vil formentlig få langt mere opmærksomhed. Med den kan fokuspunktet flyttes, efter et billedet er taget. Det betyder, at man kan sløre baggrunden og stille skarpt på en person i fotoet.

Det minder om det hypede Lytro-kamera og faktisk også nogle af de software-finter, som Nokia har på sine Lumia-modeller.

HTC One M8 er ikke altid helt perfekt til at sløre baggrunden, når fokuspunktet flyttes, men det er alligevel en hurtig og praktisk mulighed for at fokusere på det i billedet, som man synes er vigtigt.

HTC One er med sine 160 gram ikke nogen letvægter, men mobilen er heller ikke nogen tung klods.

Som ekstra tilbehør kan man købe et særligt cover til HTC One M8. Det er af gummi med små huller.

Med en smart softwarefinte kan skærmen lyse gennem hullerne i coveret og dermed stadig vise tid og indkomne opkald som retro-grafik.

HTC One M8 kan sættes til at spare voldsomt på strømmen, og nogle funktioner slås derfor fra. Man ender med en hovedskærm, der ser sådan her ud.

Højere lyd og bedre batterilevetid
Den første HTC One var udstyret med højttalere på fronten og Beats Audio. HTC har dog solgt sin del af Beats Audio, og derfor er den nye model udelukkende udstyret med Boomsound, der er HTC’s egen opfindelse.

Mobilen skulle spille 25 procent højere end forgængeren, og det er helt rigtigt, at der er smæk på lyden. Om det er bedre?

Det er måske en smagssag. Men det ændrer ikke på, at HTC One-modellerne er nogle af de mest interessante, hvis man gerne vil bruge sin mobil til at afspille musik – for andre end sig selv.

Generelt reagerer mobilen hurtigt og virker på ingen måde sløv, og den er da også udstyret med den nyere Snapdragon 801 quadcore 2,3 GHz processor.

Batteridelen var – på den ældre One – et af de områder, som jeg ville ønske var bedre. På den nye M8 har batteriet en kapacitet på 2.600 mAh, og det klarer sig rigtig godt.

Det er stadig en god idé at putte mobilen i stikkontakten ved siden af hovedpuden hver aften, men jeg er ikke så bekymret for at løbe tør for strøm som med HTC One M7.

Desuden har HTC tilføjet nye strømbesparende funktioner, der betyder, at telefonen kan holde sig i live i adskillige timer, selv om batteriet er ved at være træt.

Det minder om samme tiltag som på Galaxy S5, der også kan overleve ved at hjælp af Ultra Power Saving Mode. Hos HTC hedder det Extreme power saving mode, hvor processoren får besked på at tage en slapper, og dataforbindelsen slås fra, når skærmen er slukket, og vibrationsfeedback dræbes.

Samtidig ændres hovedskærmen, så kun de mest basale funktioner som opkald, sms, e-mail og kalender fungerer.

I denne anmeldelse har der været rigtig meget ros til HTC One M8, men der er også ting, som mobilen ikke kan.

Android-konkurrenter som Samsung og Sony har satset på videooptagelser i 4K-format og vandafvisende design. Det er der ikke noget af på HTC’s telefon, som heller ikke har nogen fingeraftrykslæser.

Minder om Samsungs succes-mobil
På mange måder minder HTC One M8 mig om det, som Samsung præsterede med Galaxy S3 tilbage i 2012.

Den efterfulgte den glimrende S2, men gjorde det bare så meget bedre på alle punkter.

Den nye S3′er var ikke suveræn til alt, men den holdt et tårnhøjt niveau, og den samlede pakke gjorde den ganske enkelt til den bedste og mest attraktive Android-mobil på det tidspunkt.

Jeg har det på samme måde med HTC One M8. Det er på en lang række punkter også en væsentlig forbedring af den allerede fremragende One M7 fra 2013.

HTC One M8 er måske ikke mobilen med det bedste kamera og mest fast lagerplads.

Til gengæld er designet i en klasse for sig. Telefonen er hurtig. Skærmen er fremragende. Lyden er virkelig fin for en mobil. Brugergrænsefladen er strømlinet, og batterilevetiden er markant forbedret.

Det kan ikke gøres meget bedre.

Hvis det skal være Android – og det skal være lige nu – er HTC One M8 den eneste ene.

HTC One M8 får karakteren seks ud af seks.

Kryptering er vejen frem.

Det var den konklusion, jeg tog med mig hjem efter en spændende dag i selskab med to internationale sikkerheds-ikoner i sidste måned.

Krypteringseksperten Bruce Schneier og F-Secures Mikko Hyppönen var inviteret til Danmark i forbindelse med et arrangement i København.

Kryptering er uomgængeligt
Budskabet fra de to var klart: Efter afsløringen af NSA’s og andre sikkerhedstjenesters omfattende dataopsamling, er kryptering uomgængelig.

Som gammel krypteringsmand glædede det mig.

Før jeg kom til DKCERT, tilbragte jeg nemlig adskillige år i krypteringsbranchen.

Dengang som nu tror jeg på, at kryptering er en fantastisk effektiv teknologi til at holde noget hemmeligt.

Alligevel fik jeg under seancen med de to koryfæer en tanke: Er vi egentlig kommet videre? Står vi ikke samme sted, hvor vi stod for 20 år siden?

Jeg var fristet til at spørge Bruce Schneier om det, da jeg efter foredraget fik lejlighed til at hilse på ham.

Men jeg endte med at gå derfra uden at spørge – måske fordi jeg allerede kendte svaret på spørgsmålet.

Utopien der udeblev
Han har nemlig selv givet svaret i sine bøger.

I sin mest kendte bog, “Applied Cryptography” fra 1994, beskriver han en matematisk utopi, hvor kryptering løser alle problemer med fortrolighed og sikkerhed.

Men i indledningen til “Secrets & Lies” fra år 2000 skriver han, at denne bog til dels er skrevet for at rette en fejl i forgængeren: Kryptering er ikke løsningen på alle sikkerhedsproblemer.

Årsagen er, at kryptering ikke eksisterer i et vakuum. Det er en teknologi, der indgår som et delelement, når vi forsøger at sikre vores kommunikation og data.

Da jeg selv forsøgte at udbrede krypteringsløsninger, var det frustrerende at se, hvor mange problemer de kunne have løst – men hvor kryptering ikke blev anvendt.

Mange tilfælde af mistede fortrolige data kunne være undgået, hvis dataene havde været beskyttet med kryptering.

Ja, Danmark har fået først den digitale signatur og siden NemID – nationalt udbredte løsninger baseret på kryptering. Men derudover: hvor meget indgår kryptering så i virksomhedernes daglige it-drift?

Ud over den obligatoriske SSL-sikring af websider er det næppe megen kommunikation, der er krypteret. Hvornår har du sidst modtaget en krypteret e-mail – eller sendt en?

Artiklen fortsætter på næste side…