Trods flere års regulering med prislofter, koster det stadig 4,19 kroner at downloade en megabyte data, når du er på besøg i et andet EU-land. Men fra december 2015 vil de særskilte roaming-priser være afskaffet, har Europa-Parlamentet vedtaget, og det er en rigtig dårlig nyhed, mener teleselskabernes organisation Teleindustrien.

»Jeg synes ikke, der er noget at fejre. Vi har historisk set haft nogle høje priser på roaming, men med et indgreb mod roaming generelt, trækker man mange penge ud af branchen. Det vil efter min vurdering betyde, at teleselskaberne vil begrænse deres investeringer i ny infrastruktur og bedre mobilnetværk,« siger Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, til Version2.

Han peger på, at der i forvejen er en faldende lyst til nye investeringer i infrastrukturen blandt de europæiske teleselskaber, så yderligere pres på deres forretning vil kun gøre det værre.

»Jeg tror, at Europa har brug for stigende investeringer i moderne infrastruktur. Så lige nu ser vi Europa-Parlamentet fejre denne her telepakke, men de burde i stedet fokusere på, hvordan man får skabt flere investeringer i telemarkedet i EU,« siger han.

Mener du, at telebranchens tab på ikke at kunne tage høje roaming-priser er større, end den effekt det får, at europæerne vil kunne bruge deres telefon og deres dataabonnement i alle EU-lande, uden ekstraregninger?

»Det vil selvfølgelig betyde, at folk vil kunne bruge nettjenester mere, når de er i udlandet – men det vil ikke på nogen måde kompensere for det tab, som branchen vil lide,« siger direktøren.

Stod det til ham og teleselskaberne, skulle EU have fortsat den trinvise regulering, hvor det hvert år blev et hak billigere at bruge Google Maps på sommerferien.

»Jeg er helt med på, at roaming har været grotesk dyrt, og jeg skal ikke forsvare det, så jeg kan godt forstå, at man politisk greb ind. Men jeg synes, at man skulle have fortsat den linje, man har lagt i mange år, hvor priserne blev sat gradvist ned. Og jeg ville klart have foretrukket, at man gjorde det på en gros-priserne, for det er der, problemet ligger,« siger Jakob Willer.

Hvis man ikke længere kan tage høje priser, når kunderne bruger telefonen i andre EU-lande, kan teleselskaberne vel i stedet hæve priserne herhjemme?

»Man kan ikke bare kollektivt bestemme, at man sætter priserne op. Sætter du priserne op, risikerer du at miste dine kunder.«

Men der er i forvejen forskel på priserne blandt danske teleselskaber?

»Prissætningen på et nationalt telemarked afhænger ikke af, om du mister indtægter fra roaming. Vi har simpelthen for stærk konkurrence på markedet til at du bare kan sætte priserne op,« siger Jakob Willer.

Enhver begrænsning gør det sværere

En anden rød klud for teleselskaberne i den netop vedtagne telepakke, er lovkrav om netneutralitet. Først var EU-politikerne nået til et kompromis om, at teleselskaber måtte oprette ’specialtjenester’ og kræve ekstra betaling for det, men den mulighed blev nedjusteret med et ændringsforslag. Den konkrete effekt af ændringsforslaget har Jakob Willer ikke nået at studere nærmere, men alle former for reguleringer af, hvad teleselskaberne må gøre med trafikken i deres infrastruktur, er et ekstra pres på selskaberne, lyder meldingen.

»Det ligner en stærk begrænsning af, hvad du som teleselskab kan udbyde af tjenester. Og enhver begrænsning gør det sværere at udbyde tjenester og drive teleselskab,« siger Jakob Willer.

Han mener ikke, at det vil være et problem for kunderne, hvis trafikken fra for eksempel et teleselskabs egen musiktjeneste ikke bliver regnet med i den inkluderede datatrafik – så længe der er fuld åbenhed.

»Hvis der er fuld gennemsigtighed, så alting er deklareret over for kunderne, og de altid kan vælge et andet abonnement, så er der intet til hinder for specialiserede tjenester, for eksempel at noget trafik efter forbrugerens ønske er prioriteret højere end andet eller for eksempel ikke tæller med i det, der er inkluderet,« siger Jakob Willer.

Telepakken fra EU er nu blevet godkendt af Europa-Parlamentet og embedsværket i Europa-Kommissionen. Dermed mangler det at blive blåstemplet af de enkelte medlemslande i EU’s Ministerråd, før det er lovfæstet.

Det har givet globale rystelser at få afsløret, hvordan NSA og den britiske pendant GCHQ har støvsugeren dybt nede i strømmen af private data på internettet.

Men få steder har konsekvenserne af afsløringerne været mere alvorlige end hos de store, amerikanske net-tjenester, som er blevet aflyttet i stor stil. Tilliden hos brugerne skal vindes tilbage, og det får nu Yahoo til at skrue kraftigt op for brugen af kryptering.

I et blogindlæg præsenterer den nyudnævnte it-sikkerhedschef Alex Stamos de nye tiltag, som skal gøre det langt sværere for NSA at kunne snage i brugernes data:

Al intern trafik mellem Yahoos datacentre bliver krypteret. Det har nemlig vist sig, at NSA har høstet store bunker data ved at lytte med på de lukkede fiberforbindelser, som firmaer som Yahoo og Google bruger til intern kommunikation mellem datacentre fordelt verden rundt.

E-mails sendt fra Yahoos webmail bliver nu krypteret med SMTPTLS-standarden, så den er krypteret både i den interne rundsending og på vej ud til mail-serveren for modtager-adressen, hvis den også understøtter krypteringen.

Søgemaskinen hos Yahoo og Yahoo-forsiden vil som standard bruge en sikker HTTPS-forbindelse. Flere Yahoo-sites kører nu med TLS 1.2 og en 2048-bit nøgle fra RSA. Resten af Yahoos produkter skal op på samme niveau.

Og så har afsløringen af, hvordan de britiske spioner hos GCHQ kunne følge med i webcam-kommunikation sendt over Yahoo Messenger ført til, at en helt ny klient er på vej ud – med stærkere sikkerhed, så efterretningstjenesterne ikke på samme måde fremover kan få et kig ind i folks stuer.

Disse tiltag er kun første bølge, for med tiden skal al kommunikation via Yahoos tjenester være krypterede, uden at brugerne skal slå det til eller tænke over det, lyder meldingen fra den nye it-sikkerhedschef, som før sin ansættelse hos Yahoo var en kendt fortaler for at beskytte borgernes digitale privatliv.

Yahoos sikkerhedsforbedringer skal heller ikke bare komme Yahoo-brugerne til gode, skriver Alex Stamos, for gennem aftaler med tusindvis af andre net-tjenester ønsker Yahoo at være med til at beskytte hele internettet bedre mod masseovervågningen.

Efter Edward Snowdens afsløringer er det i øvrigt kommet frem, at Yahoo var det eneste af de store it-firmaer, som forsøgte at stoppe de hemmelige aftaler, som NSA og andre spiontjenester pålagde Google, Microsoft, Yahoo og mange andre. Yahoo gik til juridisk modangreb, men tabte sagen i den hemmelige FISA-domstol.

Den store lovpakke om telemarkedet, som EU har arbejdet på i årevis, er torsdag ved middagstid blevet stemt igennem Europa-Parlamentet. Dermed har politikerne, i samarbejde med embedsværket i Europa-Kommissionen, nu vedtaget nye regler om netneutralitet og et farvel til de forhadte roaming-overpriser på tale, sms og data i EU. Det skriver Europa-Kommissionen.

Sidste trin i lovarbejdet er dermed Ministerrådet, hvor de enkelte medlemslande skal sige god for telepakken.

Venstre-politiker Jens Rohde, der i Europa-Parlamentet sidder i den liberale gruppe, har haft en hovedrolle i arbejdet med afskaffelsen af roaming-konceptet, og han glæder sig i en pressemeddelelse over resultatet.

»For et år siden troede ingen på, at det kunne lade sig gøre at samle flertal for det forslag. Ved tidligere afstemninger havde der været massivt flertal imod afskaffelse af roamingafgifterne. Derfor er jeg meget glad for i dag at konstatere, at så bredt et flertal tilslutter sig forslaget,« udtaler han.

Fra venstre side af salen, hos de grønne, hvor det svenske Piratparti hører til, har der undervejs været stærk kritik af pakken, fordi de nye regler om netneutralitet gav teleselskaberne lov til at tage betaling for ’specialtjenester’, uden at definere det nærmere. Men et ændringsforslag til reglerne om netneutralitet, der strammer reglerne op, fik i sidste ende flertal i parlamentet, og dermed kan Piratpartiet nu også tale varmt om lovpakken.

»Gudskelov var et flertal af parlamentets medlemmer i dag fornuftige og stemte for at opretholde princippet om netneutralitet i EU. Forslaget fra Kommissionen, som i praksis ville give de store internetudbydere fri bane til at diskriminere brugere efter eget valg, er blevet revideret. Afstemningen i dag sikrer eksplicit netneutralitet og vil forhåbentligt sikre lige forhold for alle online services og brugere, og vil skabe et mere åbent net-miljø, der opfordrer til innovation,« skriver Amelia Andersdotter i en pressemeddelelse.

Mens Android er ved at blive den nye globale de facto-standard på alt andet end traditionelle pc’er, kæmper Microsoft hårdt for at få Windows til at blive en succes på telefoner. Alle sejl skal sættes ind på at få fodfæste, så nu prøver Microsoft en retning, der ville have været utænkelig for få år tilbage: At forære Windows væk.

På firmaets udviklerkonference Build, som finder sted i San Francisco i disse dage, lancerede Microsoft en ny variant af Windows, som vil være gratis at bruge, så længe skærmstørrelsen på enheden ikke er over ni tommer. Det skriver Wired.

Windows til Internet of Things – tingenes internet – er den gratis Windows-variant blevet døbt, og tilsyneladende er indmaden den samme som i Windows Phone 8. Dermed kan producenterne af telefoner og andre små enheder slippe for at betale de cirka 55 kroner, som Microsoft indtil nu har opkrævet i licens pr. enhed med Windows.

Det er endnu uvist, om det kun er hardware-producenter, som får adgang til den gratis udgave af Windows, eller om også udviklere kan hente styresystemet. Men der var ingen udsigt til, at Microsoft ville tage et endnu større skridt og give andre adgang til kildekoden.

Microsoft lancerede Windows Phone i 2010 og indgik i 2011 en aftale med Nokia om, at den tidligere så dominerende finske telefonproducent kun ville bruge Windows Phone til smartphones fremover. I 2013 købte Microsoft hele telefondelen af Nokia.

Men Windows Phone har ikke fået en ret stor bid af markedet, omkring tre procent globalt i 2013, og Microsofts styresystem til tablets, Windows RT, har været en endnu mindre succes. Så selvom det underminerer den forretningsmodel, Microsoft har tjent enorme summer på i mange år, har firmaet altså fundet det nødvendigt at begynde at give Windows væk gratis.

Google har nemlig sat sig benhårdt på markedet for telefoner og de fremadstormende ’wearables’, altså alt fra ure til fitness-sensorer, senest ved at lancere styresystemet Android Wear.

Selvom Android i princippet er open source, som alle kan bruge gratis, har Google med tiden fået et jerngreb om hele økosystemet, fordi hardware-producenterne bliver nødt til at inkludere alle Googles services, hvis de skal have adgang til den ’rigtige’ udgave af Android, som Google lægger mange kræfter i, og ikke blot en afpillet, misligholdt version.

I stedet for et væld af forskellige størrelser og typer af USB-stik skal fremtiden byde på bare én slags, som er lille, vendbar og har samme format i begge ender af kablet.

Sådan lyder det fra The USB Implementers Forum, der står bag USB-standarden og nu er ved at være klar med en afløser for det allestedsnærværende stik. For første gang viser organisationen nu billeder af, hvordan det nye stik forventes at blive – med forbehold for ændringer, inden standarden bliver støbt i beton.

Modsat i dag, hvor hver ende af et USB-kabel har forskellige stik, oprindeligt for at undgå kortslutning, vil den næste USB-standard som udgangspunkt have samme stik i begge ender. Og ligesom Apples Lightning-stik vil man kunne vende stikket begge veje.

For at kunne bruge samme stik til både mobiltelefoner og computere bliver den nye USB-port i sagens natur noget mindre end den nuværende standard-USB-port. Samtidig bliver den maksimale båndbredde hævet fra 5 gigabit pr. sekund til 10 gigabit.

Den nye USB-standard får navnet Type C, hvor Type A kort fortalt er det oprindelige USB-stik, og Type B er de små varianter til kameraer og telefoner.

Ifølge The Verge bliver Type C-standarden færdiggjort i midten af 2014 og vil være klar til produktion senere på året. Men hvor hurtigt pc-producenterne begynder at udstyre deres hardware med den nye port, er uvist og afhænger i klassisk hønen og ægget-stil af, hvad det vil kunne bruges til af udstyr.

Apples virtuelle personlige assistent Siri er mest blevet brugt til at demonstrere, at teknologien ikke virker efter hensigten. Alligevel vil Microsoft nu være med på samme vogn i den kommende opdatering af selskabets mobilstyresystem Windows Phone 8.1.

På udviklerkonferencen Build, som finder sted i denne uge i San Francisco, demonstrerede Windows Phone-chef Joe Belfiore den nye Cortana, som Microsoft har døbt sin virtuelle sekretær, og live-demonstrationen gik ikke helt smertefrit.

Talegenkendelse fungerede udmærket, men Cortana havde enkelte gange problemer med at kæde en indtalt kommando sammen med den sammenhæng, kommandoen optrådte i.

Cortana vil ellers give en række muligheder for eksempelvis at få påmindelser om, hvad man skal huske at sige, næste gang man ringer eller skriver til en kontaktperson, ligesom Cortana kan få adgang til at søge i e-mails lokalt på telefonen og eksempelvis genkende en flyreservation.

Cortana har dog lange udsigter i Danmark. Windows Phone 8.1 bliver udrullet i løbet af de næste måneder, men Cortana er i betatest på ubestemt tid og kommer i første omgang på det amerikanske marked. Dernæst står andre engelsksprogede lande for tur, før Cortana bliver introduceret i andre store sprogområder.

Cortana er også knyttet til den udvidede udgave af Microsofts søgemaskine Bing, som blandt andet har integration med Yelp, men i Danmark er det fortsat en skrabet udgave af Bing, som Microsoft serverer for danskerne.

Windows Phone 8.1 får også en række andre funktioner, som imødekommer nogle af de ting, som Microsoft er oppe imod fra konkurrenterne Android og iOS. Eksempelvis kan man nu tilpasse sin startskærm mere med et baggrundsbillede, som dækker ikonerne, og der kommer også flere designvalg til låseskærmen.

Udfordringen for Microsoft bliver her, om de nye tilpasningsmuligheder kan lokke flere brugere til Windows Phone-platformen, som ellers er blevet rost for designet og brugerfladens æstetiske udtryk, som brugerne nu får lov at pille mere ved.

En anden ting, Microsoft låner fra konkurrenterne, er et udvidet action-center, hvor man lettere eksempelvis kan slå wifi til og fra. Det er også her, man nu får mulighed for at vælge en VPN-forbindelse, som nu bliver understøttet fra fødslen i Windows Phone 8.1.

Microsoft har også udvidet Mobile Device Management-funktionerne, så man enten fra it-afdelingen eller lokalt på telefonen kan indrulle den i firmaets pulje eller fjerne den igen.

Til virksomhederne har Microsoft også indbygget understøttelse af S/MIME til digitalt signeret, sikker e-mail. Kalenderapplikationen er også blevet opdateret med et nyt design, som bedre kan udnytte store skærme og eksempelvis har fået ugevisning.

Endelig er der kommet mulighed for lettere at dele sit private trådløse netværk med sine kontaktpersoner. Ved at tilføje adgang til netværket til eksempelvis en Facebook-ven, så kan vedkommende, hvis han også har Windows Phone 8.1 eller en pc med Windows 8.1, automatisk logge på netværket, uden at få oplyst adgangskoden.

Det kan ifølge Microsoft eksempelvis bruges til at give gæster adgang til netværket, uden de får adgang til delte filer.

Samme dag som supporten for Windows XP udløber den 8. april, udkommer en større opdatering til Microsofts nyeste styresystem, Windows 8.1. Opdateringen er et forsøg på at imødekomme kritikken af, at Microsofts nye styresystemer har fokuseret for meget på touch og for lidt på mus og tastatur.

Opdateringen til Windows 8.1 vil blandt andet gøre det muligt at fastgøre de nye Windows 8-fuldskærmsapplikationer, tidligere kendt som Metro-apps, til proceslinjen, så man kan skifte til dem fra skrivebordet på samme måde som almindelige Windows-applikationer.

Samtidig kan man med musen nu få proceslinjen frem i bunden af en Metro-applikation i stedet for at skulle bruge Microsofts touch-grænseflade eller en tastaturgenvej for at skifte mellem applikationer.

Med musen kan man også i toppen af en Metro-applikation få knapper frem til at minimere og lukke applikationen. Ændringerne får alt i alt Metro-applikationerne til at opføre sig mere som en almindelig Windows-applikation i fuldskærmstilstand.

Både proceslinjen og knapperne til minimering og lukning vil dog umiddelbart være skjult, indtil man fører musemarkøren til henholdsvis bunden eller toppen, og der vil dermed stadig være en forskel mellem at arbejde i en Metro-applikation og i en konventionel Windows-applikation.

Den nye startmenu i Windows 8.1 får også et par ændringer. Der kommer nu en genvej til pc-indstillinger som et ikon i menuen. I øverste højre hjørne kommer desuden en knap til at lukke for pc’en. Tidligere skulle man ind via ‘charm-menuen’ for at lukke en desktop-pc, som ikke har en standby-knap ligesom en tablet eller kan klappes sammen som en bærbar pc.

Selvom desktop-pc’er udgør en faldende andel af det samlede pc-marked – især når man tæller tablets med – så har antallet af solgte enheder næsten ligget konstant de seneste år, og en stor del af Windows-brugerne i virksomheder bruger eksternt mus og tastatur sammen med deres bærbare pc, så den reelt opfører sig som en desktop-pc. Dét marked har Microsoft haft svært ved at overbevise om at opgradere til det touch-optimerede Windows 8.1.

Til virksomhederne kommer der også en opdatering til Internet Explorer 11 i Windows 8.1, som skal gøre det lettere at få et websted udviklet til den gamle Internet Explorer 8 til at virke i Internet Explorer 11.

Microsoft oplyser desuden, at selskabet har sænket licensprisen for Windows 8.1 for hardwareproducenter, som vil lave små, billige enheder med blot én gigabyte hukommelse og op til 16 gigabyte lagerplads. Det er et marked, hvor især Android og Chrome OS har bidt sig fast, mens Microsoft ikke har formået at forsvare det territorium, som oprindeligt blev erobret med de billige netbooks.

Det foregik ikke efter bogen, da Microsoft i 2002 købte den danske softwareproducent Navision og overførte patenter og rettigheder til moderselskabet. Værdierne blev sat alt for lavt, og Microsoft snød dermed den danske stat for et milliardbeløb i skat.

Sådan lyder Skats anklage mod Microsoft i en langvarig og opsigtsvækkende sag, der kan udløse et skattesmæk til Microsoft på hele seks milliarder kroner plus renter, hvis softwaregiganten bliver fundet skyldig i anklagerne.

Sagen er nu måneder fra en endelig afgørelse, skriver DR Nyheder, som også kan berette, at Microsoft faktisk allerede har betalt et milliardbeløb til Skat i sagen.

Microsofts kommunikationsdirektør i Danmark forklarer, at Microsoft i september 2013 deponerede et større beløb hos staten, ’af respekt for den videre proces’, men at firmaet forventer at vinde sagen og altså kunne trække pengene hjem igen.

Fidusen ved at deponere beløbet på forhånd er, at Microsoft så kan undgå at betale ekstra renter, hvis Skat vinder sagen, fordi Skat så allerede har fået pengene. Med de enorme beløb, sagen drejer sig om, kombineret med Skats rentesatser, kan det spare Microsoft for hundrede af millioner af kroner.

Indbetalingen fra Microsoft i hvad der er kaldt Danmarkhistoriens største skattesag er så massiv, at det kan aflæses direkte i statsregnskabet for 2013.

Togdrift er en glimrende metafor for softwareudvikling. Vi lægger planer for vores leverancer af software, og vi overholder dem med større eller mindre held og dygtighed. På samme måder lægger togselskaberne køreplaner for afgangene og efterlever dem med varierende held og dygtighed.
 
Jeg kan godt lide at rejse med tog, fordi sjælen kommer med. Jeg har både kørt med tog i Danmark, Japan og Sudan, og togrejser kan være vidt forskellige. Fint nok. Det giver gode oplevelser på hver sin måde. Men når det kommer til softwareleverancer, så har jeg en klar favorit.   

I 1982 var jeg i ørkenen syd for Khartoum i Sudan.

Vi skulle ikke med toget, men så det holde på den interimistiske station i ørkenen i mere end en halv dag. Det var ikke til at vide, hvornår toget ville køre. Passagerer blev ved med at strømme til. Indimellem så vi folk stige af, gå i byen for at købe ind eller få noget at spise på en af de små restauranter i nærheden. Da toget endelig gik i gang, kørte det meget langsomt og folk der ikke lige var ombord løb langs toget for at komme med. Efter en rum tid var det oppe i marchhastighed, som næppe kom over 50-60 km/t.

Så bød Japan på en helt anden oplevelse mange år efter. Det japanske jernbanesystem er nok verdens bedst udviklede. Regionale og lokale tog er velorganiserede og punktlige. Nationens stolthed er  Shinkansen netværket, som transporterer passagerer rundt i hele landet med hastigheder på op til 320 km/t. 

Når man skal med Shinkansen, kan man stille sit ur efter toget og behøver ikke at være bekymret over, at man med mangelfulde japansk kundskaber ikke vil være i stand til at stå af på den rette station. Man står bare af toget på det tidspunkt, der står på ens billet – det holder stik hver gang.

Den danske togdrift ligger et sted midt i mellem Japan og Sudan. For nylig oplevede vi to gange at S-stogs systemet gik på grund af en såkaldt “uforklarlig fejl” hos BaneDanmark, og dagligt oplever vi små og store forsinkelser. DSB’s definition af rettidighed er meget bred. Inden for 5 minutter kan et tog betragtes som rettidigt. I Japan taler vi om sekunder.

At release nye versioner af softwareprodukter er som en togafgang. Passagererne er de projekter/features, der skal med i en bestemt release og en release kan sendes ud af døren på enten japansk, dansk eller sudansk facon.

Alt for ofte ser man i store it-organisationer, private som offentlige, at evnen til at sende nye versioner på gaden, er som de sudanske jernbaners forhold til køreplanen.
 
Releases kommer sjældent ud af døren til tiden. De er ofte overfyldte og det er ikke unormalt, at iagttage dramatiske scener ved afgangstidspunktet. Features som egentlig ikke er helt klar til at komme med presses ombord og andre kommer halsende bagefter. Ikke sjældent sender vi manuelt drevne dræsiner afsted med patches og efterleverancer…

Hvorfor går det så dårligt?

Paradoksalt nok er kernen i problemet, at der er for få afgange/releases. Når der kun sjældent afgår tog, er det tilsvarende svært at få afsted. Det bliver overfyldt.  Der er mange der vil bruge deres overtalelsesevner og politiske tæft til at argumentere for at deres – politisk eller forretningsmæssigt – helt uundværlige ting, skal med på denne afgang, da der er meget længe til at chancen opstår næste gang. 

Hvorfor er der så længe mellem afgangene? Det er vi nødt til, fordi det er så svært at få det afsted lyder svaret. Hvorfor er det så svært at få det afsted? – fordi der er så længe mellem afgangene lyder mit svar så…..

Hvis vi ændrer en releasefrekvens fra 4 gange årligt til 12 gange årligt, vil mængden af gods i form af features kun være en tredjedel med hver afgang. Alt andet lige skulle det betyde en stor lettelse i arbejdet med den enkelte release, men desværre er det ofte sådan, at man har opbygget systemer, som har så høje transaktionsomkostninger at prisen kun mindskes marginalt, når der er mindre materiale med på afgangen.

Det bunder ofte i ikke-standardiserede og manuelle processer. En stor post på det budget er manuel test. Automatisering og standardisering er vejen til at reducere transaktionsomkostningerne. 

Fra sudanske til japanske tilstande

Arbejdet er på samme tid et enkelt og krævende. Man starter på at gøre tingene hurtigere, men ikke hurtigere, end at man har kvaliteten under kontrol. Falder man for fristelsen til  at slække på kvaliteten for at nå at få noget funktionalitet med, har man kastet en boomerang, som med usvigelig sikkerhed rammer en selv i nakken. Som regel når man mindst af alt venter det, og når det er allermest ubelejligt.

Derimod kan man sagtens simulere at man leverer oftere end man rent faktisk gør og f.eks hver anden uge, lade som om at man releaser. Derved arbejder man sig frem mod det punkt, hvor man rent faktisk kan release oftere og pludselig er release frekvens en mulighed man har kontrol over – og ikke en ørkenvandring.

Vejen dertil går som regel over, at organisationen lærer, at features skal skæres til i mindre uafhængige bidder, at alle processer skal automatiseres, at test skal ske tættere på og som en del af selve udviklingen og at der skal være et tæt samarbejde mellem alle aktører, hele vejen gennem den værdistrøm et softwareprodukt er.

Og så er man en dag nået til den tilstand, at man behersker continuous delivery – at kunne levere nye versioner af produktet nårsomhelst man skulle ønske det.  For nogen er det en utopisk drøm – men for en række softwareorganisationer er det i dag en naturlig evne -

Shinkansen er i drift mange steder – bl.a hos Google, Amazon og en lang række mindre virksomheder.