»Konkurrencen var hård, og vi er helt sikre på, at vi har fået den teknisk bedste leverance til bedste pris,« siger Metroselskabets projektchef på Nordhavnsmetroen, Mikkel Kjær Jensen, efter at selskabet overraskende vragede sit italienske entreprenørkonsortium på Cityringen, CMT.

I stedet faldt selskabets valg på et konsortium ledet af Züblin Danmark sammen med Hochtief som det konsortium, der skal anlægge hovedparten af den knap tre milliarder kroner dyre Nordhavnsmetro.

Ud over 2×2 km tunnel mellem Århusgade og Sortedamssøen ved Øster Søgade omfatter kontrakten underjordiske anlæg, dvs. en nød- og udluftningsskakt i Krauseparken, en overfladenær Nordhavn Station, cut & cover-tunnel samt rampe fra tunnel til højbane.

Metroselskabet valgte Züblin/Hochtief, skønt de er gamle modstandere. I 2010 trak konsortiet, der dengang også omfattede MT Højgaard og Pihl & Søn, nemlig Metroselskabet i Klagenævnet for Udbud med påstanden om brud på udbudsreglerne og et for ensidigt fokus på her og nu-prisen efter at være blevet vraget som anlægsentreprenør på Cityringen.

Selv om klagenævnet afgjorde, at det tysk/danske tilbud teknisk var bedst, afviste nævnet samtlige klagepunkter over Metroselskabet, fordi CMT, målt på andre parametre – herunder pris scorede højest.

Men tiden er gået, og nu er risikofordelingen mellem bygherre og entreprenør, ifølge Mikkel Kjær Jensen, en anden. I 2010 insisterede Züblin/Hochtief på at tage sig betalt for en stor risikobyrde.

Denne gang var risikofordeling imidlertid ikke noget issue:

»Måske fordi både vi og entreprenørerne har lært af erfaringerne. Begge parter har nok rykket sig lidt,« vurderer Mikkel Kjær Jensen.

Ville det ikke have været mere naturligt at fortsætte med CMT?

»Vi er underlagt forsyningsvirksomhedsdirektivet og gået efter laveste pris for bedste tekniske leverance.«

»Det kørte hele vejen meget åbent«

Af de fire prækvalificerede anlægskonsortier fik Metroselskabet tre tilbud, dvs. også fra tyrkiske Gülermak. Modellen var udbud med forhandlinger, og selv om forhandlingerne trak ud, og de sidste tilbud i 2. runde først kom ind 4. februar, så kørte det efter planen, siger Mikkel Kjær Jensen:

»Det kørte hele vejen meget åbent. Vi havde ikke fra starten lagt os fast på, hvem det skulle være.«

Et faktum er det dog, at den tidsplan, som entreprenørkonsortiet Copenhagen Metro Team oprindelig meldte ud for sit arbejde på Cityringen, har vist sig ikke at holde. Den var, ifølge bygherren, båret af ønsket om at score en bonus. Alligevel tror Metroselskabet, at CMT kan indhente den et år lange forsinkelse på boringen af de to 15 kilometer lange tunnelrør, så Cityringen stadig kan stå færdig i slutningen af 2019.

Deadline for Nordhavnsmetroen er præcis et år senere. Men der bliver ikke noget med at låne tunnelboremaskiner af CMT. Züblin/Hochtief stiller selv med to EPB (earth-pressure-balance)-maskiner, og i starten af 2016 går boringen i gang ude fra Nordhavnen, hvor alt det udborede materiale skal fyldes op. Ved at lade boremaskinerne spytte det bagud, undgår man generende lastbilkørsel gennem byen.

Allerede et halvt år efter ender tunnelboremaskinerne på tunnelarbejdspladsen Sortedamssøen, hvor CMT er i færd med gøre kammeret til Nordhavnsgrenen klar.

»Støj vil ikke genere beboerne«

Aften- og natarbejde er ikke en forudsætning for, at tidsplanen for Nordhavnsmetroen kan holde, siger Mikkel Kjær Jensen og fortæller, at der er meget fokus på, at støj fra anlægsarbejde ikke skal genere omgivelserne:

Ud over den overfladenære Nordhavn Station omfatter opgaven også en nød- og udluftningsskakt i Krauseparken.
»Det er et stille og roligt område, hvor folk bor, og hvor vi vil gøre meget for at undgå at genere både beboere og nærtliggende børneinstitutioner. Desuden bliver der en del anlægsarbejde i Nordhavnen, hvor naboer til den kommende metro snart flytter ind.«

Teknisk er der ingen nævneværdig forskel på den måde Züblin/Hochtief anlægger Nordhavnsmetroen på i forhold til, hvordan CMT gør det på Cityringen.

Før kontrakterne kan skrives under, skal Metroselskabets ejere godkende de udpegede vindere. Den sidste kontrakt på 300 meter højbane og højbanestationen Orientkaj, bliver udbudt til efteråret.

En af de største barrierer for udbredelsen af konkurrencedygtige brændselsceller er behovet for ædelmetaller – ofte platin – i elektrodernes katalysator.

Men nu har forskere ved DTU’s afdeling for energikonvertering fundet en katalysator, som kan reducere, og muligvis helt fjerne, behovet for platin i elektroderne til en PEM-brændselscelle (Proton Exchange Membrane).

Den nye katalysator består af nanopartikler af jernkarbid (Fe3C) omsluttet af et lag grafen opbygget af kulstofnanorør. Grafen forhindrer jernkarbiden i at blive opløst af det ellers sure miljø, som elektrolytten i en PEM-brændselscelle består af. Grafen beskytter altså katalysatoren uden at fjerne de katalytiske evner.

Opdagelsen blev gjort af de to gæsteforskere Yang Hu og Qingfen Li, da de fik en uventet reaktion i forbindelse med et andet forsøg. De gik derefter i gang med at lægge de indkapslede jernkarbidpartikler omsluttet af nanorør ned i et 85 grader varmt syrebad i et længere tidsrum. Her kunne de registrere, at jernkarbiden ikke blev opløst af syren.

»Vi mangler stadig at bygge den nye type katalysatorer ind i en rigtig brændselscelle og teste den i længere tid, hvilket kommer til at ske her i løbet af 2014, men vi er i gang med at tage patent på metoden, og vi har også flere videnskabelige artikler på vej,« siger Qingfeng Li.

Resultaterne fra DTU er blevet publiceret i tidsskriftet Angewandte Chemie, og her har det fået prædikatet VIP, hvilket står for ‘Very Important Paper’, som bør læses.

Ud over de to gæsteforskere har Jens Oluf Jensen, Lars N. Cleemann, Wei Xing og Niels J. Bjerrum deltaget i forskningen.

TDC-ejede Yousee lukkede natten til søndag for hotspot-tjenesten, efter at det kom frem, at eksterne brugere af hotspottet kunne få adgang til de filer, Yousee-kunden delte på sit netværk.

Men for enkelte kunder står hotspottet stadig åbent, og de er altså stadig eksponeret for de sikkerhedshuller i hotspot-funktionen, som selskabet for nylig rullede ud hos sine internetkunder.

»Vi har et tocifret antal modemmer med gammel firmware, hvor wifi-hotspottet stadig er aktiveret. Dem detekterer vi i vores net, når der er aktivitet, og så går vi ind manuelt og lukker for det og opdaterer modemmet. Vi tager dem ud én for én,« siger pressechef Ib Konrad Jensen fra TDC til Version2.

Version2-læser Anders Lorensen oplyser til Version2, at hans modem er ét af dem, der har stået åbne efter Yousees nedlukning. Vel at mærke til trods for, at han på forhånd havde forsøgt at framelde sig hotspot-tjenesten.

Han er ikke den eneste læser, som har oplevet sikkerhedsproblemer med Yousees modemmer. John Johnson har gjort Version2 opmærksom på, hvordan han ved et tilfælde opdagede et helt åbent wifi.

»Jeg sad på et pizzeria, da min telefon sagde, at jeg kunne logge på det åbne netværk ‘Mit wifi’,« fortæller John Johnson til Version2.

Da han loggede på, blev han sendt videre til browseren, hvor han fik præsenteret detaljerede oplysninger om ikke bare netværket, men også en Yousee-kundes oplysninger som e-mail og telefonnummer. Desuden kunne han se adgangskoden til det lukkede netværk.

»Jeg kunne have lavet hvad som helst. Det er jo farligt for Yousee-kunder, og jeg er selv Yousee-kunde,« siger John Johnson til Version2.

Han kontaktede selv den pågældende Yousee-kunde for at advare ham om problemet. Ifølge Yousee, som har fået forelagt skærmdumps, er der tale om et uheldigt sammentræf.

»Det har ikke noget med hotspot at gøre, men når nye kunder har fået et modem, så kunne de slutte det til via et ubeskyttet wifi for at få det sat op. Det var noget, vi gjorde for at gøre det nemt, fordi der er mange enheder, som ikke har et LAN-stik,« forklarer Ib Konrad Jensen.

I det konkrete tilfælde havde Yousee-kunden sluttet sit modem til klokken 18, men først afsluttet konfigurationen af modemmet klokken 19, og det var i det tidsrum, at netværket var åbent for alle i nærheden.

»Det var noget, vi havde valgt at prøve, og vi har ikke før haft henvendelser om det, men nu har vi pillet den feature fra,« siger Ib Konrad Jensen.

Funktionen skulle gøre det lettere at sætte netværket op for kunder, som eksempelvis har en Macbook Air eller en iPad, som ikke har et stik til kablet netværk. Yousee leverer også en adgangskode i et brev til kunderne, men erfaringen har været, at mange har smidt brevet ud, så de ikke kunne finde koden, når de fik modemmet.

Det gav mange henvendelser til kundeservice, og derfor forsøgte Yousee sig med at tillade opsætning via et usikkert netværk.

Yousees hotspot-tjeneste er fortsat nede efter lukningen, og indtil videre er der ingen tidshorisont for, hvornår Yousee kan åbne for den igen.

»Vi har fået en softwareopdatering fra Netgear og Cisco, som løste nogle af problemerne, men ikke dem alle, så vi har bedt om en ny. Når vi har én, der virker, så kører vi nogle eksterne trykprøver, så der kommer til at gå noget tid,« siger Ib Konrad Jensen.

Inden ganske længe lander en ny politisk vækstaftale for det danske landbrug, som vil halvere den samlede størrelse af de såkaldte randzoner fra 50.000 til 25.000 hektar landbrugsjord. Det erfarer Jyllands-Posten og Berlingske.

I 2012 trådte randzoneloven i kraft, som dækkede over 50.000 hektar landbrugsjord, som ikke måtte gødes, sprøjtes eller dyrkes, da jorden ligger tæt op ad vandløb og søer. Forbuddet var derfor sat i verden for at skåne vandmiljøet mod kvælstof og fosfor.

Halveringen af randzoner bidrager imidlertid selvsagt til, at landmændene nu får friere tøjler til at dyrke og sprøjte jorden ved miljøfølsomme områder, hvilket skal sætte skub i landbrugets forretning.

Hidtil har landbruget været stor modstander af randzoneloven, da de har anset loven for at være en de facto ekspropriering af deres jord. Nu får landmændene ifølge Jyllands-Posten så noget at glæde sig over, mens det er miljøforkæmperne, der græmmer sig.

Til Berlingske fordømmer Enhedslistens fødevare- og miljøordfører, Per Clausen, den nye vækstplan:

»Halveringen af randzonerne betyder en markant svækkelse af indsatsen for at sikre et rent drikkevand,« lyder det fra ham i en skriftlig kommentar, men også Danmarks Naturfredningsforening skælder ud på regeringen og kalder halveringen for en naturskandale.

»Det er en falliterklæring for dansk miljøpolitik, at man nu skipper det, regeringen selv har kaldt ‘det bedste og mest omkostningseffektive virkemiddel til at begrænse kvælstof, fosfor og sprøjtegifte i at ende i vores vandmiljø’,« lyder det ifølge Jyllands-Posten fra Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Slut med at oversvømme marker

Samtidig gør det politiske flertal også op med den miljøindsats, der hidtil er blevet lagt i de danske vandløb.Tidligere har det været planen at lade vandplanterne vokse mere frit og lade vandstanden stige til stor frustration for landbruget, da det betyder, at drænrørene på landmændenes marker oversvømmes og dermed mister evnen til at lede vandet væk fra markerne.

Nu er landbrugets kritik tilsyneladende blevet hørt i en miljøpolitisk retningsændring, hvor mindre stramme miljøregler skal skabe vækst i det trængte erhverv.

Linkedin har ifølge BBC haft held med at få browser-udvidelsen Sell Hack lukket, da man har stillet folkene bag programmet en retssag i udsigt. Sell Hack er en gratis udvidelse til Chrome, Firefox og Safari, og indtil lukningen gav den lader brugere mulighed for at ”hacke” profiler på Linkedin. Med hacking skal i denne sammenhæng forstås, at der på en given Linkedin-profil dukker en lille knap op med teksten ”hack-in”.

Det gav så brugeren adgang til kontoens mailadresse, selvom man ikke var forbundet med vedkommende, hvilket er i konflikt med Linkedins brugerbetingelser.

Linkedin bekræfter, at der er rettet henvendelse til Sell Hack, og en talsmand råder brugere til at slette udvidelsen og få slettet sine brugeroplysninger fra Sell Hack.

»Ofte, ligesom det er tilfældet med Sell Hack, kan den slags udvidelser uploade dine Linkedin-informationer uden dit samtykke« lyder det fra Linkedins talsmand.

Sell Hack oplyser på sin hjemmeside at man vil gendesigne produktet, så det ikke er i konflikt med Linkedins brugerbetingelser, og påpeger at udvidelsen blot er ment som et markedsføringsværktøj – der i øvrigt kun bruger offentligt tilgængelige data.

»De data, vi bruger, er offentligt tilgængelige. Vi gør bare det hårde arbejde for jer, så i kan spare tid,« hedder det på Sell Hacks hjemmeside.

Sell Hack løfter dog ikke sløret for, hvordan man rent teknisk har omgået Linkedins privacy-foranstaltninger, og om firmaet lagrer oplysninger i sin egen database.

Mark Karpeles, der er CEO i den skandaleramte bitcoin-børs Mt Gox, er blevet kaldt til USA for at svare på spørgsmål i virksomhedens verserende konkurssag. Virksomheden var i en periode verdens største bitcoin-børs, men efter en skandale, hvor kundernes indeståender forsvandt, har virksomheden nu gæld på omkring 345 millioner kroner.

Karpeles meldte konkurs i Tokyo i februar og i sidste måned bad han en domstol i Dallas om at give MT Gox konkursbeskyttelse fra sine mange kreditorer. Konkursbeskyttelsen skal blandt andet standse et gruppesøgsmål fra forurettede kunder.

Men hvis Karpeles vil have konkursbeskyttelse i USA, må han komme til USA og argumentere for det, lyder meldingen fra konkurs-dommer Stacey Jernigan fra Dallas.

»Hvis han vil benytte sig af denne domstol, så må han ved gud komme herover,« udtaler Jernigan ifølge Reuters.

Når Karpeles møder op i Dallas – og hvis han vil gøre sig håb om konkursbeskyttelse – skal han svare på spørgsmål om de nærmere omstændigheder for de 750.000 bitcons forsvinden.

Mt Gox håndterede i en periode 70 procent af alle bitcoin-transaktioner, og ledelsen hævder, at de mange penge er blevet stjålet i forbindelse med hackerangreb.

TDC-ejede Yousee lukkede natten til søndag for hotspot-tjenesten, efter at det kom frem, at eksterne brugere af hotspottet kunne få adgang til de filer, Yousee-kunden delte på sit netværk.

Men for enkelte kunder står hotspottet stadig åbent, og de er altså stadig eksponeret for de sikkerhedshuller i hotspot-funktionen, som selskabet for nylig rullede ud hos sine internetkunder.

»Vi har et tocifret antal modemmer med gammel firmware, hvor wifi-hotspottet stadig er aktiveret. Dem detekterer vi i vores net, når der er aktivitet, og så går vi ind manuelt og lukker for det og opdaterer modemmet. Vi tager dem ud én for én,« siger pressechef Ib Konrad Jensen fra TDC til Version2.

Version2-læser Anders Lorensen oplyser til Version2, at hans modem er ét af dem, der har stået åbne efter Yousees nedlukning. Vel at mærke til trods for, at han på forhånd havde forsøgt at framelde sig hotspot-tjenesten.

Han er ikke den eneste læser, som har oplevet sikkerhedsproblemer med Yousees modemmer. John Johnson har gjort Version2 opmærksom på, hvordan han ved et tilfælde opdagede et helt åbent wifi.

»Jeg sad på et pizzeria, da min telefon sagde, at jeg kunne logge på det åbne netværk ‘Mit wifi’,« fortæller John Johnson til Version2.

Da han loggede på, blev han sendt videre til browseren, hvor han fik præsenteret detaljerede oplysninger om ikke bare netværket, men også en Yousee-kundes oplysninger som e-mail og telefonnummer. Desuden kunne han se adgangskoden til det lukkede netværk.

»Jeg kunne have lavet hvad som helst. Det er jo farligt for Yousee-kunder, og jeg er selv Yousee-kunde,« siger John Johnson til Version2.

Han kontaktede selv den pågældende Yousee-kunde for at advare ham om problemet. Ifølge Yousee, som har fået forelagt skærmdumps, er der tale om et uheldigt sammentræf.

»Det har ikke noget med hotspot at gøre, men når nye kunder har fået et modem, så kunne de slutte det til via et ubeskyttet wifi for at få det sat op. Det var noget, vi gjorde for at gøre det nemt, fordi der er mange enheder, som ikke har et LAN-stik,« forklarer Ib Konrad Jensen.

I det konkrete tilfælde havde Yousee-kunden sluttet sit modem til klokken 18, men først afsluttet konfigurationen af modemmet klokken 19, og det var i det tidsrum, at netværket var åbent for alle i nærheden.

»Det var noget, vi havde valgt at prøve, og vi har ikke før haft henvendelser om det, men nu har vi pillet den feature fra,« siger Ib Konrad Jensen.

Funktionen skulle gøre det lettere at sætte netværket op for kunder, som eksempelvis har en Macbook Air eller en iPad, som ikke har et stik til kablet netværk. Yousee leverer også en adgangskode i et brev til kunderne, men erfaringen har været, at mange har smidt brevet ud, så de ikke kunne finde koden, når de fik modemmet.

Det gav mange henvendelser til kundeservice, og derfor forsøgte Yousee sig med at tillade opsætning via et usikkert netværk.

Yousees hotspot-tjeneste er fortsat nede efter lukningen, og indtil videre er der ingen tidshorisont for, hvornår Yousee kan åbne for den igen.

»Vi har fået en softwareopdatering fra Netgear og Cisco, som løste nogle af problemerne, men ikke dem alle, så vi har bedt om en ny. Når vi har én, der virker, så kører vi nogle eksterne trykprøver, så der kommer til at gå noget tid,« siger Ib Konrad Jensen.

I morgen skal Europaparlamentet stemmet om en stor lovpakke på telekommunikationsområdet, der blandt andet omfatter roaming-afgifter og netneutralitet.

Lovpakken har fået stor mediebevågenhed, og afskaffelse af roaming-afgifter og fri adgang til internettet er mærkesager for de europæiske unge. Det fremgår af en ny undersøgelse fra tænketanken ThinkYoung, som EU har offentliggjort.

Hele 91 procent af de unge føler sig hæmmede i udlandet på grund af høje priser på mobil-data, og kun 37 procent bruger data i udlandet, hvorimod 86 procent bruger det i deres hjemlande. Et flertal af respondenterne oplyser, at de ville hæve deres dataforbrug, hvis roaming-afgifterne skulle blive afskaffet.

De udsagn bakkes op af data fra BEREC, der viser, at data-roaming i EU steg med 103 procent fra september 2012 samme måned året efter – samtidig med at priserne faldt.

Også den omdiskuterede netneutralitet ligger tilsyneladende de unge meget på sinde. Undersøgelsen afslører, at hver fjerde unge i unionen oplever mærkbare restriktioner på adgangen til indhold, ligesom 81 procent svarer, at uhæmmet internetadgang er vigtigt for dem.

»De unge har sendt et klart signal om, hvad de vil have. De vil afskaffe roaming og have internetadgang uden restriktioner. Det er vores job at tage ansvar i Bruxelles at tage ansvar og levere det,« udtaler Neelie Kroes, der er kommisær for digitale anliggender i EU.