Tre ud af fire nordiske it-beslutningstagere forventer, at de inden for tre måneders tid vil blive udsat for et seriøst cyberangreb.

Er tidshorisonten derimod trukket ud til et år, forventer 89 procent af it-beslutningstagerne fra de nordiske lande, at de vil blive angrebet.

Sådan lyder svarene i en undersøgelse foretaget af it-selskabet VMware.

Virtualiseringkæmpen har med hjælp fra it-analysehuset Vanson Bourne spurgt 1.700 it-beslutningstagere og 3.500 medarbejdere fra store virksomheder i lande som Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark om deres syn på it-trusler og midlerne til at stoppe dem.

De største trusler
Blandt de største trusler fremhæves det i svarene fra it-lederne i Danmark, at det øverste ledelseslag ikke forstår cybertruslerne og dermed hjælper med at opsætte værn mod dem.

Også brugen af offentlige clouds samt malware-udviklingshastigheden og manglende it-sikkerhedspolitiker til de ansatte udgør væsentlige trusler mod it-sikkerheden i danske virksomheder med mere end 1.000 ansatte.

Ligeledes udpeges fejlagtig håndtering af medarbedjernes bring-your-own-device-computere og dårligt uddannede/naive medarbejder som årsager til at højne trusselniveauet ifølge VMware-undersøgelsen.

Har du en plan?
Først skridt på vejen mod at sikre mod brud på it-sikkerheden er Egon Olsen-metoden med at udarbejde en plan.

En sådan plan bliver desuden et krav i den kommende EU-persondatalovgivning, som skal fremvises på forlangende, når persondatalovgivningen træder i kraft om små to år.

Det kan du læse mere om her: Syv praktiske råd om EU’s persondata-regler: Sådan kommer din virksomhed helt i mål

For respondenterne i VMware-undersøgelsen er der dog stor forskel på opfattelsen af, om de har en plan ved et angreb eller ej.

Hver femte har ingen plan

39 procent af de nordiske it-beslutningstagere peger på, at der allerede nu er udarbejdet en plan eller procedurer, som alle ansatte kender til, hvis der skulle opstå et it-sikkerhedsbrud.

21 procent af it-lederne fra store nordiske virksomheder, som altså også inkluderer Danmark, erkender, at de ikke har nogen plan, hvis cyberangrebet rammer dem.

Spørger man derimod de ansatte i de nordiske virksomheder, mener kun 20 procent af medarbejderne, at der er udarbejdet en it-sikkerhedsplan, som alle i selskabet kender til.

Blandt helt almindelige medarbejdere i store, nordiske koncerner svarer mere end hver tredje ansatte nej eller ‘ved ikke’ til, at der findes it-sikkerhedsplaner i forbindelse med et cyberangreb.

43 procent af de nordiske medarbejdere i undersøgelsen peger dog på, at procedurerne ved brud er kendte af visse dele af organisationen, allerede inden et angreb har fundet sted.

Læs også:

Banker med dårlig it-sikkerhed kan blive smidt ud af det vigtige globale betalings-system

Er du ved at blive en it-kustode? Sådan rebooter du dig selv som CIO

Ny stortest af antivirus-programmer: Så meget kraft trækker dit sikkerhedsprogram ud af maskinen

De tider, hvor man som forbruger købte en ny smartphone, hver gang leverandøren sendte et nyt flagskib på gaden, er ved at være forbi.

Det gælder ikke mindst her i Vesteuropa, der hører til blandt de mest mobil-mættede markeder i verden.

“Forbrugere på de modne markeder er meget bevidste om, hvad de ønsker, og de har vænnet sig til, at selv de basale telefoner har fantastiske specifikationer,” forklarer Roberta Cozza, research director hos Gartner, til Computerworld.

“Forbrugerne ser ikke rigtig fordelene ved de nye flagskibe, som leverandørerne skubber ud. De tror ikke på, at de nye funktioner vil ændre så meget og ser ikke fordelen ved at opgradere,” forklarer Gartner-analytikeren fra England.

Hun tilføjer, at vi også har vænnet os til, at man kan købe gode smartphones til en lavere pris, hvis man eksempelvis går efter kinesiske mærker som Huawei.

“Det er smartphones, der gør det, vi har brug for. Eksempelvis kameraet giver i selv de billigere smartphones i dag en fornuftig oplevelse – selvom der selvfølgelig er plads til forbedringer,” siger Gartner-analytikeren.

Ingen forbruger-jubel over nye teknologier
Roberta Cozza forklarer, at leverandørerne havde lettere ved at vise og italesætte de store teknologispring for 2-4 år siden (eksempelvis med større og bedre skærme), og at det nu bliver sværere og sværere at overbevise forbrugerne om, at det er værd at opgradere.

Eksempelvis har nye touch-teknologier som Apples 3D Touch ikke rigtig haft den ønskede effekt på salget.

Læs også: Billige brugte smartphones storsælger – hvorfor betale kassen for en ny?

Roberta Cozza vurderer, at smartphoneleverandørerne i stedet i højere grad vil begynde at fokusere på at opbygge økosystemer, hvor smartphonen bliver omdrejningspunktet i det intelligente hjem med internet of things, og hvor det bliver det moderne “kreditkort” med mobilbetalinger og lignende.

Derudover ser hun muligheder for, at de digitale assistenter i telefonerne kan udvikle sig til et nyt salgsparameter, når de bliver gode og avancerede nok.

“Smartphones er blevet hyldevarer. Det vil blive sværere og sværere at drive salget alene med udgangspunkt i teknologi. Teknologi bliver den underliggende faktor,” siger Gartner-analytikeren.

Slut med den vilde vækst
Gartner forventer, at der vil blive solgt 1,5 milliarder smartphones i 2016, syv procent mere end i 2015.

Selvom der altså stadig er vækst på markedet, så skal det holdes op imod, at der fra 2014 til 2015 var tale om en vækst i salget på 14,4 procent.

Tilbage i 2010, hvor vækstraterne var højest, var der tale om hele 73 procent i vækst fra år til år.

Afmatningen skyldes ikke mindst, at mange af de mere modne markeder – herunder her i Vesteuropa – er ved at være mættede, hvad angår smartphones.

I vores del af verden er omkring 90 procent af det potentielle smartphone-marked i dag udfyldt, vurderer Gartner.

Forbrugerne er ikke længere så ivrige efter at skulle spendere tusindvis af kroner på en ny smartphone. Konsekvensen er, at en smartphone typiske livscyklus forlænges.

På modne markeder beholder en forbruger i dag typisk en premium-smartphone i to og et halvt år.

Læs også:

Billige brugte smartphones storsælger – hvorfor betale kassen for en ny?

Microsofts smartphone-salg i katastrofalt dyk: Ekspert tror ikke længere på projektet

De første spil, der for alvor gjorde sig bemærket, kan dateres helt tilbage til den sidste del af tresserne. 

Det todimensionelle bordtennisspil Pong tog således verden med storm. Først som arkadespil, siden som grundelement i de første konsoller. 

Spillet Pong var da også det, der gav også Atari blod på tanden til at udvikle en hjemmeudgave af arkadespillet. Det færdige resultat kom til at hedde Home Pong, og konsollen blev lanceret i 1975. 

Mange kan sikkert huske Ataris spilkonsoller fra drengetiden.

Og det amerikanske selskab er nok også bedst kendt som en af de tidligste aktører på det marked.

Det er dog efterhånden længe siden, at der er blevet produceret fysiske produkter fra denne kant.

Men det bliver der lavet om på nu, lyder beskeden i en pressemeddelelse.

Atari vil igen gøre et forsøg på at producere hardware, men det bliver altså ikke i form af en ny konsol. 

Læs meget mere om Ataris konsoller her: Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år

Internet of things-dimser
Firmaet vil i stedet fokusere på smarte enheder til hjemmet, altså internet-opkoblede produkter, der skal gøre livet lettere og med det hæderkronede spilfirmas logo på fronten.

Det vil dog foregå i samarbejde med det franske selskab Sigfox, der har specialiseret sig i internet of things-enheder.

Præcis hvad de to selskaber vil lange over disken, er ikke helt klart endnu, men samarbejdet mellem Atari og Sigfox vil ifølge pressebeskeden forsøge på at skabe en stribe forskellige smarte dimser fra de mest enkle til de svært sofistikerede.

Den første omgang produkter vil omfatte enheder til sikkerhed, livsstil og kæledyr, så det ligner en solid omgang spredehagl, der affyres fra udviklingsafdelingen.

Fælles for dem er dog, at de skal kobles på internettet, og at de selv kan finde de nødvendige parringer i netværket.

Der bliver altså ikke åbnet særlig meget for godteposen, men mon ikke Ataris ekspertise og navn indenfor spil-området alligevel skal bruges i den ene eller den anden form, selv om kortene altså trykkes godt ind til kroppen.

Produktionen starter ifølge de to firmaer i løbet af året.

Læs også:

De fedeste spilkonsoller gennem tiderne

Jubilæum: Magisk spillemaskine fylder 40 år

“Mange opdaterer ikke industrisystemerne af frygt for nedetid,” fortæller Jens Christian Høy Monrad fra Fireeye.

Du husker nok Stuxnet, en ondsindet malware, der var kodet og udviklet af USA og Israel med det formål at sabotere Irans kernevåbenprogram.

Programmet spredte sig dog med lynets hast til alle mulige andre computere.

Helt specifikt var koden udviklet til at ramme Natanz-atomudviklingsfaciliteter i Iran, og koden indeholdt angrebsfaciliteter mod en Siemens PLC-enhed (Programmable Logic Controller), altså et af de industrisystemer, der blev anvendt på Natanz.

Læs også: Sikkerhedsanalyse: Stuxnet har hærget siden 2005

I øjeblikket er der en Stuxnet-klon med navnet Irongate i omløb, som ligeledes fokuserer på den kritiske infrastruktur, der altså er hele samfundets forsyningsnet.

Læs også: Energinet.dk efter sikkerhedslussing: Sådan vil vi sikre danskernes el-forsyning

Stuxnet-kopi
Som det også var tilfældet med Stuxnet, kan Irongate angribe industrisystemer (PLC/scada-systemer).

Hvis en hacker får kontrol over softwaren i disse systemer, kan vedkommende foretage store fysiske skader på eksempelvis vand- eller elforsyningen.

Firmaet Digital Bond advarer nu om, at der skal vises rettidig omhu i de virksomheder, der anvender industrisystemerne.

Ikke fordi der er en specifik trussel fra eksempelvis Irongate, men fordi der ligger et rammeværk i form af dette program, som kan anvendes mod systemerne.

PLC-brugerne skal i langt højere grad gøre sig klar til at møde truslerne, lyder det fra denne kant.

Den vurdering er sikkerhedsekspert Jens Christian Høy Monrad fra Fireeye i Danmark enig i.

“Der mangler fokus på industriens anlæg og den sikkerhed, der skal være på plads. Et helt konkret område, man kan tage fat på, er kommunikationsproblemet mellem udviklere af industrianlæg og sikkerhedsbranchen. Det er to helt forskellige verdener,” siger han til Computerworld.

Irongate blev opdaget af sikkerhedsforskere fra netop firmaet Fireeye i slutningen af 2015.

Dog ikke i aktiv form. Den skadelige kode blev fundet i Googles database, Virustotal, hvor brugere kan sende mistænkelige filer ind for at blive undersøgt nærmere.

Stuxnet har dog givet meget fokus på sikkerheden omkring kritiske systemer. Før Stuxnet-tiden var det faktisk så grelt, at der nærmest var fri bane igennem industrisystemerne.

“Stuxnet-folkene fandt eksempelvis passwords til systemerne via manualerne til PLC-enhederne, der lå på nettet. Men der er stadig lang vej til god sikkerhed,” fortæller Peter Kruse, sikkerhedsekspert fra CSIS.

Læs også: Klare beviser: Så grusom bliver en cyber-krig

Stuxnet spredte sig til hele verden. Kilde: F-Secure.

Irongate blev sendt til databasen allerede i 2014, men den blev aldrig bedømt til at være skadelig. Ingen af antivirusprogrammerne klassificerede den som skadelig kode.

Det skyldes angiveligt, at koden i programmet er enormt specifik, som i Stuxnet, og er bygget til at finde og erstatte en bestemt fil, der anvendes sammen med et industrisystem fra Siemens.

Irongate udfører så en slags man-in-the-middle-angreb.

Når den ondsindede kode har erstattet den eftersøgte, fil, snyder den kontrolfunktionen i det kompromitterede system, der skal fortælle, om alt er i orden.

Koden gentager simpelthen en sekvens, der fortæller, at alt er OK og looper så sekvensen. Man kan sammenligne det med en video-sekvens, der hele tiden gentages på et overvågningskamera for at vise, at alt er vel.

Systemet opdager således ikke, at der manipuleres med maskinerne.

Læs også: Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Industrien skal være på dupperne
Den malware, der blev sendt til Google, virkede til at være harmløs, og Siemens sikkerhedsfolk siger da også til Fireeye, at der ikke udnyttes sårbarheder i deres systemer samt, at en angriber ikke vil have mulighed for at ramme firmaets kontrolsystemer.

Hverken Digital Bond eller Fireeye kan knytte Irongate til et bestemt angreb. Det er muligt, at koden stammer fra et forskningsprojekt, men frygten for, at nogen forsøger et bygge en Stuxnet-klon, er absolut også til stede.

“Nogen har brugt meget energi på at udvikle et stykke software, der kan angribe industrianlæg. Men præcist hvad formålet er, det ved vi faktisk ikke,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Han udelukker da heller ikke, at de to år er blevet brugt til at ændre Irongate-koden for at blive målrettet i sin mission og derved komme i samme liga som Stuxnet.

Og Digital Bond sætter spørgsmålstegn ved, om industrien er klar til et nyt angreb:

“Potentielle angribere har lært af Stuxnet, mens dem, der skal forsvare industrisystemerne, ikke er blevet bedre til at opdage de trusler, der kan ramme dem. Evnen til at opdage angreb på industrielle anlæg skal forbedres markant,” skriver Dale Peterson, der er chef i Digital Bond, som arbejder med industrianlæg, i dette blogskriveri.

Fireeye mener ligeledes, at der må være malware-eksempler rettet mod PLC/scada-anlæg, der ikke er opdaget.

“Vi har ikke nok synlighed om denne type sikkerhed, og virksomhederne, der udvikler denne form for anlæg, kan godt blive bedre til sikkerhed.”

“Hvis man måler på antallet af rapporterede sårbarheder i disse systemer og sætter dem i forhold til den malware, vi har opdaget, så er der et stort gab.”

“Vi kender vel kun en lille håndfuld malware, der er rettet mod den kritiske infrastruktur, hvilket i mine ører lyder som alt for lidt,” siger Jens Christian Høy Monrad.

Peter Kruse fra CSIS tilføjer:

“Det malware, man har fundet, er fundet ved et tilfælde. Man ved faktisk kun noget om Stuxnet, de øvrige malware-koder, som Irongate, aner man ikke hvor kommer fra, eller hvad de skal bruges til. Trusselsbilledet på dette område er ret tåget.”

Problemet er dog også et rent praktisk.

“Vi har set flere eksempler på, at man ikke ændrer eller opdaterer industrisystemerne, fordi man er bange for, at det kan betyde nedetid eller midlertidig nedbrud. Der er simpelthen en frygt for, at der ikke kan leveres konstant, og den overskygger sikkerheden.”

Det er Peter kruse fra CSIS også enig i, og han tilføjer:

“Meget af koden, som anvendes på disse industrisystemer, er gammel, og den skal skrives helt om for at skabe god sikkerhed. Men man frygter at udskifte koden, fordi det er uhyre besværligt. Leverandørerne anbefaler i mange tilfælde, at man slet ikke opdaterer, hvilket gør systemerne uhyre sårbare,” siger han.

Det er dog ikke alle, der deler denne skepsis. Læs eksempelvis: It-direktør hos Energinet: “At Danmark skulle gå i sort er et ekstremt teoretisk eksempel”

Læs også:

Han var med til at afsløre Stuxnet: “Der er tonsvis af spionageprogrammer”

Glem disruption, det er blevet et meningsløst bullshit-begreb.

Det, som det i virkeligheden handler om, er digitalisering: Digitaliseringen af arbejdsgange, af produktion og af hele virksomheden.

Hvad digitalisering i virkeligheden handler om er at tænke hele kunderejsen ind – og ikke kun innovation og R&D.

Mange danske virksomheder er, ifølge Anders Feddersen, landechef i software-giganten SAP, brandgode til produkterne.

Men de halter, når det kommer til at folde det digitale helt ud: Til partnere, til afsætningskanalen og til den opfølgende support og service.

Det betyder også, at selvom du er en dansk b2b-virksomhed, som sælger til andre virksomheder, så har du ikke den luksus at ignorere det.

Alle er en del af værdikæden i en verden, hvor dine kunder tænker deres kunders komplette oplevelse ind.

Digitalisering er it-afdelingens udfordring
Udfordringen for en traditionel it-afdeling er, at for at leve op til forventningerne, så skal opgaverne og profilerne skiftes. 

“Der er ikke et eneste bestyrelseslokale, som ikke taler om digitalisering,” som Anders Feddersen forklarer i videoen herover.

Men det er ikke kun it-afdelingens skyld, at man risikerer at sakke bagud og ende som en driftorganisation.

For, som Anders Feddersen uddyber i interviewet, så er det en udfordring, at mange it-afdelinger er placeret under økonomidirektøren.

I den position kommer det ofte til at handle om at begrænse udgifter og have kontrol. Det tager fokus fra udviklingen, for som der siges i interviewet: Du bliver ikke hvad du spiser, du bliver hvad du måler.

Mange danske CIO-skift viser alvoren
I interviewet kommer Anders Feddersen også ind på, at de mange aktuelle CIO-skift i Danmark jo også skyldes, at vi er er midt i en brydningstid.

It har været vant til at skulle bære ny teknologi op til forretningen og forklare, hvorfor det var smart. Nu er det helt omvendt. Hele den digitale agenda er i bestyrelseslokalerne, men ikke nødvendigvis i it-lokalerne.

Så nu kommer det som besked fra toppen: Vi skal være digitale, hjælp os!

Det giver, som Anders Feddersen understreger i interviewet, på sigt nok større budgetter. Men også et større forventningspres på hele it-afdelingen. 

Se hele interviewet i videoen i toppen af artiklen.

For lidt mere end to år siden blev smarthome-virksomheden Nest opkøbt af Google for 17,5 milliarder danske kroner, men nu forlader Nest-stifteren, Tony Fadell, det selskab, som han selv grundlagde i 2011.

“Jeg har besluttet, at det er den rette tid for mig at forlade Nest,” skrev han fredag aften i et blogindlæg, hvor han samtidig slog fast, at han vil fortsætte i en rolle som “rådgiver” for Google-stifteren Larry Page.

Det er ikke en hr-hvem-som-helst, der nu tager sin afsked. For udover at have stiftet Nest bliver han også ofte omtalt som “iPod’ens far”.

Det skyldes hans fortid i Apple, hvor han stod i spids for Apples iPod-team og spillede en nøglerolle i udviklingen af den banebrydende musikafspiller.

Læs også: Mød Tony Fadell – den frafaldne arvtager efter Steve Jobs

Skuffende opkøb
Da Nest i januar 2014 blev opkøbt af Google, var det meningen, at virksomheden skulle være spydspids i Googles kamp for at erobre det intelligente hjem.

Men meget tyder på, at opkøbte har været en skuffelse for Google, og især det seneste halve år har været stormfuldt for Tony Fadell og Nest.

Det amerikanske techmedie Recode citerede for få måneder siden anonyme kilder for, at der hos Googles moderselskab Alphabet er en stigende erkendelse af, at Nest-opkøbet ikke har levet op til forventningerne.

Nest har ganske vist opnået en årlig omsætning på 340 millioner dollar, hvilket svarer til knap 2,2 milliarder danske kroner. Men ifølge Recode er den omsætning kun opnået takket være et opkøb af kameraproducenten Dropcam.

Foto: LeWeb, CC BY 2.0

Opkøbet af Dropcam har desuden været med til at afsløre, hvad der ligner interne problemer hos Nest. 

Tidligere på året skrev Silicon Valley-mediet The Information, at der hos Alpabet især er en utilfredshed med, at Nest to år efter opkøbet endnu ikke har været i stand til at lancere nogle nye produkter af betydning.

I artiklen forsvarede Tony Fadell sig ved at kritisere de nye medarbejdere, som Nest fik tilført fra Dropcam.

I artiklen blev Tony Fadell citeret for at sige: “mange af Dropcam-medarbejderne var ikke så gode, som vi håbede.”

Gør ansatte til syndebukke
Den bemærkning fik den bemærkelsesværdige konsekvens, at Dropcams stifter Greg Duffy leverede en helt uhørt offentlig kritik af både Tony Fadell og Nest som helhed. 

Greg Duffy anklager i et indlæg på blogplatformen Medium Tony Fadell for gøre Dropcams ansatte til syndebukke og han mere end antyder, at en meget stor del af Nest omsætning kommer fra netop Dropcam

“Jeg kan ikke afsløre Dropcams omsætning,” skriver han, men tilføjer samtidig, at en ikke ubetydelig del af omsætning kommer fra “det hold af blot 100 ansatte, som Tony Fadell nedgør.”

Samtidig udfordrer han Tony Fadell til at offentliggøre Nests og Dropcams salgstal, hvilket ifølge Greg Duffy, ville sætte Nest i et ikke særligt flatterende lys.

Duffy afslutter desuden sit indlæg med at levere en bredside mod ledelsen og kulturen hos Nest, der ifølge ham dyrker en unødvendig negativ ledelseskultur.

Det er formodentligt forklaringen på, at han samtidig med sin afgang vælger at stille op til et interview med det amerikanske erhvervsmedie Bloomberg, hvor han forsvarer sin tid i spidsen for Nest. 

“Vill jeg ønske, at jeg kunne sende flere nye produkter på markedet? Selvfølgelig vil jeg ønske, at jeg kunne det. Men jeg er glad for, hvor vi er nu. Det har taget lang tid og kostet masser af hårdt arbejde at nå der til, men vi har adskillige adskillige teams, der er i fuld igang, og som består af folk med masser erfaring. Folk har ret til have deres holdninger, men jeg kender fakta,” siger Tony Fadell i interviewet med Bloomberg. 

Udover at rådgive Google-stifteren Larry Page vil Tony Fadell nu også bruge sin tid på en lang række iværksætter-virksomheder, som han gennem årene har investeret i, oplyser han til Bloomberg.

Læs også:

iPod’ens far har lavet en sexet røgalarm – se den her

Her er iPod-opfinderens intelligente termostat

Der er sket en del, siden den kinesiske teknologi-virksomhed Huawei luftede sin første Android-smartphone i 2009 på årets største mobilkonference, der også dengang blev afholdt i Barcelona.

For Huawei er siden blevet den tredjestørste mobilproducent, hvilket selskabet fastholder i den seneste prognose fra it-analysehuset IDC.

Nu kommer det så frem, at selskabet fra Kina også spenderer mere på forskning og udvikling end Apple, der længe har siddet på tronen som det mest indbringende teknologi-selskab, ja selskab i det hele taget.

Huawei skyder således 9,2 milliarder dollar (61,4 milliarder kroner) ind i sin forskning, og udvikling, mens Apple årligt investerer 8,1 milliarder dollar (54 milliarder kroner) i at udvikle de smarteste it-enheder.

Det skriver The Register.

Lidt Apple og pærer
Både Apple og Huawei producerer dog langt mere end smarte mobiltelefoner og deres lillebrødre i form af smarte ure.

Blandt Apples helt store kassesucceser i disse år er iPhones, mens Huawei er en stærk spiller på netværksmarkedet.

Derfor er investeringssummerne til forskning og udvikling heller ikke helt sammenlignelige.

Det skyldes, at Apple stort set spenderer alle sine udviklingsdollar på slutbrugersegment, mens Huawei også bruger en del af sine udviklings-yuan på produkter til infrastrukturen i form af netværk og cloudcentre.

Ikke desto mindre har Huawei i de senere år tilkæmpet sig en placering i toppen af de fremmest smartphone-producenter, og selskabet var således også udplukket af Google til at producere sidste års Android-prestige telefon ved navn Nexus 6P.

Du kan læse mere om Nexus 6P her: Test: Du har ikke for alvor prøvet Android, før du har prøvet det på en Nexus 6P

Læs også:
Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Kommentar: I øjeblikket kappes regeringer over hele verden om at få tech-giganter som Apple, Facebook, Google og Amazon til at etablere sig i deres lande. 

Så sent som i sidste uge fremlagde økonomi- og vækstminister Troels Lund Poulsen en plan for, hvordan Danmark kan blive en digital vindernation, der er i stand til at tiltrække iværksættere og store tech-virksomheder.

Sagen er dog, at mens nationalstater planlægger at få it-giganterne til landet, så er tech-giganterne selv ved at udvikle sig til noget, der ligner selvstændige nationer.

Stigende arrogance
I dag har Facebook 1,6 milliarder aktive brugere. Det er mere end indbyggertallet i verdens mest befolkningsrige land, Kina, mens Apples sidste år havde et driftsresultatet på 80 milliarder dollar.

Det svarer næsten til bruttonationalproduktet i et mindre europæisk land som Slovakiet.

Tech-virksomhedernes stigende magt synes også at kunne spores i den måde, som de agerer på.

For aldrig før har tech-virksomheder ageret med så stor arrogance over for nationale lovgivninger, som vi ser i dag. 

Herhjemme ser vi eksempelvis, hvordan Uber med en enorm pengetank i ryggen er gået ind på det stærkt regulerede danske taximarked.

Set udefra kan man få den tanke, at virksomheden har haft mere fokus på at ændre den danske taxilov end at overholde den.

Som Computerworld for nylig har beskrevet, så bliver Uber anklaget for aktivt at bruge sine mange kunder i bestræbelserne på at påvirke taxalovene i de byer og lande, som virksomheden går ind i. 

I USA har vi set Apple anvende en lignende taktik, da virksomheden ved en lokal retsinstans blev dømt til at oplåse en telefon, der har tilhørt en afdød terrorist.

Apple valgte ikke blot at kæmpe myndighedernes ønske i retten. Virksomheden kastede sig også ud i en medieoffensiv mod det amerikanske forbundspoliti, FBI.

Samtidig ser vi, at flere tech-giganter især efter afsløringen af de såkaldte Panama Papers er kommet under beskydning for deres manglede skattebetaling.

Opbygger egne velfærdsstater
Tech-giganternes adfærd kan ses som et symptom på, at virksomhederne i en global verden føler sig stadig mindre forpligtiget overfor nationalstaterne, og i stedet opbygger deres egne små selvstændige stater.

Eksempelvis har flere af de største virksomheder opbygget deres egne selvstændige velfærdssystemer.

Er du inde i varmen hos Facebook, Google og Apple i USA bliver du udover en tårnhøj løn også tilbudt velfærdsydelser, der på mange områder er mere lukrative end de offentligt finansierede ydelser, som vi har opbygget i de nordiske velfærdsstater.

De ansatte har lukrative pensionsordninger, egne børnehaver, gode sundhedsforsikringer og kan gratis blive transporteret til og fra arbejde med virksomhedernes egne busser.

Facebook tilbyder sågar sine kvindelige ansatte, at de kan få frosset deres æg ned. 

“Vi er nede med det, hvis…” 
Som den amerikanske professor Scott Galloway har fremhævet i en video, som vi før har linket til, så får man let den tanke, at tech-giganterne efterhånden føler, at nationalstaterne har så lidt at tilbyde dem, at de ikke længere føler sig forpligtiget til at betale skat til dem. 

Sat på spidsen, kan vi sige, at tech-giganterne har valgt at erklære sig uafhængige af de lande, der huser dem. 

Men som Scott Galloway tilføjer. “Det er fint. Vi er helt nede med det, når verdens største og bedste virksomheder vælger ikke at betale skat. Altså hvis de så også sørger for at bekæmpe ISIS, opgradere vores infrastruktur og uddanne vores studerende.”

Læs også: 

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma 

Stålsat Tim Cook giver FBI klar besked: Vi giver os ikke en tomme

Lenovo advarer mod programmet Accelerator Application, der er forudinstalleret på en række Lenovo-computere.

Programmet er usikkert og gør brugeren sårbar over for angreb, og derfor foreslår Lenovo også, at du hurtigst muligt sletter programmet, hvis du har det installeret.

Programmets funktion er at gøre præinstallerede programmer hurtigere, men på grund af en fejl i programmets auto-update kan programmet udnyttes til et “man-in-the-middle”-angreb og dermed blive udsat for at få ondsindet software.

Du finder Accelerator Application på en række af Lenovos forbrugerrettede computere såsom Lenovos Yoga-serie.

Du sletter programmet ved at gå ind i Indstillinger > Apps og funktioner, finde programmet og trykke på afinstaller.

Du finder ikke programmet på Lenovos Thinkpad- og Thinkstation-computere.

Se hele listen over computere med Accelerator Application her

Læs også: Signature Edition til Danmark: Nu kan du købe Windows-computere helt uden irriterende crapware

Superfish
Det er ikke første gang, at Lenovo har haft problemer med forudinstalleret software. 

Lenovo havde tilbage i 2015 præinstalleret et program kaldet “Superfish”, der placerede ekstra reklamer steder på nettet, hvor der ellers ikke kunne komme reklamer (for eksempel midt på Apples hjemmeside).

Ud over den brugermæssige gene ved ekstra mange reklamer, så var Superfish en sikkerhedsmæssig bombe under Lenovo-computere. 

Dengang lovede Lenovo at skære ned på mængden af forudinstalleret software, det lægmand kalder crapware.

I slutningen af 2015 var der så endnu et problem, denne gang med Lenovos Solution Center-software.

Her opfordrede Lenovo til at brugere skulle slette programmet på grund af en sikkerhedsfejl. 

Læs også: 

Først var det crapwaren Superfish – og nu lukker Lenovo nye alvorlige systemhuller 

Lenovo-crapware gør din computer sårbar: Sådan fjerner du programmet