Forligskredsen bag ‘Bedre og Billigere Kollektiv Trafik’ har besluttet at købe de 67 leasede dobbeltdækkervogn for 780 mio. kr. Derudover er der sat 420 mio. kr. af til ellokomotiver til at skubbe dem. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Dobbeltdækkervognene skulle i 2016 være leveret tilbage til det i Luxembourg hjemmehørende leasingselskab Ascendos Rail Leasing. Planen var, at IC4-tog på det tidspunkt kunne indsættes i landsdelstrafikken, og at de IC3-tog, der i dag kører mellem landets store byer, i stedet kunne indsættes i den østdanske lokaltrafik. Men det har længe været erkendt, at IC4-togene næppe bliver klar til at erstatte IC3-togene, så DSB har undersøgt forskellige muligheder for at kunne fortsætte med dobbeltdækkervognene.

De 67 dobbeltdækkervogne har cirka 7.200 pladser, hvilket svarer til pladserne i cirka 35 IC4-togsæt. Med købet har DSB dermed pladskapacitet nok til kunne overholde sin kontrakt med staten og skabe tryghed for passagererne – også efter 2016, hvor dobbeltdækkerne skulle være leveret tilbage.

»Med aftalen undgår vi en situation, hvor vi skulle satse på, at IC4-togene pludselig ville køre problemfrit for at kunne dække det fremtidige pladsbehov,« siger transportminister Magnus Heunicke i pressemeddelelsen.

Forligskredsen består af regeringen, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

»Jeg er tilfreds med, at vi med et bredt flertal sikrer, at der ikke vil komme kaotiske tilstande i togene, når lejekontrakten på de 67 dobbeltdækkervogne, som hver dag bruges af tusindvis af passagerer, udløber. Samtidig skaber vi med nye ellokomotiver mulighed for en mere miljøvenlig og driftsikker togdrift på de danske skinner,« siger transportminister Magnus Heunicke (S).

Pengene til de 67 dobbeltdækkervogne og ellokomotiverne finansieres af de 1,2 mia. kr., der med aftalen om ‘Bedre og Billigere Kollektiv Trafik’ af 12. juni 2012 er afsat til indkøb af eltog.

Det er over 20 år siden, DSB sidst købte lokomotiver. De nyeste Litra EA-lokomotiver blev leveret i 1992.

Læs aftalen om indkøb af dobbeltdækkere

Det skal nu være lettere at køre sin elbil på motorvejen, hvor det i dag er umuligt at finde en ladestander til at tanke elbilen op.

Sammen med Trafik- og Energistyrelsen laver Vejdirektoratet derfor en lynudbudsrunde, hvor interesserede kan byde ind på opgaven, der skal sikre etableringen af 49 ladestandere langs det danske motorvejsnet på bemandede rastepladser.

»Det er vores håb, at udbuddet vil give folk med elbiler markant bedre muligheder for at tanke deres biler op,« siger seniorkonsulent Jens Pedersen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Udbudsrunden varer i første omgang kun til den 8. april – det vil sige om seks dage i skrivende stund. Det skal efter hensigten sikre, at de 49 ladestandere allerede skal være klar til brug i andet halvår af 2014.

Villige bydere kan selv bestemme, om de vil byde ind på enkelte af de 49 ladestandere, eller om de ønsker at foretage et bud på et samlet net af ladestandere, lyder det.

»I Vejdirektoratet ønsker vi at skabe et sammenhængende net af ladestandere, der dækker hele motorvejsnettet. Det ønske vil vi naturligvis tage med i betragtning, når vi vurderer tilbuddene fra operatørerne,« siger Jens Pedersen fra Vejdirektoratet.

Sniger du dig til at tjekke din smartphone, når du er til møde – eller formaster du dig ligefrem til at tage den, hvis den ringer – så bør du overveje at holde inde. Folk, der tjekker deres smartphone i tide og utide, er nemlig noget af det, der irriterer kollegerne allermest under et møde.

Således tilkendegiver ni ud af ti erhvervsaktive deltagere i en undersøgelse om brug af smartphone, at det sjældent eller aldrig er acceptabelt at tage sin telefon med, når man går til møde. Det fremgår af en pressemeddelelse fra den amerikanske USC Marshall School of Business, som har foretaget undersøgelsen.

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Knap så mange – 76 procent – mener, at det er utilstedeligt, når kollegerne giver sig til at tjekke sms’er eller e-mails under et møde. Jo højere uddannelse folk har, jo mindre tolerante er de over for smartphone-tjekkeriet.

På Energi Syd i Esbjerg har de taget konsekvensen af de opmærksomhedskrævende smartphones og har indført forbud mod at bruge dem til vigtige møder, fortæller koncerndirektør for Energi & Klima Ole Fruekilde til Djøfbladet.

»Det er afgørende, at alle ikke bare er fysisk, men også mentalt til stede. Det er forbudt at læse sms’er og mails under møder, og det betyder, at vi i reglen er i stand til at gennemgå alle aspekter af virksomheden i løbet af 45 minutter,« siger Ole Fruekilde til Djøfbladet.

Lektor Ib Ravn, Aarhus Universitet, der forsker i mødekultur, siger til Djøfbladet, at et forbud mod smartphones til møder reelt er et forbud mod symptomerne på et elendigt møde:

»Det er lederens ansvar at sørge for, at alle, han har indkaldt til møde, oplever, at det er relevant. Hvis mødet er spild af tid, behøver man ikke længere at tegne kruseduller, men kan i stedet gøre noget fornuftigt som at få styr på sin indboks og besvare sms’er,« siger Ib Ravn til Djøfbladet.

Ifølge den amerikanske undersøgelse billiger mænd i langt større udstrækning end kvinder, at man tjekker sin smartphone under et møde.

Således mener 59 procent af mændene, at det går an at tjekke sms’er til en forretningsfrokost, men kun 34 procent af kvinderne anser det for ordentlig opførsel.

Ligeledes siger hver anden mand okay til at tage telefonen under et møde, mens kun hver fjerde kvinder ser med milde øjne på den slags.

Generationskløften er også til at få øje på. Mens 66 procent af de adspurgte under 30 synes, det er helt i orden at skrive en sms eller en e-mail til et uformelt møde, gælder det kun for 20 procent af de 51-65-årige.

Så måske er det blot et spørgsmål om tid, før det bliver god opførsel at holde møde, samtidig med at man passer sin smartphone.

Da it-chef Jim Koldborg fra betonvirksomheden Paschal ville skifte til en ny computer med Windows 8.1, kom han i problemer. Nøglefilen til hans NemID-medarbejdersignatur kunne nemlig ikke bruges med Internet Explorer 11, som er standard i Windows 8.1.

»Jeg kan godt komme på netbank, men jeg kan ikke bruge Virk.dk og mange andre tjenester, for der er ikke noget certifikat installeret. Så jeg bruger stadig min gamle computer med Windows 7 til NemID,« fortæller it-chefen til Version2.

NemID til erhvervsbrug kommer i to varianter: en med papkort som NemID til privat brug og en med nøglefil, der ligger på én bestemt computer på samme måde som NemID’s forgænger, Digital Signatur.

Og løsningen med nøglefilen fungerer altså nu ikke med Internet Explorer 11, men i de fleste tilfælde med alternative browsere, oplyser Nets DanID, der også har skrevet en melding på support-siderne for NemID.

»Det er et problem, der er opstået i slutningen af februar, og vi er stadig i gang med at analysere det. Så lige nu har vi ikke anden workaround, end at man kan bruge en anden browser,« siger Ulrik Marschall, pressemedarbejder hos Nets DanID, til Version2.

Foreløbig har Jim Koldborg sat sin plan om at udrulle Windows 8.1 til resten af firmaet på pause, indtil problemet kan blive løst. Han ønsker nemlig ikke at skulle have flere forskellige browsere i brug, og alle i administrationen skal kunne bruge NemID.

»Internet Explorer er kendt, nem at gå til og nem at vedligeholde med Microsofts værktøjer. Det er ærgerligt, hvis vi som lille virksomhed uden store ressourcer til it skal holde flere forskellige browsere opdateret med den nyeste Java og så videre,« siger han.

Da det grundlæggende problem ikke er fundet endnu, en måned efter at det opstod, kan Nets DanID ikke sige, hvornår det forventes at være løst.

»Det er højt prioriteret, men vi har ikke nogen tidshorisont klar endnu for, hvornår der er en løsning,« siger Ulrik Marshall.

Hvor mange der er ramt af problemet med kombinationen af Internet Explorer og NemID med nøglefil, er svært at sige for Nets, men supporten har modtaget nogle henvendelser om fejlen, oplyser firmaet.

It-chef Jim Koldborg forstår godt, at der kan være lidt startproblemer, når der kommer nye produkter på gaden, men Internet Explorer 11 er fra oktober 2013. Og timingen nu er uheldig, fordi Windows XP-supporten udløber om få uger.

»Det kan jo blive et kæmpeproblem, for mange er ved at skifte fra Windows XP nu. Det gør det ikke nemmere, når man ikke kan bruge verdens mest udbredte browser,« siger han.

Når kunderne klager over en mistænkeligt høj elregning, kan det være meget svært at få undersøgt sagen på rimelig vis. Elselskaberne smider nemlig elmålerne væk i klagesager, skriver Danmarks Radio på baggrund af programmet Kontant tirsdag aften.

»Helt grundlæggende skal man jo ikke destruere en elmåler, mens der verserer en sag. Det, tror jeg, er ret oplagt for alle, at sådan kan man selvfølgelig ikke bære sig ad. Derfor har jeg også udtalt kritik tilbage i 2009 over den adfærd,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Kontant.

Det er nemlig helt umuligt for en kunde at få undersøgt en elmåler for fejl, når elselskaberne smider elmålerne væk. Det var lige nøjagtigt, hvad der skete i 2009 i en klagesag mod energiselskabet Seas-NVE, som Forbrugerombudsmanden kritiserede. Sagen viser sig dog at være langtfra enestående.

»Jeg synes, det er stærkt problematisk, at man fortsætter med den her praksis, og i lyset af den her udsendelse, I sender nu, vil jeg tage kontakt til Dansk Energi (elselskabernes brancheforening, red.) for at få en drøftelse af det. For det bør selvfølgelig være sådan, at der er en ordentlig retssikkerhed på det her område,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe til Kontant.

En tidligere afdelingsleder i et elselskab bekræfter over for DR Kontant, at det er almindelig praksis at bortskaffe beviser for defekte elmålere.

»Der var sjældent problemer med selve måleren. Men når vi fandt én med fejl, så fik vi den til at forsvinde. Det skyldtes, at fejl fra selskabets side ikke kunne accepteres. Der skulle være nul fejl ved måleren,« siger den tidligere ansatte, som ønsker at være anonym.

En tidligere kundeservicechef i energiselskabet NVE, Jens Rubæk, beskriver en virksomhedskultur, hvor fejl på måleren nødigt erkendes.

»Der må ikke rejses tvivl om elmåleren, og det kører man sådan set igennem,« siger han til Danmarks Radio.

Han kender dog ikke til tilfælde, hvor man bevidst har bortskaffet beviser.

Defekt elmåler destrueret

Sådan en sag kender Kaj Stilling og hans kone til gengæld. Parret undrede sig nemlig i en årrække over en stigende elregning, som efter deres mening ikke stemte overens med forbruget. Derfor klagede parret til Energi Midt.

»Elselskabet siger til os, at deres måler ikke kan tælle for meget. Den kan kun tælle for lidt, hvis den tæller forkert,« siger Kaj Stilling til DR.

I 2010 skal alle dog have nye elmålere. Det viser sig at være en god forretning for ægteparret Stilling, for elregningen falder drastisk.

»Den viser meget, meget mindre. En tredjedel mindre,« forklarer Kaj Stilling til Kontant.

Energi Midt holder dog fast i, at den gamle måler intet fejler, og at den billigere elregning må svare til et mindre forbrug. Det kan dog ikke efterprøves, for den gamle elmåler er blevet destrueret.

Dansk Energi afviser, at destruerede elmålere er et stort problem.

»Jeg vil gerne slå fast, at vi har med relativt få sager at gøre i forhold til, hvor mange målere vi har i Danmark. Så når der er selskaber, som gør det, så vil jeg vove at påstå, at det er et relativt lille antal i forhold til det samlede antal målere,« siger Thomas Krogh, afdelingschef i Dansk Energi.

Ifølge en stikprøvekontrol fra Dong, som Danmarks Radio refererer til, men ikke går i detaljer med, løber omkring en procent af alle elmålere alt for hurtigt.

Arealer med iltsvind i Østersøen har vokset sig ti gange så store på bare ti år, advarer svenske og danske forskere.

Selvom dybe områder i Østersøen historisk har lidt af mangel på ilt, er problemet blevet meget værre over de seneste 115 år. Omkring år 1900 udgjorde arealer med iltsvind 5.000 kvadratkilometer, mens arealerne i dag har vokset sig op til 60.000 kvadratkilometer. Det svarer til halvanden gange Danmarks areal.

Ifølge professor Jacob Carstensen fra Aarhus Universitet er årsagerne til den voldsomme udvikling menneskeskabt.

»Vi har analyseret data for vandets indhold af ilt, temperatur og salt, der strækker sig 115 år tilbage i tiden. På basis af denne analyse kan vi fastslå, at det er de mange næringsstoffer fra land, der er den primære årsag til det udbredte iltsvind,« fortæller han i en pressemeddelelse.

Problemet opstår, fordi udvaskning af næringsstoffer fra land sætter gang i algevæksten i løbet af foråret. Når algerne dør hen mod slutningen af foråret, falder de til bunds og bliver nedbrudt ved brug af ilt. På den måde bliver der brugt mere ilt, end der tilføres, og iltsvind opstår.

Undervandsørken

Det er problematisk, fordi der på havbunden opstår en form for undervandsørken, hvor liv har meget svære forhold. Når der ingen ilt er, overlever nemlig kun meget få typer bakterier, som enten ikke kræver ilt eller kun meget lidt af det.

»Tidligere var her en masse bunddyr, der blev spist af mindre fisk, der igen blev spist af større fisk. Men i dag er bunddyrene væk i disse områder, hvor der samtidig bliver frigivet fosfor fra bunden, som er med til at producere de blågrønne alger, som ikke mindst bornholmerne jævnlig stifter bekendtskab med,« siger Jacob Carstensen til Jyllands-Posten.

Flere undersøgelser viser, at det kan tage årtier, inden bunddyr igen vender tilbage til en død havbund, hvor iltforholdene er i bedring.

De danske og svenske forskere bag den nye undersøgelse, findet det nødvendigt, at landene omkring Østersøen lever op til handlingsplanerne og reducerer udledning af næringsstoffer til Østersøen.

»Med Østersø-handlingsplanen er vi på rette vej, men klimaforandringerne er stadig en stor joker, fordi temperaturen har en dårlig effekt på iltsvind. Dels fordi der opblandes mindre ilt fra atmosfæren og ned i vandet ved højere temperaturer, dels fordi højere temperaturer øger forbruget af ilt ved bunden,« siger Jacob Carstensen til Jyllands-Posten.

Undersøgelsen af Østersøen er publiceret i det amerikanske tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences (PNAS).

Biobrændsel, der er lige til at hælde på din almindelige bil, og som samtidig er CO2-neutralt, måske endda CO2-negativt. Dét hævder den amerikanske iværksættervirksomhed Cool Planet at have opskriften på. Nu har iværksætterne fået mere end en halv milliard kroner i støtte fra kæmpevirksomheder som Google, BP og General Electric.

»Der er mange, der har arbejdet med det længe. Hvis de har opfundet noget genialt, så man kan få pyrolysetjære lavet om til noget, der kan bruges til traditionelt brændstof, så er jeg imponeret,« siger Jesper Ahrenfeldt, seniorforsker ved DTU Kemiteknik.

»Jeg håber, der er noget i det, siden der er nogen, der giver så mange penge til dem. Det overordnede positive er, at der er nogen, der er villige til at smide penge efter det nu om dage. Det er nu, vi har brug for det. Der er blevet forsket meget i området over de seneste 20-30 år, men de store investeringer er ikke bonet ud endnu,« tilføjer han.

Cool Planet udvinder to produkter fra majsaffald gennem pyrolyse: biokul – eller blot koks – der kan anses for CO2-negativt, og biobrændsel, der altså skulle være lige til at hælde på en benzinbil.

Selve pyrolyseprocessen og biokullet er hverken nyt eller trivielt. Det er det derimod, hvis der kan komme benzin ud af processen, og på det punkt er Jesper Ahrenfeldt skeptisk.

»Tjæren, der kommer ud af pyrolyseprocessen, hælder man ikke bare på en bil, medmindre man har fundet en genial måde at oparbejde denne her olie på – det håber jeg, de har. Man kan ikke engang hælde det på en stor skibsmotor.«

Og det er altså lige præcis, hvad Cool Planet påstår. Helt almindelige biler uden modifikationer skulle altså kunne køre på højoktanblandingen, der i øvrigt er kemisk identisk med fossile brændstoffer.

Desværre er der ikke megen information at finde om lige netop denne proces – Cool Planet angiver i stedet til en række patenter. Bl.a. et for en specifik metode og et for et specifikt system.

Processen skal være energieffektiv

Men selv hvis Cool Planet har fundet en metode til at lave majsaffald om til benzin, er det ikke nødvendigvis løsningen, verden har ventet på, for at kunne bremse den globale opvarmning, påpeger Jesper Ahrenfeldt.

»Det er afgørende, at udvindingen af brændslet fra processen er energieffektiv, for biomasse er en begrænset ressource,« siger han.

»Hvis du i stedet for at bruge biomassen til produktion af brændstof kan bruge den samme biomasse til at erstatte kul med i et kraftværk, får du rent CO2-mæssigt en langt større klimagevinst. Idéen går altså hurtigt fløjten, hvis processen ikke er energieffektiv.«

Men, påpeger Jesper Ahrenfeldt, det afhænger dog af øjnene, der ser:

»Hvis man har forsyningsbriller på, kan det måske ses som en god idé at erstatte noget olie med biomasse på grund af eksempelvis forsyningssikkerhed. Men med klima- og CO2-brillerne på skal det være rigtig effektivt, før det kan betale sig, i forhold til at bruge et stort kraftværk med kul, selvom det sviner meget.«

Og så går der også en del af energien til produktionen af koksen – også kaldet biokul.

»Som tommelfingerregel bindes halvdelen af den energi, som eksempelvis restprodukter fra majs indeholder, i den kulstofrest, der er tilbage, og som graves ned i jorden,« forklarer han.

Et bedre CO2-regnskab

Ved anvendelsen af restaffald fra produktionen af majs – eksempelvis kolber, strå og andet organisk materiale – er produktionen i sig selv CO2-neutral. Biokullet kan anvendes som gødning og give en bedre produktion i landbruget, samtidig med at det er med til at binde CO2 til jorden. Dermed kan biokullet anses som værende CO2-negativt.

Jesper Ahrenfeldt påpeger, at CO2-regnskabet i høj grad hænger sammen med processerne i udvindingen af brændslet – hvis virksomheden eksempelvis bruger meget energi på at lave restprodukterne fra majs om til ren benzin, er effekten knap så stor.

Kan det overhovedet betale sig?

Én ting er at udvinde brændsel fra majs, som almindelige biler kan køre på, noget andet er at få prisen ned på et niveau, hvor trafikanterne har mulighed for at betale for brændstoffet. Men hvad et eventuelt kommercielt tilgængeligt benzinprodukt vil koste, er svært at spå om.

»Prisen på benzinen er meget afhængig af produktionsomkostningerne. For eksempel er det primære brændsel, i dette tilfælde majsaffaldet, en vigtig faktor. Det er altså afgørende, hvilken proces de har brugt til at oparbejde pyrolysetjæren til brændstof, samt hvad det kræver, og hvor omkostningstung den proces er,« pointerer Jesper Ahrenfeldt.

Cool Planet åbnede i februar det første bioraffinaderi i Louisiana og har planer om at opføre to mere. Virksomheden forventer at producere 37 millioner liter benzin om året.

Hver tredje ansøger står til afslag, når støttemidlerne fra kommunernes 20 MW-pulje til solcelleanlæg skal fordeles ved lodtrækning.

Blot syv timer efter, at puljen åbnede for ansøgninger mandag morgen klokken syv, var den overtegnet, og i dag kunne Energinet.dk gøre endelig status: Der er modtaget 715 ansøgninger på samlet 33,6 MW, skriver epn.dk

Det kan blive en alvorlig økonomisk bet for de ansøgere, der for længst har opstillet anlæg, så der kun var papirarbejdet tilbage, når puljen skulle udmøntes. Ifølge en undersøgelse foretaget af Energiforum Danmark i januar har mindst 21 kommuner allerede eksisterende anlæg, som de håber kan komme under puljen.

Silkeborg Kommune har således allerede investeret 25 millioner kroner i 40 anlæg med en samlet effekt på 1,8 MW. Nu er det op til lykkens gudinde, om de penge er givet godt eller dårligt ud. Lars Thygesen, ingeniør med ansvar for energiforbruget i Silkeborg Kommune, vurderer, at økonomien i projekterne forsvinder, hvis de ikke kommer med i puljen.

»Såfremt vi ikke får dispensation under puljen og dermed skal leve op til de her krav om udskillelse i et selvstændigt selskab for hvert anlæg, så kommer det enkelte selskab til at skulle konkurrere på lige fod med andre aktører på elmarkedet. Selv om vi godt må sælge strømmen for nul øre pr. kWh til os selv, skal vi stadig svare afgifter af strømmen,« siger Lars Thygesen:

»Så vi bliver altså ramt alvorligt på økonomien, og dermed går økonomien i vores projekter fuldstændig fløjten.«

Puljen, der blev vedtaget sidste sommer, giver kommunerne dispensation fra elforsyningsloven, der foreskriver, at et kommunalt solcelleanlæg er at betragte som et selvstændigt forsyningsselskab. Derfor kræves det af kommunerne, at de udskiller hvert anlæg i et selvstændigt selskab med en masse administrativt arbejde til følge.

Mange kommuner ser derfor optagelsen i puljen som den eneste realistiske måde, hvorpå det kan blive rentabelt at opsætte solceller på taget af skoler og idrætshaller.

»I det tilfælde, at vi ikke kommer under puljen, er der to løsninger: enten at udskille dem i selvstændige selskaber eller at slukke for anlæggene og pille dem ned igen. Samfundsøkonomisk ville det jo være en fuldstændig tåbelig løsning,« siger Lars Thygesen.

»Men det kan sagtens være, at det er en lige så stor økonomisk fordel for os bare at pille dem ned, for der kommer jo et voldsomt administrativt bøvl med at udskille dem i selvstændige selskaber. Det ville have nogle uoverskuelige konsekvenser,« påpeger han.

På egen risiko

Den tilfældige måde, som puljen skal afgøres på, er et produkt af en bekendtgørelse udarbejdet af Energistyrelsen. Heri foreskrives det, at den dag puljen overskrides, skal de tilsagnene til puljen findes blandt dagens indkomne ansøgninger ved lodtrækning.

»Da bekendtgørelsen var i høring, havde man oprindeligt lavet en ‘først til mølle’-ordning, og så valgte man at supplere den ordning med en lodtrækning,« siger Jane Glindvad, kontorchef i Energistyrelsen.

Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev og få nyheder om solceller i din indbakke

Lodtrækning på puljens sidste dag var ment som den mest rimelige måde at finde de sidste ansøgere i blandingen af digitale og papiransøgninger. Men da puljen blev lukket samme dag, som den åbnede, er det altså samtlige kommuner, der ikke kan vide, om de er købt eller solgt.

Kunne man ikke have lavet en mere lige fordeling ud på kommunerne?

»Det har der ikke været lagt op til fra politikernes side. Der har ikke været nogen krav til en fordeling i loven. Modellen for udmøntningen af puljen har været forelagt forligskredsen (af energiforliget, red.), og den har de sagt god for,« siger Jane Glindvad.

Loven, der ligger til grund for puljen, trådte i kraft den 28. juni sidste år og omfatter udelukkende anlæg, der er opstillet eller planlagt efter denne dato.

»Dem, der har opstillet anlæg efter den dato, har gjort det uden at have denne her dispensation, som egentlig er et lovkrav. Man kan så spørge, om det er retfærdigt, at dem, der har gjort noget, de ikke må, skal kunne komme foran dem, som har ventet, fordi de gerne ville følge reglerne,« siger Jane Glindvad.

Læs alle Ingeniørens artikler om solceller

Hun forklarer, at kommunerne siden lovens ikrafttrædelse har været fuldt ud klar over, at udbuddet var begrænset til 20 MW.

»Kommunerne har vidst, at man skulle have en andel i puljen for at få dispensation. Har man opsat anlæg alligevel på forventet efterbevilling, så har man taget en risiko,« siger hun og fortsætter:

»Spørgsmålet er, om man skal belønnes for at løbe en risiko frem for at vente. Vi vurderede, at en lodtrækning var det mest retfærdige i en situation, hvor der er en begrænsning.«

Jeg kan godt lide ideen bag NemKonto og NemSMS. Her har det offentlige ikke gået ind og udviklet nogle nye tjenester og trukket dem ned over hovedet på borgeren, istedet har man forsøgt at gøre det let for det offentlige at bruge borgernes eksisterende tjenesteudbydere. Der er sikkert en række fejl i udførelsen, men det grundlæggende koncept er sundt og prisværdigt.

Digital Post og e-Boks er det stik modsatte digitaliseringskoncept. Her udvikler man en række nye tjenester som man derefter forsøger at tvinge borgeren til at modtage information med. Men ligesom de fleste borgere allerede har en velfungerende bankkonto, så har de fleste borgere allerede en velfungerende mailkonto. Så hvorfor ikke bruge den? Kunne I forestille jer at man havde udviklet NemSMS ved at fortælle borgerne at nu fik de tilsendt et sim-kort som kun kunen bruges til at modtage SMS’er fra det offentlige?

Digitaliseringsstyrelsen kender allerede muligheden for at bruge S/MIME til at sende sikker email. Men alligevel er det ikke en service de ønsker at yde borgeren, tilsyneladende på grund af manglende interesse. Hermed et opråb for at gøre jeres interesse til kende! Lad os få offentlig digitalisering der passer med vores behov fremfor at tvinge os til at bruge flere middelmådige webapplikationer.

Tak til Christian Panton for at have taget problematikken op.

Fem måneder efter lanceringen af Windows 8.1 vokser markedsandelen stadig støt, mens Windows 8 har det svært og slet ikke vokser. Det fremgår af de seneste tal fra Net Applications.

Windows er – måske ikke så overraskende – suveræn i førertrøjen med mere end 90 procent af kagen, mens nærmeste forfølger er de forskellige versioner af Apples OS X med lidt mere end 7,5 procent. Men det bliver straks mere interessant, når man kigger på, hvilke windows-versioner, der fylder hvor meget.

Windows 7 vokser hurtigere end begge sine efterfølgere, og har mere end fire gange så stor en markedsandel, som de to nyere versioner har tilsammen. Og en uge før supporten før supporten på Windows XP stopper, sidder det næsten 13 år gamle styresystem stadig på næsten 30 procent af Microsofts markedsandel på styresystemer.

Blandt andet kører halvdelen af alle computere i Kina stadig XP.

Opgørelsen fra Net Applications er baseret på data fra 160 millioner besøg på 40.000 hjemmesider.