I sidste uge fyldte Facebooks køb af Virtual Reality-brillen Oculus Rift meget i medierne, og nu vil Microsoft altså også være med. En række amerikanske teknologimedier melder at Redmond-giganten har købt patenter for mellem 5 og 800 millioner kroner i virksomheden Osterhaut Design-Group, der primært producerer isenkram til det amerikanske militær.

Ifølge Techcrunch peger Microsofts nyindkøbte patenter i retning af en Augmented Reality-brille i stil med Google Glass. Dog med en række features, der vidner om en lidt mere pc-agtig brugerflade. Blandt andet er der skitseret en tilhørende ring, der giver brugeren mulighed for at bruge sin finger som mus.

Osterhauts AR-teknologi har været i hænderne på det amerikanske militær siden 2011, og brillerne kan blandt andet bruges til avanceret vejvisning og til at tjekke vitale kropsfunktioner hos brugeren. Og nu tyder det altså på, at Microsoft vil udnytte forbruger-potentialet i teknologien. Microsoft har indtil videre afvist at kommentere sagen.

Du kan se Ralph Osterhaut forklare om virksomhedens brille-projekt i videoen nedenfor. I videoen fra 2011 forklarer han netop om både de militære anvendelsesmuligheder men også om mange af de funktioner, som eksempelvis Google har satset på med Glass.

Først blev Twitter spærret, og siden kom turen til Youtube, som blev anset for en ’trussel mod national sikkerhed’ af Tyrkiets regering. Men da spærringerne skete på DNS-niveau hos de tyrkiske internetudbydere, var det muligt at få adgang alligevel ved at bruge navneservere uden for Tyrkiet.

Men nu bliver den mulighed også bremset, rapporterer IDG News Service. Forsøger tyrkerne at komme i kontakt med Googles DNS, vil de nemlig i stedet blive dirigeret til en falsk udgave af tjenesten, der er sat op af tyrkiske teleselskaber. Google skriver i et blogindlæg, at de fleste tyrkiske internetudbydere nu spærrer vejen til Google DNS med en efterligning, hvor der er lagt blokeringer ind. Det svarer til at producere en falsk, men vellignende telefonbog, med et par enkelte numre telefonnumre ændret, skriver Google. Dermed ved brugerne ikke, om de har fat i den ægte Google DNS eller den falske.

En anden international DNS-tjeneste fra Level 3 har oplevet samme spærring, skriver Renesys i et længere indlæg, der også peger på en måde at spotte en ’forgiftet’ DNS. Efter de falske navneservere kom i spil, faldt svartiderne nemlig fra 70 millisekunder for Google DNS til bare ét millisekund. Det er fysisk umuligt at nå Googles servere på den tid, selvom Google har cache-servere i andre lande i regionen, lyder forklaringen.

Da spærringerne af Youtube og Twitter blev indført, blev IP-adresser til blandt andet Google DNS graffitimalet på mure i Tyrkiet, og de teknisk kyndige blandt tyrkerne kunne dermed hurtigt finde en vej uden om. Men det smuthul er altså nu også spærret.

Apple kræver nu erstatning fra konkurrenten Samsung, som Ifølge Apple har produceret mere end 37 mio. smartphones med funktioner, som Apple har patent på. I retssagen, som har været undervejs i over to år, kræver Apple over 2 mia. dollars, svarende til over 10,8 mia. kroner, i erstatning fra konkurrenten, skriver Computerworld.com.

Blandt funktionerne, som Apple anklager Samsung for at have kopieret, er blandt andet funktioner, som ”slide-to-unlock”, der er til for at undgå lommeopkald, løbende færdiggørelse af ord når man skriver, kontekstuelle links med kontaktinformation, universalsøgninger på både telefon og internet samt baggrundssynkronisering af data.

Juryen blev tirsdag blandt andet præsenteret for en video af tidligere Apple-direktør Steve Jobs, der allerede i 2007 demonstrerede ”slide-to-unlock”-funktionen på Macworld Expo. Hovedparten af Apples dokumentation består dog af interne Samsung-dokumenter, der ifølge Apple beviser, at funktionerne er kopieret.

Omvendt beskyldes Apple for at forbryde sig mod to Samsung-patenter om henholdsvis videotransmission og digital billedteknologi.

Sagen er endnu en i rækken af omdiskuterede retssager om softwarepatenter i USA. De selvsamme selskaber har tidligere i år fået afsluttet deres seneste indbyrdes sag, som endte med en erstatning på 929 mio. dollars til Apple.

Samsung mener ikke, at beskyldningerne holder vand, da Google har opfundet lignende løsninger i samme periode som Apple. Derudover peger telefonproducenten på, at omkring 40 $ pr. telefon er et meget stort beløb at forlange.

Min datter Louise på snart 11 år har spurgt ind til hvad det er “at programmere”. Jeg har nævnt at hun selv kan lære at programmere sin computer.
Vi havde endelig god luft i weekendprogrammet sidste lørdag, så Louise og jeg satte os med hendes laptop og åbnede hjemmesiden for Scratch.
Med Scratch kan man lave grafiske program-blokke, som f.eks. får en kat til at bevæge sig på skærmen, mens den siger lyde, eller den kan lave interaktion med andre figurer, eller i forhold til cursor bevægelser.

Hvis man som voksen følger vejledningen ude i højre side af skærmbilledet får man hurtigt lært grundideen i Scratch. (Tryk på billedet for at se det i bedre opløsning).

I modsætning til sidste gang jeg så på Scratch er den nu en webside, hvor alt kører i browseren (også på Linux).
I venstre side findes det grafiske program som køres når man trykker på det grønne flag (eller de enkelte programblokke) og tilsvarende stoppes programmet med det røde symbol ved siden af flaget.

Louise fangede lynhurtigt ideen med Scratch. Fordi katten er “nuttet”, og det var nemt at lave lyde og bevægelse fik Louise hurtigt lavet programmer, hvor katten gik skærmen rundt. Efter lidt tid begyndte hun at spørge til vinkler i et væk og det skulle åbenbart bruges til at lave et hjerte. Sejt! Min rolle var i høj grad reduceret til at svare på støttespørgsmål, og kun i få tilfælde fik jeg mus og keyboard. Louise bestemte farten, og det gjorde det til en stor succes.

Jeg kiggede med og dels inspirerede til nye ideer Louise kunne prøve at lave, men også guide hende til at prøve nye programmerings-klodser dvs. nye programmerings-kommandoer.
Vi fik også lært værdien af at gemme sit program i nyt filnavn så vi kunne gå tilbage til noget der virkede. Louises programmer gik nogle gange helt i skoven – fint nok. Det lærer man også af.
(Det var lidt for tidligt at introducere Git eller andet versionskontrol G).

Næste succes fik Louise ved at gå på jagt i nogle af de 5 millioner småprogrammer, der ligger online på denne URL. Hvert projekt kan direkte køres i browseren, og der er direkte adgang til at se, hvordan de enkelte programmer er lavet (Tryk på “See Inside”). Det brugte Louise som inspiration til at lave et program, hvor en dinosaur spiste andre dinoer – sjovt og lærerigt.

Louise fik i den grad vagt interessen for at programmere, og vi fik en snak om hvorfor far programmerer i tekst med sort baggrund og grøn skrift, og meget andet.

Jeg prøvede også senere i forløbet at lave et ret komplekst program, hvor Louise missede lidt af ideen. Det var for abstrakt for hende og det var lidt et eksperiment for at se hendes reaktion. Jeg lærte (som ventet) at vi voksne – og særligt os programmører – IKKE må køre for komplekse ting for tidligt. Louise spurgte efter at lave noget andet og slettede mit program.

Det er forholdsvist nemt at have succes med start i Scratch-programmering. Tag små skridt ad gangen og hele tiden hør efter hvad barnet synes lyder sjovt.
Jeg kan varmt anbefale andre forældre, skolelærere og lignende at lave forløb med de unge, hvor I starter ud med at vise, og især giver de unge adgang til selv at prøve at lave kode. Det er sjovt og lærerigt.

Louise fik også sat mig lidt til vægs med spørgsmålet “Far – hvorfor underviser de ikke i programmering i skolen?”
Tja, pigen har ret – og det er rigtig synd. Jeg vil meget gerne høre kommentarer fra lærere og aktive forældre. Hvorfor introducerer vi ikke programmering, så ungerne får mere forståelse for den computer, som de oftest alligevel spiller på.

/pto

P.S. Ja – det ville være bedre med et pause på f.eks. et sekund mellem de to “gå”-kommandoer i første program-eksempel Jeg kan ligeså godt lave dette P.S. så jeg slipper for kommentaren om det.

Da it-chef Jim Koldborg fra betonvirksomheden Paschal ville skifte til en ny computer med Windows 8.1, kom han i problemer. Nøglefilen til hans NemID-medarbejdersignatur kunne nemlig ikke bruges med Internet Explorer 11, som er standard i Windows 8.1.

»Jeg kan godt komme på netbank, men jeg kan ikke bruge Virk.dk og mange andre tjenester, for der er ikke noget certifikat installeret. Så jeg bruger stadig min gamle computer med Windows 7 til NemID,« fortæller it-chefen til Version2.

NemID til erhvervsbrug kommer i to varianter: en med papkort som NemID til privat brug og en med nøglefil, der ligger på én bestemt computer på samme måde som NemID’s forgænger, Digital Signatur.

Og løsningen med nøglefilen fungerer altså nu ikke med Internet Explorer 11, men i de fleste tilfælde med alternative browsere, oplyser Nets DanID, der også har skrevet en melding på support-siderne for NemID.

»Det er et problem, der er opstået i slutningen af februar, og vi er stadig i gang med at analysere det. Så lige nu har vi ikke anden workaround, end at man kan bruge en anden browser,« siger Ulrik Marschall, pressemedarbejder hos Nets DanID, til Version2.

Foreløbig har Jim Koldborg sat sin plan om at udrulle Windows 8.1 til resten af firmaet på pause, indtil problemet kan blive løst. Han ønsker nemlig ikke at skulle have flere forskellige browsere i brug, og alle i administrationen skal kunne bruge NemID.

»Internet Explorer er kendt, nem at gå til og nem at vedligeholde med Microsofts værktøjer. Det er ærgerligt, hvis vi som lille virksomhed uden store ressourcer til it skal holde flere forskellige browsere opdateret med den nyeste Java og så videre,« siger han.

Da det grundlæggende problem ikke er fundet endnu, en måned efter at det opstod, kan Nets DanID ikke sige, hvornår det forventes at være løst.

»Det er højt prioriteret, men vi har ikke nogen tidshorisont klar endnu for, hvornår der er en løsning,« siger Ulrik Marshall.

Hvor mange der er ramt af problemet med kombinationen af Internet Explorer og NemID med nøglefil, er svært at sige for Nets, men supporten har modtaget nogle henvendelser om fejlen, oplyser firmaet.

It-chef Jim Koldborg forstår godt, at der kan være lidt startproblemer, når der kommer nye produkter på gaden, men Internet Explorer 11 er fra oktober 2013. Og timingen nu er uheldig, fordi Windows XP-supporten udløber om få uger.

»Det kan jo blive et kæmpeproblem, for mange er ved at skifte fra Windows XP nu. Det gør det ikke nemmere, når man ikke kan bruge verdens mest udbredte browser,« siger han.