Erhvervsminister Henrik Sass-Larsen (S) bakker op om det stærkt omdiskuterede teleforlig fra 1999.

Det sker i et spritnyt svar til Folketinget.

Ministeren peger på, at forliget bygger på nogle principper om blandt andet, at udrulningen af digital infrastruktur som udgangspunkt skal være markedsbaseret. 

“Jeg mener derfor ikke, at teleforliget er en barriere for, at vi kan fremme en moderne og tidssvarende bredbåndsinfrastruktur,” skriver Henrik Sass-Larsen.

Læs hele svaret fra ministeren nederst i artiklen.

DF: Han vil ikke åbne forliget
Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti, der stillede spørgsmålet til ministeren, er ærgerlig over svaret, som han tolker på den måde, at erhvervsministeren ikke ønsker at åbne eller røre ved det gamle teleforlig.

“Både debatten og undersøgelsen iblandt deltagerne på Tele2014 (konference i Industriens hus, red.) viste tydeligt, at der er et stort behov for og opbakning til at lave et nyt teleforlig.”

“Ja, eller i det mindste en modernisering af det, der efterhånden snart må været det ældste forlig på Christiansborg. Vel at mærke på det område, der går hurtigst af alle,” udtaler Dennis Flydtkjær.

Forskellige meldinger?
Samtidig undrer Dennis Flydtkjær sig over meldingen fra S-ordfører Karin Gaardsted ved samme telekonference for nylig.

Læs mere om konferencen her.

“Jeg spurgte til om erhvervsministeren er enig med Karin Gaardsted i, at der er brug for en modernisering af teleforliget. Jeg læser svaret sådan, at det er de ikke enige om,” konstaterer Dennis Flydtkjær. 

I anden halvdel af svaret kommer ministeren dog behovet for en modernisering lidt i møde:
 
“Når det er sagt, drøfter jeg naturligvis gerne med forligskredsen, branchen og andre interessenter, hvordan vi fremmer en moderne og tidssvarende infrastruktur, herunder ønsker om modernisering,” slutter erhvervsminister Henrik Sass-Larsen sit svar.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Karin Gaardsted.

Læs meget mere om den omtalte konference her. 

Dokumentation
Herunder er hele spørgsmålet fra Dennis Flydtkjær og svaret fra ministeren.

Spørgsmål:
Er ministeren enig med sin it-ordfører, Karin Gaardsted (S), som på konferencen Tele2014 sagde, at teleforliget fra 1999 har brug for en modernisering?

Svar:
Jeg mener ikke, at teleforliget står i vejen for, at vi kan føre en langsigtet og ambitiøs politik og nå vores målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndsforbindelse på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload i 2020.

Teleforliget bygger på principperne om, at udrulningen af digital infrastruktur som udgangspunkt skal være markedsbaseret, og at rammevilkårene skal være teknologineutrale.

Fokus i forliget er på at skabe gode og klare rammer for selskabernes fortsatte investeringer i den digitale infrastruktur. Samtidig giver forliget mulighed for, at det offentlige kan spille en aktiv rolle i at understøtte udrulningen af infrastruktur, hvor markedet ikke dækker.

Jeg mener derfor ikke, at teleforliget er en barriere for, at vi kan fremme en moderne og tidssvarende bredbåndsinfrastruktur.

Når det er sagt, drøfter jeg naturligvis gerne med forligskredsen, branchen og andre interessenter, hvordan vi fremmer en moderne og tidssvarende infrastruktur, herunder ønsker om modernisering.

Om en uge kommer den allersidste sikkerhedsopdatering til det 13 år gamle Windows XP-styresystem.

Derefter er de millionvis af XP-brugere i verden og hundredetusindvis i Danmark på egen hånd.

Hvis du sidder med en Windows XP-maskine, er der ud over opgraderinger til nyere Microsoft-styresystemer som Windows 7 og 8 også muligheden for at kaste dig over diverse open source Linux-distributioner.

For her er der ifølge Keld Simonsen,formand for Klid, en forening for professionelle Linux-interessenter i Danmark, rigtig mange fordele. 

“For det første er systemerne gratis, de er nemmere at vedligeholde og ved opdateringer kan du opdatere alle programmer på én gang frem hver applikation hver for sig,” forklarer Keld Simonsen.

Ingen kigger med
Han påpeger desuden, at der i open source-software sjældent er bagdøre til efterretningstjenester som amerikanske NSA.

Det skyldes, at den åbne kildekode i løbet af sin levetid har mange øjne på sig, og det derfor er svært at skjule en bagdør i koden.

Til sidst er der den store fordel, at der følger en masse programmel med, når man installerer en Linux-distribution, hvilket blandt andet tæller en kontorpakke (LibreOffice), browser (Firefox) og ofte brugte programmer som en PDF-reader.

De syv alternativer
Computerworld har bedt Keld Simonsen om at udpege en god håndfuld Linix-distributioner, som vil være fuldfede alternativer til Windows XP.

I første omgang udelader han en af de mest populære open source-operativsystemer, Ubuntu, hvilket skyldes de seneste versioner, som han ikke er helt tilfreds med.

“Brugergrænsefladen er blevet meget mobil-agtig. Derfor vil jeg heller ikke umiddelbart anbefale det til Windows XP-brugerne, som er vant til at arbejde med en start-knap og en menu”, forklarer han.

Artiklen fortsætter på næste side…

De danske skolebørn og deres forældre har fået lovet ordentligt internet i flere omgange, mens det mange steder stadig knaser i skolernes internetforbindelser.

Senest har Dansk Folkepartis it-ordfører Dennis Flydtkjær bedt undervisningsminister Christine Antorini (S) om en redegørelse for, hvor mange kommuner der mangler ordentligt internet.

Ministeren svarer med baggrund i en ny undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL), at:

“84 kommuner opfylder målene om tilstrækkelig internetkapacitet og tilstrækkelig trådløs adgang på skolerne. 14 kommuner er i færd med at implementere løsningerne på(nogle) skoler, mens andre skoler er færdige.”

Det vil sige, at skole-internettet halter i hver sjette danske kommune, som samtidig melder tilbage til KL, at de vil være i mål senest den 1. august.

Målstregen flytter sig
At komme i mål kan dog vise sig at være en stakket frist, da målstregen givetvis vil flytte sig i de kommende måneder og år.

Årsagen hertil er, at KL-analysen ifølge Christine Antorini også afslører, at efterspørgslen efter ren, rå båndbredde hele tiden stiger.

Det har så igen betydet, at nogle kommuner, som mente at være i mål i 2013, også har investeret i udbygning af netværk i 2014.

“Den øgede efterspørgsel gælder båndbredde, fordi flere bruger nettet mere end forventet, og at eleverne bruger nettet flere steder på skolen, der måske ikke indgik i de oprindelige forventninger til, hvor der var behov for god dækning,” lyder forklaringen fra ministeren om, hvorfor der kan opstå nye flaskehals-udfordringer.

Hun forklarer i sit svar til it-ordføreren fra Dansk Folkeparti, at der derfor forventes at blive behov for yderligere netværksdækning på skolerne.

“… efterhånden som forbrugsmønstret udvikler sig,” som det er formuleret i svaret.

Læs også:
Derfor kan skoler ikke få trådløse netværk nu og her

Telepolitiker: Kommunerne skal stille skrappere fiberkrav

Microsoft markedsfører signature-pc’er på denne måde: 

“Nogle nye pc’er kommer med præ-installerede programmer, som du måske måske ikke ønsker og måske aldrig vil bruge til noget. Det kan sløve din computer og fylde din startskærm eller skrivebordet med ragelse.” 

En stribe små spil. Antivirus-software. En medieafspiller, en browser eller en vejr-app.

De fleste smartphones, tablets og pc’er kommer i dag med den slags software præinstalleret.

Som vi skrev i sidste uge, kan noget af softwaren fjernes af forbrugeren, hvis han eller hun ønsker det – og ved, hvordan man gør – men der er også apps, som man bare må lære at leve med.

“Selvfølgelig skal man kunne slette alt, man ikke vil have, af de apps, der kommer præinstalleret,” lyder holdningen hos Martin Salamon, der er cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Han peger på, at man som forbruger grundlæggende har krav på at vide, hvad det er, man køber.

“Dels skal man være klar over hvad det er, man køber, dels skal det også være enkelt at slippe af med det,” siger han.

Et af de problemer, der kan være ved den præinstallerede software, er, at det optager storage-plads og desuden kan være med til at sløve maskinen.

Selv Microsoft erkender dette problem, da selskabet sælger dets Signature Experience-produkter, der er Windows-maskiner helt uden bloatware.

“Når du køber en ny pc i Microsoft Store, sikrer vi, at der ikke er noget tredjeparts-junkware eller -trialware installeret,” står der på Microsofts website. 

Her kan det være en fordel
Martin Salamon fremhæver dog, at der også kan være fordele ved præinstalleret software. 

“Der kan være fordele ved det, fordi det bliver billigere at købe telefonen eller Windows-maskinen. Og der er nogle former for præinstalleret software, som det er godt at have – eksempelvis sikkerhedsprogrammer. Det sænker barrieren for, at forbrugeren kommer til at benytte et ordentligt stykke beskyttelses-software,” siger Martin Salamon.

“Men det skal selvfølgelig være enkelt at slippe af med det, hvis det ikke er det mest effektive system, der ligger der.”

Martin Salamon påpeger også, at softwaren – også hvis den er præinstalleret – fortsat skal præsentere forbrugeren for de vilkår, der er – og eksempelvis gøre opmærksom på, hvilke data der eventuelt anvendes – og til hvad.

Det siger læserne
Flere af Computerworlds læsere kommer med egne erfaringer og holdninger i debatten under blogindlægget Junkware og tvungne apps: Hvorfor må jeg ikke selv bestemme?

“Hvad angår stationær pc, er det problem hurtigt løst. Byg din egen maskine, læg en Linux-distro på den, dejligt ren og uden ‘crapware,’” skriver Finn Busk eksempelvis.

“Det er jo ikke for almindelige mennesker,” lyder svaret fra Martin Andersen, der også kommer med denne kommentar:

“Man får, hvad man betaler for. Jo billigere en telefon er, jo mere bloatware. De helt billiges indhold ligner jo nærmest det, der var på de Kina-kopier af iPhones, der lige har været i omløb. Iphone hører til de dyreste, så derfor er der også mindre malware.”

En læser, der kalder sig Jensenjs, har også en interessant oplevelse:

“Mængden af crapware er steget mere end mængden af den interne ram. De ekstra ressourcer, en mobil er blevet forstærket med, er blevet udhulet med 50% – 75%.”

“Og så kan man ikke mere – som i min fine nye Samsung Galaxy Win I852 – tillade sig at sige, at der er 8GB ram. Der burde stå, at der er 1,48 GB til rådighed, for der er rent faktisk, hvad der er.”

Ivo Santos fremhæver, at det med en stationær eller bærbar pc altid har været nemt at fjerne alle de ligegyldige programmer ved, at man geninstallerer Windows fra en CD.

“Med en tablet-pc eller lignende kan den slags ikke lade sig gøre, derfor bør EU gøre det muligt for slutbrugerne at installere en ren version af operativsystemet uden alle de ekstra programmer, der ellers følger med.”

Du kan læse mere om, hvordan du fjerner uønsket software på din pc her.

Læs også:

Junkware og tvungne apps: Hvorfor må jeg ikke selv bestemme?

Hvil i fred, Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark.

Sådan fristes man til at sige til foreningen med forkortelsen OSL, der siden stiftelsen i 2003 og op igennem 00′erne tegnede den professionelle brug af open source i Danmark.

Nu er foreningen så godt som død, da der ikke længere bliver afholdt møder, og foreningens hjemmeside bliver kun nødtørftigt holdt i live med et uopdateret indhold. 

Ifølge OSL-formanden, it-advokaten Martin von Haller Grønbæk, er foreningen blevet kvalt i sin egen succes.

“Der er reelt ikke længere aktivitet, da vi mener, at vi har løst vores mission med foreningen, der jo blev stiftet for at promovere open source-software i professionel sammenhæng,” siger Martin von Haller Grænbæk og fortsætter:

“Det går jo rigtig fornuftigt med open source-anvendelsen, da alverdens hjemmesider er styret af Linux-servere, Android-systemet er bygget på Linux og Mac OS X bygger på Next-software, som igen bygger på FreeBSD,” eksemplificerer han den såkaldte succes med.

Mangler stadig en stor kundegruppe
I Danmark er open source også slået godt igennem, mener Martin von Haller Grønbæk.

“Faktisk har vi alle i foreningen fået så travlt med at rådgive om open source, at vi ikke har tid til OSL-foreningen,” siger OSL-formanden, efter at han tidligere på dagen har været ude at rådgive en it-iværksættervirksomhed og en kommune om open source-licensbetingelser og datadeling.

Han forklarer, at der er sket et stort, positivt skred fra for blot fem år siden, hvor rådgivningen gik på at fortælle om, hvor ufarligt open source egentlig er at bruge.

I dag går rådgivningen mere på business cases, licenser og kolde kontanter, selv om Martin von Haller Grønbæk påpeger, at foreningen stadig mangler at indfange én stor kundegruppe.

“I dag er der ingen virksomheder, der ikke tør kaste sig ud i at prøve open source, men den offentlige sektor mangler stadig en del i forhold til det private erhvervsliv,” fortæller han.

Skuffende regeringsskifte
Også den tidligere OSL-formand, Morten Kjærsgaard fra it-virksomheden Magenta, nikker genkendende til billedet om manglende open source-anvendelse i den offentlige sektor.

“I 2006 vandt vi et stort slag, da der blev indført åbne standarder i den offentlige sektor, men vi må nok erkende, at vi tabte formatkrigen med OOXML mod ODF til Microsoft,” indrømmer Morten Kjærsgaard.

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter at have tøvet i flere år kunne Microsoft i sidste uge langt om længe præsentere de forskellige Office-apps til Apples iPad.

“Det her er ikke bare Office på endnu en device. Vi har tænkt en masse over, hvad folk ønsker at gøre, når de sidder med deres tablet, på iPad-funktionalitet og på touch-first, da vi byggede Office til iPad,” skriver Microsoft om de nye apps.

Det er gratis at downloade Word, Excel og Powerpoint til iPad, men hvis man vil andet og mere end at læse dokumenterne, må man have fat i kreditkortet.

Det kræver nemlig et Office 365-abonnement, hvis man vil oprette og redigere Office-dokumenter på iPad’en.

For privatbrugerne er det formentlig ikke noget, der vækker den store begejstring – og slet ikke når der i forvejen findes et pænt udvalg af alternative apps, der er enten gratis eller kan købes for et engangsbeløb.

Eksempelvis får nye iOS-brugere Apples Pages, Keynote og Numbers med helt gratis.

Rigtig mange danske virksomheder har dog allerede valgt at satse på Office 365, og da de typisk også kører med Office på pc’erne, vil iPad-udgaverne give mere mening hos det kundesegment.

Men spørgsmålet er, om Microsofts beslutning om at satse på iPad er så helhjertet, at Word, Excel og PowerPoint også leverer det, softwaregiganten lover?

“Vi har genopfundet Office på iPad og samtidig fastholdt det, folk elsker ved Office. Vi håber, at du vil blive lige så glad for resultaterne, som vi er,” lyder det fra Microsofts side.

Sådan fungerer Office til iPad
Vi giver dig her overblikket over nogle af de første anmeldelser af Office til iPad:

Engadget roser Microsoft for at have taget opgaven meget seriøst, så det er andet og mere end blot en forstørret udgave af iPhone-versionerne, der nu kan downloades til iPad.  

“Microsoft tog sig tid til at udvikle denne software (måske flere år), og resultatet er en pakke, der gør fantastisk brug af iPad’ens ekstra skærmplads.”

“Designet er smukt og ligetil. Endnu vigtigere er det, at de indeholder et fint udvalg af mulighed for tilpasninger, hvoraf du ikke vil opdage mange af dem ved første blik.”

“Men lad os gøre det klart: Office til iPad er ikke for iPad-brugere, der er på udkig efter en produktivitets-pakke; det er for Office-kunder, der tilfældigvis ejer en iPad,” skriver Engadget videre.

Artiklen fortsætter på næste side…

Efter mange års underskud og store milliontab er det slut for det islandske selskab Siminn i Danmark.

Selskabet med 42 ansatte bliver nu overtaget af Telia, der i dag er leverandør til Siminns løsninger.

Med i købet følger 2.880 erhvervskunder, som Telia nu overtager.

Telia vurderer, at opkøbet vil give selskabet en “stærkere position på det danske erhvervsmarked.”

Siminn tabte i 2012 hele 212.055 kroner hver eneste dag og kom ud med et underskud på 77,4 millioner kroner.

Det skyldtes blandt andet nedskrivninger samt “den vanskelige markedssituation” og ‘prispres,’ lød det dengang fra selskabet.

Det kan du læse mere om her: Telefirma tabte 212.055 danske kroner om dagen.

Dette underskud fulgte i kølvandet på 2011, hvor Siminn tabte 14,6 millioner kroner.

Dengang fastholdt selskabet dog, at det havde en fornuftig drift.

Vanen tro vælter det ud med løgnehistorier fra it-branchen og nærmeste omegn på denne 1. april.

Her kommer der en rundgang med de bedste af slagsen.

Vi begynder med Google, der gennem årene har stået bag mange gode løgnehistorier.

Google søger nemlig såkaldte Pokemon Masters, der bliver “verdens mægtigste digitale opdagelsesrejsende’ i arbejdet med at føre Google Maps ’til den næste dimension.’

Det skal ske ved at rejse verden rundt og indfange Pokemon via en smart augmented reality-løsning til Google Maps.

Se Googles Pokemon-joke her.

Også chefen for Nest og manden bag iPhonen, Tony Fadell, er på banen. Hans selskab, termostat-firmaet Nest, blev for nylig købt af Google for svimlende 17,5 milliarder kroner.

Nu indgår han samarbejde med Virgin-milliardæren Richard Branson om installation af en Nest-termostat i alle sæder i Virgins fly under arbejdstitlen ‘Total Temperature Control,’ hvor hver enkelt passager selv skal kunne vælge temperatur.

Du kan se videoen her.

Google er i øvrigt også klar med en smart løsning, der med et snuptag kan konvertere websider til ikoner eller små billeder a la de gamle ægyptiske hieroglyffer.

Det gør, at man slipper for at sidde og scrolle og swipe og arbejde os gennem tekst, ligesom teksten skulle blive meget nemmere at læse ved at blive præsenteret som små tegninger frem for som ord.

Se den smarte løsning her.

HTC Gluuv
På hardware-siden præsenterer HTC en revolution inden for de såkaldte ‘wearables’ – altså ultra-bærbare computer-teknologier.

Der er ifølge sitet Neowin tale om en multifunktionel handske med navnet HTC Gluuv og sloganet ‘Hello day after today.’

HTC Gluuv ligner en astronaut-handske og integrerer trådløst med HTC One-telefonen, ligesom den blandt mange andre funktioner kan anvendes til semi-automatisk selvforsvars-mekanisme, der kan smække øretæver nærmest af sig selv.

Se HTC Gluuv her.

Sjovt nok har Samsung fået nogenlunde samme idé. Selskabet præsenterer nemlig handsken ‘Samsung Fingers,’ der indeholder masser af smartphonens funktioner og lidt til.

Du kan se Samsung Fingers her.

Artiklen fortsætter på næste side…

Det børsnoterede sikkerhedsfirma Comendo A/S måtte i 2013 indkassere endnu et millionunderskud – denne gang et minus på 18 millioner kroner mod godt 26 millioner kroner året før.

Resultatet før renter, skat og afskrivninger (EBITDA) endte på minus 2,6 millioner kroner, hvilket svarer til selskabets tidligere udmeldte forventninger.

Comendos ledelse kalder resultatet for skuffende og forklarer underskuddet med omkostninger i forbindelse med et mislykket forsøg på salg af virksomheden. Dertil kommer tab på en satsning i Dubai, som alene står for tæt på seks millioner kroner af underskuddet.

Ledelsen forventer, at Comendo i 2014 vil ende med et EBITDA på mellem to og fem millioner kroner.

Comendos administrerende direktør, Troels Lind, siger, at der er flere årsager til det skuffende resultat.

“Årsagen til resultatet er, at virksomheden (i starten af 2013, red.) ønskede at finde nogle equity partnere – på godt dansk: En mulighed for at Comendo som børsnoteret virksomhed fandt en køber til sine aktier. Det kostede en del penge. Det var der en bestyrelse og en direktion, der trak (arbejdede for, red.) i en stor del af 2013. Det gav en række omkostninger, som ikke havde ret meget at gøre med at pleje og passe vores kunder,” siger han.

“Så har vi også lavet en del forbedringer i forhold til den kvalitet og det serviceniveau, som vi vil tilbyde vores kunder. Det har også kostet nogle penge,” siger Troels Lind.

“Så har jeg begyndt en oprydningsproces fra september 2013, hvor jeg har fundet det nødvendigt at lukke nogle af de aktiviteter, der kostede os så mange penge i 2013,” siger han blandt andet med henvisning til nedlukning af Comendos forretning i Dubai.

Han peger samtidig på beslutninger i selskabets tidligere ledelse, som ifølge Troels Lind var meget opsatte på at sælge selskabet.

“Jeg har (tidligere, red.) siddet som divisionsdirektør og fulgt med i, at et lille børsnoteret firma har haft en ledelse, der har haft en masse spændende ønsker om at frasælge de aktiviteter, jeg har været med til at bringe frem til markedet. Jeg har så sørget for (…) at fokusere denne her forretning fremadrettet primært under de nuværende ejerforhold. Det var ikke foreneligt med den gamle bestyrelse og direktion, og derfor er de ikke med os længere,” siger Troels Lind.

Trods underskuddet lægger Comendos bestyrelse op til at trække yderligere 3,6 millioner kroner ud af selskabet i form af udbytte til aktionærerne. Det kommer oven i, at Comendo i løbet af 2013 i forvejen har trukket 15 millioner kroner ud til aktionærerne, så det samlede udbytte dermed er oppe på mere end 18 millioner kroner inden for det seneste år.

Det har blandt andet betydet, at Comendos egenkapital er faldet fra 53,6 til nu kun 17,5 millioner kroner.

Samtidig med at Comendos aktionærer trækker penge ud af selskabet, er forudbetalingerne fra firmaets kunder helt oppe på 29 millioner kroner, som kunderne altså har til gode hos Comendo.

Det undrer regnskabsekspert og seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.

“Umiddelbart er et regnskab med så stort et underskud aldrig rar læsning. Det, som man umiddelbart kunne bekymre sig om, hvis man var kunde i den virksomhed, er, at kundernes forudbetalinger udgør en stadig større del af finansieringsgrundlaget. Samtidig holder ejerne sig ikke tilbage fra at hæve udbytter i selskabet,” siger Lars Krull.

“Selskabet siger, at de har en strategiplan, som de eksekverer på. Det kan man så vælge at tro på eller ej. Men vi må da håbe, at nogen kender til den (strategiplanen, red.) med den enorme mængde af forudbetalinger, som de har,” lyder kommentaren fra Lars Krull.

Comendos finansdirektør, Thomas Bøgelund, afviser, at de stigende forudbetalinger fra kunderne i forhold til 2012 er et problem. Han peger på, at kundernes forudbetalinger i forhold til selskabets likvide beholdninger faktisk er blevet mindre over en årrække.

Han peger desuden på, at Comendo i løbet af foråret kan se frem til at modtage yderligere 11 millioner kroner fra et tidligere salg af selskabets netværksforretning, som i 2012 blev solgt til den britiske koncern Interoute.

Læs også:

Firma tog DSB-it-chefer med til Thailand

Lækket mail: Ballade hos kendt it-sikkerhedsfirma