Selv indehaveren af verdens største sociale medie er i farezonen for at blive hacket.

Dette måtte Facebook-stifter og -direktør Mark Zuckerberg sande, da han søndag fik besked om, at flere af hans sociale medie-konti som Twitter, LinkedIn og Pinterest er blevet kompromitterede.

Gruppen bag hackerangrebet kalder sig selv Ourmine, og den har ifølge BBC og Engadget tweetet budskaber på Mark Zuckerbergs Twitter-konto, hvor de skriver, at de har adgang til flere af Mark Zuckerbergs profiler.

Ville teste sikkerhed
Som bevis på, at hackerne har været på besøg, har de lagt en besked på Mark Zuckerbergs Twitter-konto:

“Hey @finkd vi har fået dine Twitter & Instagram & Pinterest, vi tjekker bare din sikkerhed. Skriv venligst en direkte besked til os,” lyder budskabet fra Ourmine på Mark Zuckerbergs Twitter-konto, som ikke har været aktiv siden 2012.

Gruppen skriver desuden, at Mark Zuckerberg har været involveret i det store LinkedIn-hack, som du kan læse mere om her:

Skift dit LinkedIn-password nu: Hackeren ‘Peace’ sælger 117 millioner kontooplysninger

Måske også Instagram
Mellem linjerne angiver hackergruppen altså, at den har været i stand til at fiske passwords ud fra Mark Zuckerbergs LinkedIn-konto, som mod alle sikkerhedsforskrifter så er blevet genbrugt på andre sociale medier.

Udover det nu slettede tweet fra Mark Zuckerberg-profilen om at være hacket, som selvsamme Mark Zuckerberg-profil noget skizofrent afviser kort tid efter, er der blevet publiceret skærmdumps af Facebook-stifterens hackede Pinterest-profil.

Den eneste Facebook-relaterede sociale medie-konto, som har været rapporteret hacket ud af hænderne på Mark Zuckerberg, er tilsyneladende Instagram.

Den meddelelse kommer dog fra hackergruppen selv, og der er indtil videre ikke dukket bevis op for, at Mark Zuckerbergs Instagram-konto med 30 billeder skulle være vristet fra ham.

Læs også:

Priserne falder i hacker-miljøerne: Så lidt koster det at købe et hack, et DDoS-angreb eller en RAT

Den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er blevet kritiseret for at mangle deadlines og konkrete målbare mål.

Det kan du læse mere om her: Regeringen mangler klare it-mål: Her har du konkrete forslag til fem vigtige it-mål for Danmark

Men vi får ikke nødvendigvis gode, sammenhængende digitale løsninger ved at opstille deadlines og målbare mål, som der kan sætte flueben ved efter endt udførelse.

Det er den gamle fællesoffentlige digitaliseringsstrategi et bevis på.

For den var netop kendetegnet ved specifikke angivelser af, hvornår hvad skulle være digitaliseret.

Hermed lignede strategien mere et projektkatalog end en strategi. På positivsiden blev tingene gjort.

På negativsiden har det betydet, at der i flere tilfælde blot er blevet sat strøm til papiret i form af pdf’er, som borgere og virksomheder kan udfylde online.

Godt at det er mere end et projektkatalog
Derfor er det velkomment, at den nye fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er mere end et projektkatalog, i det den indeholder mange stærke visioner for, hvordan digitaliseringen skal skabe værdi for borgerne og virksomheder.

Og især er det velkomment, at et centralt element i strategien netop er at sikre en mere sammenhængende tilgang til borgere og virksomheders møde med den offentlige sektor.

Det er ifølge rapporten IT i praksis 2015 fra Rambøll og DANSK IT en indsats, som har stået øverst på de offentlige it-ansvarliges ønskeliste til den nye strategi.

Flertallet af offentlige it-ansvarlige fortæller i rapporten, at “fokus på at få de eksisterende løsninger til at virke bedre og mere sammenhængende for borgere og virksomheder” er den vigtigste komponent, som en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi bør indeholde.

Mangler strategiske greb
Det betyder ikke, at strategien ikke har knaster. En af de store er, at strategien på flere indsatsområder ikke peger på, hvilke strategiske greb, der skal til for at lykkes.

Man ser det blandt andet på automatiseringsområdet, hvor man har en meget prisværdig ambition om at automatisere sagsbehandlingen, sådan at langt flere afgørelser skal kunne afklares hurtigere – og i visse tilfælde med det samme, fordi de nødvendige oplysninger er korrekte og tilgængelige de rette steder og på det rette tidspunkt i sagsforløbet.

Her kunne man fordel have angivet, hvordan målet skal nås. Skal myndigheder for eksempel vælge en agil tilgang og standardiserede løsninger som alternativ til at bygge deres egne løsninger, der ofte tager så lang tid, at de hurtigt bliver overhalet af teknologiudviklingen i samfundet?

Hvordan sikrer vi digitalisérbar lovgivning?
Også på et område som digital-parat lovgivning mangler strategien at give nogle bud på, hvordan man får gjort relevant lovgivning digitaliseringsparat.

Det er selvfølgelig positivt, at der nedsættes et udvalg i regi af Digitaliseringsstyrelsen, der skal indsamle, screene og prioritere tværgående juridiske udfordringer samt udarbejde løsninger på udfordringerne.

Men der mangler en beskrivelse af, hvilke greb et sådant udvalg skal tage i brug for at lykkes med et projekt, der i sidste ende handler at få flyttet en hel kultur og praksis i retning mod en proces, der skal sikre en digitalisérbar lovgivning.

Det betyder, at udvalget mere eller mindre starter fra nul i forhold til at finde sine virkemidler.

Desuden bør udvalget sikres et tilstrækkeligt stærkt mandat, der er forankret på øverste politiske niveau.

Digital post, javel. Men hvad med digital reaktion?
Et indsatsområde i strategien er også, at virksomheder og digitalt parate borgere modtager al deres post fra offentlige myndigheder digitalt.

Det bør forpligte den offentlige sektor til at tilbyde andre og bedre muligheder for at interagere digitalt, når borgere og virksomheder skal reagere på de digitale henvendelser. Men desværre er det ikke nærmere beskrevet.

Det bliver en udfordring. For man kan næppe forvente, at borgerne fremover tager til takke med at blive henvist til telefonen eller anden kanal, når de skal reagere på digital post, som det er tilfældet i dag. Her er der behov for helt andre interaktive tilgange.

I det hele taget befinder strategien sig kun i periferien af den udvikling, man ser i resten af samfundet, hvor robotteknologi, disruption og interaktive teknologier giver borgere helt andre serviceoplevelser end tidligere set.

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Hvem har brug for antivirus, firewall eller krypteringsprogrammer, når man kan bygge hele cyber-forsvaret ind i tastaturet?

Det spørgsmål forsøger virksomheden Preevio at besvare i form af et produkt med navnet Silentkeys

Ved at bygge software-teknologi ind under tasterne lover producenten nemlig, at du kan surfe helt anonymt og sikkert.

I praksis er tastaturet blandt andet forsynet med en browser baseret på Tor og et styresystem baseret på Tails med navnet Satya.

Tails er et Linux-baseret operativsystem, der fokuserer på personbeskyttelse og anonymitet ved at sørge for, at brugeren ikke efterlader sig nogen form for digitale spor på computeren eller altså tastaturet i dette tilfælde.

Systemet er blevet kaldt “verdens sikreste” operativsystem, selv om der også har været stemmer fremme om, at NSA også har haft snablen inde i programmet.

Læs den historie her: Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Begge programmer er anbefalet af selveste super-whistlebloweren Edward Snowden, der selv har benyttet dem til at holde en meget lav profil på nettet.

Læs også: Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet

Stikket i USB-porten og du er sikkert på nettet. Foto: SilentKeys.

To funktioner i et tastatur
Når du kobler Silentkeys til din USB-port fungerer det i første omgang som et helt traditionelt tastatur, med ved et klik på en tast, kan du kalde to forskellige alternativer til øget sikkerhed frem.

Du kan enten vælge at køre en browser baseret på Tor i et virtuelt miljø, hvilket lukker din maskine af fra omverdenen.

Det andet alternativ er at starte computeren med operativsystemet Satya (Tails), der kører hvert enkelt program i en separat virtuel maskine.

Programmet afvikles direkte fra computerens hukommelse, og alt nulstilles derfor, når du genstarter.

Systemet skulle angiveligt også blokere reklamer, virus og beskytte mod identitetstyveri og meget andet.

Ligeledes kan du kryptere din kommunikation direkte fra tastaturet.

Systemkravene for at kunne anvende løsningen er to gigabyte ram og en processor på i 1,5GHz. Det fungerer med OS X, alle Windows-versioner fra XP og frem samt med Linux-distributionerne.

Den nødvendige kapital er næsten samlet ind på Kickstarter, og prisen på det endelige produkt ender i den lidt pebrede ende på 250 dollar, svarende til små 1.700 kroner.

I demo-videoen herunder kan du se hvilke sikkerhedsmuligheder, der er indbygget.

Læs også:
Verdens sikreste styresystem er måske slet ikke så sikkert

Lyn-guide: Her er de ti bedste og nemmeste Linux-distributioner

Pornbots, NSA og whistleblowers: Tag med Computerworld til krypto-konference

Fem gode råd: Sådan bliver du anonym på nettet

Tim Vang er dansk iværksætter og foredragsholder. Han er medstifter af mikrolånsvirksomheden MyC4. I dag arbejder Tim Vang som virksomhedsrådgiver i virksomheden Preeto, som han har været med til at stifte.

Det er en fredag eftermiddag i begyndelsen af april, da jeg møder Tim Vang for første gang. Det er en af årets første forårsdage.

Tim Vang er en dansk iværksætter og foredragsholder, og han har inviteret mig til en foredragstype, som hedder “Preeto-talks.”

Han er afslappet klædt i blazer, t-shirt, jeans og hvide gummisko.

Når han står på scenen, har han en karisma, der minder mig om Tony Robbins og andre amerikanske selvhjælpsguruer. 

Denne dag består publikum af ledere fra store virksomheder fra blandt andet ejendomsbranchen, finansverdenen og energisektoren.

Tim Vang taler hurtigt og sender hele tiden verbale jabs afsted mod publikum. De bliver afleveret i form af den en klassiske 1-2-kombination, som vi ofte ser blandt sælgere og pr-folk.

Først opmaler han et akut trusselsbillede, og derefter tilbyder han dem medicinen, der kan kurere deres dårligdomme.

Og det er medicinen, som vi er kommet for at høre mere om.

Tim Vangs medicin hedder pretotyping, og den kan hjælpe alle de virksomheder, der i øjeblikket frygter at blive disruptet, mener han.

For som han siger henvendt til skaren af tilhørere fra det danske erhvervsliv:

“I dag risikerer selv en ung og innovativ virksomhed som Uber at blive disruptet, så hvorfor skal jeres virksomheder kunne gå fri?”

Læs også: Alle fabler om disruption for tiden – men begrebet stikker dybere end vi egentlig tror

Tre dage senere
Jeg møder Tim Vang igen tre dage efter foredraget. Han vil fortælle mig mere om, hvad pretotyping er.

Vi mødes i Georg Jensens gamle fabrik i Ragnagade på Østerbro i København. Det er her, Tim Vang driver sin konsulentforretning i lokaler, som han deler med konsulentvirksomheden Kring & Co.

Han byder mig indenfor i et mødelokale, der er opkaldt efter Virgin-stifter Richard Branson. De andre mødelokaler i huset er opkaldt efter Elon Musk og Steve Jobs.

Så er stilen ligesom lagt.

Tim, jeg er stadigvæk ikke helt sikker på, at jeg har forstået, hvad pretotyping er. Kan du forklare det til mig, som om, at jeg var fem år…

“Pretotyping handler om at “pretende” at noget findes. Altså lade som om, at produktet findes i virkeligheden, selvom det ikke er tilfældet,” siger han.

Ifølge Tim Vang handler det i bund og grund om, at du skal teste dit koncept, før du begynder at bygge teknologien.

Brugt af IBM
Et godt eksempel på pretotyping finder vi i 1980′erne, forklarer Tim Vang.

Dengang overvejede IBM at udvikle “speech-to-text”-software.

Men før IBM gik i gang med den bekostelige udvikling, testede virksomheden konceptet på potentielle kunder.

En masse potentielle kunder blev inviteret til at teste noget, som de fik at vide, var en computer udstyret med revolutionerende ny software, der kunne omsætte tale til tekst.

I virkeligheden havde IBM dog endnu ikke udviklet nogen ny software. I stedet var mikrofonen, der blev talt ned i, forbundet til en computer i det tilstødende lokale, hvor en sekretær sad og nedskrev alt, der blev sagt i rummet.

IBM fandt ud af, at kunderne fandt teknologien imponerende, men upraktisk, og derfor valgte IBM ifølge Tim Vang ikke at kaste sig ud i den milliarddyre udviklingsproces.

Og det er pretotyping i en nøddeskal. Det er en arbejdsform, der giver dig mulighed for at teste nye innovative løsninger samtidig med, at det kun i begrænset omfang vil belaste dine udviklingsbudgetter.

“Det handler om at passe på pengene og en meget kommerciel tankegang, hvor vi ikke sætter gang i et projekt, før vi kan føre bevis for, at der er en kommerciel upside i det,” siger Tim Vang.

Han mener, at pretotyping kan være med til at gøre organisationer mere modige.

“Vi skal turde noget mere. Men tidligere har det været dyrt og risikabelt at være modig. Men med pretotyping kan du prøve noget vildt, uden at det koster mere end at teste noget konventionelt,” siger han.

Nu sidder vi jo i Georg Jensen gamle fabrik. Kunne man forestille sig, at George Jensen kunne have brugt pretotyping, da virksomheden brugte de her lokaler for næsten 100 år siden?

“Ja, uden tvivl. Lad mig give et eksempel på, hvordan Georg Jensen kunne have brugt pretotyping. Lad os forestille os, at virksomheden skulle finde ud af, hvor stor efterspørgslen var på et nyt smykke. Her kunne de uden problemer have overtrukket nogle blykugler med sølv og udstillet det i en butik for at lodde stemningen, før kuglerne blev lavet i massivt sølv. Men der er da ingen tvivl om, at der er endnu bedre mulighed for at gøre det i dag, hvor vi har moderne teknologi,” siger Tim Vang.

Han understreger, at den teknologiske udvikling og især 3D-printere har gjort det betydeligt lettere at lave pretotypes i dag.

Læs også: Alarmklokkerne bimler for danske virksomheder: Sats på deleøkonomien eller dø

En Google-opfindelse
Pretotyping er dog et koncept der er udviklet i den digitale æra. Ophavsmanden til metoden er Alberto Savoia, der stod bag Googles milliard-store annonceforretning, Google Adwords.

Tim Vang stifter første gang bekendtskab med pretotyping i 2012, da han bliver introduceret for konceptet af en forretningsforbindelse, der har været på besøg hos Google.

“Hold nu kæft, tænker jeg, da jeg hører om det,” siger han og fortsætter:

“Jeg beslutter mig hurtigt for, at jeg bare skal over til Google og lære det her. Jeg vil lære det fra kilden af og ikke bare læse en bog om det. I november 2012 bliver jeg inviteret til at komme over og besøge Google, hvor jeg får mulighed for at tilbringe en uge sammen med Alberto Savoia. Det ændrer fuldstændig mit perspektiv,” fortæller Tim Vang.

Tim Vang har stadigvæk kontakt med Alberto Savoia, og snart udgiver Tim Vang en bog om pretotyping, hvor Alberto Savioa har skrevet forordet. 

Tim Vangs bog kommer til at hedde “From Holy Grail to Structured Fail,” og den titel indkapsler pretotypings essens, forklarer han:

“Den største forandring for mig har været den erkendelse, at det ikke nytter noget, at vi sidder og forsøger at regne ud, hvor den hellige gral ligger gemt. Det er i stedet noget, som vi funder ud af ‘as we walk.’ Det gør vi ikke ved bare at forsøge gennem trial and error. Pretotyping er en meget mere kalkuleret tilgang, hvor vi i stedet skal strukturere vores fejl og bygge videre på dem,” siger han. ¨

I dag bruger mange virksomheder slagord som fail fast”, og de gør en dyd ud af, at de omfavner og hylder deres fejl.

“Det er blevet en kliche, og mange siger det uden at ane, hvad det betyder i praksis. Men ikke desto mindre er det i vores fejl, at vores næste forbedring ligger. Og med pretotyping kan vi meget tidligt i processen identificere de fejl med feedback og markedsdata,” siger han.

Minder om prototyper
Mange vil dog mene, at pretotyping minder om et koncept, som vi kender i forvejen. Nemlig prototyper.

Tidligere på året interviewede Computerworld eksempelvis Simona Maschi, der står bag den danske designuddannelsen CIID.  Hos CIID er arbejdet med prototyper er helt centralt for den måde, som de studerende arbejder på. Det handler om, at de studerende hurtigt skal kunne teste nye koncepter ved hjælp af prototyper.

Læs også: Kom med indenfor i Danmarks hemmelige verdensklasse-uddannelse

Tim Vang betegner denne tilgang som “rapid prototyping,” og han medgiver, at der nogle gange kan være overlap mellem preto- og prototyping.

Han forklarer, at prototyper ofte handler om produktet. Eksempelvis skal det svære på spørgsmålet om det overhovedet er muligt at bygge produktet.

“Prototyper handler meget om ‘nuts and bolt’. Det handler om, hvordan produktet kommer til at virke og om hvilke materiale der skal bruges og hvem der skal leverere materialerne. Pretotyping er derimod fokuseret på forbrugsspørgmsål. Det handler om, hvorvidt folk vil købe det – om der findes et marked for produktet,” siger han og uddyber: 

“Sagt helt kort; så er prototyping fantastisk til produktvalidering og pretotyping er fantastisk til markedsvalidering.”

Derfor er det ifølge Tim Vang også helt afgørende, at du med en pretotype skaber illusionen om, at produktet findes og derimod simulerer en reel købssituation.

Betyder det så, at vi som forbrugere kan være blevet udsat for pretotyping uden at selv at vide det?

“Det er der ingen tvivl om. Jeg møder eksempelvis ofte en webshop, hvor jeg ser et fedt produkt, men opdager, at det er udsolgt. Det kan godt være en pretotype. I andre tilfælde opdager du det slet ikke, fordi du bliver udsat for en pretotype når køber produktet, men alligevel ender med at modtage produktet,” siger Tim Vang.

Læs også:
Lær af verdens mest succesrige virksomheder: Succes afhænger af din evne til at tænke som en designer  

Er disruption blevet et meningsløst bullshit-begreb?

VoLTE og WiFi Calling er i øjeblikket i fokus hos mange teleselskaber, ikke mindst her i Danmark.

VoLTE er et bud på fremtidens måde at tale i telefon på, hvilket også gør, at det er noget alle de danske teleoperatører har fokus på at implementere.

Læs mere om det her.

VoLTE, der er mobilsamtaler over LTE-dataforbindelsen, giver blandt andet mulighed for en markant højere lydkvalitet, fordi flere detaljer og nuancer kan komme med.

Læs også: Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Samtidig baner VoLTE vej for WiFi Calling, der kan give en bedre mobildækning indendørs, fordi der kan skiftes automatisk imellem 4G-nettet og det lokale WiFi-netværk.

Dermed bliver det lettere at gennemføre en mobilsamtale, selvom man er i kælderen eller i en bygning, hvor der er ringe mobilsignal – et problem ikke mindst meget nybyggeri er ramt af.

Læs mere: Forstå WiFi Calling: Sådan kommer dine nye mobilsamtaler til at fungere

Mobilsamtalen overføres nemlig med WiFi Calling automatisk fra mobilnetværket til det lokale, trådløse netværk, uden at brugerne bemærker netværks-skiftet. Dermed fungerer den lokale WiFi-router som en mini-mast.

Så hurtigt sker skiftet
Og det ser ud til, at vi nu står overfor det helt store spring, hvad angår de to teknologier.

Det fremgår af Ericssons netop udsendte Mobility Report for 2016, som du kan finde her (PDF).

Ifølge Ericsson var der i 2015 100 millioner VoLTE-abonnementer på verdensplan – det vil være steget til 2,3 milliarder i 2015, hvilket svarer til halvdelen af alle LTE-abonnementer på verdensplan.

Læs også: Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Ericsson ligger til grund for den vurdering, at operatørerne har travlt med at opgradere deres netværk – og allerede er langt med det – samtidig med at smartphone-producenterne begynder at understøtte VoLTE og Wifi Calling.

“I april 2016 var der over 340 smartphone-modeller, der understøttede VoLTE i forskellige regioner og til forskellige frekvenser,” skriver Ericsson blandt andet.

“VoLTE-platformen giver mulighed for services som HD voice, video-kommunikation og IP messaging og ny innovation med services.”

Data-festen fortsætter for fuld udblæsning
Ericsson-rapporten giver samtidig et interessant indblik i, hvordan det vilde dataforbrug på mobilnetværket slet ikke har toppet endnu.

Ericsson skriver i rapporten, at den mobile datatrafik vil stige med faktor 10 i Vesteuropa fra 2015 til 2021.

Alene over det seneste år er den globale mobil-datatrafik steget med 60 procent.

Nordamerika er den region, hvor forbrugerne har det højeste månedlige dataforbrug per smartphone-abonnement.

I 2021 venter Ericsson, at hver smartphone i Nordamerika vi hente 22 GB om måneden.

I Vesteuropa vil niveauet til den tid være 18 GB.

En ny undersøgelse fra OpenSignal har i øvrigt netop udpeget Danmark som det land i Norden, der er længst fremme med at sikre høje LTE-hastigheder til forbrugerne. Læs mere om det her.

Læs også:

Forstå WiFi Calling: Sådan kommer dine nye mobilsamtaler til at fungere

Test af VoLTE på dansk mobilnetværk: Sådan lyder de nye 4G-samtaler

Spritny måling på de danske LTE-netværk: Sådan er de danske 4G-forbindelser

Bølge af nye smartphones med heftige data-hastigheder på vej

Russisk politi har arresteret 50 folk, som er under mistanke for at have deltaget i flere malware-aktioner, der har indbragt banden op mod 180 millioner kroner.

Aktionen er efter sigende den største af sin art i Rusland, der ellers er berygtet for at huse nogle af verdens værste hackere.

Den fængslede hackergruppe har specialiseret sig i at plante malware ved navn ‘Lurk’ på hjemmesider, som bliver besøgt af helt almindelige web-folk, der siden er blevet kompromitteret af hackergruppen.

Ved politiaktionen slog politiet til 15 forskellige steder i Rusland, hvor de udover arrestationerne også konfiskerede bankkort med falske navne, computerudstyr og kolde kontanter som bevismateriale.

Russisk politi havde det lokale sikkerhedsfirma Kaspersky til at hjælpe sig med at indkredse og fange hackerne. 

Sikkerhedsfolkene kunne blandt andet hjælpe ordensmagten med at se på internet-korresponancer, at hackerne havde adskillige millioner på  vej fra nye angreb. 

Det skriver BBC.

Sådan angreb de
Hackerangrebene mod de sagesløse websurfere består af en tre-trins-raket.

Først besøger offeret en hjemmeside inficeret med hackergruppens malware, som siden bliver downloadet automatisk til ofrets maskine, hvorefter der hentes mere skadelig kode til ofrets maskine.

Når først trojaneren er inde på ofrets computer, bliver den brugt til at aflure folks brugernavne og passwords, som siden kan udnyttes til at hugge penge i netbanken uden 2-faktor-autentifikation, som eksempelvis kendes fra NemID.

Konkret har hackerne tiltusket sig adgang til netbanken hos den russiske Sberbank, som har over 250.000 medarbejdere og knap 150 millioner privatkunder.

Problemet for flere sikkerhedsfolk har været, at trojaneren ikke umiddelbart kan ses på en hjemmeside, og den bliver samtidig downloadet usynligt hos offeret.

Udover placering af skadelig kode på hjemmesider, har Lurk-gruppen i den senere tid specialiseret sig i APT-angreb, der som udgangspunkt blev igangsat med en mail, som udgav sig for at komme fra et lovformeligt firma, dog med en lille Lurk-pakke vedhæftet til mailen.

Du kan læse mere om APT-angreb her: 
Mine fire bedste råd: Sådan forbereder du dig bedst muligt mod de frygtede APT-angreb

Mobilbrugere er begyndt at møde denne besked fra Facebook. Skærmdump: Facebook

For tiden er der hård kamp om titlen som det mest insisterende it-selskab.

Microsofts næsten ustoppelige Windows 10 opdateringer ligger side om side i feltet med Facebooks kampagne for at få mobilbrugere til at installere Mark Zuckerbergs Messenger app.

Senest er Facebook begyndt at sende besøgende, der bruger en mobilbrowser, direkte til Messengers side i App Store, når de vil læse deres beskeder.

Det kan du læse mere om her: Facebook: Slut med at bruge Messenger i browseren på din smartphone – vil have fuld adgang via app’en

Så nemt kan det gøres. Skærmdump: Mozilla

Sådan slipper du for Messenger
Men som altid viser Computerworlds læsere vejen frem.

Lindy Madsen påpeger i kommentarsporet en umanerligt overskuelig løsning.

De fleste mobilbrowsere har nemlig en funktion, som viser dig “desktop” versionen af de hjemmesider, du besøger.

Da Facebook endnu ikke er gået så langt som at forhindre pc-brugere i at læse og svare på Facebook-beskeder, kan du altså slippe udenom Messenger på denne facon.

Du skal blot gå ind i din browsers menu og vælge “Vis Computerversion,” så kan du fortsætte, som om intet var hændt.

Læs også: Eksperternes dom: Udviklerne skal ikke redde kryptering – det skal din bedstemor

Nets A/S, der blandt andet står bag danskernes NemID, Dankort og Betalingsservice, fortsætter med at have vokseværk.

I selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2015 kan man læse, at omsætningen nu er oppe på næsten 5,4 milliarder danske kroner.

Det blev til et driftsresultat på lidt over en milliard danske kroner og et endeligt resultat på 881 millioner danske kroner – 178 millioner bedre end resultatet for 2014.

Det er dermed femte år i træk, at Nets forbedrer både top- og bundlinje.

“I 2015 realiserede Nets stærke økonomiske resultater gennem omsætningsvækst og en signifikant forbedret omkostnings-struktur og fortsatte med at investere i sikker og stabil drift, fleksible og skalerbare it-srvices og -løsninger,” skriver Nets i årsregsnkabet.

Så meget bruger vi NemID
Her kan man også læse, at NemID i 2015 blev anvendt til næsten 733 millioner transaktioner.

Det er en stigning på 12 procent i forhold til året før, og det svarer til, at hvert NemID nu anvendes 13,3 gange om måneden.

Læs også: Nets og flere banker advarer: Bølge af fup-beskeder rammer danskerne netop nu

En del af forklaringen på den vækst kan være, at NemID stadig oftere kommer i spil, når danskerne er i kontakt med det offentlige, eksempelvis via Digital Post.

Ikke desto mindre er det blevet en ganske udbredt løsning til digital identifikation.

I november kunne Nets således fejre, at der nu var foretaget tre milliarder NemID-transaktioner siden lanceringen i 2010.

En stor it-arbejdsplads
Nets, der har hovedsæde i Ballerup ved København, har eksisteret siden 2009.

Virksomheden har nu så godt fat i markedet med de forskellige finans- og handels-løsninger, at det også er blevet en ganske stor arbejdsplads med ikke mindst mange it-folk.

Selvom Nets brugte en smule mindre på personaleomkostninger i 2015 end 2014, er et beløb på over 1,5 milliarder kroner alligevel i den høje ende, hvad angår danske it-virksomheder.

Nets har nu et gennemsnitligt antal fuldtidsansatte på 1.639 personer i Nets A/S, mens Nets-koncernen, der inkluderer alle de nordiske aktiviteter, har et gennemsnit på 2.513 ansatte ifølge det årsregnskab.

It er da også helt essientielt for, at Nets kan fortsætte væksten, fremgår det af årsregsnkabet:

“Teknoloigi hjælper også med at accelerere time-to-market og hjælper således vores forretningsenheder med at opnå stærk kunde-impact,” står der blandt andet, og Nets fremhæver også flere gange til markante fokus på at sikre en sikker og stabil drift.

Læs også:

Nets og flere banker advarer: Bølge af fup-beskeder rammer danskerne netop nu

Dankort-brøler hos Nets rammer tusindvis af danske bankkonti

NemID dropper to cifre i afgangskoden

“Vi oplever desværre uregelmæssigheder på netbanken i øjeblikket. Vi beklager ulejligheden og arbejder på at få rettet fejlen så hurtigt som muligt.”

Sådan kan du læse på Nykredits Facebook-side.

Opdateringen er fra i går, torsdag, og der er stadig problemer i banken.

Nyeste besked er således: “Netbanken var desværre ikke tilgængelig en stor del af dagen i går, hvilket er meget beklageligt – og vi har stor forståelse for den frustration og ikke mindst irritation, som det har medført.”

“Man kan fortsat opleve, at netbanken kører ustabilt, og vores teknikere arbejder på at identificere fejlen.”

Med andre ord, så kan banken ikke betjene sine kunder.

Underlige NemID-beskeder
Nykredit oplyser på Facebook, at mange er blevet bedt om at logge på med NemID, selv om man normalt først skal have nøglekortet frem, når der skal udføres en handling i netbanken.

Der er nemlig det såkaldte konto-kig i Nykredit.

Efter først indtastning af brugernavn og kode samt den ellers ikke anvendte NemID-kode, så har flere stadig oplevet, at der alligevel ikke kom hul igennem til banken.

Har ikke fundet problemet
Simon Gabrielsen, der er direktør for Kommunikation i BEC, som driver basisdelen af Nykredits løsning. fortæller:

“Nykredit anvender vores services, og banken har så bygget deres egne løsninger oven på. Vores services har kørt hele tiden, og vi har da heller ikke modtaget en henvendelse fra Nykredit.”

Vi har forgæves forsøgt at få kontakt til Nykredits presseafdeling får at få en forklaring på problemerne, men altså uden held.

Præcis hvornår tingene er på plads ved man ikke i supporten, der efter en kundeforespørgsel skriver på Facebook:

“Jeg ville rigtig gerne kunne give dig en tidshorisont, men når teknikken driller, kan det være svært at sige, hvornår fejlen er rettet. Jeg kan derfor kun sige, at vi meget opmærksomme på, at få på at få det løst hurtigst mulig.”

Læs også:

Flere danske banker i knæ: Ramt af alvorlige netbank-problemer