Byggeriet af en ny sterilcentral på Rigshospitalet er i projekteringsfasen med forventet udbud medio 2015. Foruden selve bygningen kommer en stor del til at handle om automation, logistik, højlager og robotter. Det fortæller projektleder Kevin Jungløv fra rådgivningsvirksomheden Alectia:

»Vi har tidligere set sterilcentraler, hvor forskellige automationsløsninger afskaffede nogle af de manuelle arbejdsgange. Med den nye central arbejder vi med en helhedsløsning, hvor de forskellige automationsløsninger hænger sammen som perler på en snor,« forklarer han.

I 2011 idriftsatte Gentofte Hospital en delvist automatiseret sterilcentral. Her var det primært processen efter autoklaver og lagerfunktionen, som var blevet automatiseret.

Når centralen på Rigshospitalet er klar, vil det i praksis betyde, at de to eneste manuelle processer fra transportvognene ankommer i modtagelsen med de brugte instrumenter, til de igen kan sendes ud til operationsstuerne, består af en forbehandling i det ‘urene ’ område, hvor instrumenterne forvaskes, og der, hvor instrumenterne lægges i bakker for at gøre dem klar til autoklave-processen. Det skulle forbedre arbejdsmiljøet for de ansatte ved at reducerer en lang række tunge og gensidige løft.

Efter at de er blevet steriliseret i autoklaven, bringer en robot instrumenterne til et højlager. Her er der plads til cirka 11.000 enheder i et såkaldt kaotisk lager, hvor en robot plukker varer ud fra de ordrer, hospitalerne sender til centralen. Lagret bliver fem-seks gange større end det nuværende lager på Gentofte Hospital.

Ud over autoklaver består centralens udstyr blandt andet af vaskeborde, vaskemaskiner, pakkeborde, ultralydsapparater og et laboratorium.

Den samlede kapacitet på sterilcentralen svarer til 100.000 indgreb per år fordelt på 70.000 almindelige operationer, 15.000 cadio-procedurer og 15.000 ambulante senge.

Belært af andres erfaringer bliver der dog ikke noget med at teste ny og uprøvet teknologi af, forsikre Kevin Jungløv.

»Til alle processerne arbejder vi med at bruge kendt teknologi, som allerede fungerer ude i industrien. Udfordringen bliver at få de enkelte processer til at ‘tale’ sammen,« siger han.

Bygherren har allerede afholdt informationsmøde for potentielle leverandører, og her er interessen meget stor. Kevin Jungløv regner med, at selve automationsleverancen vil blive delt op, så der ikke kommer til at være én hovedleverandør. Selve udbuddet med kravspecifikationer er netop nu ved at blive udarbejdet.

Foruden sterilcentralen på Rigshospitalet, der skal stå klar i 2017, vil der blive bygget en tilsvarende på Herlev Hospital. Tilsammen vil de kunne forsyne alle hospitalerne i Region Hovedstaden.

Prisen for sterilcentralen kommer op på godt 500 mio. kroner. Heraf udgør 200 mio. kroner udgiften til bygninger og installation, mens selve automatiseringsdelen forventes at udgøre godt 145 mio. kroner.

Fra Alectias side håber man, at den nye sterilcentral kan gå hen og blive en eksportsucces. Det siger Michael Jensen, der er forretningsdirektør hos Alectia for hospitalsområdet:

»Når sterilcentralen er færdig, er det den mest automatiserede i hele verden, og der er derfor et stort potentiale for eksport af dansk ekspertviden,« siger Michael Jensen.

Så er der godt nyt til ophavsrets-tilhængere. En EU-domstol har slået fast, at medlemsstaterne kan pålægge internetudbydere at blokere for adgangen til hjemmesider, der indeholder rettighedskrænkende materiale.

Sagen udspringer af en konflikt mellem to tyske filmselskaber og den østrigske internetudbyder UPC Telekabel Wien.

Filmselskaberne ville have ville have internetudbyderen til at blokere for adgangen til en hjemmeside, der streamede film uden tilladelse, men det ville Telekabel Wien ikke. Det simple argument var, at udbyderen ikke var ansvarlig for, hvad der skete på en vilkårlig hjemmeside.

Men det argument har EU nu endeligt slået ned.

»En ISP som UPC Telekabel, der giver sine kunder adgang til rettighedsbeskyttet materiale, der er lagt på internettet af en tredjepart, er en mellemmand, hvis tjenester bliver brugt til at krænke ophavsret«, hedder det i dommen, der på det generelle niveau slår fast, internetudbydere kan pålægges at blokere for rettighedskrænkende sider. Det er dog stadig op til den enkelte stat, om man vil gennemtvinge en eventuel blokering.

Myndigheder fra hele verden vil i stigende grad have fingene i oplysninger om Googles kunder. Det viser den seneste gennemsigtighedsrapport fra den californiske internetgigant.

Rapporten dækker sidste halvår af 2013, og siden den første rapport blev udgivet i 2009, er antallet af forespørgsler steget med 120 procent. I perioden fra juli til december 2013 modtog Google således mere end 27.000 anmodninger om brugerdata. Fordelt på mere end 42.000 konti.

Listens suveræne højdespringer er – måske ikke så overraskende – USA.
De amerikanske myndigheder sendte i perioden 10.574 anmodninger vedrørende mere end 18.000 brugere til Mountain View. Og i 83 procent af tilfældene fik de, hvad de kom efter.

Totalt set er Google dog blevet lidt bedre til at holde på brugernes hemmeligheder. Over de seneste tre år er antallet af imødekomne efterspøgsler således faldet med 12 procent – det skal dog tilføjes, at Google trods alt ender med at udlevere data i 64 procent af alle tilfælde.

De danske myndigheder har i øvrigt bedt Google om kundeoplysninger 58 gange vedrørende 65 brugere i det sidste halvår af 2013.

Har du tilmeldt dig Version2s daglige nyhedsbrev? Gør det her.

Den danske smartphone-producent Lumigon er nu klar til at sende den nyeste model T2 HD på markedet i Danmark. Der er tale om en mobil i den øverste prisklasse, men med et par usædvanlige specifikationer.

Blandt andet har Lumigon udrustet telefonen med en ekstra blitz til frontkameraet, som kan bruges til videoopkald under dårlige lysforhold eller til selvportrætter, selfies.

T2 HD fås også med helt op til 128 gigabyte intern lagerplads. Den mindst model med 32 gigabyte koster dog 5.449 kroner inklusive moms i Danmark ifølge Lumigon, så der er tale om en telefon i samme prisleje som iPhone.

Da Lumigon sidste år sendte den første T2-model på markedet, så blev den kun solgt i Danmark via en enkelt webshop. Denne gang kommer efterfølgeren T2 HD til salg gennem fire danske teleselskaber: 3, Bibob, CBB og Telenor, oplyser Lumigon.

Samtidig har Lumigon fået opdateret telefonen, så den nu kører den seneste Android 4.4 og understøtter 4G, hvilket ikke var tilfældet med forgængeren.

Indmaden er opgraderet med Bang & Olufsen IcePower-lyd sammen med en Qualcomm Snapdragon-processor. Ifølge Lumigon skulle telefonen også være støv og vandafvisende, sådan som blandt andet også Sony og Samsung har valgt at satse på i visse af deres modeller.

Store tech-virksomheder som Intel og Cisco har for en dag glemt, at de er rivaler, og har i stedet etableret et partnerskab sammen med andre gigantvirksomheder som AT&T, General Electric og IBM.

Washington Post skriver, at partnerskabet går i store træk ud på at gå sammen om udviklingen af The Internet of Things, idéen om, at alle ting fra din bil, opvaskemaskine og strygejern en dag vil være online.

[aid:2020-55387]

Den fælles udvikling skal sikre en strømlining, sådan der kan opnå en fælles standard for netværk og sensorer, sådan apparater på tværs af navne kan kommunikere med hinanden, mens partnerskabet dog også skal sikre en fælles indsats for at sikre datasikkerhed.

De stiftende ledere holder permanent pladser i styrekomitéen, mens partnerskabet dog er åbent for andre virksomheder, der ønsker at bidrage til udviklingen af The Internet of Things.

Ifølge Washington Post skulle koalitionen af partnere allerede være i gang med at drøfte, hvilken industri, der vil være mest optimal i forhold til at teste de nye standarder, når den tid kommer.

Iværksætterfirmaet Gigabit fik en lang næse, da firmaet bad om adgang til de fiberforbindelser, som TDC overtog med købet af fiberselskabet ComX.

TDC opkræver nemlig en højere en gros-pris for at leje sig ind på kablerne, end TDC selv kræver af beboerne i boligforeningen, som får internet gennem de samme kabler. Sådan en prisklemme, som det kaldes, er der regler for på TDC’s kobbernet, men altså ikke på fibernettet. Og det vil tage årevis, før Erhvervsstyrelsen kan have nye regler klar.

Dermed gør TDC ikke noget ulovligt, konstaterer Socialdemokraternes it-ordfører Karin Gaardsted – det er reguleringen, der er problemet.

»TDC udnytter, at reglerne ikke er på plads i forhold til fiber – det kan man sige er en lidt ’anløben’ forretningsmoral, men det er ikke ulovligt. Det er op til os som politikere at sikre, at reglerne bliver reguleret, så konkurrencen mellem selskaberne er til stede,« skriver Karin Gaardsted til Version2.

Da TDC købte ComX i november, skrev Version2 om, hvordan ComX-fiberen dermed ville falde ind under den regulering, som TDC er underlagt som markedets helt dominerende aktør. Dermed kunne andre firmaer få adgang til at leje sig ind på fiberkablerne fra ComX. Det fik dengang Karin Gaardsted til at melde ud, at politikerne ville holde øje med TDC:

»I forhold til politiske værktøjer har vi jo forpligtiget TDC til at stille infrastrukturen til rådighed for konkurrenterne til en rimelig leje. Hvis TDC bliver lidt for kreative og forfalder til ’narrestreger’, som vi så det var tilfældet med DONG-opkøbet, synes jeg, vi bliver nødt til at gribe griber bolden politisk. Men jeg både håber og tror, at TDC tager ansvaret på sig,« skrev hun dengang.

Men i dag er det begrænset, hvad hun kan tilbyde af hjælp til Gigabit, som kan se frem til en lang juridisk proces, før det bliver forbudt for TDC at sætte konkurrenter i en prisklemme også på fibernettet. Alene markedsanalysen, der skal danne baggrund for nye regler, tager et år.

Karin Gaardsted er tilfreds med, at det langvarige arbejde allerede er sat i gang.

»Området udvikler sig hele tiden – nogle selskaber skifter ejere, hvorefter konkurrencesituationen ændres, og det kan fordre nye tiltag fra Erhvervsstyrelsen. Jeg er derfor tilfreds med, at Erhvervsstyrelsen allerede siden efteråret har været i gang med en revision af prisklemme-reglerne,« skriver hun.

Men når reglerne skal baseres på fakta, tager det tid, lyder meldingen.

»Vi bliver nødt til i arbejdet med dette område at være fremsynede, så vi hele tiden kan forudse, hvilke konkurrenceproblemer, der vil kunne opstå, så vi så vidt muligt undgår, at firmaer som Gigabit kommer i klemme. Det er især vigtigt, fordi det tager en rum tid, før regler kan ændres. Alle er interesserede i at regler vedtages på baggrund af fakta. Det kræver desværre tid. Jeg er på det rene med, at der kommer nye regler fra EU, men vi bør kunne foretage analyser samtidig med, at vi venter på EU, så vi udnytter ventetiden maksimalt,« skriver it-ordføreren.

Hendes hjælp til Gigabit og andre, der ønsker at konkurrere med TDC på ComX-fiberen bliver at bede Erhvervsstyrelsen om at skynde sig. Reel konkurrence er nemlig til gavn for forbrugerne.

»Derfor vil jeg kontakte Erhvervsstyrelsen og få en status på, hvor langt de er med den analyse, der skal ligge til grund for ændringer i regelsættet og i øvrigt opfordre til, at der hurtigst muligt handles til fordel for konkurrencesituationen og forbrugerne,« skriver Karin Gaardsted.

TDC har tidligere forklaret, at man bruger den en gros-pris, som Erhvervsstyrelsen har fastlagt som den maksimalt tilladte pris. Selskabet tilføjer til denne artikel følgende kommentar til sagen:

»Vi kører indtil videre med de samme priser, som ComX tog. Som du forklarer det, lyder det til, at man som service provider er i stand til at tjene penge på hastigheder over 10 megabit/s. Og når man kun satser på fiber, må man gå ud fra, at det er højere hastigheder end 10 Mbit/s, man satser på,« siger Rasmus Avnskjold, pressemedarbejder hos TDC, til Version2.