Alt imens skibe og fly venter på et stormvejr passerer, viser nye satellitbilleder omkring 300 objekter kun 200 kilometer fra det område, hvor en fransk satellit søndag opdagede 122 flydende objekter, og en kinesiske satellit også spottede mulige vragdele.

Billederne giver fornyet håb om at finde det forsvundne MH370, men tidligst fredag kan eftersøgningen begynde igen. Piloter, der prøvede at gennemsøge området i dag, måtte vende om på grund af voldsomt vejr, hvor sigtbarheden er tæt på nul, og der er voldsom turbulens og tilisning, skriver CNN.

De thailandske satellitbilleder viser flere store objekter, nogle på to meter, mens andre er helt op til 15 meter.

Læs Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Flere eksperter advarer dog mod at lægge for stor vægt på satellitbillederne. Tidligere analytiker fra CIA, Stephen Wood, siger f.eks til CNN, at objekterne kan være hvide toppe på bølgerne, som netop kan ligne flydende objekter. Og de mange store objekter får ham til at tvivle på, at de er fra MH370.

»Hvis du ser et objekt på 18 meter flyde på overfladen, kunne det være en del af flyskroget, men begynder du at have 10 stykker i samme størrelse, så tyder det ikke på, at de stammer fra flyet, for så mange stykker kan der simpelthen ikke være fra samme fly,« siger han.

Vil du have nyheder om flyteknologi i din indbakke? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Kan trafikpolitikerne træffe de bedste beslutninger om, hvordan veje og baner skal forbinde Danmark, uden at se på, hvordan man kan mindske transportbehovet? Det spørgsmål stiller trafikforsker Harry Lahrmann, der er lektor på Aalborg Universitet, efter at Transportministeriet i dag har offentliggjort resultatet af en række strategiske analyser.

»De strategiske analyser er som ønskesedler til, hvordan man kan dække det stigende transportbehov, man har regnet sig frem til. Det er som gulerødder, men man diskuterer slet ikke de piske, der kan gøre de store infrastrukturinvesteringer overflødige,« siger han.

Indtil videre har regeringen skudt både egne og andres forslag om at indføre kørselsafgifter ned. Men kun fordi teknologien i dag ikke er billig og sikker nok.

»I andre sammenhænge snakker man stadig om at indføre kørselsafgifter på langt sigt. Derfor kan det undre, at der slet ikke bliver taget hensyn til det, når man kigger langt frem med strategiske analyser.«

Skal Danmark bygge nye veje? Følg diskussionen i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

En anden løsning, som Harry Lahrmann savner i analyserne, er Intelligente Trafiksystemer, som er et fokusområde for de nordjyske trafikforskere.

»Man skriver lidt om, hvordan der kan køres i nødsporet nogle steder, men ellers er det slet ikke omtalt,« siger han med henvisning til de nye analyser.

Christiansborg-politikerne slagtede sidste år ‘puljen til nye teknologiske muligheder’, som siden 2009 har finansieret opsætning af tavler til trafikinformation langs motorvejene, vendbare baner i Limfjordstunnellen og et system, der vil tillade kørsel i nødsporet på Hillerødmotorvejen.

»Der er ellers beviser på, at eksempelvis hastighedsregulering med dynamiske trafiktavler og automatisk trafikkontrolssystemer kan øge kapaciteten på en vejstrækning betragteligt, fordi bilerne kører med samme hastighed,« konstaterer Harry Lahrmann.

De strategiske analyserne skal danne udgangspunkt for forhandlingerne om Danmarks infrastruktur efter 2020, som alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten skal i gang med om kort tid.

Der går 35 år, før en Kattegat-forbindelse bliver relevant. Det slår en ny strategisk trafikanalyse fra Transportministeriet fast.

»Beregninger med Landstrafikmodellen indikerer også, at transportkorridoren Sjælland-Fyn-Jylland, herunder Storebæltsforbindelsen, vil komme under pres omkring 2050. Med den nuværende viden vil en Kattegat-forbindelse således ud fra et kapacitetsmæssigt perspektiv først for alvor være relevant på langt sigt,« står der i analysen.

Transportminister Magnus Heunicke (S) har imidlertid tidligere slået til lyd for, at der skal tages en principbeslutning om forbindelsen inden for en kort årrække, så et eventuelt byggeri af en fast forbindelse over Kattegat kan gå i gang i forlængelse af Femernforbindelsen.

»Jeg har ingen ambitioner om, at en principbeslutning om Kattegat-broen skal ligge mange år ude i fremtiden. Jeg synes da tværtimod, at vi hurtigst muligt skal få tilvejebragt det nødvendige beslutningsgrundlag, så Folketinget kan træffe en principbeslutning,« fortalte Magnus Heunicke til Ingeniøren i 2010.

Analysen forholder sig ikke til hverken samfundsøkonomi eller forrentningen i en eventuel forbindelse – ligesom den eventuelle linjeføring ikke overvejes nærmere.

Ifølge analysen ligger de vigtigste umiddelbare problemer for trafikken mellem landsdelene derimod i resterende firesporede motorvejsstrækninger på Vestfyn og ved Odense, hvor der vil være ‘stor til kritisk trængsel’ omkring 2030. Omtrent samtidigt begynder der ifølge Landstrafikmodellen at være trængsel på Lillebæltsbroen.

Ifølge analysen er den bedste løsning til at udvide kapaciteten over Lillebælt at anlægge en ny forbindelse parallelt med den nuværende vejbro. Forslaget om at anlægge en ny forbindelse mellem Bogense og Juelsminde er ifølge rapporten både for dyrt og miljømæssigt problematisk – også selv om man på den måde kunne spare den nye bro over Vejle Fjord, som er besluttet i forliget om Togfonden.dk

Har du tilmeldt dig Ingeniørens nyhedsbrev? Gør det her.

Kløvermarken og den jyske hede er to af de steder, som rumfartsarkitekt Kristian von Bengtson nævner som mulige placeringer for en fremtidig testby for boliger på Mars.

I øjeblikket leder den danske rumfartsentusiast efter egnede placeringer til testboligerne. Han er medarbejder i organisationen MarsOne, der vil give 24 mennesker en envejstur til Mars inden 2026.

Kristian von Bengtson er allerede i dialog med flere danske virksomheder, som ventes at levere de første moduler til Mars-byen. Går alt efter planen, vil den første del af byen være klar til test med mennesker i slutningen af 2014. Danmark bliver blot hjemsted for en af flere marsbyer, og senere skal de mange erfaringer samles i en by, muligvis i det nordlige Holland.

Få nyheder om MarsOne i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

I første omgang skal byen bestå af seks kapselformede moduler på hver fem gange fem meter samt to oppustelige moduler med en længde på 25 meter, som især skal tjene som beboelsesområde og til produktion af mad.

2015: Træning af udvalgte astronauter begynder.
2018: Kommunikationssatellit bliver opsendt og anbragt i kredsløb om den røde planet for at etablere en kommunikationsforbindelse.
2020: En marsrover med tilhørende trailer bliver opsendt. Roveren undersøger den bedste location med særligt øje for et højt vandindhold i overfladen. Roveren rydder også områder til at placere store solpaneler.
2020: Endnu en kommunikationssatellit ankommer i kredsløb om Mars.
2022: Seks moduler bliver sendt mod Mars. To beboelsesmoduler, to forsyningsmoduler og to moduler med teknik til at opretholde livet (Life Support Unit).
2023: Marsroveren placerer solpaneler og aktiverer Life Support Unit, der kan trækker vand ud af Mars-overfladen samt producere ilt. Før beboernes ankomst indeholder beboelsesmodulerne iltrig luft med et tryk på 0,7 bar. Life Support Systemet har også forproduceret 3.000 liter vand og 120 kilogram ilt til opbevaring. På toppen af beboelsesmodulerne vil roveren placerer marsjord for at beskytte mod stråling.
2024: Første gruppe mennesker og forsyninger bliver sendt af sted.
2025: De første mennesker lander på Mars. I deres dragter bliver de transporteret fra landingsmodulet til deres boliger af mars-roveren.
2026: Andet hold lander på Mars.

Kilde: MarsOne

De første moduler er dog forsimplede udgaver, der skal give MarsOne-folkene erfaringer at bygge videre på.

I øjeblikket er antallet af udvalgte astronauter skåret ned fra 200.000 til 1.000 mennesker.

Kristian von Bengtson arbejder også på et projekt om at sende mennesker på en envejstur til Jupiters måne Europa, men turen til Mars er langt mere realistisk, siger han.

»Projekt Europa er urealistisk i min levetid, mens MarsOne ikke kræver nye teknologier. Det er en kompleks mission, hvor vi kan støde på alle mulige uforudsete udfordringer, men det er en ganske realistisk mission. F.eks. skal vi ikke udvikle nye løfteraketter, men kan bruge det private firma SpaceX´, som vi har dialog med,« siger Kristian von Bengtson.

Men helt ærligt … Hvad er meningen med at sende en flok mennesker på en envejstur til Mars?

»Vi, der arbejder med det her til daglig, stiller slet ikke det spørgsmål. For os er det fuldstændig indlysende, at vi som mennesker er nødt til at udforske verden omkring os. Jeg tror aldrig, at vi har befundet os i en tid på Jorden, hvor det enkelte menneske har brugt så lidt tid på at udforske verden. Meget er druknet i fladskærme, læderstole og House of Cards. Der er brug for at ruske op i folk og huske os selv på, hvor vi er i dag, og hvor vi skal hen,« siger Kristian von Bengtson.

Men tror du helt ærligt på, at projektet vil lykkes?

»En del af mig har altid erkendt, at man må turde satse for at rykke noget. Det er, hvad jeg gør med det her projekt, og jeg tror, at det er muligt at gennemføre. For os i den her branche er der ikke den store forskel mellem at bosætte sig i Skandinavien og på Mars. I Skandinavien tilpasser vi os med vanter, huer og opvarmede huse. På Mars bruger vi bare nogle andre teknikker,« siger Kristian von Bengtson.

Foråret er godt i gang med at gøre sin entré, og dermed går produktionssæsonen for de danske solcelleejere ind. Nu skal det tabte fra efterårets og vinterens grå himmel indhentes, så der kan pyntes på elregningen.

Men regnestykket, der ligger til grund for elregningen, er ikke lige til at gennemskue for solcelleejere, der har valgt at lade deres hus opvarme af eldrevne varmepumper, og ingen er klar over, hvordan Skat tolker loven.

Elopvarmede husstande er berettigede til at betale en billig elvarmesats i afgift, så snart forbruget overstiger 4.000 kWh om året. Afgiftsrabatten er til for at tilgodese de elopvarmede husstandes relativt store elregninger, så der ikke skal svares fuld afgift på den strøm, der går til varme. De første 4.000 ‘dyre’ kilowatttimer er altså et udtryk for et almindeligt strømforbrug.

Det er dog stadig uklart, om forbrug af egenproduceret elektricitet fra eksempelvis solceller skal tælle med i regnskabet, og hverken solcelleejerne eller de elselskaber, der opkræver afgiften, aner, hvordan Skat tolker loven.

Elvarmesatsen er reguleret i elafgiftsloven, som blev udarbejdet før boomet af private solcelleanlæg i 2012. I loven stilles som eneste betingelse, at husstanden er helårsbeboet og registreret i BBR-registret som en elopvarmet husstand.

På den ene side er egenproduceret strøm, der afsættes direkte i husstanden, reelt gratis strøm, der ikke er betalt afgifter af. Hvis forbruget fra egenproduceret strøm tæller med, vil solcelleejerne altså kunne opnå afgiftsreduktion på baggrund af afgiftsfri strøm.

På den anden side nævner elafgiftsloven intet om, hvor strømmen skal komme fra for at opnå afgiftsreduktionen, og uanset hvordan det vendes og drejes, er det faktiske forbrug det, som bestemmelserne i loven er sat i verden for at tilgodese.

Styresignal skaber forvirring

I et par enkeltsager har Skatterådet afgjort spørgsmål fra solcelleejere, der ønskede afklaring på, om strøm, der direkte afsættes i husstanden, kan tælle med i regnskabet op til de 4.000 kWh. Rådet besvarede spørgsmålet med et ‘ja’ og skrev blandt andet i begrundelsen:

»Det er Skats opfattelse, at elforbrug, der er produceret på en helårsboligs eget solcelleanlæg, skal medregnes i de 4.000 kWh, omtalt i elafgiftslovens § 6, stk. 1.«

Afgørelsen kan dog ikke bruges som reference til, hvordan Skat generelt opfatter reglerne. Elselskaberne opkræver afgiften på vegne af Skat og er derfor afhængige af at vide, hvilken praksis der skal efterleves. Derfor har brancheforeningen Dansk Energi bedt Skat om et såkaldt styresignal, der er en præcisering af myndighedens generelle opfattelse.

Styresignalet er endnu ikke færdigudarbejdet, men et udkast, som Ingeniøren er i besiddelse af, er i øjeblikket sendt i høring. Heri opridses problemstillingen, og der refereres til Skatterådets tidligere afgørelse.

»(…) Skatterådet har endvidere i SKM2014.6.SR og SKM 2014.7.SR (sagsnumre, red.) afgjort, at egenproduceret solcelleel medregnes i de 4.000 kWh, som fremgår af elafgiftslovens § 6, stk. 1. om nedsat elvarmesats for forbrug, der overstiger 4.000 kWh,« opsummerer Skat (fremhævning tilføjet, red.).

Men senere i samme dokument, at den reducerede elvarmesats alene gælder for forbrug, der er hentet fra elnettet, altså det stik modsatte synspunkt:

»Hvis der installeres solceller, gælder den reducerede elvarmesats alene for forbrug af elektricitet trukket fra det kollektive elnet, der overstiger 4.000 kWh pr. år pr. bolig.«

Også andre passager af Skats udkast er tvetydige:

»Af de første 4.000 kWh, der trækkes fra elnettet, betales den normale elafgiftssats. For forbrug fra elnettet ud over 4.000 kWh betales der en reduceret elvarmesats. Egenproduceret elektricitet, der udveksles med det kollektive elnet, skal dermed medregnes til forbruget. Det har heller ingen betydning for retten til nedsat elvarmesats, om anlægget er omfattet af nettoafregning på års- eller timebasis,« skriver Skat (fremhævning tilføjet, red.).

Fra 1. januar blev de forskellige elafgifter, der tidligere har været adskilt i forskellige kategorier, samlet til én samlet sats, der som udgangspunkt lyder på 83,3 øre pr. kWh på al strøm. Den særlige elvarmesats, som elopvarmede husstande skal betale for forbrug over 4.000 kWh, er i 2014 sat til 41,2 øre, altså en rabat på lidt over halvdelen af den normale afgift.

Det har ikke været muligt at afklare, hvornår det endelige styresignal er færdigudarbejdet og vil træde i kraft. Både Skat og elselskabernes brancheforening, Dansk Energi, oplyser til Ingeniøren, at indtil det sker, har parterne ikke yderligere at tilføje til sagen.

Læs hele udkastet til det kommende styresignal her:

En kombination af gedigent blæsevejr og omhu i vedligeholdelsen har givet rekordhøj benyttelsestid for Dong Energys 900 havmøller i årets to første måneder, oplyser selskabet.

I januar og februar nåede den samlede kapacitetsfaktor således op på henholdsvis 70 pct. og 71 pct., hvilket vil sige, at vindmøllerne har kørt hvad der svarer til fuld effekt i 70 og 71 pct. af månedernes timer. Det er aldrig sket tidligere.

Til sammenligning lå tallene for januar og februar 2013 på henholdvis 48,6 pct. og 43,6 pct. – blandt andet på grund af reparation og vedligehold.

Kapacitetsfaktor
Forholdet mellem faktisk energiproduktion på et år og den teoretiske maksimale energiproduktion (100 %) kaldes kapacitetsfaktor.
Hvis en 3 MW-vindmølle producerer 12 mio. kWh årligt, vil kapacitetsfaktoren være:
12000000 kWh / (365 * 24 * 3000kW) = 12000000 / 26280000 = 0.457 = 45,7 pct.

Tilgængelighed
Tidsrummet, hvor vindmøllen drejer, divideret med det samlede tidsrum, hvor vindmøllen burde producere strøm. Forskellige tidsrum kan trækkes fra, f.eks. i forbindelse med service.

Sidste år satte selskabets møllepark, Horns Rev 2, så vidt vides verdensrekord med en kapacitetsfaktor for de seneste 12 måneder på 52 pct.

Michael Simmelsgaard, Head of Global Operation i Dong Energy, forklarer, at januar og februar har været velsignet med meget og vedvarende vind over selskabets havmølleparker, hvilket selvfølgelig bidrager til den meget høje produktion.

»Men de imponerende resultater kan også i høj grad tilskrives en virkelig solid performance fra de teams, som arbejder dag ud og dag ind med at servicere vores flåde af vindmøller. At sikre en høj grad af tilgængelighed og høj produktion har krævet den fulde opmærksomhed på hvert enkelt komponent i vindmøllerne for at sikre, at de snurrer, som de gør,« siger han i en pressemeddelelse.

Se alle Ingeniørens artikler om vindmøller her

I årets første to måneder tilsluttede Dong Energy ti nye vindmøller på West of Duddon Sands havmøllepark i Storbritannien, hvorved Dong Energys samlede flåde i Danmark og Storbritannien kom op på ca. 900 vindmøller.

At januar og februar var ultragode vindmåneder i Danmark, fremgår også af en vindstatistik, som konsulentfirmaet EMD International driver. I indeks lå januar og februar 2014 på henholdsvis 201 og 125 på landsplan, mens de samme måneder i 2013 lå på henholdsvis 106 og 63.

Kapacitetsfaktoren er én måde at måle vindmøllernes præstationer på. En anden er den såkaldte rådighed, som angiver, hvor stor en del af tiden havmøllerne har været køreklar.

Vil du have opdateringer om vindmøller i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

For Nysted Havmøllepark, som også drives af Dong Energy og netop har rundet de ti år, fortalte den driftsansvarlige leder, Thomas Almegaard, i december, at rådigheden havde ligget på 97,4 pct. de foregående 12 måneder. Det er blandt de højeste rådighedstal på alle Dong Energys havmølleparker.

Danskernes nøglekort til banken og det offentlige, NemID, har før været under beskydning for at være uvirksomt.

Nu viser det sig også, at Nets, selskabet bag NemID, ikke har levet op til Digitaliseringsstyrelsens driftmål i 8 ud af 12 måneder i 2013, og det betyder helt konkret, at NemID sammenlagt har været nede i godt tre døgn.

Det viser en aktindsigt, som Berlingske har fået i en række interne rapporter, som Nets hver måned skal sende til Digitaliseringsstyrelsen.

Af rapporterne fremgår det, at de 70 timer, hvor det var umuligt for danskerne at logge på NemID, skyldtes en række DDoS-angreb fordelt på seks måneder, ligesom en opdatering af Java ikke fungerede med nøglekortet, og problemer i underleverandørens infrastruktur også har besværliggjort det at komme på.

Rapporterne taler deres tydelige sprog: Nets lever ikke op til servicebetingelserne for danskerne. Og det kan undre, når noget som DDos-angreb alene kan frembringe så meget nedetid.

»Det er overraskende, for man må forvente, at en organisation, der byder på en opgave, også kan løfte opgaven. Når de næsten tre år efter opstarten pludselig opdager, at nogle problemer skyldes såkaldte DDoS-angreb, virker det underligt, for det er noget, som man i sikkerhedsbranchen har talt om de seneste ti år,« siger Christian Damsgaard Jensen, lektor i it-sikkerhed på DTU, til Berlingske.

Ifølge formanden for Rådet for Digital Sikkerhed, Birgitte Kofod, er rapporternes indhold et udtryk for, at samfundet er ved at blive for afhængig af et system, der ikke virker til fulde. Hun ønsker derfor at få brudt NemID’s monopol.

»Når togene ikke kører, sætter vi busser ind i stedet. Den mulighed har man ikke med den nuværende model, hvor NemID er eneste mulighed for at komme i kontakt med banken og det offentlige. Sårbarheden er for stor, fordi der kun er én udbyder og dermed én løsning. Det er ikke tilfredsstillende,« siger Birgitte Kofod.

Også de it-politiske ordførere fra Venstre og Enhedslisten, Michael Aastrup Jensen og Stine Brix, lufter ideen om, at der bør være et alternativ til NemID.

»Det er alt for dårligt, at der er så store problemer. NemID skal være indgangen til det offentlige, og derfor er det simpelthen ikke i orden, at der er så mange timer, hvor der er problemer med at logge på. Regeringen er slet ikke indstillet på at kigge på muligheden for en backupløsning, men sådan en bør vi have,« siger Michael Aastrup Jensen ifølge Berlingske.

Ingeniørledigheden rokker sig ikke ud af stedet. I løbet af den seneste måned er den steget svagt med mikroskopiske 0,2 procentpoint – fra 2,5 procent i januar til 2,7 procent ifølge februartallene. Det fremgår af de seneste ledighedstal fra Akademikerne (AC), som netop er offentliggjort.

Og kigger vi et år tilbage til februar sidste år, viser statistikken også 2,7 procent.

Vil du videre med din karriere? Læg dit cv på Jobfinder.

I dag venter alt i alt 1.584 ingeniører i arbejdsløshedskøen. Det er blot fire flere end sidste år på samme tid. Men den ser anderledes ud, for der er kommet flere unge mennesker i køen.

Mens der samlet set er tale om status quo for ingeniørledigheden, er situationen nemlig forværret for dimittenderne (yngste ingeniørårgang) i forhold til samme tid sidste år. Dengang ventede 23,5 procent på at komme i arbejde, mens tallet er steget til 26,8 procent i dag.

Det betyder, at der nu er 484 nyuddannede i arbejdsløshedskøen. 49 flere end samme tid sidste år.

Og alene i løbet af den seneste måneds tid er 94 ingeniørdimittender kommet på dagpenge. Det er dog en helt naturlig udvikling på denne tid af året, forklarer sekretariatschef Jens Mølbach, Akademikernes:

»Det skyldes sandsynligvis, at ingeniører primært dimitterer to gange om året, nemlig i december-januar og i juni. Hvis flere er blevet færdige i januar i år end sidste år, er nogle af dem nok først kommet med i statistikken fra februar,« siger han.

Tallene viser, at den voldsomme arbejdsløshed blandt yngste årgang relativt hurtigt jævner sig ud. Blandt ingeniører med mellem et-to års anciennitet er 8,2 procent ledige. Ingeniører med mellem to og fire års anciennitet ligger næsten på gennemsnittet med 2,8 procent.

De erfarne årgange med mere end fem års anciennitet sidder sikkert i sadlen.

Bedst ser det ud for ingeniører med mellem 10 og 14 års anciennitet. Her er kun 1,4 procent ledige, mens de øvrige grupper ligger på 1,6 procent.

Statistikken viser, at 27 arbejdsløse ingeniører mistede deres ret til at modtage dagpenge, fordi de har gået ledige i mere end to år. Det er væsentligt færre end i januar i år, hvor 48 enten overgik til kontanthjælp eller egen forsørgelse.

Ifølge Jens Mølbach er forskellen formentlig udtryk for, at mange begynder deres liv som arbejdsløs i januar, enten fordi de dimitterer, eller fordi mange virksomheder har fyringsrunde i december:

»Når de bliver tilmeldt som ledige i januar og ikke når at få job, ryger de ud efter to år, og det er så også i januar,« forklarer han.

Statistikken fra Akademikernes viser, at akademikerledigheden samlet set er faldet i løbet af det seneste år fra 5,1 procent til 4,3 procent. Det dækker over, at arbejdsløsheden blandt djøf’erne er faldet fra 5,3 til 4,4 procent. Magistrene oplever et lille fald fra 5,9 til 5,2 procent, mens tallet for ingeniørerne som nævnt er status quo.

Hvis man vil vide, hvor stor en del af privatbudgettet der går til forsikringer i forhold til cykelreparationer, så kan man eksempelvis bruge den danske tjeneste Spiir, som kan indhente dine bankoplysninger og kategorisere dine indtægter og udgifter. Men det med at indhente bankoplysningerne har nu ført til en politianmeldelse, skriver Jyllands-Posten.

Jyske Bank har meldt Spiir til politiet, fordi Spiir benytter sig af bankens mobiladgang til at hente oplysningerne. Brugerne skal således give Spiir adgang via deres mobilbank, men det har Jyske Bank forsøgt at blokere for.

Den blokering har Spiir omgået, og nu har Jyske Bank altså meldt firmaet bag til politiet.

Paradoksalt nok har Jyske Bank ikke umiddelbart noget imod den funktionalitet, som Spiir tilbyder. Derimod mener banken, at det kan være ulovligt, at Spiir indhenter data og gemmer brugernes loginoplysninger.

»Vi er af den opfattelse, at så længe det er uafklaret, om Spiirs handlemåde er lovlig, ønsker vi ikke, at Spiir henter data hos os,« siger juridisk direktør Peter Stig Hansen fra Jyske Bank til Jyllands-Posten.

Blandt ejerne af Spiir-tjenesten er finansmanden Lars Kolind, som afviser Jyske Banks kritik.

»Vi gør ikke noget galt. Dette er en dårlig sag for dem, for det er Jyske Banks egne kunder, der betaler prisen. Hvis de mener, vi hacker dem, må de dokumentere det, eller trække beskyldningen tilbage,« siger Lars Kolind til DR.dk.

Nogle gange er det nærmest umuligt at genskabe de betingelser, som fik et program til at fejle, og det gør det svært at finde årsagen og rette fejlen. Det vil Mozilla forsøge at gøre lidt lettere med et nyt open source-værktøj til fejlfinding kaldet Rr.

Værktøjet er udviklet til at hjælpe udviklerne af Firefox-browseren med at finde fejl, som eksempelvis kun opstår hos én ud af 10.000-brugere.

Hvis en udvikler skal prøve at finde sådan en fejl, så skal han prøve at finde de rigtige parametre og betingelser, som udløser fejlen. Men selv hvis det lykkes, så skal processen måske gentages flere gange, og det er vanskeligt.

Rr gør det muligt så at sige at optage en kørsel af en applikation og afspille den igen under nøjagtigt de samme betingelser, så eksempelvis præcis de samme adresser i hukommelsen bliver brugt.

Når man først har fundet en bestemt afvikling af applikationen, som giver en fejl, kan man altså arbejde med optagelsen, indtil man har fundet og rettet fejlen.

Det kan kombineres med værktøjer til fuzzing, som kan skyde sig ind på parametre, der udløser fejl og ved at køre og optage flere test ved hjælp af et script kan man se, hvilke der udløser fejlen, hvorefter man så kan fejlrette på optagelsen.