Efter den store it-sundhedsplatform debuterede på Herlev-Gentofte Hospital lørdag den 21. maj klokken 03:05, har der været 9.000 indberetninger om fejl eller mangler i systemet.

Det svarer i runde tal til 700 fejlmeldinger hver eneste dag, siden sundhedsplatformen gik i luften.

“Ikke nødvendigvis alle meldingerne har været fejl, da omkring 2.000 ud af de 9.000 fejlmeldinger har været forbedringsønsker. Samtidig er vores fornemmelse, at cirka halvdelen af indberetningerne skyldes, at klinikerne ikke bruger de rette workflows, som er bygget ind i systemet.” 

Det forklarer Gitte Fangel, som er programdirektør for udrulning af sundhedsplatformen fra Epic, som i løbet af 2016 og 2017 vil være at finde på alle hospitaler i Region Hovedstaden og i Region Sjælland.

Går efter planen
Denne ene store sundhedsplatform skal erstatte omkring 30 mindre systemer, som læger og sygeplejersker har skullet bruge en del af deres arbejdstid på at navigere rundt i og logge ind og ud af hele dagen.

Gitte Fangel opsummerer situationen 14 dage efter udrulningen på hospitalerne i Herlev og Gentofte, der rent administrativt fusionerede til ét hospital sidste år, på følgende måde:

“Udrulningen af sundhedsplatformen er egentlig gået efter forventningen, selv om det er svært for klinikerne at vænne til alt det nye, det vil jeg gerne anerkende. Men alt er gået efter planen, og så har vi færre fejlindberetninger, end vi havde forventet,” siger hun til Computerworld.

Fejlene hidrører typisk problemer med tredjepartsapplikationer, som eksempelvis når der skal bestilles blodprøver eller få svar fra mikrobiologiske prøver.

“Når folk eksempelvis bestiller to blodprøver fra samme patient, risikerer de at blive afvist af systemet. Det er jo klart, at den slags fejl skal rettes så hurtigt som muligt, ligesom vi skal minimere antallet af klik i en applikation, hvis det kan gøres mere simpelt,” fortæller Gitte Fangel.

Omkring 66 procent af de indberettede fejl er i skrivende stund blevet rettet, og der forventes dermed at være langt færre fejl ved udrulning på de næste hospitaler.

Hvor bliver fejlene af?
Som programdirektør for udrulningen af sundhedsplatformen havde Gitte Fangel fra leverandøren Epics side fået at vide, at hun kunne forvente omkring 1.500 til 2.000 fejlmeldinger om dagen.

Faktum er, at der kommet under halvdelen af de forventede fejlmeldinger om dagen – og i begyndelsen af denne uge blev der ikke længere meldt om nye fejl.

Så en anden opsummering kunne være, at Sundhedsplatformen til en milliard kroner har holdt sit budget, sin tidsramme, ingen er døde og der har ikke været fejloperationer på grund af det nye it-system, som har oplevet markant færre fejl end forventet ved indkøringen på det første hospital.

Ikke helt skidt for et offentligt it-projekt – det største nogensinde på sundhedsområdet. Denne opstilling er dog næppe det fulde billede af udrulningen, som også er præget af markante tilpasningsvanskeligheder.

Der har således været meldt om masser af frustrationer over, at alle de gamle systemer er erstattet af ét nyt, som læger og sygeplejersker nu skal lære at finde rundt i.

“I starten undrede vi også over, at der ikke kom flere fejlmeldinger, så vi måtte opfordre folk til at melde tilbage til os, når de opdagede uhensigtsmæssigheder. En overlæge sagde derefter til mig, at det var svært at melde om fejl, når man ikke ved, hvad der er op og ned i systemet,” siger Gitte Fangel.

“Det er måske enormt provokerende at sige, at det går godt, når folk ude på hospitalet oplever frustrationer i brugen af sundhedsplatformen, men det går altså ret godt,” fortsætter hun.

Deadline presser uddannelse
For at gøre overgangen fra de gamle systemer til den nye sundhedsplatform så gelinde som muligt, har Region Hovedstaden valgt at uddanne hver femte læge og hver sjette sygeplejerske til såkaldt superbruger med en uges intensivt kursus i brugen af platformen.

Her er ideen, at de derefter kan sidemandsoplære og agere ambassadører for sundhedsplatformen over for resten af de knap 7.000 klinikere på hospitalerne i Herlev og i Gentofte.

Grundet generel (og forventet) forvirring med indlæringen af alle funktionerne i det nye system, vil Region Hovedstaden stramme op på systemkurserne i fremtiden.

“Nogle mener, at uddannelsen er blevet presset op mod deadlinen, da eksempelvis alle vagt- og ferieplaner er lagt i forhold til udrulningsdatoen den 21. maj. Vi lærer også af den slags, så det vil næppe ske ved næste udrulning, som foregår på Rigshospitalet,” siger Gitte Fangel.

“Uddannelse er det vigtigste ben, og det er meget vigtigt, at vi rammer rigtigt i uddannelsen af det kliniske personale,” fortsætter hun.

Overlæger: Truer patientsikkerheden
Samtidig med udrulningen og tilpasningen er aktivitetsforventningen til hospitalsmedarbejderne sat ned til 50 procent.

Det betyder – lidt firkantet forklaret – at hvis en læge normalt tilser 100 patienter på en dag, så vil han/hun under systemtilvæningen kun skulle tilse 50 patienter dagligt.

Det krav er udset til at stige til 75 procent i næste uge, hvilket har fået Overlægeforeningen til at råbe vagt i gevær.

“Hospitalet bliver nødt til at sætte tempoet ned, hvis patientsikkerheden ikke skal bringes i fare. Lægerne på hospitalet melder om så mange fejl, at det er svært at sikre, at patienterne får den rigtige behandling, fordi it-systemet ikke fungerer, som det skal,” lyder det fra Overlægeforeningen ifølge Ritzau.

Programdirektør for sundhedsplatformen, Gitte Fangel, fortæller til Computerworld, at man ser med stor seriøsitet på Overlægeforeningens udmelding.

“Derfor vil hospitalsdirektionen i slutningen af denne uge tage stilling til, om aktiviteten skal sættes op til 75 procent, eller om det skal udskydes en smule nogle steder,” siger hun.

Gitte Fangel forklarer, at trods intensiv overvågning af feedback-data fra sundhedsplatformen, er det endnu for tidligt at sige noget nagelfast om brugen på de forskellige afdelinger på Herlev-Gentofte Hospital.

Du kan læse mere om sundhedsplatformen her:
Bliv klogere: Her er planerne bag milliardudbud i hovedstaden

Gigantisk it-projekt: Skal bruge “betydeligt” antal medarbejdere

Banker med dårlig it-sikkerhed risikerer at blive smidt ud af det globale betalings-samarbejde Swift, der for tiden tæller omkring 11.000 banker verden over.

Swift anvendes til penge-overførsler mellem internationale banker, og der føres dagligt omkring 25 millioner beskeder og mange milliarder kroner gennem det.

Beskeden kommer fra Swifts administrerende direktør, Gottfried Leibbrandt, efter den internationale bankverden har været præget af en række hacker-angreb – ikke mindst i Asien, hvor Swift er blevet anvendt som kanal for hackerne til at suge penge ud.

“Det er slut med de dage, hvor man røvede banker ved hjælp af pistoler og flammekastere. Nu sker det fra en pc, og det ændrer spillet fuldstændigt,” siger han til Financial Times.

Skal ikke være på netværket
Han peger på, at det er vigtigt, at alle banker på netværket har fokus på høj it-sikkerhed omkring Swift-systemet.

“Ellers kan vi sige, at man ikke bør være en del af netværket,” siger han.

Ifølge ham er der både fordele og ulemper ved at smide banker med dårlig it-sikkerhed ud af samarbejdet.

Balancegang
“Fordelen er, at det gør det klart, at alle medlemmer af netværket lever op til nogle minimums-standarder. Ulempen er, at vi risikerer at føre brugere ud i usikre kanaler, hvis vi håndhævet det for hårdt,” siger han til avisen.

Gottfried Leibbrandt peger på, at det samlede antal brud på it-sikkerheden i hele det globale netvæk er under 10 stykker.

“Man kan ikke stoppe det helt. Der vil komme flere angreb, og nogle af dem vil være succesfulde. Men håndterer man sikkerheden ordentligt, kan man gøre angrebene til irritations-momenter, der er til at håndtere fremfor livstruende situationer.”

Vindmøllefabrikanten Vestas har for nyligt indgået en outsourcing-aftale med den indiske it-servicevirksomhed Wipro om drift og vedligeholdelse af alle sine ansattes computere.

Det betyder, at de knap 20.000 Vestas-medarbejdere i de næste fem år får it-udstyr, support og deslige leveret af Wipro frem for, at Vestas egen it-afdeling står for denne service.

“It er jo ikke vores kernefokus, for vi er jo et vindemølleselskab og ikke et it-selskab,” forklarer Vestas it-direktør Torben Høeg Bonde til Computerworld om beslutningen.

Sidste skridt på rejsen
Han forklarer, at med outsorcingen af den såkaldte end-user-service har Vestas færdiggjort sin outsourcing-rejse.

Den startede for omkring fire år siden, da indiske HCL overtog applikationsudviklingen fra Vestas it-afdeling.

Siden har det indiske it-serviceselskab også overtaget applikationssupporten – og vedligeholdelsen, mens danske NNIT for tre år siden begyndte at hoste Vestas data i sit københavnske datacenter.

Læs også: NNIT: Nu overtager vi it-medarbejderne fra Vestas

“Vores fremtidige it-medarbejdere skal være forretningsorienterede og ikke ud og banke på jernet. For at få succes er teknologi et must, så alle it-arbejdere i Vestas skal have teknologi-forståelse omkring eksempelvis it-arkitekturen, men de skal ikke sidde og programmere det,” fortæller Torben Høeg Bonde .

Folk og pc’er ryger til Wipro
Arbejdet med Wipro-aftalen har været undervejs i et halvt års tid.

Og med aftalen lukker Vestas også ned for sine 50 it-folk, der indtil nu har været ‘ude og banke på jernet’. Disse folk overgår til Wipro, ligesom Vestas computere bliver overtaget af det indiske it-selskab.

Al it-hjælpen skal nu køres fra Indien, som de ansatte dermed skal tale engelsk med, hvilket har været fast kotyme hos Vestas i de seneste fem år.

“Vestas-medarbejderne vil ikke mærke nogen forskel, når vi den 6. juni begynder vores samarbejde med Wipro. De ringer fortsat til samme nummer, og samtalerne kører fortsat på engelsk. Vi har dog muligheder for at tilkøbe flere sprog til supporten,” fortæller Torben Høeg Bonde.

Aftalen, som rent økonomisk ligger på et ikke nærmere betegnet tocifret millionbeløb i euro, betyder også, at Vestas lukker sin servicedesk i Filippinerne.

To hovedårsager til aftalen
Torben Høeg Bonde understreger, at aftalen ikke er indgået af direkte økonomiske årsager – altså med besparelser for øje.

“For Vestas vil udgiften for end-user-services være den samme som før. Derimod vil det give en bedre brugeroplevelse for vores ansatte, og så er det en del af vores strategiske transformation til at lade al it-arbejdet blive forretningsdrevet og ikke teknologi-drevet,” siger Vestas it-direktør til Computerworld.

Nu er det ikke sådan, at Vestas 300 nuværende it-folk bliver arbejdsløse, for en del vil skulle beskæftige sig med at kravspecificere til outsourcing-selskaberne og holde øje med, at Vestas for de rette leverancer.

Andre af Vestas it-folk skal hjælpe vindmøllefabrikanternes mange kontorer rundt i verden til at få de rette it-setup, som Torben Høeg Bonde kalder ‘et must’.

“Vores it-folk skal have en god kemi og dialog med de Vestas-ansatte rundt omkring, så it-folkene kan forstå deres behov og dermed også hvad, der skal købes ind på it-fronten,” runder han af.

Læs også: 
Vilde Vestas: Her er Vestas enorme supercomputer

Serie-iværksætteren Martin Thorborg forventer benhårdt engagement, hvis han skal investere i din idé.

Når man har succes, vil alle gerne have en bid af kagen. Når man har succes – og faktisk gerne vil investere sine penge i nye projekter – kan mailboksen godt blive endog meget slidt.

For iværksættere står i kø for at få lov til at pitche deres forretningsidéer til iværksætter-ikoner som Martin Thorborg, Preben Damgaard og Jesper Buch.

Hvad skal du starte med?
Men hvad skal der til, for at fange deres opmærksomhed?

“Jeg orker ikke excecutive summaries,” svarer Jesper Buch, manden bag kæmpe-succesen JustEat.

“Jeg vil have et kort sæt slides, der fortæller lige nøjagtigt det, der er interessant.”

For Jesper Buch er de interessante oplysninger ting som, hvem du har på teamet, hvem du konkurerer imod og data. Masser af data, som hellere skal ligge på rygraden end i en excel fil.

“Jeg husker, da jeg pitchede som hvalp. Den gang jeg opbyggede JustEat, var jeg afsindigt inde i alle tallene. Investorerne lyste op, fordi jeg var så meget inde i mine tal. Hver gang investorerne spurgte mig om et tal, var det der bare. Bum. Så de kunne se, at jeg havde styr på mit shit.”

Men det er ikke nok, at du kan tallene. Du skal også selv bidrage til processen.

“Du skal tage noget med til bordet selv,” siger Martin Thorborg.

Han beskriver sig selv som serie-iværksætter, og med firmaer som Jubii og SPAMfighter under bæltet, er der noget om snakken.

Martin Thorborg bruger for tiden det meste af sin energi på regnskabsprogrammet Dinero, men han får stadigvæk daglige henvendelser fra idérige folk, som mangler en investor.

Det har givet ham en ualmindeligt stor indsigt i, hvad der virker, og hvad der falder helt igennem, når du skal sælge din fantastiske idé.

Hvem er du?
“Det lover for eksempel rigtigt godt, hvis en landmand har lært sig selv at programmere for at løse et problem, han selv oplever i sit arbejde,” fortsætter Martin Thorborg.

Sådan en iværksætter viser nemlig et drive, som virker overbevisende for investorer.

I det hele taget, er det vigtigt at vise, hvem du er. Preben Damgaard, en af kræfterne bag regnskabsprogrammet Navision, har en række punkter, han gerne vil forstå, før han synker penge i et projekt.

“Hvordan kom idéen frem og af hvem?”

“Jeg er typisk interesseret i at høre lidt om stifterne. Hvem er de, og hvad har de tidligere lavet,” skriver han i en mail til Computerworld.

Den tilgang spejles af Jesper Buch.

“Det er 50 procent fakta og 50 procent mavefornemmelse om folkene bag. Det er meget vigtigt, at jeg kan have det godt med dem.”

Du skal have hånden på kogepladen
Hvis du viser, at du brænder for projektet, skaber det en tillid, som kan bane vejen for dig hos investorerne, forklarer Martin Thorborg.

“Hvis en femtenårig selv har skrabet fem tusinde sammen, eller en voksen med erhvervserfaring stiller nogle hundrede tusinde selv, så viser det engagement.”

“Hvis du virkelig vil trumfe, siger du: ‘Vi har alle tre solgt vores lejligheder og cykler for at skaffe en start, og vi lever af flået tomat og pastaskruer i de næste tre år.’ Når folk selv sætter hånden på kogepladen, kan man som investor se, at de er investeret i det her.”

Læs også: 21-årige Daniel bor på et værelse i San Francisco med to venner og drømmer om succes: “En del investorer har allerede taget kontakt”

Det skal du have klar
Det perfekte pitch kræver en god blanding af elementer, før du har investoren med på din side.

Martin Thorborg har efterhånden hørt så mange, at han ikke kan sætte fingeren på ét specifikt pitch, der sad lige i skabet. Men han er ganske bevidst om, hvad der skal til for at slå benene væk under en investor.

“Hvis du har idé, en prototype og tilsagn fra spændende mennesker, som kan være aktører, er du rigtigt godt kørende.”

Preben Damgaard efterlyser også grundigt forarbejde, før han hiver penge op af lommen.

“Hvordan afregner kunden og hvordan fungerer modellen? Hvad er tankerne om udrulning? Hvordan er Go to market udtænkt?”

De spørgsmål har en dygtig iværksætter svar på før det første møde med en mulig invester som Preben Damgaard.

Kend dine svagheder
Selvom der selvfølgelig er store krav til dig, når du skal sælge din idé, behøver du dog ikke at kunne alting selv. Det vigtigste er, at du selv ved, hvad du kan og ikke kan levere, fortæller Jesper Buch.

“Man skal have styr på sin egen forretning og kende sine svage sider. Hvis man siger: ‘Jeg har ikke styr på salg, men jeg er verdensmester i marketing,’ så er det jo lige meget, at du mangler nogle elementer, hvis du ved hvor du vil hen.”

Jo mere du har forberedt, inden du går til investorerne, jo nemmere har de ved at se den succes, som du regner med at få ud af din idé.

“Du kan eksempelvis have det tekniske på plads og sælgerne på plads, så kan man se, at der er produktion og marketing på plads. Så står du typisk kun og mangler penge til at skalere det. Så har du virkelig noget at komme med,” understreger Martin Thorborg.

Jeg mangler bare lige…
I den anden ende af spektret ligger de idémagere, som ikke leverer andet end tankespind.

De har ikke selv hverken evner eller ansatte til at udvikle et
produkt, og forventer egentlig, at investoren leverer hele løsningen.

“Jeg hører fra rigtigt mange, der siger ‘Jeg har en idé, der kan blive det nye Facebook. Men jeg kan altså ikke programmere eller noget, så hvis du bare skaffer folk og penge, kan du blive milliardær,’” siger Martin Thorborg.

Hvis du tropper op med tomme hænder og et fuldt hoved, skal du altså ikke regne med at tage en check med hjem fra et investormøde.

Jesper Buch har heller ikke noget til overs for folk, som ikke kan bidrage konstruktivt.

“Folk kan finde på at skrive med en idé, og så skal jeg finde ud af alt andet rundt om den. Jeg ved kraftedeme ikke, hvad folk tror,” siger han og lyder som en mand, der har prøvet den slags lidt for ofte til at finde det sjovt.

Vi skal bare lige…
Selv hvis du har en god idé, kan der også være uoverstigelige forhindringer på vejen mod succes. Nogle idéer bliver ramt af det, som Marting Thorborg beskriver som “Bare lige.”

“Hvad nu hvis alle bare lige gjorde sådan her? Det kan være en dims, som dæmper musikken i bilen når der kommer en ambulance, så du kan høre sirenen og trække ind til siden.”

“Svagheden er, at “bare lige”, er 95 procent af problemet. For det er ikke “bare lige” at få alle til at installere sådan en dims i bilen eller mobilen.”

Sådan skal du bare lige…
Martin Thorborg har et godt råd til iværksættere, som “bare lige” skal løse et problem.

Start småt, og så spis dig ind på markedet bid for bid.

“En af mine gode venner har selv produceret en lille app til marathon, så du kan finde folk, der løber med en chip.”

“Problemet er “bare lige” at få alle tilskuerne til at installere appen og alle løberne til at løbe med chippen på.”

Sådan en idé kan du ikke få succes med, hvis du vil have den ud over hele markedet fra første færd, forklarer Martin Thorborg.

“Du kan måske få det til at lykkedes, hvis du får en enkelt arrangør til at tage det til sig. Så kan du skabe et fedt resultat for de firehundrede, som bruger den til det marathon.”

“Så ser andre dem bruge appen, og næste gang er der flere, der har set det og installeret appen. Så kan man ligesom Facebook æde sig større. Start med en lille målgruppe og skaler ud fra det punkt.

Det skal du aldrig gøre
Når alt det er sagt, er der også nogle helt grundlæggende ting, som skal være på plads, hvis du ikke skal drive investorerne til vanvid.

“Husk at læse korrektur,” siger Jesper Buch

“Nu er jeg selv blevet selvfed, men det er vigtigt, når du er ung og grøn. Jeg har før siddet og tænkt ‘Har du ingen situationsfornemmelse? Hvordan kan du finde på at sende en mail fuld af stavefejl med ideer, som jeg skal ordne for dig?’”

Selvom Martin Thorborg ikke kan huske hverken det værste eller det bedste enkeltstående pitch, han nogensinde har været udsat for, har han dog et bud på de nok mest anstrengende af slagsen.

“It-folk er jo en gang imellem udsat for dem, der pitcher og siger, “jeg har en god idé til en app, jeg mangler bare en udvikler, der kan lave den. Udvikleren får 25 procent jeg får 75. Du skal bruge et år på at lave min idé. Jeg sætter intet på spil og beholder mit fuldtidsstilling. Bliver det en fiasko, er det dit ansvar som programmør, fordi du ikke gjorde det ordentligt.”

Læs også: På tur med Thorborg i en Uber-bil gennem København: Vi mødte fire høj-aktuelle it-iværksættere

En fremtidssikring og et langvarigt samarbejde.

Sådan lyder budskabet fra Microsoft og den kinesiske telefonfabrikant Xiaomi med milliardæren Lei Jun i spidsen, efter de to parter har indgået forretningsaftaler om at hjælpe hinanden fremover.

For Microsofts vedkommende betyder aftalen, at Xiaomi præinstallerer softwarekæmpens Office-pakke og Skype-videochat på sine telefoner og tablets.

For Xiaomis part vil aftalen give den kinesiske hardware et solidt rygstød til at komme sikkert ud på udenlandske markeder, da betalingen for indgåelsen af aftalen er, at Xiaomi får overdraget 1.500 Microsoft-patenter.

Præcis hvilke patenter, der er tale om, har ingen af parterne ønsket at oplyse om.

Det skriver businessmediet Forbes.

Derfor gør Xiaomi det
Xiaomi blev grundlagt i 2010 og solgte cirka 70 millioner smartphones sidste år. Microsoft-patenterne skal sikre, at den kinesiske telefonopkomling kan fortsætte sit himmelridt især i udviklingslande i Østen.

Sidste år kostede en strid om patenter dyrt, da firmaet måtte trække nogle af sine telefonmodeller ud fra det enorme indiske marked

Nicole Peng, forskningschef for analysebureauet Canalys China vurderer situationen således over for Forbes:

“Xiaomi behøver virkelig at fastholde sine vækstrater. Og selvom det ikke er specificeret, hvilke Microsoft-patenter der er tale om, vil overdragelsen betyde, at det vil være de (patenter, red), som kan hjælpe Xiaomi med at komme ind på markeder i udviklingslandene.”

Udover aftalen om præinstallering af Office-pakken og Skype på Xiaomi-telefoner og overdragelsen af Microsoft-patenter til den kinesiske smartphone-fabrikant, ønsker de to parter ikke at oplyse om detaljer i aftalen.

Du kan læse mere om aftalen på Microsofts hjemmeside.

Læs også:
Har du hørt om denne smartphone-producent? Værdi er firedoblet på to år – er nu 272 milliarder kroner værd

I de sidste år er antallet af nye sikkerhedsstartup-firmaer vokset markant (globale tal). Kilde: Kilde: Pitchbook.

It-kriminalitet fylder mere og mere i samfundet, men det er ikke nødvendigvis skidt.

Udviklingen åbner nemlig en række nye forretningsmuligheder for eksempelvis softwareudvikling eller konsulentydelser, og antallet af venturefinansierede it-sikkerhedsselskaber er steget markant rundt omkring i verden i de seneste år.

Venturepengene til it-sikkerhedsfirmaer er således syvdoblet på bare fire år, og i de sidste tre år er antallet af nye sikkerhedsstartup-firmaer skudt kraftigt i vejret.

75 milliarder kroner i 2015
Tracking-siden Pitchbook har registreret tæt på 350 nye ventureinvesteringer i it-sikkerhed alene i 2015, som sammenlagt har modtaget godt 75 milliarder kroner.

Til sammenligning blev der kun registreret 50 af denne type investeringer i 2012.

USA udgør sammen med lande som Israel, Storbritannien, Canada og Frankrig de lande med den største investeringsaktivitet, og samlet står disse fem lande for 83 procent af aktiviteterne.

Det oplyser Vækstfonden i en ny analyse.

It-sikkerhed er altså et forretningsområde, der buldrer frem og næsten halvdelen af de sikkerhedsvirksomheder, der indgår i Pithcbooks database, er således grundlagt inden for de seneste tre år.

I USA er sikkerhedsstartup-firmaer også den gruppe, der har lettest ved at skaffe sig venturekapital lige nu, vurderer Vækstfonden.

Læs også: Så meget vækst er der i danske venture-startups

I Danmark er det primært nye konsulent- og software-firmaer, der slår igennem. Kilde: Vækstfonden.

Danmark er så småt på vej
På vores egne breddegrader sker udviklingen naturligvis i mindre skala, men tendensen er den samme.

Vækstfonden har gennemgået det danske iværksættermiljø, der viser, at, mindst 22
nyere danske selskaber fokuserer på it-sikkerhed, hvoraf lidt mere end en tredjedel er etableret efter 2010.

De største grupper af nye virksomheder er konsulenter, der rådgiver om sikkerheden, men også software-branchen er ganske godt på vej.

Læs også: Dansk software støvsuger dine digitale fodaftryk

Når det handler om hardwareudvikling eller salg, står denne del kun for kun 13 procent, så der er nok stadig plads til nye spillere.

“Det er lidt svært at sætte antallet af it-startup-firmaer i forhold til det samlede antal af nystartede virksomheder i Danmark, men vores analyse viser, at der er et potentiale for at skabe en forretning indenfor it-sikkerhedsområdet,” fortæller Ditte Rude Moncur, der er analysechef i Vækstfonden.

Men der er fokus på sikkerhedsproblemerne i Danmark, hvilket naturligvis også skaber en platform for nye firmaer, der kan opfylde behovene – ikke mindst i de små og mellemstore firmaer, der kendetegner erhvervslivet i Danmark.

Læs også: Masser af kroner klar: Venture-pengene strømmer afsted til danske it-virksomheder

Danske forsikringsselskaber melder eksempelvis om betydelig fremgang i salget af forsikringer mod hacker-angreb, og de har således oplevet stigningstakter på over 1.000 procent.

Procentsatser er naturligvis en taknemmelig størrelse, hvis man starter fra nul, men i konkrete tal har forsikringsselskabet Topdanmark eksempelvis solgt over 20.000 hackerforsikringer, hvor to ud af tre er solgt igennem det seneste år.

Det er særligt mindre virksomheder, der forsikrer sig, oplyser forsikringsselskaberne.

Læs også:

Dansk software støvsuger dine digitale fodaftryk

Så meget vækst er der i danske venture-startups

Dansk software støvsuger dine digitale fodaftryk

Apple har i den seneste tid været ramt af en for selskabet sjælden nedtur efter mange års enorm fremgang.

Nedturen skyldes ikke mindst, at salget af iPhone har været ret lunken på det meget store kinesiske marked.

Det kan du læse mere om her: Nedtur for Apple: Salg af iPhone falder for første gang siden 2007

Stadig størst
Trods nedturen er Apple imidlertid fortsat verdens største tech-firma.

Det fremgår af Forbes nye oversigt over verdens 200 største selskaber.

Faktisk slår Apple alle øvrige tech-selskaber på alle de fire parametre, som Forbes måler på: Omsætning, indtjening, aktiver og markedsværdi.

I undersøgelsen vægtes disse fire parametere lige højt.

Apple havde således den højeste omsætning af alle tech-firmaer i det seneste år, hvor selskabet omsatte for 233 milliarder dollar.

Apple slog for halvandet år siden i alle tiders rekord som det selskab, der nogensinde i verdenshistorien har tjent flest penge på et kvartal.

Det kan du læse mere om her: Apple slår alle rekorder: Aldrig nogensinde har et firma tjent så mange penge på et enkelt kvartal.

Ifølge Forbes har Apple for tiden en markedsværdi på 586 milliarder dollar.

Tallene gør i øvrigt Apple til det ottende-største selskab i verden lige nu.

Størst af alle virksomheder i hele verden er den kinesiske Industrial and Commercial Bank of China fulgt af China Construction Bank, The Agricultural Bank of China samt superinvestoren Warren Buffets Berkshire Hathaway, der altså er verdens fjerdestørste selskab.

Forbes liste viser også, at USA er rigtig godt med, når det handler om at producere tech-giganter: 14 af verdens 25 største tech-selskaber er nemlig amerikanske – herunder syv af de 10 største.

Det er i øvrigt værd at bemærke, at både Ericsson og Nokia er med på listen over de 25 største tech-selskaber i verden.

Dette skyldes, at Forbes kigger på samtlige fire parametre, hvor de to netværks-operatører står stærkt, når det gælder aktiver.

De 25 største tech-selskaber i verden lige nu er:

1: Apple (8. størst i verden)

2: Samsung Electronics (18.-størst i verden).

3: Microsoft (23.-størst i verden).

4: Alphabet (27.-størst i verden).

5: IBM (41.-størst i verden).

6: Intel (60.-størst i verden).

7: Cisco Systems (63.-størst i verden).

8: Oracle (82.-størst i verden).

9: Hon Hai Precision – ejer blandt andet Foxconn (117.-størst i verden).

10: Taiwan Semiconductor (137.-størst i verden).

11: Hewlett-Packard Enterprise (166.-størst i verden).

12: Qualcomm (169.-størst i verden).

13: Alibaba Group (174.-størst i verden).

14: SAP (179.-størst i verden).

15: Facebook (188.-størst i verden).

16: Tencent Holding (201.-størst i verden).

17: EMC (231.-størst i verden).

18: Amazon (237.-størst i verden).

19: HP Inc (276.-størst i verden).

20: Ericcson (303.-størst i verden).

21: Baidu (349.-størst i verden).

22: Nokia (360.-størst i verden).

23: SK Hynix (377.-størst i verden).

24: Tata Consultancy Services (385.-størst i verden).

25: Texas Instruments (394.-størst i verden).

Læs også:

Ingen kan slå [b]Apple: Sætter ny rekord som mest værdifulde selskab

Analyse: Google tager førertrøjen, Apple satser på det sikre, og Microsoft er hægtet af

Apple, Google og Microsoft i skattely: Vi står i et moralsk dilemma[/b]

For et halvt års tid siden havde jeg første gang fornøjelsen af at opleve indersiden af en Tesla.

Ud over den frygtindgydende kraft slog det mig, at Tesla er meget mere end en konventionel bil. Den er først og fremmest it.

Tesla har revolutioneret bilbranchen og genopfundet bilen i digitaliseringens æra. Den er som en pc.

Er der problemer med styresystemerne, for eksempel som følge af en programopdatering som sker over internettet, rebooter man.

Det, Tesla har gjort med bilen, kommer med stor sikkerhed til at ske med en lang række produkter og services de næste år. Alt bliver pakket ind i smuk, kraftfuld og intuitiv teknologi.

Tiden er derfor kommet til, at CIO’en rebooter og genopfinder sig selv. It er ikke længere en støttefunktion, men en strategisk ressource, der skal levere konkurrencekraft til virksomheden.

Gør CIO’en ikke det i tide – det vil sige nu – bliver han eller hun disrupted og henvist til en kustodeagtig driftsrolle i fremtiden.

Personlig reboot – hvordan?
I Harvard Business Reviews novembernummer i 2015 var der en interessant artikel med INSEAD-professor Linda Brimm om, hvordan topledere gennemfører store karrieremæssige skift.

Efter at have undervist hundredevis af MBA’er og coachet bundter af topledere gennem afgørende karrieremæssige transitioner, er hun klar til at udlede formlen for succesfuld personlig transformation.

I bedste McKinsey-stil kommer hun ud med syv C’er:

Complexity – vurdér alle forhold, som spiller ind på forandringen.

Clarity – forstå og prioriter de vigtigste faktorer.

Confidence – tro på, at forandringen kan gennemføres med succes.

Creativity – find innovative løsninger på de problemer, der opstår.

Commitment – gå “beyond the point of no return” med forandringen.

Consolidation – opgiv den tidligere identitet for at påtage en ny.

Change – udlev forandringen og dens konsekvenser.

Så hvordan ser transformationen for en CIO ud? Vi tager de syv C’er et for et.

1. Complexity
Forstå alle aspekter af den forandring, du står overfor.

Her er der to grøfter at falde i: Enten at analysere så meget og så længe, at man bliver overvældet og paralyseret. Eller at kigge for snævert på forandringen og så overse vigtige forhold.

Begge dele er kontraproduktive.

Det vigtigste for CIO’en må være at “omfavne” de forandringer, som sker i virksomhedens omgivelser for at kunne give et bud på, hvordan de digitale muligheder gribes bedst muligt.

Kig på, hvad konkurrenterne gør. Kig på, hvad kunderne gør – hvor går de kunder hen, virksomheden mister/ikke vinder?

Kig på andre brancher, som er længere fremme. Forstå hvilke interne kræfter, der påvirker virksomhedens strategiske retning. Forstå strategiprocessen.

2. Clarity
Det er her, du begynder at udvikle dine idéer og formulere dine argumenter i forhold til at føre virksomheden dybere ind i digitaliseringens æra.

Du har brug for nogle allierede at vende dine tanker med. Brug dit eksterne netværk, og siden dit interne.

Tal med nogen, der vil sige dig imod, og tør sige deres ærlige mening. Også om, hvad du mangler at udvikle af nye kompetencer og indsigt i forretningen.

3. Confidence
Enhver topleder har brug for at føle sig komfortabel med forandringer. Også selv om man ikke kan kontrollere dem, endsige forudse hvad der kommer til at ske.

Igen er det en balancegang at have den fornødne tiltro til egne evner og dømmekraft.

Er du for selvsikker, overser du vigtige informationer og signaler.

Og for lidt tro på sig selv skaber handlingslammelse, når udfordringerne for alvor melder sig.

Dette er måske det vigtigste C – for det er denne optimisme og en stædig tro på, at det nok skal lykkes, som giver energien til at gennemføre de næste C’er.

4. Creativity
Nytænkning er nøglen til succes i enhver vidtgående forandring.

Det behøver dog ikke kun være dine egne ideer og kreativitet, som skal føre dig sikkert frem mod målet.

Træk på andres erfaringer og se, hvad der har virket godt før i virksomheden eller andre steder.

Og vær ikke bange for at spørge om hjælp og søge input fra alle kanter.

Det er sådan, man opbygger en forandringsdagsorden og mobiliserer sine omgivelser til at gå i nye retninger.

5. Commitment
Nu bliver det alvor. Det er her, kursen bliver lagt fast, og du træder i karakter som ny forandringsskabende faktor i virksomheden.

Topledere beretter, at det er i denne fase, at man ikke længere overvejer for og imod, men simpelthen begynder at arbejde stenhårdt på, at hele forehavendet bliver en succes.

Alle andre muligheder udelukkes – også en plan B – og man begynder at bevæge sig fremad og opad.

6. Consolidation
Her begynder du at mærke forandringen i dig selv.

Gamle vaner og tankemønstre bliver afløst af nye. Du opgiver en del af din gamle CIO-identitet, og du lægger nye alen til dit personlige brand i virksomheden.

Omgivelserne begynder at se anderledes på dig, og du mærker at forandringerne får en selvforstærkende kraft.

Erfarne ledere siger, at i denne fase er det faktisk nyttigt bevidst at holde fast i nogle af de gamle vaner, fordi det giver en øget risikovillighed i forhold til at eksperimentere med nye måder at gøre tingene på.

7. Change
Sidste fase er, at du har gennemlevet så meget af forandringen, at den er blevet “den nye normal”, hvor du nyder frugterne af dine anstrengelser, men selvfølgelig stadig håndterer de udfordringer og problemer, der løbende dukker op.

Der er også her, man skal sørge for at holde sig på tæerne og lejlighedsvist begynde at pejle på de svage signaler, som varsler den næste store forandring.

For selvfølgelig kommer der noget efter digitaliseringens æra, som forandrer verden, som vi kender den én gang til.

Og så er det tid til en ny reboot. Men først: god fornøjelse med denne!

Klummer er læsernes platform på Computerworld til at fortælle de bedste historier, og samtidig er det vores meget populære og meget læste forum for videndeling. 

Har du en god historie eller har du specialviden, som du synes trænger til at blive delt? 

Læs vores klumme-guidelines og send os noget tekst, så kontakter vi dig – måske bliver du en del af vores hurtigt voksende korps af klummeskribenter.

Sådan ser det ud, når du vil læse dine Facebook-beskeder på mobilen. Skærmdump: Facebook

Hvis du ikke allerede har Facebooks Messenger-app installeret på din telefon, kan du som Facebook-bruger godt begynde at forberede dig på det.

For Facebook tvinger dig nu til at installere appen, hvis du gerne vil læse beskeder fra dine Facebook-venner på Android-mobilen.

Hvis du tilgår Messenger via noget så gammeldags som en browser på Android-mobilen, bliver du  nu mødt af en besked om, at “Dine samtale flyttes til Messenger.”

Sådan ser din fremtid ud som mobil Facebook-bruger. Skærmdump: Google

Ikke engang de opmærksomme brugere slipper. For hvis du klikker på det klassiske ‘luk så det pjat, så jeg kan komme videre’ kryds i øverste højre hjørne, bliver du automatisk sendt videre til Messengers side i App Store.

Hvorfor nu det?
Helt basalt har Facebook en fordel ved at tvinge mobilbrugerne over i Messenger appen.

For hvis du er i appen, er du i Facebooks økosystem, og Messenger må samle en lang række data om dig, som Facebook ikke nødvendigvis får, hvis du logger ind via browsere.

Det kan du læse mere om her: Gider du ikke Facebooks Messenger-app? Sådan undgår du app’en og sparer strøm på mobilen

Eksempelvis må Messenger aflæse din nøjagtige placering, tjekke dine beskeder og lignende.

Reklamer på vej
En anden og vigtig detalje i regnestykket er, at Facebook tilsyneladende barsler med at indføre reklamer i Messenger senere på året.

Allerede i februar kunne TechCrunch ud fra lækkede dokumenter fortælle, at Facebook har lovet store annoncører muligheden for at sende dig reklamebeskeder via Messenger, hvis du har skrevet til virksomheden tidligere.

Læs også: Facebook Messenger bliver integreret i et hav af andre apps – og du kan skrive direkte til virksomheder

En komplet uvidenskabelig rundspørge på redaktionen tyder på, at tvangsflytningen indtil videre kun rammer Android-mobiler.

Computerworld har spurgt Facebook, hvorfor brugerne skal tvinges over på Messenger, og om iPhone-brugere går fri.

Artiklen opdateres, når vi hører fra Facebook.

Mads Nielsen. Foto: DIKU.

Interview: Der er kommet ny institutleder på Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU), og han hedder Mads Nielsen.

Han er hentet i egne rækker, og han har gennem de seneste år været leder af Image-sektionen på DIKU, hvor han har forsket i forskellige aspekter af medicinsk billedanalyse til diagnosticering af sygdomme, fortrinsvis brystkræft.

Men nu skal han altså tegne profilen og udstikke de røde tråde, der skal forsyne kongeriget med verdens dygtigste it-folk.

En opgave, der ikke er helt uden udfordringer, fortæller han.

Læs om DIKU’s grundlægger Peter Naur: På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Sammenlægning utænkelig
Hans forgænger Martin Zachariasen sagde farvel til instituttet efter syv år, ikke mindst på grund af planer om at lukke instituttet som en selvstændig afdeling og sammenlægge det med andre dele af Københavns Universitet.

En handlingsplan, der blev afværget blandt andet efter massive protester fra DIKU.

Den historie kan du læse her: DIKU-chef stopper: Ikke flere fusionsplaner til mig

En gentagelse af den situation regner Mads Nielsen dog som ikke-eksisterende.

“Det er vi forbi. DIKU er et selvstændigt, levedygtigt og centralt institut. Vi samarbejder naturligvis med alle, men som en selvstændig partner.” siger han.

Plads til masser af studerende
Instituttets naturlige omdrejningspunkter er de studerende og den it-forskning, der driver den intellektuelle udvikling frem, og placerer DIKU blandet de førende i verden på sit felt.

Og der er faktisk pivåbne døre for nye studerende.

“Vi vil gerne gøre DIKU større og bedre. Vi vil gerne have dobbelt – eller tre gange så mange studerende, men der er ikke kvalificerede kandidater nok,” siger Mads Nielsen.

Hvad er løsningen på det problem, for der er jo masser af job til de færdigtuddannede kandidater?

“Ja, der er arbejde. En af løsninger på en række udfordringer, der skal gøre samfundet bedre, er it. Det er de store spørgsmål i verden, som vi gerne skulle hjælpe med at løse. Faktisk var vi lidt overraskede over, at en enkelt af de 90 studerende fra det sidste hold ikke havde fået et job med det samme. Men måske var han på ferie, da de skulle besvare spørgeskemaet,” siger han med et grin, og fortsætter:

“En løsning er, at it-undervisningen skal rykke længere ned i uddannelsesfødekæden. Til folkeskoler og gymnasier. På den måde kan vi få et større rekrutteringsgrundlag.”

Læs også: It-virksomhederne hungrer efter nyuddannede: “Vi leder efter 100 nye folk, der kan begynde på mandag”

Nye studieretninger
Der skal også bygges nye uddannelsestyper op i takt med efterspørgslen, siger Mads Nielsen.

“Vi har en vision om at arbejde tæt sammen med andre uddannelsesinstitutioner som eksempelvis DTU, men også om nye partnerskaber. Der er så mange og store opgaver, der skal løses, og det gøres bedst i fællesskab. Vi vil gerne gøre DIKU langt mere udadvendt for både erhvervsliv, myndigheder og andre universiteter. Et eksempel er samarbejde med Alexandra Instituttet, der arbejder med anvendt forskning, udvikling og innovation inden for it.”

Helt konkret er der planlagt nye studieretninger, der handler om analyse af data.

“Men vi er interesserede i at holde fast i de hårde, tekniske it-kompetencer blandt vores studerende, så det handler om de tekniske fagområder i forbindelse med det, der populært kaldes for big data.”

Tænker I også i retning af mere forretningsorienterede uddannelser?

“Vores DNA er teknologi, så det bliver i samarbejde med andre.”

Tunge økonomiske skyer i horisonten
En anden udfordring, som Mads Nielsen måtte tage stilling til fra begyndelsen af sit nye job, var et massivt krav om besparelser, der blev vedtaget i forbindelse med finansloven.

Det lille institut, der tilbyder bachelor- kandidat- og Ph.d.-uddannelser i datalogi, skulle således spare fem millioner kroner efter den fordeling af besparelser, der blev udarbejdet mellem de 12 institutter under paraplyen SCIENCE.

En situation, der blandt andet måtte håndteres gennem nedlæggelser af stillinger.

Læs mere om besparelserne her: Datalogiuddannelse ramt af store besparelser – flere stillinger nedlægges

Der er ikke fordi, der er krise på DIKU. Faktisk planlægger ledelsen, at udvide antallet af studerende i de kommende år.

“DIKU har en plan for vækst i studenterproduktionen ved en kombination af øget optag, bedre fremdrift, mindre frafald, og sidenhen også nye kombinationsuddannelser. Vores budget indeholder 20 procent fremgang i antallet af studenterårsværk over de næste fire år,” vurderer Mads Nielsen.

Besparelsen er således ikke et krisetegn, men en besparelse, der er pålagt fra regeringen.

Og der kan være flere besparelser på vej, fortæller han.

“Besparelser er den største sten i skoen for arbejdet som institutleder. Både i forhold til finanslovsbesparelserne, men også de sorte skyer i horisonten. Globaliseringsmidlerne har været brugt til at give universiteterne ekstra penge, men det bortfalder efter 2018. Universitetet ved ikke, hvor mange penge det drejer sig om. Vi skal spare 200 millioner kroner mere på KU, men om der skal lægges en halv milliard oven i det beløb, det ved vi altså ikke.”

Der er altså en sort regnvejrssky i horisonten.

Hvordan takler du den vejrudsigt?

Vi har en tilgang, der siger, at det klarer vi nok. Så opruster vi inden for de rammer, vi har, og gør vores bedste.”

Og hvor skal der i så fald spares?

“Der er to hovedområder. Forskning eller studerende. Men lad os nu se, hvad fremtiden bringer,” lyder det fra DIKU-chefen.

DIKU har eksisteret siden 1970 og er vokset fra dengang 10 ansatte og 550 studerende til i dag at beskæftige 100 ansatte og mere end 1.000 studerende.

Du kan finde instituttets samlede strategi frem til 2017 her (PDF)

Læs også:
På besøg hos verdensberømt it-dansker: Bare fordi det er elektronisk, er det ikke nødvendigvis lykken

Udvidelse af HTML-standarden: DIKU-idé kan afsløre om en webside er helt sikker

Den verdensberømte it-dansker Peter Naur er død