Mange strømforsyninger til mobiltelefoner og bærbare computere udsender for meget elektromagnetisk støj, selvom de sælges under CE-mærket i Europa. En stikprøvekontrol har netop vist, at 44 procent af opladerne ikke kan leve op til støj-kravene.

Resultatet kommer ikke bag på chefkonsulent Jakob Steensen fra det akkrediterede testhus Delta, der bl.a. rådgiver producenter om elektromagnetisk kompatibilitet.

»Det er ikke overraskende, at store procentdele af det udstyr, der markedsføres i EU, ikke er korrekt godkendt,« siger Jakob Steensen.

Han forklarer, at særligt de såkaldte switch-mode strømforsyninger, der omformer strømmen fra én kilde til en anden, er svære at designe, så de overholder EMC-kravene (electromagnetic compatibility) i Europa. Samtidig er det langt fra alle producenter, der lader sig underlægge ekstern kontrol, inden de sender et produkt på markedet i Europa.

»Vi har ikke noget formelt datagrundlag for det, men vi har en fornemmelse ud fra det, vi ser, og den fornemmelse siger, at der er en pæn del af de her strømforsyninger, der har det svært,« siger Jakob Steensen.

Konsekvenserne for støjende udstyr er i det enkelte tilfælde marginale, men problemet vokser i takt med, at danske hjem bliver fyldt op med bærbare computere, mobiltelefoner og tablets, der alle kommer med en oplader i salgsæsken.

»Hvis man bruger ikke-godkendt udstyr, der kan forstyrre andet udstyr, så er konsekvensen i første omgang ukorrekt funktionalitet. Det kan være irriterende, men mere problematisk kan det være, hvis du sætter din mobiltelefon til opladning ved siden af hjerte-lunge maskinen,« siger Jakob Steensen.

Ingen dansk kontrol endnu

Elektriske apparater i EU må ikke kunne forstyrre andre apparater med elektromagnetisk støj. Reglerne er nedfældet i det såkaldte EMC-direktiv, som producenter skal leve op til for at måtte sælge deres produkter i Europa og forsyne dem med CE-mærket.

Det er producenten selv, der skal foretage en kontrol af sine produkter, inden CE-mærket klistres på og sende ud på markedet. EU-landenes respektive myndigheder foretager løbende stikprøvekontroller af diverse produkter.

I Danmark er det Erhvervsstyrelsen, der har opgaven med markedskontrollen af produkter, der udsender elektromagnetisk støj. Danmark har ikke deltaget i EU-undersøgelsen, men Erhvervsstyrelsen er bekendt med resultaterne. Myndigheden har dog ikke i sinde at foretage en dansk markedsundersøgelse på baggrund af de nye resultater.

»Vi vil selvfølgelig følge arbejdet tæt og tage det her til os, og så vil det indgå i vores fremtidige overvejelser omkring, hvordan vi skal bruge vores ressourcer i forhold til markedskontrollen,« siger Pernille Springborg, teamleder for tilladelser og kontrol hos Erhvervsstyrelsen.

Ifølge Pernille Springborg er rapporten endnu for ny til, at styrelsen kan skride til handling, da det først skal afklares, hvordan resultaterne skal indgå i den danske markedskontrol.

»På baggrund er denne ene rapport kan vi ikke gå ud og lave en dansk markedsundersøgelse af strømforsyninger med det samme,« siger hun med henvisning til, at styrelsens stikprøvekontroller generelt sker ud fra en risikobaseret overvejelse.

EU-undersøgelsen var foretaget af 19 forskellige. Den konkluderede, at 76 procent af strømforsyninger til mobile enheder, der bliver solgt under CE-mærket i Europa, ikke kan leve op til kravene for ordningen, og at 44 procent af strømforsyningerne udsender for meget elektromagnetisk støj.

Undersøgelsen er foretaget af 136 strømforsyninger til mobile enheder, men det fremgår ikke, hvilke produkter, der er blevet undersøgt. Alle produkter i testen var CE-mærket, og 91 procent af dem var fremstillet i Kina.

Der har været højlydte protester over den overvågning, som NSA gennem Edward Snowdens læk er blevet afsløret i. Ikke mindst fra firmaer som Google og Facebook, som NSA har hentet data fra på flere måder, blandt andet ved at støvsuge lukkede fiberkabler til intern kommunikation mellem datacentre.

Men det er spil for galleriet, når de store amerikanske it-firmaer reagerer overraskede og forargede. De har skam i forvejen kendt til, at det skete, lyder det fra NSA. Det skriver The Guardian.

Ifølge Rajesh De, øverste jurist hos NSA, blev firmaerne orienteret både om indsamlingen gennem Prism-programmet, og om den mere omfattende ’upstream’-indsamling, hvor data blev høstet fra internettets motorveje, for eksempel fiberkabler mellem USA og Europa.

At firmaerne ved den første afsløring af Prism-programmet gik ud og sagde, at de aldrig havde hørt om det før, skyldtes ifølge NSA-advokaten, at Prism er det interne kodeord for dataindsamlingen.

Gennem Prism-programmet kan NSA kræve adgang til specifikke personers kommunikation hos firmaer som Apple, Yahoo, Google, Microsoft og Facebook. Disse forespørgsler bliver behandlet i den hemmelige FISA-domstol, som i praksis altid giver NSA lov.

Men siden de første afsløringer i juni 2013 om NSA’s overvågning, har det vist sig, at NSA har indsamlet data fra de store it-selskabers trafik i meget større grad end specifikke Prism-forespørgsler. En udbredt teori er derfor, at Prism-programmet bliver brugt som juridisk rygdækning, så NSA gennem for eksempel FBI kun udbeder sig data, som tjenesten i forvejen har, og som skal bruges for eksempel i en retssag.

Hvad NSA-advokatens udsagn dækker over er derfor ikke helt klart, for hans udsagn gik kun på data indsamlet under den såkaldte paragraf 702, som blandt andet giver NSA lov til de Prism-baserede data-udleveringer.

Men NSA’s praksis med at aflytte intern trafik mellem for eksempel Googles datacentre, direkte fra lukkede fibernetværk, falder ifølge lækkede dokumenter under et andet regelsæt, kendt som ’executive order 12333’.

At forstå udmeldinger fra NSA bliver heller ikke lettere af, at NSA har vist sig at bruge begreber helt anderledes end andre. For eksempel dækker ’indsamling’ (collection) i NSA’s øjne ikke over data, som havner i NSA’s enorme databaser, men kun data, som bliver hevet frem og set af en analytiker.

Det nye universitetssygehus i Stockholm-regionen, Nya Karolinska Solna, bliver næsten 330.000 kvadratmeter stort, havde anlægsstart i 2010, er nu nået halvvejs og skal stå færdigt i efteråret 2017.

Stockholms Läns lands­ting, der svarer til hovedstadens regionsråd, valgte at gennemføre kæmpeprojektet efter OPP-modellen, dvs. som offentligt-privat partnerskab, så entreprenørkonsortiet ikke bare opfører sygehuset, men også driver det i 30 år.

Målet var at få bedre styr på budget og tidsplan, fordi risikoen for øgede udgifter især påhviler projektselskabet Swedish Hospital Partners der ejes af entreprenøren Skanska og investeringsfonden Innisfree.

Karolinska Universitetssjukhuset udformer krav til medicinsk udrustning samt informations- og kommunikationsteknik, mens landstinget skaffer det tekniske udstyr og sygehusets øvrige indretning.

Projektets samlede budget er på 12,2 milliarder danske kroner, der dels forfalder, når hospitalet står færdigt, dels som et årligt bidrag. Det dækker anlæg, finansielle udgifter, risikooverføring, vedligeholdelse, drift og aktiviteter som rengøring og vask.

Bliver sygehuset ikke færdigt til tiden, eller svarer kvaliteten ikke til landstingets krav, kan bygherren regulere sin betaling til konsortiet.

I Danmark bliver psykiatriprojekterne i Vejle og ved Skejby opført som OPP-projekter. Det sker både for at afprøve modellen, og fordi bygherrerne mangler likvider.

Skrabede budgetter på oprindeligt ambitiøst anlagte supersygehuse har på få år vist sig ikke at holde. Resultatet har været gentagne spare­runder overalt.

I stedet skulle Folketinget og regionerne sammen have forholdt sig til også driften i et 40-50 års perspektiv uden at fastfryse for mange designvilkår, mener lektor Kjell Tryggestad, der på CBS forsker i projektstyring af bl.a. sygehusbyggerier.

»Netop fordi det er meget komplekse hospitalsprojekter, der skal tænkes sammen med den eksisterende sygehusdrift, havde det været bedre i samtale med regionerne at finde frem til den fælles ramme for, hvordan byggerierne skulle realiseres. De senere år er flere begyndt at tale om totaløkonomi, altså nødvendigheden af at samtænke anlægs- og driftsbudgetter,« siger han.

Det har man gjort på Stockholms nye universitetshospital Nya Karolinska Solna (NKS), hvor den offentlige bygherre har entreret med et privat entreprenør- og finansieringskonsortium om såvel anlæg som drift.

»Det skaber andre incitamenter for organisering af opgaven. Og det er interessant, hvordan konsortiet definerer sin opgave som entreprenør,« bemærker Kjell Tryggestad, der lige er kommet hjem fra et besøg på projektet:

DNU har gennemgået flere sparerunder under sin korte anlægsperiode. De kan ikke undgå at få konsekvenser for hospitalsdriften, lyder vurderingen.

Ved første sparerunde i 2011 blev der sparet 31,5 mio. kr. på p-kælder, 47,2 mio. kr. på veje, 159,6 mio. kr. på senge­afsnit, 8 mio. kr. på patienthotel og 55,1 mio. kr. på byggeteknik.

I en netop gennemført sparerunde blev der sparet 10 mio. kr. på rum til stråleterapi, 45 mio. kr. på forskningsarealet, 20 mio. kr. på byggeteknik, 5 mio. kr. gennem mere standardisering og 47 mio. kr. på at undlade en etage.

Blandt de merudgifter, DNU senest er løbet ind i, er:

25 mio. kr. i uforudsete udgifter pga. mangler i projektmaterialet, f.eks. omkring hvor mange huller der skal bores i betondækkene.

18 mio. kr. på underbudgetteret akutcenter i forhold til netop indkomne licitationspriser.

35 mio. kr. på merudgifter til byggepladsveje og skurby.

50 mio. kr. til fejvurderet løn- og pristalsregulering.

»De tænker i andre baner. Når de køber byggematerialer, går de efter bedre kvalitet, for selv om det koster mere, holder det også længere. Og de finder f.eks. designmæssige løsninger, som letter en bedre og på sigt billigere rengøring, som er vigtig på et hospital,« fortæller han.

Standardkrav til unikke hospitaler

»Herhjemme bliver der brugt energi og kræfter på at forhandle vilkår for samtlige hospitalsbyggerier, der alle har deres unikke forudsætninger, men som også skal indgå i et kompliceret samspil med hinanden. Intentionen jo er, at akuthospitalerne skal optage patienter fra store geografiske områder, mens andre er mere lokale,« forklarer Kjell Tryggestad.

»Men med sygehusenes unikke forudsætninger skal man være forsigtig med at lave for mange principielle designspecifikationer om, hvor meget areal og hvor mange rum man behøver, som skal gælde alle. Den fleksibilitet skulle på en mere proaktiv måde have været tænkt ind i samtalen med regionerne om rammer for kvalitetsbyggeri,« mener han.

Følg udfordringerne med de nye supersygehuse – abonnér på Ingeniørens nyhedsbrev

»Mit indtryk er, at regionerne er kommet lidt sent ind i den diskussion, så der mere har været tale om et dekret end en fælles forståelse af opgaven,« tilføjer Kjell Tryggestad.

»Og netop når man har ambition om at styre risici i byggerier, er standardløsninger ikke sagen, for det fører til styring og kontrol, hvor der ikke er plads til fleksibilitet, og som fører til en dårligere løsning.

I Danmark har regionerne som sygehusenes ejere været på hårdt arbejde. Den tidligere regering afsatte et budget på 42,7 milliarder kroner, som regionerne ivrigt forsøgte at pille ved, men forgæves.

I stedet bliver de nu igen og igen præsenteret for budgetter og tidsplaner, der ikke holder.

Entreprenørerne satser hellere på veje

Forklaringen om, at det store sygehusprojekt involverer så mange, at der er for få entreprenører tilbage til at konkurrere om projekterne, og at det presser priserne i vejret, tror Kjell Tryggestad ikke på:

»Jeg hører fra entreprenørerne, at de foretrækker at satse på veje, broer og andre alternativer, fordi syge­husprojekterne er så hårdt styret, at de er for svære at realisere,« siger Kjell Tryggestad og påpeger, at hvis kontrakterne er indgået på fast pris, og bygherren formentlig også er gået efter laveste pris, ligger årsagen til budgetoverskridelser formentlig her.

I dag har 70 procent af byggeriet af DNU, Det Nye Universitetshospital i Skejby, været i udbud. Undervejs har projektet været igennem flere sparerunder. Og projektdirektør Frank Skriver Mikkelsen bekræfter, at de voksende anlægsudgifter ikke hænger sammen med stigende entreprenørpriser.

I stedet skal forklaringerne findes i tocifrede fejlskøn på f.eks. behovet for skurpladsfaciliteter og på statslig løn- og pristalsregulering.

Pengene er fundet ved bl.a. at standardisere byggeriet og skære en etage væk. Standardiseringen sker på bekostning af fleksibiliteten i byggeriet, der ellers fra starten har været en grundforudsætning for hele det nationale sygehusprojekt.

Transportministeriet afsluttede forhandlingerne om køb af nye øresundstog for 1,2 milliarder kr., før Bombardier havde givet et endeligt tilbud med den bedst mulige pris. Sådan lyder det i dag fra Klas Wåhlberg, der er bestyrelsesformand for Bombardier Transportation Danmark A/S.

»Vi mener, at der er sket en misforståelse. Vi havde ikke nået at aflevere vores ‘bedste og sidste tilbud,’ før Transportministeriet sendte os et brev, hvor de takkede for godt samarbejde og samtidig sagde, at vores pris var for høj,« forklarer han til Ingeniøren.

»Vi har forstået signalet om, at vi var for dyre, og vi er parat til at levere en mere offensiv pris, der ligger tættere på det, som man fra ministeriets side havde forestillet sig.«

Afstanden mellem Transportministeriet og Bombardier har været meget stor, bekræfter Klas Wåhlberg. I Trafikstyrelsens rapport om Togfonden.dk vurderedes det, at øresundstogsæt ville koste 86 mio. kr. i 2013-priser. Dem havde ministeriet forestillet sig at købe 15 af. Men i efteråret lød Bombardiers pris omkring 130 mio. kr.

»Men vores seneste pris var meget lavere, og vi ville kunne komme ned på en to-cifret pris i vores endelige tilbud,« lover Klas Wåhlberg.

Årsagen til at Bombardier kan skære mere end 30 mio. kr. af prisen per togsæt er, at Skånetrafiken har købt fire øresundstogsæt. Hvis der samtidig skal produceres tog til DSB, bliver stykprisen lavere.

»Transportministeriet havde snakket om kun at bestille 10 tog. Sammen med de fire, som Skånetrafikken har bestilt, kommer vi op på 14. Det er en stor nok serie til, at det bliver interessant for os, og nok til at vi vil kunne presse vores underleverandører ned i pris.«

DSB og den danske transportminister er nemlig ikke de eneste, der er under tidspres, medgiver Klas Wåhlberg.

»Det er sidste udkald for denne togserie (på grund af nye sikkerhedskrav, der træder i kraft i maj 2017, red.).«

Bombardier har sendt de nye oplysninger til Transportministeriet, DSB og transportminister Magnus Heunicke (S).

»Vi vil være sikre på, at alle relevante personer får de opdaterede oplysninger, så vi kan få fjernet misforståelserne.«

Bombardier lover at kunne levere , at de kan levere togsættene senest i andet kvartal af 2016.

Interesseret i nye tog – abonnér på Ingenøriørens nyhedsbrev

Skal du rejse uden for EU og have et nyt pas til lejligheden, kan du ende med at få en lang næse og må blive hjemme.

It-systemet, som 82 af landets kommuner bruger til at udstede pas og kørekort, er nemlig kommet i store problemer i søndags, så hele ugen har det i nogle kommuner været umuligt at udstede nye pas og kørekort. Det skriver DR.dk.

Det er firmaet Scantech-IT, der står bag løsningen til kommunerne, og problemerne opstod, fordi CPR-registret søndag flyttede til en ny teknisk platform. Det har givet problemer, som altså ikke er løst endnu alle steder.

»Vi har haft store udfordringer med softwaren. Og der er selvfølgelig noget skidt, for det går ud over alle de danskere, der skal have nyt pas op til sommerferien,« siger Henrik Kromann, direktør i Scan-Tech IT, til DR Nyheder.

I Sønderborg kommune slås man således stadig med it-problemerne, mens Skanderborg, Nordfyn og Ringsted Kommune har fået hul igennem og igen kan udstede pas og kørekort.

Der er ved at være styr på situationen, melder Scan-Tech IT, men hver kommune kan have forskellige it-systemer, der skal arbejde sammen, så derfor er der forskel. Alle problemer vil først være løst, når Scan-Tech IT får rullet en ny udgave af softwaren ud, og det kan vare indtil påske, oplyser firmaet.

I mellemtiden kan borgere få forlænget et udløbet pas med op til tre måneder eller få et midlertidigt pas. Ingen af de løsninger kan dog bruges uden for EU’s grænser.

Scantechs it-løsning til at udstede pas kan kommunerne bruge gratis. I stedet tjener Scan-Tech penge på brugerbetaling, hvis borgerne ønsker at få taget et pasbillede på stedet.

Staten forberedte i flere år en anden løsning, Pas 2.0, som alle kommuner skulle bruge, men projektet blev forsinket og fordyret. Den forventede pris endte på et trecifret millionbeløb. I 2010 valgte Justitsministeriet at droppe planerne om Pas 2.0, efter Version2’s dækning af sagen, fordi kommunerne allerede havde adgang til et velfungerende system, der oven i købet var gratis at bruge.

Op til sommerferien i 2013 var der i øvrigt også problemer med at udstede pas. En anden leverandør involveret i løsningen, Enwire, slukkede nemlig flere gange for systemet, fordi firmaet mente, at Scan-Tech misbrugte Enwires software uden licens. Det fik it-chefen i Lyngby-Taarbæk Kommune til at efterlyse open source-løsninger, som kommunerne selv kontrollerer.