Det danske rigsfællesskab er blevet en hel del større.

Det sker, efter at Kommissionen for Kontinentalsoklens Grænser, CLCS, i New York har afsluttet behandlingen af et krav fra den danske regering og det færøske landsstyre om rettigheder til den ydre grænse for kontinentalsoklen. Det oplyser Udenrigsministeriet.

Området, som nu altså udvider kongeriget, udgør et areal på 87.792 kvadratkilometer eller godt det dobbelte af Danmark. Det ligger nordøst for Færøerne klemt inde mellem søgrænserne for Island og Norge ved den såkaldte Ægir Ridge tæt på Jan Mayen.

Rigsfællesskabet har sendt en såkaldt submission med krav om rettigheder til kontinentalsoklen uden for 200 sømil. En submission er en præsentation af dokumentation som krævet i henhold til FN’s Havretskonvention til en stats fastlæggelse af ydergrænsen for sin kontinentalsokkel uden for 200 sømil fra kysten.

Kommissionen har bekræftet det danske krav ved at udstede, hvad der kaldes en CLCS-rekommandation. Regeringen havde sammen med landsstyret foreslået den ydre grænse i submission, der blev indleveret til FN i april 2009.

CLCS anerkender med andre ord retten til et havbundsområde, som dækker 87.792 kvadratkilometer. Der er håb om olie- og gasforekomster i området, men de store fund udebliver indtil videre.

Sagen er dog ikke helt klappet af. Der er overlappende krav i området over for Norge og Island, der også har submissioner i CLCS over området. Behandlingen af Norges submission blev afsluttet i 2009, mens Islands forventes færdigbehandlet i indeværende år.

Vil du have flere nyheder om jagten på ny olie? Tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

De tre stater aftalte dog allerede i 2006 en deling, som skal anvendes ved den endelige grænsedragning, når alle tre submissioner er færdigbehandlet af CLCS.

Det vil altså være muligt inden for en overskuelig tid endeligt at fastlægge kontinentalsoklens grænser i området, oplyser ministeriet.

Páll Einarsson, professor i geofysik ved Islands Universitet, oplyser til islandske medier, at magmakammeret under Hekla nu indeholder mere materiale end ved det seneste udbrud i 2000, og at vulkanen er parat til et nyt udbrud.

Ved den lejlighed gik der kun 79 minutter fra de første rystelser til det egentlige udbrud. Der forventes ikke længere varsel ved det næste udbrud.

Hekla har været i udbrud 20 gange de seneste 1.000 år. Der var været alt mellem 10 år og mere end 100 år mellem udbruddene.

De islandske myndigheder planlægger nu at sætte advarsler op i området på islandsk og engelsk om et muligt kommende udbrud.

Et webcam af Hekla kan ses her.

Jagten på lithium-ion-batteriets afløser er intens, og med i kapløbet er en gammel kending. Det er lithium-luft-batteriet, som har været kendt i over 40 år. Japanske forskere har netop præsenteret en mulig model for et lithium-luft-batteri med dobbelt så stor energitæthed (300 Wh/kg) som et lithium-ion-batteri.

Tilbage i 1970’erne, da ideen med at udskifte en katode af fast stof med den rene luft første gang blev præsenteret, faldt konstruktionen på, at man endnu ikke havde materialeteknologi, som kunne modsvare de teoretiske forventninger. Siden blev teorien genoplivet, og omkring år 2000 begyndte forskerne igen at give batteriet opmærksomhed i kølvandet på øget interesse for elektriske biler.

På den igangværende ‘247th National Meeting & Exposition of the American Chemical Society (ACS) i Dallas har japanske forskere fra Mie University med professor Nobuyuki Imanishi i spidsen præsenteret en mulig løsning på et af lithium-luft-batteriets grundlæggende problemer.

For at kunne overføre ioner mellem lithium-elektroden og katoden skal der være en elektrolyt. Et design, hvori der indgår vand, har vist sig at være mest effektivt.

Men vand har det problem, at der dannes brint, hvis det kommer i kontakt med lithium. Hvis man forsøger at beskytte lithium med et ekstra lag materiale, så det ikke kommer i forbindelse med vand, så ryger effektiviteten i batteriet.

De japanske forskere har derfor valgt en sandwichløsning, hvor først en polymer-elektrolyt og derefter en faststofelektrolyt afskærmer lithium-elektroden fra vandet.

Interesseret i batterier og elbiler? Prøv Ingeniørens nyhedsbrev

I en pressemeddelelse fra ACS meddeles der ikke noget om, hvilke materialer der er tale om, men meget tyder på, at faststofelektrolytten er keramisk.

Det tror seniorforsker Poul Norby fra Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU også. På instituttet har forskerne i længere tid arbejdet med netop genopladelige lithium-luft-batterier i samarbejde med bl.a. Stanford i USA, Haldor Topsøe A/S, Lithium Balance og SDU. I dette projekt arbejdes der med lithium-luft-batterier uden vand.

»Det er klart, at flere elektrolytter komplicerer batteriet væsentligt. En keramisk membran skal både være kompatibel med vand på den ene side og med polymerelektrolytten på den anden side, samtidig med at den skal kunne lede lithiumioner og være mekanisk stabil,« siger han.

Selvom forskerne er nået et væsentligt skridt videre, så tror Poul Norby ikke, at vi vil se kommercielle lithium-luft-batterier før om 10-15 år:

»På DTU kan vi også opnå meget høje værdier for energitætheden, men alle forskere rundt om i verden har store problemer med at opnå en høj effekttæthed og effektivitet. Udviklingen kan selvfølgelig lige pludselig gå hurtigt, men på den anden side kan det også være, at vi aldrig får løst problemerne,« siger han.

De japanske forskere har indtil videre vist, at deres batteri kan op- og aflades 100 gange, hvilket er en del under, hvad man forventer af et batteri til en elbil. Men med dobbelt så stor energitæthed vil det betyde, at elbiler, der i dag kun kan køre 160 km på en opladning, vil få dobbelt så lang rækkevidde.

En af de største knaster i udbygningen af vedvarende energi i Europa er at flytte strøm mellem medlemslandene.

For at integrere den flukturerende energiproduktion skal strømmen sendes fra produktionsområderne til forbrugscentrene rundt om i Europa. Det kan eksempelvis vindstrøm fra Nordsøen eller Østersøen eller strøm fra solanlæg i Spanien, der flyttes til det centrale Europa.

For at kunne det har den europæiske organisation af systemoperatører, Entsoe-E, udarbejdet en 10-års-plan (ten-year network development plan, TYNDP), der skal sikre, at op mod 400 GW VE-strøm kan integreres i elnettet frem mod 2030.

Men ifølge en teknisk rapport fra Greenpeace kan det gøres langt bedre. Rapporten, der er udarbejdet af det tyske konsulenthus Energynautics med speciale i vedvarende energi, viser, at Europa kan mere end fordoble andelen af sol- og vindstrøm til 850 GW.

Samtidig kan landene spare knap halvdelen af de cirka 50.000 kilometer elledninger, som TYNDP lægger op til i sin 10-års-plan.

»Rapporten viser en anden og fra vores synspunkt langt bedre vej til at få mere vedvarende energi i elnettet i Europa,« siger Tarjei Haaland, energi- og klimapolitisk medarbejder i Greenpeace.

Ifølge rapporten vil Europa kunne spare enorme summer og samtidig reducere CO2-udslippet, hvis politikerne vælger den vej. TYNDP lægger op til investeringer på knap 780 milliarder kroner i udbygningen af el-infrastrukturen.

Greenpeace-rapporten opfordrer medlemslandene til at investere i et helt ny europæisk HDVC-net, samtidig med at de udvider HVAC-nettet. Planen vil gøre det muligt at integrere mere vedvarende energi i elnettet uden at bygge så mange transmisisonskabler, fremhæver Greenpeace.

Følg udbygningen af vedvarende energi i Ingeniørens nyhedsbrev

Det er naturligvis ikke tilfældigt, at rapporten lander lige nu. I dag og i morgen mødes ministre fra de 28 EU-medlemslande i Bruxelles, hvor de blandt andet skal diskutere de klimamål for 2030, som EU-Kommissionen har lagt op til.

De fleste forventer, at diskussionerne bliver udskudt til juni eller måske endda til december, men ifølge Greenpeace er det afgørende at skubbe på nu. Europa står ved et vadested, hvor politikerne enten skal vælge at fortsætte den nuværende kurs, der vil understøtte mere kul- og atomkraft, eller skabe bedre rammer for at øge andelen af vedvarende energi, mener Tarjei Haaland.

»Det er både praktisk muligt og billigt at integrere langt mere vedvarende energi i elnettet. Det er ekstremt vigtigt nu, da meget af diskussionen går på, om energipriserne stiger med mere VE,« siger Tarjei Haaland.

Han peger på, at den aktuelle krise på Krim, hvor Europas afhængighed af russiske olie og gas er blevet tydelig, underbygger behovet for, at Europa skal øge andelen af vedvarende energi.

Samtidig har investorerne behov for at få signaler om, i hvilken retning Europa går i forhold til energiproduktionen i de næste mange årtier.

Ifølge Greenpeace-rapporten underbygger TYNDP muligheden for, at lande som Polen, Tjekkiet og Frankrig kan fastholde og udbygge kul- og atomkraftværker, der fungerer som grundlast i elsystemet.

Det skyldes, at planen tager højde for den udbygning, som man formentlig vil kalde realistisk, men som Greenprace mener er en helt forkert vej at gå, fordi det vil føre til mere fossil energi og atomkraft frem for vedvarende energi.

»Det er et afgørende øjeblik for Europa. Investorerne har behov for at få signaler om, i hvilken retning Europa går i forhold til energiproduktionen i de næste mange årtier. Nu er vi kommet med et bud på, hvordan vi kan få mere VE, der kan øge forsyningssikkerheden, skabe job og gavne klimaet, uden at det koster penge. Faktisk sparer vi penge,« siger Tarjei Haaland.

Hvordan skal der skaffes ekstra kapacitet i overfyldte pendlertog, når Transportministeriet og DSB har droppet at købe 15 øresundstog? Det vil både pendlere og politikere gerne have svar på.

Derfor har Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen, kaldt transportminister Magnus Heunicke (S) i samråd.

»Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser beslutningen om ikke at anskaffe 15 nye øresundstog får for jernbanens samlede materielstrategi og dermed for den daglige togdrift,« skriver ordføreren i indkaldelsen.

Magnus Heunicke lovede tirsdag, at DSB snart ville skrive under på en kontrakt om at købe nye tog for 1,2 milliarder kr. Samme dag havde Transportministeriet imidlertid afvist et tilbud fra togproducenten Bombardier, som leverer de tog, der i dag kører på Øresundsbanen.

Ministeren har ikke villet sige, hvilke tog DSB i stedet har i kikkerten, hvor mange der er tale om, hvor de skal sættes ind, eller hvordan DSB vil skaffe flere pladser i myldretiden om morgenen og om eftermiddagen.

Det vil han imidlertid skulle svare på under samrådet.

»Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen vil sikre, at der er tilstrækkelig med siddekapacitet i togene på de vigtigste pendlerstrækninger i myldretiden i lyset af, at trafikken alene på Sjælland (uden S-banen) frem mod 2027 vil stige med knap 50 pct. jf. Trafikstyrelsens Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027, hvor der i denne prognose ikke er taget hensyn til yderligere materielbehov som følge af Togfonden DK’s investeringer,« skriver Kristian Pihl Lorentzen i sin indkaldelse.

Ud over Venstre har de konservative også indkaldt transportministeren til samråd om pendlernes problemer.

Gå ikke glip af nyhederne om Danmarks kommende tog – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Eftersøgningen efter MH370 er nu intensiveret i et område omkring 40. breddegrad. Det er blandt sejlere kendt som ‘De Brølende Fyrrere’, hvor vind og bølger gør arbejdet besværligt.

Fly og skibe fra USA, New Zealand og Australien er ankommet til stedet 2.500 kilometer sydvest for den australske by Perth, hvor satellitbilleder har vist en genstand på cirka 24 meter og en genstand på cirka fem meter befinde sig lige under overfladen.

Med sonar, radar og kikkerter leder militæret efter de flydende vragdele, som kan være tegn på MH370, og selvom myndighederne understreger, at det meget vel kan vise sig at være et vildspor, så kalder de det samtidig for det bedste spor i efterforskningen.

Det er ikke usædvanligt at se selv store vragrester flyde i havet op til flere dage efter et styrt. Det var også tilfældet med Air France-flyet af typen Airbus A330, der blev meldt savnet i 2009 over Atlanten. Her fandt man f.eks halefinnen flyde i vandet.

En vragrest på omkring 24 meter matcher nogenlunde en vinge, der er 27 meter lang. Omvendt kan de mulige vragrester også vise sig at være ting tabt fra skibe, f.eks en container, som ofte ryger over bord i hårdt vejr. Standardcontainere er dog kun 12,2 meter lange.

Om 18 dage slukker den sorte boks

Hvis efterforskerne kan bekræfte, at vragresterne er dele af MH370, så vil det kræve en ekstrem efterforskning på havdybder op til fem kilometer, hvis man skal finde den sorte boks og afgøre, hvad der præcis er sket. Til sammenligning tog det to dage at finde vragresterne fra Air France-flyet i 2009, men to år og 268 millioner kroner at få den sorte boks op med ubåde.

Baseret på vejrforholdene i området vil vragresterne fra MH370 være drevet mellem 300 og 400 kilometer væk fra nedslagsstedet i en østlig retning, og efterforskerne vil have travlt, da en sort boks kun har batterikapacitet til at sende signaler i 30 dage efter et styrt.

Se Ingeniørens fokus om Malaysia Airlines MH370

Skulle efterforskerne endelig finde den sorte boks, så vil den indeholde et hav af informationer, men nogle af de vigtigste oplysninger, samtalerne i cockpittet, risikerer at være ren stilhed, hvis piloterne er blevet bevidstløse, og flyet er fløjet videre på autopilot. Hver anden time bliver optagelserne nemlig overskrevet.

Hvis de nye vragrester skulle vise sig at stamme fra MH370, så er den fløjet 7.000 kilometer fra den sidste opgivne position nord for Malaysia og i den stik modsatte retning af sin planlagte kurs. Flyet har så fløjet mellem syv og otte timer.

Få de seneste nyheder om MH370 direkte i din indbakke med Ingeniørens nyhedsbrev

Bitcoins er ikke penge. Det er det klare budskab i en kort erklæring fra Nationalbanken.

I udtalelsen skriver banken, at bitcoins ikke har nogen reel værdi på samme måde som ædelmetallerne guld og sølv. I den sammenhæng sammenligner banken bitcoins’ værdi med den samme værdi, en person kan tillægge en glasperle.

»Bitcoin er en virtuel valuta uden noget værdimæssigt holdepunkt, hvorfor den kan stige og falde meget pludseligt. En nøgleegenskab ved penge er, at værdien er stabil, således at dens købekraft ikke ændrer sig nævneværdigt fra dag til dag,« udtaler Nationalbankens direktør, Hugo Frey Jensen, i erklæringen.

The Guardian undrer sig imidlertid over Nationalbankens sammenligning med glasperler, da den reelle værdi af guld og sølv netop ikke bliver holdt oppe af meget andet end ‘en kollektiv aftale’.

Uanset hvad har den danske nationalbank nu meldt sig ind i koret af andre lande som Malaysia og Kina, der heller ikke godkender bitcoin som en reel valuta.

Onsdag identificerede forskere fra Carnegie Museum of Natural History i Pittsburgh et fossil, som tilsyneladende stammer fra dinosauren Anzu Wyliei.

Og eftersom den har et lille næbbet hoved og en slags kam oven på hovedet, er den blevet døbt ’Kyllingen fra helvede’, skriver Reuters.

Forskerne har travlt med at fortælle om dinosaurens mærkelige udseende, og en af palæontologerne mener sågar, at folk kunne have været fristet til at grine ad den, hvis de stødte ind i den. Men de skulle nok ikke komme for godt i gang, for fossilerne afslører også, at kyllingen havde noget skarpe kløer på hænderne og lange ben til hurtigløb.

Fossilerne blev fundet tre steder i de to amerikanske stater North og South Dakota, og at der er tale om en fuglelignende sag, bliver ud over det tandløse næb understøttet af en formodning om, at kyllingen har været dækket af fjer. Dette er dog ikke endeligt bekræftet, da der ikke er fundet fossiler af fjer.

Faktisk er det op mod hundrede år siden, de første knogler blev fundet af, hvad der formodes at have været en fuglelignende dinosaur, men forskerne har ikke helt kunnet samle puslespillet, før der dukkede mere op, så skelettet nu er 80 procent komplet.

Størrelsesmæssigt ligger kyllingen i omegnen af at være 3,4 meter lang, halvanden meter høj ved hoften og vejede et sted mellem 200 og 300 kg. Ifølge forskerne kunne den godt minde lidt om den australske kasuar på grund af hanekammen på hovedet.

Den ældste kendte fugl er omkring 150 mio. år gammel, og en del er hidtil fundet i Asien. Faktisk kunne denne fuglelignende dinosaur godt minde om Oviraptoren fra Asien, mener palæontologerne og henviser til de fossiler, der er fundet af denne, som sidder og ruger på æg.

Teknologi og forskning i din indbakke – tilmeld dig Ingeniørens nyhedsbrev

Forskerne forestiller sig, at kyllingen fra helvede har hygget sig ved floder og sumpe i et varmt, fugtigt og lavtliggende miljø, som f.eks. findes i staten Louisiana. Og den har formentlig haft selskab af den kendte Tyrannosaurus rex.

Hvor Tyrannosaurus rex formodes at have været kødædende, mener forskerne imidlertid, at helvedeskyllingen har gnasket på alt fra blade, frugter og blomster til pattedyr, der lige kom forbi. De hule knogler peger i hvert fald på kødædende tendenser.

Derfor er det heller ikke sikkert, at Tyrannosaurus rex og kyllingen har levet fredeligt side om side – kyllingen kan sagtens være endt på Tyrannosaurus rex’ middagsbord, formoder forskerne.

Spiludvikleren Epic åbner for adgangen til den fulde version af sin populære spillemotor Unreal Engine, der netop har nået sin fjerde generation.

For et månedligt abonnementsbeløb på 19$ (omkring 100 danske kroner) og en 5 procents bid af spillets royaltysalg, får alle nu mulighed for at dykke ned i Unreal-motorens C++ baserede kildekode på GitHub.

Det betyder, at alle udviklere for første gang selv vil kunne tilpasse spilmotoren, som de har lyst og desuden udgive deres egne modifikationer, som andre udviklere kan bruge. Det skriver Ars Technica.

Unreal-motoren har været et populært valg for spiludviklere, der laver store og ressourcekrævende såkaldte AAA-udgivelser. I følge Epics medstifter Tom Sweeney har virksomheden hidtil kun givet få udvalgte spiludviklere adgang til kildekoden under krav om “streng fortrolighed”.

Men det ændrer sig altså nu med Unreal Engine 4.

»Dette er et dristigt nyt skridt for Epic, men vi mener, det er passende til spilindustriens nye form,« udtalte Tim Sweeney på spiludvikerkonferencen GDC, der finder sted i denne uge i San Francisco.

Selvom Telenor scorer forholdsvist højt målt på brugeroplevelsen i mobilnettet i en undersøgelse fra Teknologisk Institut, som teleoperatøren selv har bestilt og betalt, så kan det blive bedre.

Det er i hvert fald, hvad Marek Slacik, administrerende direktør i Telenor Danmark lægger op til i en pressemeddelelse. Virksomheden lancerer i den forbindelse app’en Telenor Netværk.

Den skal give Telenor-kunder mulighed for at rapportere deres dæknings-oplevelse direkte til Telenors netværksfolk.

»Selvom vi har Danmarks stærkeste netværk, er vi forpligtet til konstant at forbedre det. Den nye app gør det muligt for kunderne at rapportere deres netværksoplevelse, og fordi app’en automatisk registrerer tidspunktet og brugerens position, får vi værdifuld information, som vi kan bruge til fortsat at forbedre vores netværk,« siger Marek Slacik.

App’en kan hentes via Google Play og i Apples App-store.