‘Kære miljøminister, jeg har set, de hælder affald ned i fjorden her i byen, og det er synd for naturen. Hvad vil du gøre ved det?’, skrev niårige Tobias i sommeren 2012 efter en sejltur ud for Qaqortoq. Dengang lovede daværende miljøminister Anthon Frederiksen at gøre noget ved problemet med deponering af affald, men trods løfterne skete intet, og nu må Tobias sætte sin lid til den nye miljø- og naturminister, Kim Kielsen.

Nu skal det nemlig være slut med affald i gaderne i Grønlands byer og bygder, slut med lossepladser, der forurener Grønlands havmiljø, og slut med alt for mange kommunale forbrændingsanlæg, der ikke fungerer.

Det fastslår Kim Kielsen, der sammen med Kujalleq Kommunes borgmester, Jørgen Wæver Johansen, har underskrevet en politisk hensigtserklæring, som skal bane vejen for en mere forsvarlig affaldshåndtering i kommunerne.

Hensigten er at rydde op i Grønlands lossepladser, de såkaldte dumpe, og i stedet etablere forsvarlige forbrændingsløsninger. I dumpene deponerer Grønland omkring halvdelen af sit skrald, bl.a. batterier, kemikalier og elektronik. Det betyder, at vandet, der strømmer fra dumpene, indeholder 1.000 gange så meget af miljøgiften dioxin som vand fra danske lossepladser.

At miljøproblemerne endnu ikke er løst, hænger også sammen med det, som en af Danmarks førende miljøretseksperter, professor, dr.jur. Ellen Margrethe Basse, dengang karakteriserede som en svær opgave for den enkelte lille kommune:

»Kommunerne har jo generelt et problem med videnniveau og økonomi og har på det grundlag begrænsede muligheder for at håndtere deres opgaver,« sagde hun dengang til Ingeniøren.

Det er det, som landets nye regering forsøger at kompensere for. I første omgang bliver Kujalleq, den sydligste af Grønlands fire nydannede kommuner, forsøgskommune. På grundlag af erfaringerne fra Kujalleq skal affaldshåndteringen i hele landet moderniseres og gøres forsvarlig.

For selvom det er kommunernes ansvar at håndtere affaldet ordentligt, ved miljøministeren godt, at de ikke klarer den store opgave alene, siger han:

»Og jeg kan ikke acceptere, at der med fare for sundhed og helbred foretages åben afbrænding ganske tæt på befolkningen. Vi skal værne om vores unikke natur. Så både af hensyn til vores sundhed og natur haster det altså med at skabe mærkbare miljøforbedringer,« siger Kim Kielsen.

Siden Kim Kielsen i november overtog miljøministerposten efter Anthon Frederiksen, har han fokuseret på at sætte konkrete affaldsprojekter i gang i tæt dialog med Kanokuka, de grønlandske kommuners landsforening, fortæller han.

Samtidig har selvstyret besluttet at lade en miljøfond træde i kraft i 2015. I første omgang kommer midlerne fra de afgifter, der allerede er lagt på produkter til energifremstilling, men efterhånden bliver den også finansieret af miljøafgifter på ‘miljøbelastende produkter’.

De beskedne afgifter er dog langtfra nok til at rydde op i Grønlands affald, erkender miljøministeren:

»Miljøfondens midler alene er ikke nok. Kommunerne er fortsat hovedansvarlige for affaldshåndteringen og finansieringen heraf. Men det kræver hårdt arbejde, og der er stort behov for en ekstra indsats. Derfor skal vi i fællesskab bane vejen for mærkbart at forbedre miljøet,« siger Kim Kielsen.

Grønland overtog i 1989 kompetencen på affaldsområdet fra Danmark. Men selvom kommunerne har ansvaret for dumpene nu, er hele affaldssystemet med lossepladserne skabt af staten og overtaget af kommunerne.

Fremover bliver det obligatorisk at lave en VVM ved efterforskning af skifergas. Det står klart efter, at EU-Parlamentet onsdag godkendte et omdiskuteret ændringsforslag til et direktiv om obligatoriske VVM-undersøgelser ved større anlægsprojekter herunder skifergas.

Men beslutningen er behæftet med et meget stort men.

For i forhold til det oprindelige lovudkast, der blev godkendt med et snævert flertal i Parlamentet i oktober, er der kommet en meget væsentlig ændring med i det endelige direktiv. En ændring, der de facto kan vise sig som et smuthul for lande, der ikke vil risikere at bremse udbygningen af skifergas ved at kræve langstrakte og dyre VVM-undersøgelser.

Årsagen er, at de enkelte lande fremover kan undtage skifergasprojekter, hvis de kan redegøre for årsagen. Det er kommet med efter pres i Ministerrådet fra lande som Polen, Storbritannien, Rumænien og Ungarn.

Med andre ord, hvis briterne, der satser meget på skifergas, kan give en god forklaring, kan de undtage efterforskningsboringer fra kravet om en fuld VVM.

Netop det har været aktuelt i Danmark, hvor det franske olieselskab Total jagter skifergas i to licenser i henholdsvis Nordjylland og Nordsjælland.

Efter at have lavet en VVM-screening på efterforskningsboringen i Nordjylland, der var godkendt af de relevante myndigheder, krævede byrådet i Frederikshavns Kommune en fuld VVM.

Det var første gang, at der blev krævet VVM på en efterforskningsboring i Danmark, hvor der er foretaget godt 100 dybe boringer på land. Beslutningen kom af lokalpolitiske årsager og kostede Total et års forsinkelse og et stort tocifret millionbeløb i ekstra efterforskningsudgifter.

Samtidig gav det større tryghed for kritikerne af projektet.

Ifølge det ændrede direktiv vil eventuelle nye boringer i området ikke blive underlagt kravet om en fuld VVM, da de ses som et samlet projekt. Dermed vil direktivet ikke få konsekvenser for nordjyderne, der allerede har fået en VVM på efterforskningsboringen.

For andre skifergasglade lande – og eventuelt Nordsjælland, hvis Total-projektet dér nogensinde kommer så langt som til en efterforskningsboring – bliver spørgsmålet, hvordan det nye direktiv konkret vil blive fortolket.

Det vil tiden vise, hvis skifergasindustrien bliver udbygget i Europa. I hvert fald har EU-systemet med ændringerne til VVM-direktivet både strammet op og skabt et smuthul.

Den animerede GIF var forsvundet i næsten ti år efter 1990′ernes klassikere ‘Dancing Baby’ og ‘Under Construction’, men kom senere tilbage i form af små, stumme repeterende filmklip, der i første omgang fangede essensen af en morsom hjemmevideo og senere har udviklet sig til, at man kan se artikelkommentarer, der udelukkende består af en dialog med GIF’er.

Det har fået to studerende ved MIT til at søsætte et projekt, hvor de vil forsøge at afkode budskaberne i GIF’er, der gør det muligt at kommunikere via det særprægede visuelle medie. Det skriver Fast Company Design.

»En GIF siger måske ikke noget med ord, men alligevel ved du omgående, hvad betydningen er. Det er et utroligt vidtfavnende medie, som kan udtrykke alt fra kærestesorg til ‘det her er den bedste burrito, jeg har smagt i mit liv!’« siger ph.d.-studerende Travis Rich fra MIT til Fast Company Design.

Projektet er blevet til en webapplikation kaldet GifGif, hvor man bliver præsenteret for to animerede GIF’er og skal tage stilling til, hvilken af de to der bedst udtrykker en given følelse. For at få brugerne til at blive ved med at bidrage kan man optjene forskellige udmærkelser for sin indsats, sådan som det kendes fra spilplatforme som Xbox Live eller Steam.

For forskerne er det især interessant at se på, om der er visse følelser, der er sværere at identificere i et stumt filmklip, eller om der er kulturelle forskelle på, om man kan afkode en bestemt følelse fra en GIF.

Høje danske ingeniørlønninger er en trussel mod rådgivernes konkurrencedygtighed på de udenlandske markeder. Det skriver Børsen i dag.

Som konsekvens ansætter Danmarks tre største rådgivervirksomheder, Rambøll, Cowi og Niras, netop nu masser af ingeniører i lavtlønslande og lader dem udføre de grundlæggende beregninger til projekter over hele verden.

Opret dit cv på Jobfinder – og lad arbejdsgiverne komme til dig.

Ifølge Børsen er både Rambøll og Cowi travlt beskæftiget med at opbygge store organisationer i Indien, mens Niras gør brug af ingeniørerne i det polske datterselskab for at blive skarpere i den hårde konkurrence om de store projekter.

Arbejdsgiverne skulle hellere bruge kræfter på at ekspandere deres forretning end på at pive over, hvad de skal betale for vores ydelser.
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

I dag er knap hver tiende medarbejder hos Rambøll fra Indien. Målet er mere end 600 medarbejdere allerede i 2016, fortæller Jens Peter Saul, koncernchef i Rambøll, til Børsen:

»Der kommer hele tiden flere af de store internationale spillere ind på vores marked, og derfor må vi trække på et globalt miks af skandinavisk og global konkurrencedygtighed, så vi kan bruge ressourcerne der, hvor vi kan få de mest konkurrencedygtige leverancer,« siger han blandt andet til Børsen.

Her peger han også på, at Norge er det eneste land med højere ingeniørlønninger end Danmark:

Men den udmelding køber Ingeniørforeningen absolut ikke, fastslår Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA, over for Jobfinder.dk:

»Der er åbenbart en person, der skal lære at regne lidt, fordi det er noget bavl. Det er simpelthen løgn og latin, når vi gang på gang får skudt i skoene, at lønningerne er for høje. Misforståelsen skyldes, at Danmark har de højeste direkte lønomkostninger. Flytter du bare til Sverige, fordobles de indirekte omkostninger ved at have folk ansat. Regner man på lønninger alene, har man ikke fattet, hvordan ens egen omkostningsbasis ser ud – og det er meget bekymrende,« siger Morten Thiessen til Jobfinder.dk.

De indirekte omkostninger dækker ifølge Morten Thiessen blandt andet social forsikring og andet, som betales over skatten herhjemme.

AR-formanden peger også på, at lønforskellen mellem en ingeniør og en timelønnet er mindre i Danmark end i f.eks. England og Tyskland.

»På det globale arbejdsmarked kan danske ingeniører få de samme lønforhold til en bedre købekraft. De 2.000 danske ingeniører, der arbejder i udlandet, går ikke til sulteløn – langtfra,« siger Morten Thiessen

Løn passer til marked

Han ser i øvrigt meget positivt på rådgivernes ekspansion i udlandet – ikke mindst på grund af de nuværende flaskehalsproblemer f.eks. inden for offshore- og byggeanlæg og udsigten til endnu større kamp om ingeniørerne de kommende år.

»Det er en god idé at komme til udlandet, men arbejdsgiverne skulle hellere bruge kræfter på at ekspandere deres forretning end på at pive over, hvad de skal betale for vores ydelser,« fastslår Morten Thiessen over for Jobfinder.dk.

Han mener, at et kig på de flotte 2013-regnskaber i de tre store rådgiverkoncerner giver syn for sagn:

»Hvis vi var frygtelig dyre, havde der nok ikke været så gode overskud. Så vores løn passer fint til det marked, vi befinder os i.«

Jens Randers spørger:

For 75 år siden kom jeg ofte hos den lokale skovfoged og legede med hans søn. Vor store oplevelse var at løbe ca. 200-300 meter ned i skoven, hvor der var en meget vandrig kilde. I forbindelse med den var der opstillet en ‘hævert’ – et jernaggregat med, så vidt jeg husker, en kuppelformet beholder, der vel kunne rumme en 5-10 liter. Aggregatet havde også en vippearm og afgav en dunkende lyd. Jeg husker, at ‘maskinen’ pumpede vand op i en vandbeholder, som var beliggende i baghaven ved skovfogedboligen, som var beliggende en del højere end kilden. Boligens vandforsyning kom herfra til en hane i bryggerset – formentlig af trykket fra vandet i beholderen.

Jeg har aldrig forstået, hvad der drev hæverten, og hvordan den kunne løfte vandet op i den højere beliggende beholder uden hjælp af nogen motorkraft eller anden kraftkilde. Der er ikke nogen, der har kunnet forklare mig, hvad der drev hæverten. Kunne det være et overtryk dannet i den nævnte kuppelbeholder?

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Et forslag om at sætte en stopper for udledningen af klimaskadelige f-gasser (herunder HFC-gasser) har endelig sneglet sig hele vejen gennem EU-systemet, fra kommissionen, gennem udvalg og altså nu til den endelige vedtagelse i EU-Parlamentet.

EU indfører efter dansk forbillede en række krav, blandt andet forbud mod at servicere og vedligeholde eksisterende køleanlæg med meget kraftigt virkende HFC-gasser. Et andet forbud omfatter anvendelsen af HFC-gasser i visse former for udstyr, f.eks. husholdningskøleskabe og -frysere. Udledningen af f-gasser bliver også påklistret en kvotepris på 30 euro per ton CO2-ækvivalent.

I alt ventes de nye regler at begrænse anvendelsen af de kraftigste drivhusgasser med 79 procent frem til 2030.

»Det er en rigtig glædelig dag, hvor der er grund til at åbne champagnen,« lyder det fra Anne Rosbach, der er medlem af Europa-Parlamentet for Miljøpartiet Fokus og sidder i parlamentets miljøudvalg. Hun var med, da parlamentet vedtog de nye regler med klart flertal.

Særlig bemærkelsesværdigt er det, at der fra 2020 bliver indført forbud mod markedsføring af stationære køleanlæg med f-gasser, herunder køleanlæg til supermarkeder. Det er bemærkelsesværdigt, fordi det i 2012 lykkedes industrien at udskyde et varslet stop for gasserne i netop køleanlæg til stor frustration for miljøorganisationer. Danmark har allerede forbud mod HFC i alle anlæg med over ti kilo kølemiddel.

F-gasser bliver udledt i stadig stigende koncentrationer i Europa. Stigningen siden 1990 er på hele 60 procent, og det er rigtig skidt for klimaet, fordi de fluorholdige drivhusgasser (f-gasser) som f.eks. perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6) er op til 23.000 gange mere klimaskadelige end CO2 og kan blive i atmosfæren i tusinder af år.

Lunkne øl var rent skræmmebillede

Med de nye EU-krav bliver det slut med at anvende og markedsføre produkter med f-gasser, når der findes bæredygtige alternativer, og erfaringer fra Danmark viser, at dem er der rigeligt af.

Da Danmark indførte nationale krav i 2001 og 2002, lød kritikken, at Danmark ville ende som landet med lunkne øl og smeltet smør, fordi vi ville stå uden gasser til at drive køleanlæg. Men sådan gik det ikke. Carlsberg skiftede f.eks. sine køleanlæg ud med anlæg baseret på de mere klimavenlige HC-gasser og fandt ud af, at energiforbruget faldt med hele 28 procent i forhold til køleanlæg med f-gasser, typisk HFC. Lignende oplevelser havde andre virksomheder, og efter de nationale krav ekspanderede flere danske virksomheder, der udviklede køleanlæg uden f-gasser, blandt andre Vestfrost Solutions og Advancor.

De nye krav kommer også til at betyde forbud mod markedsføring af spraydåser med f-gasser fra 2020 samt markedsføring af skum med f-gasser fra 2015. Endelig kommer der skrappere regler for kontrol af lækager fra udstyr med f-gasser. Kravene følges også op af en strammere nedtrapningsplan.