De seneste tyve år har mobil-iværksætteren Frank Rasmussen opbygget og solgt lavpriskoncepter som Bibob og Telmore for mere end en halv milliard kroner. Det har gjort ham til en rig mand.

Men nu går Bibob-Frank den anden vej og satser – sammen med TDC – på nye services, der kan stoppe den nedadgående spiral i telebranchens kroniske priskrig.

Gennem selskabet Justfone vil Frank Radmussen udvikle en ny palet af funktionaliteter, der med hans egne ord vil gøre brugen af mobiltelefoner mere effektiv.

“Hele branchen fokuserer på at gøre tingene billigere og billigere og billigere. Vil man differentiere sig i dag er det et spørgsmål, om man kan spare en 10′er på en abonnementspakke her og der. Det er ikke det, vi vil. Vi vil tilføre funktionalitet, som gør at man som mobilkunde kan få et meget mere effektivt brug af sin telefon,” siger Frank Rasmussen til Computerworld.

Han nævner en mere intelligent udgave af mobilens telefonsvarer som et eksempel på en funktionalitet, der kan gøres smartere for brugerne.

Stor palette af nye funktioner på vej
“Det er ikke særlig convenient, at du skal lægge en besked på min telefonsvarer, og jeg skal ringe op og lægge en besked på hos dig. Vi hader det allesammen. Men hvad nu, hvis du ringer til mig, og jeg ikke er ledig, og du så får du en besked, når jeg er ledig igen. Det er kun en ud af en kæmpepalette af funktioner, som vi kommer til at lave,” fortæller Frank Rasmussen.

“Hvis vi kan spare en virksomhed en times spildtid på et abonnement, er det lige pludselig interessant”

“I runde tal koster en medarbejder i en virksomhed mellem 500 og 800 kroner i timen, hvis man regner det hele med – husleje, rengøring bogholderi og det hele. Hvis vi kan spare en virksomhed en times spildtid på et abonnement, er det lige pludselig interessant. Det har en værdi på 500 kroner. Og det er meget sjovere end at spare en tier på et abonnement,” siger han.

Han nævner også en feature, som gør det muligt at have flere telefonnumre på en telefon, så en håndværker slipper for at gå rundt med to eller tre forskellige telefoner hele sin arbejdsdag.

Sammen med en række investorer har han over det seneste år skudt omkring seks millioner kroner i selskabet. Og senest har han så fået TDC med på vognen som investor.

Justfone er ikke blevet solgt
Frank Rasmussen ønsker dog ikke at oplyse, hvor mange penge TDC har lagt på bordet for at være med i hans nye eventyr. Han understreger dog, at der ikke er tale om, at han har solgt Justfone til TDC, som det ellers er fremgået af dagspressen.

“Der er foretaget en kapitalforhøjelse, ved at TDC skyder penge ind, så de ejer halvdelen af Justfone, men vi er enige om, at vi ikke vil oplyse de økonomiske detaljer i handlen,” siger Frank Rasmussen.

Da Justfone tilbage i december fik tilført kapital, var afregningskursen på 500, svarende til et kapitalgrundlag på 18 millioner kroner.

Værdien af Justfone er næppe faldet siden da – snarere tværtimod. Et ædrueligt bud lyder derfor på, at TDC har lagt et sted mellem 18 og 36 million kroner på bordet.

“Nu er vi rigtig godt polstret til at udvikle og arbejde i retning af at skabe en succes, som ikke kun relaterer sig til det danske marked. Vi går efter en international succes. Det er måske det mest interessante. TDC har jo ikke bare investeret i et dansk mobilselskab. De har investeret i et selskab, der skal ud at prøve kræfter med verden,” siger Frank Rasmussen.

Læs også:

Frank Rasmussen gør det igen: Scorer kassen på at sælge teleselskab til TDC

Frank ‘Bibob’ Rasmussen stifter nyt teleselskab

Der findes et væld af forskellige browser-plugins, der lover, at de kan forbedre din Gmail-oplevelse. 

Det er dog langt fra dem alle, der rent faktisk holder ord.

Men herunder har jeg udvalgt tre af mine personlige favoritter. 

1. Rapportive
Rapportive er et browser-plugin, der giver dig en lang række vigtige ekstra-informationer om de folk, som du mailer med.

Når du modtager en ny mail, vil Rapportive dukke om som en kolonne ude i højre side af din Gmail. Her henter Rapportive billeder af afsenderen samt informationer om afsenderens titel, fulde navn, links til vedkommende profiler på sociale netværk og i nogle tilfælde også den pågældendes telefonnumre.

Ideen er tilsyneladende så god, at LinkedIn i 2012 valgte at 0pkøbe Rapportive for et beløb, der ifølge Techcrunch ligger på omkring 80 millioner kroner.

Det er netop også fra LinkedIn, at Rapportive henter en stor del af sine informationer om folk, men der bliver også hentet data ind fra sociale netværk som Twitter og Facebook.

Rapportive findes som plugin til Chrome, Safari og Firefox og virker kun med Gmail. Besøg Rapportives hjemmeside for at downloade det.  

2. Boomerang
Boomerang er efterhånden en klassiker, når det handler om Gmail-plugins, og vi har derfor også omtalt Boomerang flere gange tidligere.

Som navnet antyder, er Boomerangs kernefunktion, at den gør det muligt for dig at sende e-mails ud af din indbakke og lade dem komme tilbage til dig senere.

Modtager du eksempelvis en mail, som du ikke har tid til at svare på, fordi du er travlt optaget af et stykke arbejde, kan du “boomerange” mailen. Det vil sige, at den bliver fjernet fra din indbakke og bliver programmeret til at dukke op igen om fx tre timer. Til den tid vil den så tikke ind øverst i din indbakke, som var det en helt ny mail.

Herudover gør Boomerang det også muligt for dig at tidsindstille mails, som du afsender.

Vil du eksempelvis udsende en meddelelse, som først skal offentliggøres på et bestemt tidspunkt, kan du skrive mailen på forhånd og tidsindstille den til at blive afsendt på det ønskede tidspunkt.

Boomerang findes som plugin til Chrome, Firefox og Safari, og den kan downloades fra Boomerangs hjemmeside.

Fortsættes …

I 2020 forventes det, at næste generation af det mobile netværk med betegnelsen 5G ser dagens lys.

Kinesiske Huawei har allerede demonstreret teknologien og forventes at blive en nøglespiller sammen med netværkskonkurrenten Ericsson, når vi kommer til at få mobil-downloadhastigheder på op mod 10 gigabit per sekund, hvilket giver mulighed for at hente film i HD på ingen tid.

Men det er langtfra sikkert, at det er mennesker, der bliver de største forbrugere på det næste mobile internet. Det fortæller Huaweis markedschef for det mobile bredbåndsnet, Lu Xingang, til Computerworlds svenske søsterblad. 

“I dag er det mennesker, der kommunikerer med hinanden, som dominerer trafikken på nettet, men i det nye 5G-netværk bliver der flere maskiner end mennesker koblet på,” siger Lu Xingang til Computer Sweden.

Crowdsourcet 5G-netværk
I Lu Xingangs optik bliver 5G-nettet næppe kun udrullet af operatører, da det vil være alt for ressourcekrævende.

“Vi trænger til crowdsourcingmodel for at klare det (efterspørgslen, red.), og vi prøver allerede i visse lande sammen med operatører,” siger Lu Xinggang til Computer Sweden.

Huawei-chefen uddyber, at hjælpen til udrulningen formentlig skal komme fra virksomheder og offentlige myndigheder.

Han forklarer, at trafikken på 4G bliver fordoblet hvert år, og der i den sammenhæng findes to måder at klare presset på: Enten ved at sætte flere basestationer op eller ved at bruge et nyt spektrum, der i dag anvendes til andre ting.

Lu Xingang mener, at vi kommer til at tage begge metoder i brug, og den kinesiske markedschef ser i den sammenhæng en ny type infrastruktur i spåkuglen, hvor visse dele af trafikken vil forblive på lokale dele af nettet i et samspil mellem små, lokale basestationer og så de centrale basestationer, som vi kender i dag.

“Vi kalder de centrale basestationer for supersites, og netværksarkitekturen bliver en hybridvariant,” siger Lu Xingang til Computer Sweden, mens han forklarer, at de mindre og decentrale basestationer er dem, som virksomheder og myndigheder er med til at bygge.

“Det kan være i partnerskab med reklamebureauer, som har digitale skilte rundt om i byen, som skal opdateres. De har plads til små basestationer, og operatørerne har teknikken for at sende nye annoncer til dem,” fortsætter Huaweis markedschef.

Plads til 100 milliarder
Standarden for 5G forventes at ligge klar i 2017, og de første kunder på 5G-nettet kommer formentlig i 2020.

Både Huawei og Ericsson regner med, at der med tiden kommer op mod 100 milliarder tilkoblede enheder på netværket.

At vi kommer til at se nye samarbejdskonstellationer på 5G-nettet, fik vi måske forsmag på, da teknologikonferencen CeBIT åbnede i Hannover med den britiske premierminister David Cameron og den tyske forbundskansler Angela Merkel som gæster og talere.

De to toppolitikere proklamerede et fremtidigt 5G-samarbejde mellem det tyske Dresden Universitet og britiske King’s College samt Surrey Universitet for, at de to store europæiske nationer kan være helt fremme i bussen, når det kommer til 5G.

Det skriver The Daily Mail.

Lokomotiv i revolution
Aftalen mellem de to stormagter i Europa om det fælles 5G-netværk bliver indgået i skyggen af flerårige mistanker om, at kinesiske Huawei spionerer på vestlige netværk, mens den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA helt konkret er blevet grebet i at overvåge Angela Merkels telefon.

Ud over at stå sammen om et fælles 5G-netværk fortalte James Cameron på den tyske konference, at der skal investeres godt 650 millioner kroner på at videreudvikle ‘Internet of things’, hvor gadgets forbundet til internettet ifølge den britiske premierminister kan forandre vores liv for altid.

“Elektriske målere, der taler til netværket for at få de bedste aftaler. Sundhedsovervågning, der holder øje med din puls. Vandrør, der advarer, hvis trykket falder,” lyder det fra David Cameron om mulighederne med ‘tingenes internet’ ifølge The Daily Mail.

Den britiske premierminister mener, at vi står på tærsklen til en ny industriel revolution, og Tyskland og England skal være lokomotiverne i denne revolution.

KMD’s monopol på at behandle en stor del af kommunernes data skal brydes. Sådan lyder programerklæringen fra Henrik Brix, der er nybagt formand for foreningen af kommunale it-chefer, KIT@.

Den nyvalgte formand ser stort behov for at bygge bro mellem eksisterende kommunale it-systemer og sikre, at kommunerne får lige og åben tilgang til offentlige data, hvis man for alvor ønsker at fremme digitalisering i det offentlige.

48-årige Henrik Brix, der til daglig er it- og digitaliseringschef i Favrskov kommune, lægger op til at bruge det fælleskommunale indkøbsselskab Kombit, som brækjern til at fravriste KMD kontrollen med data og ikke mindst en stribe it-systemer, som KMD i dag har reelt monopol på at levere til kommunerne.

“Kommunerne vil tage styringen tilbage, så vi bliver herrer i eget hus. Ved hjælp af rammearkitektur, Kombit og fælleskommunale udbud skal KMD-monopolet brydes. Det skal bane vejen for flere og nye leverandører og skabe større konkurrence og ikke mindst bedre og mere sammenhængende it-systemer for borgere og de kommunale medarbejdere,” siger Henrik Brix.

Han sammenligner det privatiserede KMD med tegneseriefiguren Pinocchio, som efter at have fået kappet båndene til de kommunale ejere laver ulykker både for sig selv og for andre.

“Vi har i kommunerne erkendt, at KMD har haft for stor indflydelse og har styret dele af markedet for meget, mens kommunerne ikke har været skrappe nok til at tage styringen, dengang vi selv havde kontrollen med selskabet,” siger Henrik Brix.

Et særligt indsatsområde bliver ifølge Henrik Brix at understøtte og forstærke kommunale digitaliseringsfællesskaber. Både de store landsdækkende fællesskaber – typisk drevet af KOMBIT – og de mindre fællesskaber mellem et antal kommuner. Det skal bringe it-chefernes faglige viden og forretningsforståelse fra dagligdagen bedre i spil, mener han.

Han udpeger velfærdsopgaver som eksempelvis skoler og ældrepleje som områder, der vil opleve store ændringer i de kommende år som konsekvens af digitaliseringen.

“Det bliver kommunernes opgave at synliggøre de fordele, borgerne kan opnå ved at bruge teknologien. Derfor er det også vigtigt, at kommunerne i fællesskab bringer vores faglige it- viden i spil, så vi kan få udviklet og udbredt de bedste løsninger til flest muligt. Det er ikke tilstrækkeligt, hvis vi tror, at vi hver for sig kan udvikle løsninger eller hvis vi lader nogle kommuner i stikken,” siger Henrik Brix.

Henrik Brix lægger i øvrigt op til, at de kommunale it-chefer skal have en skarpere profil i debatten om digitalisering i det offentlige.

“Vi skal styrke vores position som en troværdig, meningsfuld sparringspartner og meningsdanner. Det skal vi udnytte maksimalt ved at sikre indflydelse til gavn for kommunal og offentlig digitalisering,” lyder det fra Henrik Brix, der som ny formand for KIT@ afløser Jørgen Kristensen Rasch.

Læs også:

Kombit-direktør: Nu vil vi gennemtrevle KMD’s priser

Offentlig it-chef om lønniveau: Jeg må hyre de næstbedste

Facebooks Mark Zuckerberg meddelte i sidste måned, at han har tænkt sig at købe WhatsApp for omkring 100 milliarder kroner.

Men selv om han dermed er klar til at lægge et gigantisk beløb for WhatsApp – og de omkring 450 millioner brugere - er handlen endnu ikke i hus.

To privacy-grupper vil nemlig ifølge BBC have de amerikanske myndigheder til at stoppe Facebooks overtagelse af WhatsApp.

Grupperne kræver svar på centrale spørgsmål fra Mark Zuckerberg, før WhatsApp-købet kan accepteres.

“WhatsApp byggede en brugerbase baseret på løftet om ikke at indsamle bruger-data til at opnå reklame-omsætning,” lyder det i indsigelsen fra to non-profit organisationer, Electronic Privacy Information Center og the Center for Digital Democracy.

“Brugerne har givet detaljerede, personlige informationer til virksomheden, inklusive private beskeder til venner. Facebook gør rutinemæssigt brug af bruger-information til marketingformål og har gjort det klart, at det har planer om at gøre brug af WhatsApp-data i bruger-forretningsmodellen,” lyder protesten videre.

Det siger Facebook og WhatsApp
Den opfattelse står dog noget i modsætning til meldinger fra både Mark Zuckerberg og WhatsApp-stifter Jan Koum. Begge holdt taler på Mobile World Congress i Barcelona for et par uger siden.

Et konkret spørgsmål fra salen til Zuckerberg gik på, om Facebook vil udnytte data fra WhatsApp, der ellers er kendt for ikke at gemme eller anvende data fra brugernes beskeder til reklamer?

“Svaret er, at det overhovedet ikke vil ændre sig. Visionen er, at tjenesten skal forblive præcis den samme. Det er den tjeneste, folk ønsker, så jeg synes, at det ville være ret fjollet af os at ændre det,” lød det meget direkte svar fra Zuckerberg.

Jan Koum fra WhatsApp lagde i sin tale også vægt på, at WhatsApp vil forblive WhatsApp, selv om Facebook nu opkøber virksomheden.

Han afviste også, at Facebook vil indføre reklamer eller begynde at suge data om WhatsApp-brugerne til markedsførings-øjemed.

“Vi kender ikke brugernes navn, eller hvor de bor. Det er der ingen planer om at lave om på. Vi vil holde fast i den minimalistiske tilgang,” forklarede Jan Koum om fremtidsplanerne for WhatsApp.

Læs også:

Mark Zuckerberg: Her er mit næste store projekt

WhatsApp-stifter: Sådan vil vi bruge de 100 milliarder fra Facebook

Iværksætterne bag den danske e-faktureringsvirksomhed Tradeshift startede som statsansatte.

Men i dag har de fået skabt en global virksomhed, der har været i hastig vækst gennem de seneste år.

Og for nylig blev der sat en tyk streg under de fortsatte vækstambitioner, da Tradeshift fik tilført 400 millioner kroner i en gigantisk kapitaltilførsel.

Millioner der først og fremmest skal bruges på at etablere en lang række nye job, fortæller Christian Lanng, medstifter og administrerende direktør i Tradeshift, til Computerworld.

“Vi er klar til at foretage massive investeringer, og vi vil primært investere i mennesker. Vi skal have nogle flere kloge hoveder ind i Tradeshift. 80 til 90 procent af vores investering vil gå til at hyre folk, der kan være med til at forbedre vores produkt,” siger han.

“Vi er klar til at foretage massive investeringer, og vi vil primært investere i mennesker”

Opruster globalt
Tradeshift har tre udviklingscentre. Et i San Francisco, et i Kina og så det københavnske, der er det største.

I forbindelse med kapitaltilførslen meddelte Tradeshift, at pengene primært skal bruges til at ekspandere i Asien. Men Christian Lanng fortæller, at Tradeshift også planlægger at fordoble antallet af medarbejdere i både USA og i København.

“I København vil det betyde, at vi skal hyre næsten 50 mand mere,” siger han.

Startede i staten
Tradeshift blev stiftet i 2010 i København af Christian Lanng, Mikkel Hippe Brun og Gert Sylvest, der alle har en fortid hos IT- og Telestyrelsen, hvor Lanng var kontorchef.

I styrelsen udviklede de sammen en offentlig dansk e-faktureringsløsning ved navn NemHandel og blev inspireret til at videreudvikle det til en selvstændig forretningsidé, der skulle være tilgængelig for alle typer af virksomheder.

Og siden da har Tradeshift udviklet sig hastigt.

“Derfor har vi udvikling i København”
I dag definerer Christian Lanng Tradeshift som en global virksomhed.

Men når virksomheden alligevel har valgt at placere sin største udviklingsafdeling på hjemmebane i København, skyldes det ifølge Lanng, at danske medarbejdere har en tilgang til deres arbejde, der på mange måder matcher den, som internationale softwarevirksomheder som Tradeshift efterspørger.

“I Danmark er der en tradition for, at man arbejder problemorienteret og stiller kritiske spørgsmål, så man kommer ind til essensen af problemstillingen. Samtidig har vi også et stærkt ‘samarbejdsgen’, hvor vi er stærke i gruppearbejde. Det er nogle helt naturlige skills, som vi har med fra barnsben og fra vores uddannelsessystem,” siger han.

Fortsættes …

Du husker nok sloganet:

Vi sagsøger dig langt ind i helvede!

Det stammer fra Anti-piratgruppens kampagne, der forsøgte at skræmme livet af pirater gennem en benhård trussel om økonomiske rockerbank.

En politik, der er blevet effektueret ved flere lejligheder.

Det kan du læse mere om her: Filmpirat får millionbøde klasket i nakken af Nordisk Film

Men nu har piben fået en anden lyd.

Den hårde linje over for piraterne har angivelig ikke virket efter hensigten, og derfor har filmbranchen ændret strategi i sit anti-piratfremstød.

Filmbranchen siger nu, at piraterne er de mest værdifulde kunder i butikken.

I et interview med Techradar indrømmer chefen for brancheorganisationen The Industry Trust for Intellectual Property Awareness, Liz Bales, at piraterne i et stort omfang er de samme personer, som støtter op om filmindustrien.

“Vi ved, at personer, der begår brud på ophavsretten, er den mest værdifulde publikumsgruppe. De går oftere i biografen end gennemsnittet, de køber flere Blu-ray-film end nogen andre, og de abonnerer mere på streaming-tjenester som eksempelvis Netflix,” siger hun til netsiden.

På baggrund af disse forskningsresultater har organisationen valgt at udforme en mere forsigtig strategi over for piraterne. I praksis betyder det, at “tyveri-faktoren” neddrosles til fordel for en mere positivt ladet kampagne, der skal appellere til piraternes kærlighed til film.

Film er værd at betale for
I stedet for at blive sagsøgt langt ind i helvede er budskabet nu, at pirater elsker film.

“Vi vil fortælle dem (der bryder ophavsretten, red.), at vi ved, de elsker film og sætter pris på at bruge penge på film. Men vi ønsker, at de gør det rigtige og ikke bryder ophavsretten,” siger Liz Bales.

Og essensen af den nye kampagne er da også: Film er værd at betale for. I praksis er det blandt andet blevet til en humoristisk kampagnefilm med Will Ferrel i forbindelse med Anchorman 2.

For at sprede budskabet har The Industry Trust for Intellectual Property Awareness også oprettet websiden Findanyfilm.com, der giver en oversigt over de lovlige måder at se film på.

Læs også:
Pirat efter bøde på 55 millioner: I har smadret mit liv

Danske myndigheder vil have fingrene i svensk pirat

Telegiganten TDC har har overtaget 50 procent af aktierne i det nye telesoftwareselskab Justfone, der har den erfarne teleiværksætter Frank Rasmussen ved roret. Prisen er “et stort tocifret millionbeløb”. Det skriver Børsen.

“Vi kommer med innovation i markedet, som ingen har set før. Ingen har forstået, at kunderne måske rent faktisk har nogle behov, de gerne vil betale for. Forbrugernes tid er meget mere værd end prisen på en datapakke,” siger adm. direktør Frank Rasmussen til avisen.

Serieiværksætteren står bl.a. bag lavprisselskaberne Telmore og Bibob, og med det nye selskab forsøger han ifølge avisen at sætte en stopper for den telepriskrig, som han selv har været med til at eskalere med sine lavprisselskaber.

Målsætningen med selskabet, der blev søsat i maj 2013, er at blive en international spiller på markedet, og med den nye investoraftale med TDC er man langt foran tidsplanen.

“Når vi skal gå internationalt med det her, er det jo umådeligt svært som et lille selskab fra Herlev. Der står vi meget stærkere, når vi kommer som en partner til TDC. De kan nemmere åbne døren for os,” forklarer Frank Rasmussen.

Blandt de godt 50 nye løsninger, som selskabet har på tegnebrættet, er en kø-funktion, som man kender det fra det offentlige og større virksomheders telefonsystemer.

Desuden skal det være muligt at begrænse børns forbrug på mobilen, så de ikke har mulighed for at ringe eller skrive en sms til andre end deres forældre i skoletiden eller sent om aftenen.

Den strategi er de begejstret for i TDC. Koncerndirektør Asger Hattel forklarer, hvorfor Frank Rasmussen er et spændende bekendtskab:

“Det er en god forretningsidé, og vi tror på, at det er dét, som kunderne efterspørger. Første skridt er at få sat projektet i gang og at skabe vækst. Vi vil meget gerne se, hvordan platformen udvikler sig de første et-to år. Dernæst vil vi i selskabets bestyrelse tage stilling til, om vi skal gøre andre ting,” forklarer Asger Hattel til Børsen.

Læs også:

Telebranchens vilde entreprenør – sådan scorer han kassen igen og igen