Din smartphone gør det allerede, og inden længe gør dine lamper, din vaskemaskine og din bil det også – kommunikerer med internettet. M2M, maskiner, der taler med maskiner, Internet of Things eller bare IoT – disse er nogle af de mest hypede ord lige nu.

Eksperter forudsiger mellem 26 og 50 milliarder forbundne enheder i 2020, og med en ny version af internetprotokollen IPv6 med op til 3,4 × 1038 mulige adresser er der åbnet for, at alt, hvad der kan sluttes til internettet, også vil blive det.

Det forudser blandt andre Gartner Group, som anslår, at prisen for den ekstra funktionalitet vil være mindre end en dollar i 2020. Det får trendforskere og teknologibegejstrede produktudviklere til at drømme om alt fra det intelligente hus spækket med sensorer, der ved alt om dig og indretter sig efter din kalender og dit humør, til labels i din næste bluse, som ikke bare fortæller dig, hvor den er produceret og af hvad, men også om der er blevet brugt giftige kemikalier og børnearbejde til fremstillingen.

Men allerede nu er du godt i gang med at blive omringet af apparater, som opsamler data om dig og din adfærd, ofte uden at du ved det eller har givet dit samtykke:

»Den pæne version er, at jeg har kontrol over mit hverdagsliv, når min hoveddør automatisk åbner, fordi en sensor genkender mig. Når jeg kommer ind i stuen, tænder mit musikanlæg med musik, der passer til mit humør, og i øvrigt kan jeg styre det hele med min stemme,« fortæller Janni Nielsen, der er professor ved CBS, forsker i IoT og netop har deltaget i den femte Internet of Things-konference i Bruxelles:

»Den mindre pæne version er: Hvad sker der med alle de data, der bliver logget om mig? Hvem får fat i dem, og bliver de brugt hensynsløst eller klogt? I 1970’erne kunne ingen forudsige, hvordan informationsteknologien ville vende op og ned på vores hverdag. Det samme kommer til at ske med IoT,« siger hun.

Og det er ikke småting, man allerede i dag kan samle ind af data. Flere steder i Norden er intelligente elmålere udbredt, og det giver elselskaberne detaljerede data om dit energiforbrug. Data, som kan kobles med internet- og tv-udbydernes data om, hvornår du bruger nettet og ser tv, og ikke mindst hvad du ser.

Alle de data kan bruges til at for­udsige dine behov og fodre dig med lige netop de løsninger eller reklamer, du – måske ubevidst – er interesseret i. Eller som John Barrett, der er leder af Systems Research ved Cork Institute of Tech­nology (CIT), siger i en TED-talk: ‘Hvad nu, hvis jeg har en hjertesensor, som forudsiger, at jeg er på vej til at få et hjerteanfald, og i samme øjeblik modtager et tilbud på noget ny vidundermedicin?’

Der sælges i dag cirka to milliarder elpærer i Europa om året. Inden længe vil de fleste af dem være af LED-typen, og jeg er helt sikker på, at en stor del af dem vil komme på nettet.

Peter Wilmar Christensen, GreenWave Reality

Betal, som du kører

I en netop offentliggjort rapport, forfattet af teleselskabet TeliaSonera og analyseinstituttet Arthur D. Little, peges der på autobranchen som et af de steder, hvor den økonomiske vækst inden for IoT vil være størst i de kommende år. Helt op til 47 procent om året vil omsætningen stige inden for biler, som på en eller anden måde er forbundet til internettet. Det gælder for eksempel biler, der kommunikerer med udlejningsfirmaer og serviceværksteder. I Norge drives væksten af det store salg af elbiler, og i Finland er det muligt at prissætte din bilforsikring ud fra din kørestil.

Andre områder med voldsom vækst er ifølge rapporten telemedicin og – naturligvis kunne man næste sige – gadgets, altså alle de enheder, vi som privatmennesker omgiver os med til daglig: smartphones, tablets og kameraer og på lidt længere sigt også hårde hvidevarer.

Eller som det udtrykkes af Peter Wilmar Christensen fra den danske virksomhed GreenWave Reality, der har udviklet en softwareplatform til at forbinde enheder med nettet og hinanden:

»Der sælges i dag cirka to milliarder elpærer i Europa om året. Inden længe vil de fleste af dem være af LED-typen, og jeg er helt sikker på, at en stor del af dem vil komme på nettet,« siger han.

I den fremstillende industri har netværkstanken i årevis været standard. Såkaldte bussystemer har styret fabrikkerne, og enorme mængder data er blevet opsamlet og analyseret. Alligevel vil IoT også her skabe en revolution, siger Frank Faurholt, der er salgsdirektør hos Siemens Danmark og formand for Dansk Automationsselskab, DAu.

Han tror, at det fremover vil være selve produktet, som kommunikerer med fabrikken og fortæller, hvad det skal blive til i sidste ende, hvor det skal sendes hen, og på hvilket sprog brugsansvisningen skal stå:

»Det lidt ondskabsfulde svar på, hvorfor vi skal indføre IoT i industrien, er, at vi mennesker er for dovne og ustabile. Vi glemmer og er blevet en begrænsende faktor for at kunne øge produktiviteten,« siger han.

GreenWave Reality satser hårdt, når det gælder Internet of Things (IoT). For som en af virksomhedens grundlæggere og nuværende CFO, Peter Wilmar Christensen, siger, så kan alt, som har en elektrisk puls i princippet kobles på internettet:

»Det kan være svært at sætte begrænsninger op for, hvad der kan kobles op. Derfor har vi udviklet en softwareplatform, der kan hjælpe mange forskellige aktører med at koble deres produkter på nettet,« fortæller han.

Faktisk begyndte GreenWave Reality selv som leverandør af fysiske enheder som trådløst forbundne lamper og kontakter til private hjem samt overvågning og måling af energiforbrug.

Men i takt med, at både hardware- og softwareudviklingen har taget fart, både når det gælder pris og hastighed, er softwareplatformen Home2Cloud blevet hovedproduktet:

»Det er især hele universet omkring sensorer, der driver væksten. For eksempel havde man tidligere én sensor til at registrere bevægelse og én til lys. Men nu kommer der sensorer, som både kan registrere lys, bevægelse, CO2, fugt, røg, og hvorvidt det er mennesker eller dyr, der er i et rum. Det giver enorme muligheder,« siger Peter Wilmar Christensen.

Men når mulighederne skal udnyttes af virksomhederne, skal processen tænkes godt igennem:

»Vi skal gøre tingene simple for forbrugerne. Det skal pakkes ind i en intuitiv løsning, som gør det pærelet at bruge. Men det, brugerne ikke ser, er vigtigt – såsom sikkerhed, dataintegritet og back office-funktioner,« siger Peter Wilmar Christensen.

Søren Schmidt spørger:
Hvad ville det mon koste at udstyre de støjplagede metro-naboer med støjdæmpende forsatsvinduer som alternativ til genhusning gennem flere år? Uden at have særlig viden om det ville jeg umiddelbart gætte på, at effektivt støjdæmpende forsatsvinduer er billigst og forbundet med flere fordele. F.eks. at beboerne ikke behøver at flytte, at de også har støjdæmpning efter metrobyggeriet samt evt. også energibesparelser.

Har du et bud, så skriv i kommentarfeltet herunder:

Behovet er der, økonomien ser fornuftig ud, og allerede for 40 år siden reserverede fremsynede politikere arealer til en Ring 5 rundt om hovedstadsområdet.

Alligevel står trafikordførerne fra alle Folketingets partier bortset fra Enhedslisten med en ualmindelig ulden sag, når de i næste måned i princippet skal beslutte, om knap 60 kilometer motorvej igennem tæt bebygget hovedstadsområde på et tidspunkt skal bygges.

Det ene alternativ er at indskrænke den til formålet udlagte kilometerbrede transportkorridor, der på sin vej fra Kokkedal i nord til Køge i syd løber igennem naturperler i Store Dyrehave, Mølleådalen og naturparken mellem Farum og Slangerup.

Det andet er helt at sløjfe korridoren og for al fremtid fraskrive sig muligheden for at udbygge vejkapaciteten rundt om hovedstaden.

Vejdirektoratet har i en analyse slået fast, at der med 30.000-50.000 biler pr. hverdagsdøgn er ‘tilstrækkeligt trafikalt grundlag for at etablere en fremtidig motorvej i en vestlig ringkorridor’.

Minister: Væsentlige miljøudfordringer

Men transportminister Magnus Heunicke (S) er ikke begejstret:

»Selvom en ny vestlig ringkorridor har god samfundsøkonomi, er dens miljømæssige udfordringer væsentlige. Og alene kan den ikke løse hovedstadens trafikproblemer,« siger han.

Og så påpeger ministeren, at transportkorridoren ikke kun er udlagt til vej og bane:

»Den gør det også muligt f.eks. at placere store ledningsanlæg, som ellers ville komme i konflikt med bymæssig bebyggelse,« siger Magnus Heunicke.

Heller ikke hos partiernes trafikordførere er der larmende tilslutning til ideen om at bygge en ny ringmotorvej. På den anden side vil de nødig lukke muligheden helt.

Reaktionen hos Venstre og Dansk Folkeparti er symptomatisk:

»En Ring 5 står absolut ikke øverst på Venstres prioriteringsliste. Af hensyn til grundejere og kommunernes helhedsplanlægning mener vi heller ikke, det er holdbart at bibeholde arealreservationerne. Så vi overvejer, om korridoren i stedet skal indskrænkes, så den ikke kommer i karambolage med de fredede naturområder,« siger Venstres trafikordfører, Christian Pihl Lorentzen

Hos Dansk Folkeparti fastslår Kim Christiansen:

»Arealerne skal frigives. Ring 5-anlæg giver alt for mange problemer i forhold til Nordsjællands natur.«

Hvis man også vil køre med persontog i en ringforbindelse, behøver man næppe være trafikprofessor for at indse, at en bane mellem Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Slangerup, Ølstykke og Roskilde har større passagerpotentiale end én mellem Vejenbrød, Børstingerød, Ganløse, Kildedal og Baldersbrønde.
Otto Anker Nielsen, professor, DTU Transport

Alternativer til korridoren

Professor i trafikmodellering og planlægning ved DTU Transport Otto Anker Nielsen mener, at det er synd, man har holdt så godt fast i placeringen af den gamle korridor:

»For der er mindre problematiske linjeføringsalternativer længere mod vest og nord. En vejforbindelse her vil både kunne aflaste de radiale motorveje og forbinde Helsingør, Hillerød, Frederikssund og Roskilde i en ydre ring,« påpeger han.

For at guide politikerne har Vejdirektoratet analyseret fordele og ulemper ved Ring 5-korridoren i en ‘strategisk analyse’. Bundlinjen er, at der i sagen om Ring 5 ingen indlysende løsning er. Både Ring 5, Ring 5½ og en sydlig deletape af Ring 5 har med en forrentning på omkring 10 procent glimrende samfundsøkonomi, men også store omkostninger på naturkontoen.

Heller ikke alternativerne: at ophæve transportkorridoren eller at bibeholde den uden at bygge er imidlertid gratis. Ophæves arealreservationen, afskærer politikerne sig fra at dække et stigende behov for at bevæge sig på tværs af hovedstaden. Og bibeholdes den, risikerer grundejerne i området at blive stavnsbundet til deres ejendomme.

Selvom det ikke er en beslutning om at lave anlægget, politikerne i første omgang står over for, så skal de i det mindste pege på, hvad der skal arbejdes videre med.

Så før de beslutter, om de vil bibeholde, indskrænke eller fjerne arealreservationerne, skal de først finde ud af, om der skal arbejdes videre med én af linjeføringerne og derpå, at de ikke vil tage stilling til Ring 5 endnu, men måske begrænse den 1 kilometer brede transportkorridor til eksempelvis 100 eller 200 meter.

Motorvejens konfrontation med den nordsjællandske natur og særligt de fredede områder er en af projektets større knaster. Årsagen er transportkorridorens høje alder, forklarer Otto Anker Nielsen:

»Ring 5 er jo en 40 år gammel korridor. Sat på spidsen er den fra en tid, hvor man foretrak korridorer gennem skove og naturområder, fordi det var billigere at anlægge veje der. Derfor er der stor lokal modstand både fra græsrodsorganisationer og blandt de kommuner, som korridoren løber igennem,« siger Otto Anker Nielsen.

Vejplaner kom før fredning

Med planlæggerøjne ser sagen imidlertid anderledes ud. Dels vil det i givet fald ikke være første gang, et vejanlæg bliver ført igennem et fredet område, dels blev korridoren til Ring 5 reserveret, længe før de naturperler, den gennemskærer, overhovedet blev fredet. Planlæggerne har altså meget tidligt sagt, at korridoren, uanset fredning, senere kan anvendes til at anlægge en motorvej og jernbane.

Og det var fremsynet af 1970’ernes planlæggere og politikere at udlægge areal til trafikanlæg, roser Otto Anker Nielsen:

»Det gør det jo langt billigere at bygge, end hvis man havde bygget i korridoren i mellemtiden. Der er også den fordel, at færre langs trafikanlægget generes af støj, når man har friholdt korridoren for bebyggelse,« fastslår Otto Anker Nielsen.

Når korridoren alligevel har så svært ved at vinde de politiske hjerter, skyldes det også, at den ikke levner plads til andet end en motorvej og til nød en godsbane.

»Ring 5-korridoren er designet til en motorvej. Kurveradierne er for små til også at anlægge en jernbane – med mindre den kun tænkes til langsomme godstog. Desuden krydser korridoren ikke de eksisterende jernbaner, hvor der er stationer. Så enten skal man bygge skiftestationer ‘midt i ingenting’ eller også fravige korridoren flere steder,« forklarer Otto Anker Nielsen.

»Hvis man også vil køre med persontog i en ringforbindelse, behøver man næppe være trafikprofessor for at indse, at en bane mellem Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Slangerup, Ølstykke og Roskilde har større passagerpotentiale end én mellem Vejenbrød, Børstingerød, Ganløse, Kildedal og Baldersbrønde,« påpeger Otto Anker Nielsen.

Forleden kaldte Forbrugerrådet Tænk det for en utålelig situation og et konkurrencemæssigt problem, at det lader til at være mere reglen end undtagelsen, at laptops kommer med Windows forudinstalleret, uden det kan fravælges.

Men der er i udgangspunktet ikke noget ulovligt i, at flere pc-leverandører vælger kun at sælge laptops med Windows forudinstalleret, lyder vurderingen fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

»Vi har ikke nogen indikationer på, at der skulle ligge en overtrædelse af konkurrenceloven bag det forhold, at man ikke kan vælge en computer uden Windows, så derfor er det ikke umiddelbart noget, jeg vil kigge på,« siger kontorchef i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Martin Nyvang.

Han peger på, at hvis Microsoft eksempelvis havde sagt til pc-leverandørerne, at de kun måtte sælge computere med Windows, og alternativt slet ikke sælge computere med Windows, så var situationen en anden.

»Det er oplagt misbrug af dominans. så smider man andre ud af markedet ved at bruge sin dominerende stilling,« siger Martin Nyvang, men påpeger at der ikke er noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet.

Når der er Windows forudinstalleret på mange computere, hvor forbrugerne i princippet betaler for licensen som en del af den samlede pris, så kan det være fordi, det er det, som flest efterspørger. Og dermed er det også den løsning, der bedst kan betale sig for pc-producenterne. Og det er der ikke noget forkert i, forklarer Martin Nyvang.

Det kan godt lade sig gøre at opstøve eksempelvis bærbare computere uden Windows, men hos flere af de store producenter, er det svært at komme uden om Microsofts styresystem.

Men hvis Forbruger- og Konkurrencestyrelsen med Konkurrenceloven i hånden skulle komme efter pc-producenterne, så skulle eksempelvis være tale om en koordineret aftale mellem producenterne om kun at tilbyde Windows.

»Der er ikke nogen tegn på, at det her er en koordineret adfærd. Det kan godt være, de gør det samme, men der er ikke nogen indikationer på, at det er noget, de sidder og koordinerer – at de mødes i mørke rum med store cigarer og aftaler det. Det er blot et spørgsmål om, at de alle sammen foretager det samme valg, og det er ikke ulovligt.«

Martin Nyvang påpeger, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen løbende følger udviklingen – også hvad markedet for operativsystemer angår. Men at styrelsen i sagens natur er nødt til at prioritere sine områder. Og her ligger forud-installerede Windows-styresystemer ikke højt på listen, da der ikke er indikationer af, at der foregår noget ulovligt.

Forleden kaldte Forbrugerrådet Tænk det for en utålelig situation og et konkurrencemæssigt problem, at det lader til at være mere reglen end undtagelsen, at laptops kommer med Windows forudinstalleret, uden det kan fravælges.

Men der er i udgangspunktet ikke noget ulovligt i, at flere pc-leverandører vælger kun at sælge laptops med Windows forudinstalleret, lyder vurderingen fra Forbruger- og Konkurrencestyrelsen.

»Vi har ikke nogen indikationer på, at der skulle ligge en overtrædelse af konkurrenceloven bag det forhold, at man ikke kan vælge en computer uden Windows, så derfor er det ikke umiddelbart noget, jeg vil kigge på,« siger kontorchef i Forbruger- og Konkurrencestyrelsen Martin Nyvang.

Han peger på, at hvis Microsoft eksempelvis havde sagt til pc-leverandørerne, at de kun måtte sælge computere med Windows, og alternativt slet ikke sælge computere med Windows, så var situationen en anden.

»Det er oplagt misbrug af dominans. så smider man andre ud af markedet ved at bruge sin dominerende stilling,« siger Martin Nyvang, men påpeger at der ikke er noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet.

Når der er Windows forudinstalleret på mange computere, hvor forbrugerne i princippet betaler for licensen som en del af den samlede pris, så kan det være fordi, det er det, som flest efterspørger. Og dermed er det også den løsning, der bedst kan betale sig for pc-producenterne. Og det er der ikke noget forkert i, forklarer Martin Nyvang.

Det kan godt lade sig gøre at opstøve eksempelvis bærbare computere uden Windows, men hos flere af de store producenter, er det svært at komme uden om Microsofts styresystem.

Men hvis Forbruger- og Konkurrencestyrelsen med Konkurrenceloven i hånden skulle komme efter pc-producenterne, så skulle eksempelvis være tale om en koordineret aftale mellem producenterne om kun at tilbyde Windows.

»Der er ikke nogen tegn på, at det her er en koordineret adfærd. Det kan godt være, de gør det samme, men der er ikke nogen indikationer på, at det er noget, de sidder og koordinerer – at de mødes i mørke rum med store cigarer og aftaler det. Det er blot et spørgsmål om, at de alle sammen foretager det samme valg, og det er ikke ulovligt.«

Martin Nyvang påpeger, at Forbruger- og Konkurrencestyrelsen løbende følger udviklingen – også hvad markedet for operativsystemer angår. Men at styrelsen i sagens natur er nødt til at prioritere sine områder. Og her ligger forud-installerede Windows-styresystemer ikke højt på listen, da der ikke er indikationer af, at der foregår noget ulovligt.

Det er snart skiftedag på Industrivej 10 i Pandrup i Nordjylland. Igen.

Det 25.500 kvm store byggeri, der blev indviet af byens borgmester tilbage i 1998, har i sin relativ korte historie måttet lægge sin grå facade til teleindustriens stormfulde op- og nedture op igennem nullerne.

Efter flere år uden produktion i de historiske haller står en ny ejer nu klar til at rykke ind. Det er Cobham Satcom, der i juni 2012 overtog det danske satellitfirma Thrane & Thrane og tog firmaets direktør, Walther Thygesen, med sig. Firmaet producerer udstyr og systemer til radio- og satellitkommunikation, og indtil nu har produktionen været spredt ud over Aalborg-området, men nu er tiden moden til at samle aktiviteterne.

Det betyder, at 200 arbejdspladser nu flytter fra den nordjyske hovedstad til den lille by Pandrup.

»Der er tale om en flytning af alle vores sites i Aalborg til Pandrup. Vi kommer også til at aftage produktion fra andre lande til Danmark, og derfor kommer vi nok til at udvide, men det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om 200 helt nye arbejdsplader,« siger Walther Thygesen, der i dag er vicedirektør i Cobham Satcom.

Han forklarer, at der i praksis vil blive tale om et øget volumen i forhold til de produkter, der allerede bliver produceret i Aalborg.

»Vi har i forvejen en meget omfattende produktion i Aalborg, men produktionen er fordelt på fire forskellige lokationer, der ganske vist ligger tæt på hinanden. Vi oplever en stigende efterspørgsel på vores produkter, og med den større produktion oveni har vi brug for et langt større og mere smidigt site,« siger han.

Stormfuld historie

Bygningen i Pandrup er et symbol på det nordjyske teleeventyr, der tog sin begyndelse, da Bosch Telecom opkøbte den danske mobiltelefonproducent Dancall A/S og opførte den nye fabrik, der i sin storhedstid rummede knap 2000 ansatte.

Allerede i år 2000 måtte Bosch indse, at konkurrencen med det dengang mægtige Nokia var for hård. Det amerikanske firma Flextronics overtog produktionen, mens udviklingsafdelingen gik til Siemens.

Den tyske elektronikkoncern placerede kort tid efter en gigantisk ordre på 33 millioner mobiltelefoner, der skulle leveres over de næste tre år. Så langt nåede Flextronics dog ikke, og med fem milllioner mobiltelefoner tilbage annullerede Siemens ordren hos den danske fabrik. Den resterende produktion blev flyttet til Ungarn.

Siden Flextronics måtte dreje nøglen om i Danmark, har fabrikken huset to forskellige fladskærmsproducenter, der dog begge måtte give hurtigt op. Herefter skiftede de gamle Bosch-haller navn til Aquilon Messecenter og har de seneste år lejet sine lokaler ud til forskellige lokale foreninger.

Cobham Satcom er ifølge en pressemeddelelse allerede gået i gang med at indrette de gamle haller til produktion endnu en gang og forventer at være på plads inden udgangen af året.

Bygningsingeniør Stefan Schmidt, Niras, er netop kåret som Årets Unge Rådgiver 2014. Den 32-årige forretningschef for Vand, Energi og Natur får blandt andet prisen for sin indsats som bygherrerådgiver på opførelsen af det nye Truelsbjerg Vandværk i Aarhus.

’Projektet har med sin tilgang til design, materialevalg, teknologi og projektform samt høje fokus på drikkevandssikkerhed flyttet branchen i Danmark’, som det blandt andet hedder i begrundelsen fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI).

Opret et cv på Jobfinder – den lige vej til en ny karriere.

Stefan Schmidt er naturligvis glad for hæderen, men det betyder allermest for ham, at hans kunde, Truelsbjerg Vandværk, var med til at indstille ham til prisen. Herudover ser han hæderen som et tegn på, at han har haft faglig og ledelsesmæssig rygvind:

»Jeg er stolt over prisen, fordi den er et tegn på, at det projekt, vi har kørt, er lykkedes rigtig, rigtig godt, og derudover er det også dejligt, at et element i pristildelingen handler om mit karriereforløb. Det er jeg da stolt af,« siger han.

Han forventer dog ikke, at hæderen kommer til at influere på hans karriere:

»Jeg har ikke målrettet jagtet min lederrolle. Det er mere noget, jeg er havnet i. Så på cv’et kommet prisen ikke til at betyde det helt store,« forudser Stefan Schmidt.

Derimod forventer han, at den vil være med til at åbne døre i branchen:

»Prisen giver mig noget omtale, som skaber mulighed for at få udvidet mit netværk. Til prisuddelingen hilste jeg på folk, der betyder noget i branchen – og som vinder kommer jeg med i et program, hvor jeg møder folk fra hele verden,« fortæller han.

Den kun 32-årige bygningsingeniør har haft en lynkarriere, som mange af hans fagfæller drømmer om. Selv har han aldrig drømt om en bestemt karriere eller fulgt et bestemt spor:

»Det er måske mærkeligt og lidt atypisk, men jeg må blankt erkende, at jeg ikke har nogen plan. For mig handler det om at have det sjovt med at gå på arbejde – og det betyder en
kombination af spændende projekter som Truelsbjerg Vandværk og de ledelsesudfordringer, jeg har,« siger han.

Ikke konfliktsky

Selvom han ikke er gået efter lederjobbet, stortrives han i det:

»Jeg har det enormt sjovt med problemer, der skal løses, og er ikke konfliktsky,« lyder forklaringen.

Det er også netop hans sans for ledelse, der gør årets prisvinder til noget særligt, fremhæver hans nærmeste chef, Søren Hageman Christensen, regionsdirektør i Niras:

»Stefan mestrer den ærlige og konstruktive dialog og forstår samtidig at holde fast. Han ved, at han skal præstere gennem andre, og den slags lykkes bedst, når medarbejdere bliver mødt med tillid, menneskelighed – og ambitioner.«

Hvordan fremtiden ser ud, tør Stefan Schmidt ikke svare på:

»Jeg er en ung mand med 40 år tilbage på arbejdsmarkedet, men nu er det gået stærkt de første år, så jeg har masser af tid,« siger han.

Med titlen som årets unge rådgiver i Danmark følger et syv måneder langt uddannelsesprogram i ledelse, som International Federation of Consulting Engineers (FIDIC) står for. Stefan Schmidt er desuden automatisk med i konkurrencen om at blive årets unge rådgiver i Europa, som finder sted i Warszawa den 23. maj 2014 i regi af European Federation of Engineering Consultancy Associations (EFCA).

Kvaliteten af politiets brandefterforskning har i flere sager været for ringe. Sådan har kritikken i flere år lydt fra brandekspert Lars Schiøtt Sørensen fra Aalborg Universitet. Efter en dokumentarudsendelse på Danmarks Radio, der blev vist onsdag aften, har budskabet fået så meget opmærksomhed, at tre personer, der er blevet dømt for brandstiftelse, har bedt Lars Schiøtt Sørensen om at se på politiets beviser i deres sager.

»Jeg har fået henvendelser fra tre personer, og i hvert fald to af sagerne virker, som om der er noget at komme efter,« fortæller han til Ingeniøren.

Siden 2005 har han vidnet til fordel for forsvaret i fem sager. I fire af dem er de anklagede efterfølgende blevet frikendt. På nuværende tidspunkt er to andre sager på vej i retten, og nu er der dukket yderligere tre sager op, hvor Lars Schiøtt Sørensen ser tegn på, at politiets bevisførelse heller ikke holder.

Lars Schiøtt Sørensen betegner politiets bevismateriale i de sager, som han kender til, som tyndt, og han er vred over, at folk kan blive både anklaget og dømt på så dårligt et grundlag.

»Den ene af de sager, som jeg har fået henvendelse om nu, foregik i Grønland. Der blev et ægtepar dømt for brandstiftelse. De fik deres formue inddraget, så de blev ruineret og røg i fængsel. Efter hvad jeg har hørt om den sag på nuværende tidspunkt, er der tilsyneladende noget at komme efter.«

Efter DR-dokumentaren har flere retsordførere ifølge DR afkrævet justitsministeren en redegørelse for, om der kan være flere, som er blevet uskyldigt dømt.