Det går langsomt, men det går den rigtige vej med ingeniørarbejdsløsheden. Det fremgår af de seneste tal fra Akademikerne (det tidligere AC), som også omfatter ledighedstallene for ingeniører.

Andelen af ingeniører uden arbejde var i januar 2014 på 2,5 procent, mens det lå på 2,8 procent for et år siden. Det svarer til, at der dengang var 1.604 arbejdsløse ingeniører, mens der i dag er 1.481.

Læg dit cv på Jobfinder og bliv synlig for din næste arbejdsgiver.

Udviklingen er helt som ventet, mener Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR):

»Det er en krybende udvikling, som kryber den rigtige vej. Men den rykker ikke hurtigt nok,« mener han.

AR-formanden hæfter sig dog ved, at faldet trods alt er sket i en periode med flere dimittender:

»Arbejdsmarkedet har evnet at opsuge flere ledige, da der i perioden har været et lidt større output fra uddannelsesinstitutionerne,« forklarer han.

En nedadgående ledighedskurve kan imidlertid hurtigt føre til en mangelsituation, som allerede har vist sig i form af problemer med at skaffe bygge-anlægs-, offshore- og stærkstrømsingeniører, påpeger Morten Thiessen.

»Det er helt forventeligt, for selv om mange har dømt dansk industri ude, er det faktisk dér, der er vækst og dér, de skal bruge folk. Den politiske fortælling om, at vi ikke kan have industri i Danmark er løgn og latin,« siger Morten Thiessen, som forudser, at det vil koste samfundet og virksomhederne dyrt:

»Når virksomhederne ikke kan få de ingeniører, de har brug for, går vi glip af vækstmuligheder – og så må vi skrue ned for ambitionerne,« siger han.

Skønt mange virksomheder med held rekrutterer folk i udlandet, mener han ikke, at det er en universalløsning:

»Den kan ikke bruges i uhæmmede mængder, for på et tidspunkt er der så mange udlændinge i en organisation, at det er svært at få virksomheder til at hænge sammen. Har du mere end 25 procent udlændinge, kræver det en stor indsats at integrere dem i virksomhedskulturen, så de kan arbejde som deres danske kolleger – og dermed udgør det en vækstbegrænser,« mener han.

De ledige danske ingeniører skal derfor sættes i spil på arbejdsmarkedet – og det kræver en målrettet efteruddannelsesindsats.

»At vi har ledige ingeniører et sted, betyder ikke, at vi kan omplante dem uden videre,« understreger Morten Thiessen.

Han er skuffet over, at det såkaldte Carsten Koch-udvalg, der er nedsat af regeringen til at komme med bud på en ny dansk arbejdsmarkedspolitik, har ignoreret de højtuddannedes efteruddannelsesbehov, mens det lægger op til ordninger for ufaglærte:

»Vi havde håbet, at Carsten Koch havde adresseret problemet for de højtuddannde i stedet for at se på de ufaglærte. Det virker at efteruddanne ingeniører, fordi virksomhederne har behov for dem, og fordi ingeniørerne er grundlaget for, at der overhovedet kan etableres arbejdspladser for de ufaglærte,« fremhæver Morten Thiessen.

Af ledighedstallene fra AC fremgår det, at den generelle akademikerledighed er faldet en smule mere end ingeniørledigheden. Til gengæld ligger den også en hel del højere.

Således var ledighed blandt alle akademikergrupper på 4,4 procent i januar i år mod 5,4 procent på samme tid sidste år. Magistrene er hårdest ramt med en arbejdsløshed på 5,2 procent. Herefter kommer Djøf’erne med 4,4 procent, mens 2,5 procent af ingeniørerne som nævnt er uden job.

Det kommer måske som en overraskelse for nogle, men ingeniørfagene har altid været styret af værdier. Det stereotypiske billede af ingeniøren som den menneskelige regnemaskine, den kølige, videnskabelige faktafinder kan ikke stå alene.

For det første er ingeniører beskæftiget med at konstruere ting, der virker, maskiner der skal fungere efter en intenderet plan. Der er altså et ikke-faktuelt, intentionelt, ja ligefrem kreativt aspekt ved ingeniørfaget i dets kerne.

For det andet indgår ingeniører som andre professionelle faggrupper i samfundsmæssige kontekster, som er gennemsyrede af værdier. Dette er ikke noget nyt, værdier har alle dage båret professionen fremad: fremskridt, udvikling, sikkerhed, kvalitet og nu også bæredygtighed.

Når man ikke kan lave en stor offentlig bygning i dag uden at gøre den tilgængelig for handicappede er det et udtryk for værdier – lige muligheder for alle i meget konkret forstand. Det ville ligefrem være uetisk at konstruere bygningen, så mennesker i kørestol i praksis var forment adgang.

Men ikke bare brugen af den færdige bygning har etiske aspekter. Idéfasen, opførelsen, vedligeholdelsen og i sidste ende nedrivningen kan give etiske dilemmaer. Og denne ‘vugge til grav’- etik gælder naturligvis for alle teknologier, ikke blot på bygningsområdet.

Siden 1980’erne har etik for ingeniører da også været et levende felt internationalt, med egne workshops og tidskrifter osv. Den store non-profit organisation for fremme af teknologi, IEEE, afholder for første gang i maj 2014 et internationalt symposium om etik i ingeniørfagene, videnskab og teknologi.

Man kan godt tale om etik for ingeniører som en selvstændig akademisk disciplin med egne problemstillinger og metoder. Et spændende eksempel på dette er det nyopståede felt robotetik, hvor ingeniører simpelt hen forsøger at programmere bestemte etiske handlemønstre og tankemønstre ind i artificielle agenter.

Og etik bliver næppe mindre relevant i fremtiden. Nogle områder har åbenlyse etiske problemstillinger, som f.eks. biotek, hvor man kan pege på genteknologi som frugtbar kilde til etisk debat. Men alle steder hvor teknologi giver risici (og hvornår gør den ikke det?), bør man indtænke de etiske aspekter ved denne.

Den svenske filosof Sven Ove Hansson har i en bog fra 2013 med titlen ‘The Ethics of Risk’ netop behandlet forholdet mellem risiko og etik. Her argumenterer han for, at risiko giver udfordringer til den traditionelle etik. Vi er så at sige nødt til at tænke os frem i tiden for at vurdere, om vi tager de mest forsvarlige og gavnlige beslutninger lige nu.

Man kan indvende, at dette vanskeliggøres af, at vi lever i et risiko-risiko samfund, hvor man konstant tvinges til at afveje en type risiko mod en anden: Vi kan tage medicin, men det har bivirkninger. Vi kan dræbe bakterier i vores vand med klor, men klor er muligvis carcinogent. Og vi har historisk mange eksempler, hvor det har vist sig, at uønskede bivirkninger overskygger de positive virkninger: Asbest og PCB i bygninger, bly i maling osv. Der er etiske dilemmaer omkring disse teknologier, især fordi det ofte har vist sig, at tidlige advarsler er blevet overhørt. Er der brug for mere højtrøstede whistleblowers?

Men ned på jorden igen, for ingeniører har jo trods alt traditionelt set sig selv som meget naturvidenskabelige, det er en del af deres identitet at finde og forholde sig til fakta. Ingeniører kan bedst lide, når der kan findes et resultat man kan sætte to streger under, hører jeg fra nogle af mine studerende på DTU.

I Danmark skyldes dette til dels det historiske faktum, at DTU eller Den Polytekniske Læreanstalt, som det hed dengang i 1800-tallet, på et tidspunkt var det eneste sted, hvor man kunne studere naturvidenskab (dengang var læreanstalten en del af Københavns Universitet). Denne ærværdige tradition giver en solid ballast, men har måske også begrænset visse felter.

Det er i hvert fald et faktum, at etik ikke kan studeres som selvstændigt fag på ingeniøruddannelserne. Her indgår etikken som elementer af andre fag. Ikke fordi ingeniørstuderende ikke er klar over at det har etiske konsekvenser at skabe fremtidens teknologi.

En undersøgelse jeg for nylig lavede blandt 240 ingeniørstuderende på DTU viste, at 84 procent mener, at etiske problemstillinger kan være vigtige for ingeniører. Det undrer mig egentlig ikke at ingeniørstuderende har denne bevidsthed. De bliver trods alt uddannet til på innovativ vis at være opmærksomme på nye tendenser og udnytte dem optimalt.

Jeg har tidligere i dette tidligere blog-indlæg åbnet diskussionen om hvordan man med versionskontrolsystemet Git kan håndtere bånd mellem afhængige software-projekter. Jeg har sidenhen arbejdet bla. med “git submodule” og jeg er vist kommet et godt stykke rundt om det. Derfor vil jeg i dette blogindlæg præsentere, hvordan det virker og hvad der ikke virker.

Grundideen er at jeg har et Git-projekt “Top.git”, som afhænger af et eller flere under-projekter “Sub1.git”, “Sub2.git” osv. Underprojekterne vil oftest være software-stumper, som er genbrugte fra andre projekter eller opsætningsfiler, som andre skal kunne tage ud uafhængigt af “hovedprojekt”.

Vi kan antage at hver af Git-projekterne “Top.git”, “Sub1.git”, “Sub2.git”… osv er lagt direkte i filsystemet eller på en Git-server. Nedenfor antager jeg ved kloning at projekterne ligger i /storage/git/, og for sjov kan vi placere “Sub1” som katalog lige neden under “Top1”. Det kan placeres hvor det skal være indenfor Top1-katalog-strukturen.

Den første opsætning

Jeg har tilføjet kommentarer efter Git-kommandoerne

Efterfølgende kloning

Den næste person som gerne vil klone “Top” kan (næsten) automatisk få “Sub1” underprojektet med

Jeg forstod i starten ikke, hvorfor man design-mæssigt har indført opdelingen mellem “git submodule init” og “git submodule update”.
Forklaringen er den snedige, at hvis man har Linux-folk og Windows-folk, der arbejder sammen i samme Windows-katalogs-struktur, så kan Linux-brugeren rette stier i Top/.git/submodule efter “git submodule init” så stierne passer med Linux. Se mere i her.

Opdatering af versionen af Sub1 i Top

Mens man har arbejdet på Top kan det være at der er kommet ny version af Sub1, som skal integreres. Jeg antager at Sub1 versionen er lavet i “master”-grenen. En nem metode er som følger

Når man bruger “git submodule” vil undermodulerne oftest ende som en “detached head”, dvs. at de ikke er på en gren (branch). Man kan se dette med “git branch”. Derfor har jeg vænnet mig til at lave “git checkout” til den gren, jeg skal bruge.

Droppe en Test-opdatering af versionen af Sub1 i Top

Nogle gange finder man en “dårlig” version af nyeste “Sub1″, som man har testet, og dernæst skal man gerne vende tilbage til den

Hvis den nye version af “Sub1″ er skidt, så kan vi droppe den igen fra “Top”-kataloget:

Har man auto-genereret kode i Sub1 f.eks. object-filer fra make eller lign. så skal de lige smides væk.

Problemer med Git submodule

Det bør nævnes, at der er solide argumenter for IKKE at bruge “git submodule” som diskuteret bla. her.

Jeg har selv anvendt “git submodule” de sidste par måneder og er glad for det, men det er ret klart for mig at det fungerer klart bedst, når det er få personer, som opdaterer i versionen af undermodulerne i hovedprojektet. Og “git submodule” er dårligt egnet til at håndtere projekter, hvor undermodulerne skal opdateres hele tiden – såsom hvis det er lige så mange ændringer i “Sub1” som i “Top”.
Men som sagt, er ændrings-hastigheden i undermodulerne en del under ændrings-hastigheden i hovedprojektet så fungerer det fint.

Jeg regner med at gå tilsvarende ind i de andre metoder til at håndtere afhængige Git-projekter og blogge om dette senere.

/pto

P.S. I er meget velkomne til at kommentere og kritisere ovenstående. Jeg prøver at lære alle detaljer

Italienske myndigheder har krævet at landets internetudbydere blokerer for kundernes adgang til 46 hjemmesider, der angiveligt krænker en række film og tv-selskabers ophavsret ved at levere ulovlig streaming eller torrent-filer. Det skriver Zdnet.

»Siderne deler tusindvis af film – hvoriblandt nogle af dem kun lige er udkommet i biograferne«, lyder det fra det italienske finans-politi, der har foretaget den efterforskning, der ligger til grund for blokaden. Blandt de blokerede sites findes blandt andre Piratestreaming.tv og Watchfreemovies.ch.

Italiensk politi oplyser, at man i fremtiden måske også vil kigge nærmere på de virksomheder, der køber reklameplads på de lovkrænkende hjemmesider, da de dermed støtter ulovlig aktivitet. Men i første omgang vil man dog nøjes med at underrette dem, da de måske ikke ved, at deres brands bliver sat i forbindelse med kriminalitet.

»På denne måde håber vi at afskære piraterne fra deres primære indtægtskilde,« udtaler Paolo Occhipinti, der er leder af afdelingen for radio- og telekommunikation hos finanspolitiet.

Om få uger træder en omstridt italiensk lov i kraft, der skal give landets tele-regulerende myndighed autoritet til at pålægge internetudbydere at blokere hjemmesider, der menes at krænke ophavsretten med tre dages varsel. Dermed skal der ikke længere en juridisk kendelse til, sådan som det er tilfældet i dag.

Verdens største foto-bureau, Getty Images, har valgt at gøre millioner af fotos fra sin digitale database gratis at benytte. Det skriver BBC.

Tidligere har billederne fra Getty Images været vandmærkede, og det har været nødvendigt at betale, hvis man ville bruge en ren version af billedet. Men ifølge Craig Peters, der er udviklingschef hos Getty, har man måtte indse, at vandmærket var let at omgå, og at billederne fra virksomhedens database bliver flittigt brugt uden kreditering på internettet.

»Vores indhold er allerede alle steder. Hvis du vil have et Getty-billede i dag, så er det meget let at finde uden vandmærke«, siger Craig Peters.

Getty Images har derfor lanceret et værktøj, der gør det muligt at indlejre omkring 35 millioner af virksomhedens billeder gratis. En begrænsning er dog, at det ikke bliver muligt at ændre på billedernes størrelse.

Koden til værktøjet skal minde meget om den man kender fra Youtube, og man kan altså spekulere i, om Getty Images i fremtiden vil se en indtægtskilde i at levere reklamer via værktøjet, ligesom Google har gjort.

Den seneste Android-version af web-browseren Opera understøtter protokollen WebRTC, hvilket giver Opera-brugere mulighed for at foretage videoopkald i browseren. Det skriver Gigaom.

WebRTC er et open-source project, der altså giver mulighed for browser-til-browser kommunikation i realtid uden at åbne andre applikationer end browseren eller installere plugins.

Kommunikationen kan foregå via hjemmesider, der har funktionen WebRTC slået til – eksempelvis Appear.in. WebRTC-teknologien kan blandt andet også anvendes til at foretage filoverførsler fra browser til browser.

Opera følger med tiltaget i fodsporene på android-versionerne af Firefox og Chrome, der også begge supporterer WebRTC.