Danmarks største forskningsprojekt inden for velfærdsteknologi Patient@home har været på indkøb i Tyskland og har hentet en velfærdsrobot hjem til Danmark, der skal gøre forskningsresultaterne levende og blandt andet inspirere virksomheder til at se muligheder inden for velfærdsteknologi.

Robotten skal kunne hjælpe mennesker i deres eget hjem med lettere husholdningsopgaver såsom at hente ting til brugeren og rydde op. Det er blandt andet Teknologisk Institut og SDU, der har købt den tjenstvillige robot, og det er meningen, at der skal udvikles nye teknologier oven på robotten.

»Det, vi har købt, er en forskningsplatform. Egentlig er det en stor schweizerkniv inden for velfærdsservice-robotter. Den har alt, hvad man kan ønske sig af sensorer i forhold til interaktion. Der er mikrofoner, højttalere, lys og lyd, samt en navigationsplatform og en robotarm, men ud over det, så kan den ikke noget i sig selv,« siger Lars Dalgaard, teamleder hos Teknologisk Institut, Robotteknologi.

Patient@home dækker mange forskellige fagområder og inddrager alt lige fra sundhedspersonale og patienter til private virksomheder og forskningsinstitutioner. Det overordnede mål er at udvikle teknologier, der kan reducere antallet og varigheden af indlæggelser på danske hospitaler.

Robotten skal fremvise forskningsresultater

Robotten, der hedder Care-O-bot 3, er udviklet af det tyske firma Fraunhofer IPA og har kostet 1,3 millioner kroner. Den er én af bare syv eksisterende robotter i verden og ejes i et konsortium bestående af Teknologisk Institut, DTU og de to private innovationsnetværk Robocluster og Welfare Tech.

Robotten skal dele sin tid mellem Teknologisk Institut og Syddansk Univeristet, med et halvt år ad gangen hvert sted. I første omgang er håbet, at den kan få virksomheder og andre innovatører til at se idéen med velfærdsteknologi.

»Vi skal bruge den til at kunne fremvise udvalgte forskningsresultater, der bliver gjort i hele Patient@home-området og på den måde forhåbentlig gøre teknologien mere synlig for virksomheder, der potentielt kunne være interesseret i at udvikle velfærdsteknologi,« siger Lars Dalgaard.

Han forklarer, at de hos Robotteknologi ved Teknologisk Institut har en komplet indrettet lejlighed, hvor robotten altså kommer til at husere halvdelen af året. Her kan forskerne simulere robottens evner til at bevæge sig rundt i et virkelighedslignende miljø.

Lars Dalgaard forklarer, at robotten først kom til Danmark i slutningen af sidste år, så det er stadig begrænset, hvad forskerne har nået at udvikle.

»Nogle af de første ting, der bliver lavet på den, ligger inden for det, vi kalder ‘kognitivt syn’. Det handler om at kunne identificere objekter pålideligt. Robotten skal både kunne identificere genstandens geometriske figur, men også identificere, at det eksempelvis er en kop, den står med,« siger han.

Først i drift om ti år

Der er dog stadig lange udsigter, før en servicerobotten vil blive rullet ud på plejehjem og i de små stuer, og ifølge SDU er det planen, at den første Care-O-bot er klar til at blive taget i drift om ti år.

»Der er mange grunde til, at det tager lang tid. Teknikken er simpelt hen ikke robust nok endnu til at kunne interagere med mennesker. Roomba-støvsugere er én ting, men skal en robot tage noget ud af et køleskab eller løfte en patient over i en seng, så kræver det kraft. Derfor skal sådanne systemer være større, og dermed er der også en større risiko for, at et eller andet kan gå galt,« siger Lars Dalgaard.

I Storbritannien er myndighederne på vej med et tiltag, der skal afskaffe momsen på handel med Bitcoins. Det skriver The Financial Times.

Dermed bliver Bitcoin i praksis behandlet som almindelig valuta i Storbritannien, mens andre lande har indtaget en mere negativ position over for den digitale valuta. Både Rusland og Vietnam har eksempelvis erklæret Bitcoin-transaktioner ulovlige.

I Storbritannien vil andre afgifter som eksempelvis selskabsskat stadigvæk gælde for Bitcoin-handel, men man vil altså slippe for at betale de 20 procent i moms – og de handlende er tilfredse med udviklingen.

»Moms ville have dræbt os, og der ville ikke have været nogen pointe i at starte en forretning. Jeg er glad for, at de britiske myndigheder forstår, at Bitcoin er en innovativ teknologi, der kan bidrage positivt til økonomien«, siger Jonathan Harrison, der har startet et firma, som vil bringe Bitcoin-automater til Storbritannien.

Britiske toldmyndigheder oplyser, at de har arbejdet tæt sammen med Bitcoin-industrien for at lave nye retningslinjer for valutaen, og at de forventer at komme med en officiel vejledning snarest.

Nyhederne falder på et tørt sted for Bitcoin-brugere. I sidste uge gik Bitcoin-børsen Mt. Gox i betalingsstandsning og rapporterede, at virksomheden har fået stjålet Bitcoins for omkring 2,7 milliarder kroner.

Til sommer lancerer den indiske smartphone-producent Karbonn Mobiles en serie af telefoner, der både kan køre Android og Windows Phone. Det skriver The Times of India.

Karbonn sælger telefoner i både asien og mellemøsten og har netop fået licens fra Microsoft til at producere Windows-baserede telefoner. Windows Phone skal altså på de fremtidige håndsæt ligge ved siden af den Android-version, som virksomheden bruger i forvejen.

Der meldes endnu intet om specifikationer eller pris, men Karbonns bestyrelsesformand Sudhir Hasija oplyser, at de nye smartphones er målrettet professionelle og “techies”, og at man planlægger at lancere dem om et halvt års tid.

Microsoft diskuterede sidste år muligheden for dual-OS telefoner med HTC, og i sidste uge lancerede Nokia, som Microsoft er ved at overtage, en serie af telefoner baseret på android.

Lad ikke spørgsmålet om softwarepatenter stå i vejen for en fælles EU-domstol for patenter.

Snart skal vi til stemmeurnerne og forholde os til noget så ”spændende” og eksotisk som spørgsmålet om Danmark skal tilslutte sig en fælles EU-domstol for patenter.

Afstemningen betyder, at vi som ”almindelige danskere” skal forholde os til ting, som kun de aller færreste forstår til bunds, nemlig spørgsmål relateret til fortolkning og håndhævelse af patenter – for og imod vores erhvervsvirksomheder.

Som sædvanligt når det drejer sig om forholdet til EU, vil nogle også forsøge at gøre afstemningen til en afstemning om medlemsskabet af EU eller om, hvor meget og hvor lidt EU skal bestemme over os.

Det er imidlertid ikke det, vi skal forholde os til!

EU’s ”patentreform” består af to ting. For det første, etableringen af et såkaldt enhedspatent, dvs. et patent, som gælder i EUlande, bortset fra Spanien, Italien og Polen, som alle har valgt at stå uden for af politiske årsager. For det andet, etableringen af en fælles domstol, som fortolker gyldigheden og rækkeviden af et udstedt enhedspatent.

Etableringen af enhedspatentet er i tråd med bestræbelser, som har pågået siden 1959, og er i denne sammenhæng relativt uproblematisk. Danmark har da også tilsluttet sig forordningen om enhedspatentet i december 2012.

Fordelene ved enhedspatentet er entydige: Man får en ansøgningsprocedure, som er billigere og nemmere end den, der gælder nu, og man kan opnå et patent, som dækker hele EU (med de nævnte undtagelser) i stedet for at skulle oversætte og validere sit patent i hvert enkelt EU-land.

Etableringen af en enhedsdomstol ses dog af nogle som en trussel mod danske virksomheder, idet de kan ”tvinges” til at møde op ved fællesdomstolens første instans i Paris, London eller München eller ankeinstansen i Luxembourg.

Det kan umidddelbart se ud som en voldsom ulempe, men i praksis har det næppe nogen betydning. For der jo ikke nødvendigvis længere til London eller München, end der er til København for den danske ”multinationale” virksomhed eller for den lille ”jyske” virksomhed, der mødes med et krav. For sådanne virksomheder kan det faktisk blive en fordel at få adgang til de engelske og tyske rådgivere, som beskæftiger sig med patentkrænkelser, og som i mine øje ofte er noget mere velkvalificerede pga. af den større sagsmængde, end deres danske kolleger.

Fordelene ved etableringen af en fælles patentdomstol overstiger langt ulemperne. Etableringen sikrer, at der opbygges den faglige ekspertise, som gør, at der kan etableres en ensartet praksis for fortolkning og gyldighed i EU. Dermed opnår man en retssikkerhed, som mangler i øjeblikket, hvor virksomheder kan risikere, at deres patent fortolkes forskelligt i forskellige lande.

Samtidig betyder etableringen, at en patenthaver kan slippe for at skulle føre sager i 25 forskellige lande for at standse en krænkelse, men kan nøjes med at gøre det ved den fælles domstol.

Alt dette betyder både sparet tid og penge, og de påståede krænkere får også muligheden for at slå sig sammen med henblik på at sikre, at alle relevante indsigelser kommer frem. Det må således forventes, at kvaliteten af afgørelserne også af den grund forøges.

Ovenstående betyder ikke, at der ikke er ulemper ved enhedspatentet, ved etableringen af fælles-domstolen, eller for dens sags skyld ved patentsystemet eller de øvrige rettighedssystemer.

Ved etableringen af enhedspatentet har man forsømt at forholde sig til det sensitive emne om de såkaldte ”softwarepatenter” eller, som de hedder i EU-kommissionens nysprog ”computer-implementerede opfindelser”, og som EU ikke fik demokratisk opbakning til at harmonisere. Det anføres ”bare”, at retsstillingen ikke ændres på området. Den danske regering mener, at denne retsstilling indebærer, at ”software i sig selv” (hvad det så end er) ikke kan patenteres, men at opfindelser, f.eks. ABS-bremser, der indeholder software, kan.

I teorien skulle det altså ikke være muligt at få patent på software. Virkeligheden er imidlertid en anden. Man kan nemlig godt få patent på to ellers identiske teknologier, hvis de bare har forskellig software, og hvis det ikke er det samme som reelt at have patent på softwaren, er det i alle tilfælde svært at se forskellen (bortset fra i visse håndhævelsessituationer). Samtidig findes der notorisk udstedte patenter i Europa, som ikke har nogen hardware-komponent.

Det er svært at se, hvordan regeringen vil kunne bortforklare det.

Man må dog ikke lade denne ”torn” stå i vejen for den øgede retssikkerhed og de fordele, som danske og andre europæiske virksomheder opnår ved fællesdomstolen.

Hvis man er i tvivl, kan man tænke på, hvad tidligere nationalbankdirektør Erik Hoffmeyer sagde (frit efter min hukommelse) I forbindelse med præsentationen af Teknologirådets rapport om patentsystemets fremtid i 2005, hvori der på en række punkter var en række holdninger mod selvsamme system: ”det forekommer mig, at man generelt kan konstatere, at man i de lande, hvor man har et patentsystem, er rigere end i de lande, hvor man ikke har”.

Med det in mente er det bestemt fornuftigt at stemme ”ja”.

Læs også debatindlæget: Softwarepatenter er skadelige