Ud for kysten i den australske delstat Victoria vil Lockheed Martin sammen med virksomheden Ocean Power Technologies (OPT) bygge verdens største bølgeenergianlæg.

Når projektet står færdigt, vil det maksimalt kunne levere 62,5 MW. Set over et år vil bølgekraftværket kunne holde 10.000 australske hjem kørende med elektricitet.

OPT har siden 2007 udviklet og produceret bølgeenergianlæg af den såkaldte Bøjetype, kaldet ‘Powerbuoy’. Det vil sige, at energi fra bølgerne overføres ved hjælp af en bøje, som kan bevæge sig op og ned i en cylinderformet stålkonstruktion, der er forankret på havbunden. Når bøjen bevæger sig op og ned i takt med bølgerne, produceres der elektrisk energi, ved at en generator sætter i gang.

Første del af anlægget bliver på mere beskedne 2,5 MW. Lockheed Martin oplyser ikke noget om, hvor store de enkelte anlæg skal være.

Men da OPT netop er i gang med at udvikle et anlæg på 2,4 MW, må det formodes, at første skridt vil være en enkelt bøje, og at det samlede anlæg kommer til at bestå af 25 bøjer. Udviklingen støttes både af det amerikanske og britiske energiministerium samt af Australian Renewable Energy Agency.

Locheed Martin vil foruden den overordnede ledelse bidrage til projektet med viden omkring produktionsteknologi til fremstilling af Powerbuoy, stå i spidsen for fremstilling af udvalgte komponenter til energianlægget og for at få det hele til at fungere sammen.

Bølgeenergianlægget skal bidrage til Australiens mål om at have 20 procent vedvarende energi i 2020.

Se, hvordan Powerbuoy stilles op:

Ud for kysten i den australske delstat Victoria vil Lockheed Martin sammen med virksomheden Ocean Power Technologies (OPT) bygge verdens største bølgeenergianlæg.

Når projektet står færdigt, vil det maksimalt kunne levere 62,5 MW. Set over et år vil bølgekraftværket kunne holde 10.000 australske hjem kørende med elektricitet.

OPT har siden 2007 udviklet og produceret bølgeenergianlæg af den såkaldte Bøjetype, kaldet ‘Powerbuoy’. Det vil sige, at energi fra bølgerne overføres ved hjælp af en bøje, som kan bevæge sig op og ned i en cylinderformet stålkonstruktion, der er forankret på havbunden. Når bøjen bevæger sig op og ned i takt med bølgerne, produceres der elektrisk energi, ved at en generator sætter i gang.

Første del af anlægget bliver på mere beskedne 2,5 MW. Lockheed Martin oplyser ikke noget om, hvor store de enkelte anlæg skal være.

Men da OPT netop er i gang med at udvikle et anlæg på 2,4 MW, må det formodes, at første skridt vil være en enkelt bøje, og at det samlede anlæg kommer til at bestå af 25 bøjer. Udviklingen støttes både af det amerikanske og britiske energiministerium samt af Australian Renewable Energy Agency.

Locheed Martin vil foruden den overordnede ledelse bidrage til projektet med viden omkring produktionsteknologi til fremstilling af Powerbuoy, stå i spidsen for fremstilling af udvalgte komponenter til energianlægget og for at få det hele til at fungere sammen.

Bølgeenergianlægget skal bidrage til Australiens mål om at have 20 procent vedvarende energi i 2020.

Se, hvordan Powerbuoy stilles op:

Brasilien har ifølge Reuters indgået en aftale med EU, der betyder, at der bliver lagt et nyt søkabel mellem Fortaleza i Brasilien og Lissabon i Portugal.

Under et møde i Bruxelles udtalte Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, at aftalen var essentiel for at garantere internettets neutralitet.

Dermed er aftalen om det nye kabel, der løber op i 185 millioner dollars, endnu et skridt på vejen mod Brasiliens ønske om at gøre sig uafhængig af datatrafik til USA.

Som det er i dag, er det nemlig ikke muligt, da landets nuværende aldrende søkabel til Europa kun er i stand til at håndtere almindelig telefoni. Derfor er Brasilien nødt til at dirigere sin datatrafik over USA’s søkabler for at kunne kommunikere med Europa.

Lige siden Edward Snowdens afsløringer af NSA’s gennemgribende overvågning af internettet så dagens lys, har Brasiliens præsident været helt i front med skarp kritik af USA’s metoder.

Tilbage i september 2013 proklamerede Dilma Rousseff sit ønske om at udvikle et nyt internet i Brasilien, som skulle være uafhængigt af trafik til USA. Planer, som der stadig arbejdes på.

Brasilien har ifølge Reuters indgået en aftale med EU, der betyder, at der bliver lagt et nyt søkabel mellem Fortaleza i Brasilien og Lissabon i Portugal.

Under et møde i Bruxelles udtalte Brasiliens præsident, Dilma Rousseff, at aftalen var essentiel for at garantere internettets neutralitet.

Dermed er aftalen om det nye kabel, der løber op i 185 millioner dollars, endnu et skridt på vejen mod Brasiliens ønske om at gøre sig uafhængig af datatrafik til USA.

Som det er i dag, er det nemlig ikke muligt, da landets nuværende aldrende søkabel til Europa kun er i stand til at håndtere almindelig telefoni. Derfor er Brasilien nødt til at dirigere sin datatrafik over USA’s søkabler for at kunne kommunikere med Europa.

Lige siden Edward Snowdens afsløringer af NSA’s gennemgribende overvågning af internettet så dagens lys, har Brasiliens præsident været helt i front med skarp kritik af USA’s metoder.

Tilbage i september 2013 proklamerede Dilma Rousseff sit ønske om at udvikle et nyt internet i Brasilien, som skulle være uafhængigt af trafik til USA. Planer, som der stadig arbejdes på.

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

De danske forbrugere har ikke mulighed for at have overblik over hvilke virksomheder, der ved hvad om dem – og hvad de bruger deres viden til. Det er meldingen fra forbrugerrådets chefjurist Anette Høyrup, der finder det problematisk, at området indsamling af oplysninger om privatpersoner er dårligt reguleret.

»Vi har en forældet persondatalovgivning og en cookie-lov, der ikke kører efter hensigten. Som det er nu, så kører virksomhederne deres eget løb og prøver sig frem«, Siger Anette Høyrup til Version2, og tilføjer, at der ligger en vigtig opgave i at få oplyst borgerne om, hvor lidt privatliv de rent faktisk har på internettet – og hvad det kan betyde.

Ifølge Anette Høyrup er der nemlig blandt danske forbrugere en tendens til, at man ikke står så stejlt på det digitale privatliv, da man ikke føler, at man har noget at skjule. Men et afkald på privatlivet kan få konsekvenser, der er svære at gennemskue for den enkelte

»Vi ved, at der er virksomheder i Danmark i dag, der lever af at kombinere de oplysninger der er offentligt tilgængelige om folk med de informationer, de kan trække ud af de sociale medier. Og det giver en utrolig skarp profil af den enkelte forbruger, som de så kan bruge til, hvad de vil«, siger Anette Høyrup til Version2, og kommer med et par eksempler på, hvad konsekvenserne kan være.

»Prisdiskrimination er en af de ting, der er relevante i den forbindelse. For det kan være fint nok med en målrettet annonce, men hvad hvis virksomheden bruger oplysninger om din indtægt eller dit helbred til at sætte prisen anderledes?«, siger Anette Høyrup.

Retten til at blive glemt

I EU forhandler man på tredje år om en ny persondataforordning, der skal gøre de europæiske regler på området mere tidssvarende – det skal til afstemning i . Og Anette Høyrup ser en lysere – og mere privat – fremtid i den opdaterede persondataret – blandt andet ”retten til at blive glemt”.

»Det ser rigtig godt ud. Der er lagt op til, at borgeren får udvidede muligheder for at kræve sine data slettet fra diverse databaser, ligesom det kan pålægges virksomheder at lave privatlivsvurderinger og mærkninger, af de databaser, som de indsamler informationer til«, siger Anette Høyrup til Version2.

*Anette Høyrup og Birgitte Kofod Olsen fra Rådet for Digital Sikkerhed holder oplæg om persondata og privatliv på Konferencen ”Offentlig Digitalisering 2014 – på vej mod d-land” i Århus d 19. Marts. *

2013 blev året, hvor de danske musikselskaber for første gang oplevede vækst takket være de digitale streamingtjenester, der har vundet mere og mere frem over de seneste år. Det viser de nyeste tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

Streaming var samtidig branchens største indtægtskilde i det forgangne år, og bidrog, trods faldet i cd-salg og downloads, til en vækst på over 21 millioner kroner i totalomsætningen i forhold til sidste år.

Bestyrelsesformanden i IFPI og direktør i Sony Music Henrik Daldorph glæder sig i følge IFPI.dk over tendensen.

»Som branche har vi taget et hovedspring ind i den digitale virkelighed. Vi har insisteret på at gå nye veje for at leve op til forbrugernes ønske om fleksibilitet. Det er den satsning, vi nu begynder at se de økonomiske resultater af,« udtaler han til IFPI.

De danske musikselskaber omsatte i 2013 samlet for i alt 429 millioner kroner, hvilket var højere end i 2011 og 2012. Streamingtjenester stod alene for 39,6 procent af omsætningen, hvor cd-salget det forgangne år lå på 33 procent og downloads på 25,1 procent.

Men selv om branchen i år har set en fremgang på 5,2 procent i forhold til 2012, er det dog langt fra niveauet i 2009, hvor den samlede omsætning lå på 535 millioner kroner.

Tallene stammer fra IFPI’s årsrapport for 2013, der blev offentliggjort i dag og kan hentes her (pdf).

2013 blev året, hvor de danske musikselskaber for første gang oplevede vækst takket være de digitale streamingtjenester, der har vundet mere og mere frem over de seneste år. Det viser de nyeste tal fra musikselskabernes brancheorganisation IFPI.

Streaming var samtidig branchens største indtægtskilde i det forgangne år, og bidrog, trods faldet i cd-salg og downloads, til en vækst på over 21 millioner kroner i totalomsætningen i forhold til sidste år.

Bestyrelsesformanden i IFPI og direktør i Sony Music Henrik Daldorph glæder sig i følge IFPI.dk over tendensen.

»Som branche har vi taget et hovedspring ind i den digitale virkelighed. Vi har insisteret på at gå nye veje for at leve op til forbrugernes ønske om fleksibilitet. Det er den satsning, vi nu begynder at se de økonomiske resultater af,« udtaler han til IFPI.

De danske musikselskaber omsatte i 2013 samlet for i alt 429 millioner kroner, hvilket var højere end i 2011 og 2012. Streamingtjenester stod alene for 39,6 procent af omsætningen, hvor cd-salget det forgangne år lå på 33 procent og downloads på 25,1 procent.

Men selv om branchen i år har set en fremgang på 5,2 procent i forhold til 2012, er det dog langt fra niveauet i 2009, hvor den samlede omsætning lå på 535 millioner kroner.

Tallene stammer fra IFPI’s årsrapport for 2013, der blev offentliggjort i dag og kan hentes her (pdf).