Nye tiltag for net-neutralitet møder stor skepsis i USA

Endnu en gang er debatten om net-neutralitet blusset op i USA, hvor det amerikanske Federal Communications Commission (FCC), som står for at regulere blandt andet udbredelsen af internet i de 50 stater, forsøger at opstille nye regelsæt. Det skriver det amerikanske techmedie The Verge.

Et nyt forslag til at regulere udbyderne af bredbånd fra FCC møder dog igen modstand og bliver kaldt en uovervejet beslutning, der ikke tager hensyn til hverken den amerikanske Kongres eller befolkningen, skriver The Verge.

I sidste måned, januar, tabte FCC nemlig en retsag mod udbydere Verizon, hvor FCC netop mente, bredbåndsudbyderen forskelsbehandlede sine kunder. Flere kritikere af FCC’s forsøg på at lave et regelsæt for net-neutralitet henviser til afgørelsen ved den domstol.

Debatten handler grundlæggende om, at bredbåndsudbydere skal forbydes at forskelsbehandle sine kunder, så udbyderne ikke kan taksere brugerne forskellige, alt efter hvad brugerne anvender deres netforbindelse til – deraf navnet net-neutralitet.

FCC’s intentioner er gode, men målene til at nå dem er kørt af sporet- Især diskussionen om, hvordan udbydere af bredbånd, som blandt andre Verizon, skal klassificeres, er en af sagens største problemer, skriver The Verge.

Det er formanden Tom Wheeler, der lige nu forsøger at finde et ståsted for FCC. Men et af de republikanske medlemmer af FCC Mike O’Rielly er meget utilfreds med måden, FCC agerer på lige for tiden.

»FCC blæser i alle retningerne lige nu. I stedet for at fremme investeringer og innovation i USA baseret på internettet, vil ledelsen i FCC i stedet lave flere regler. Uden, vel at mærke, at have bevis for sine påstande om, at brugerne forskelsbehandles,« siger Mike O’Rielly til The Verge.

Posted in computer.

Du gætter aldrig hvem der skal lave de første Ubuntu-telefoner

Ubuntu er på vej ind i smartphones, så der kommer et fjerde alternativ til de tre store: Apples iOS, Android og Windows Phone.

Men producenterne bag de kommende Ubuntu-telefoner kommer til at bestå af to navne, der med stor sandsynlighed ikke får en klokke til at ringe hos ret mange, skriver techmediet The Register.com: kinesiske Meizu og spanske bq.

Meizu lancerede forleden telefonen MX3, som er en high end-telefon, der lige nu kører på firmaet eget styresystem, Flyme 3.0. Angiveligt arbejder der mere end 1.000 mennesker hos Meizu, og virksomheden sælger sine telefoner videre gennem 600 butikker spredt over Kina, Rusland, Israel og Ukraine, skriver The Register.

Læs også: Den første Ubuntu-smartphone kommer i 2014

Spanske bq har allerede hele seks forskellige telefoner på markedet, der pt. kører Android. bq laver også tablets og 3D-printere. Sidste år, 2013, solgte bq ifølge The Registers oplysninger mere end 1,5 millioner smartphones.

Det er virksomheden Canonical, som står bag udviklingen af Ubuntu-styresystemet til smartphones. Chefen for Canonical Mark Shuttleworth forsøgte tilbage i 2013 at rejse penge til at bygge telefonen Ubuntu Edge, men indsamlingen slog fejl, og siden da har man kun kunnet teste styrestemet på meget få telefoner.

Lige nu ved man dog ikke, hvor mange teleudbydere, Canonical og Ubuntu har kontakt til i forbindelse med det kommende salg, skriver The Register.com.

Læs også: Ubuntu-telefon bliver ved drømmen – indsamlingen fejlede

Posted in computer.

Analyse: Europæisk ‘firewall’ mod NSA-snagen kan give mere overvågning

Siden de første NSA-dokumenter blev lækket af Edward Snowden i juni 2013, har der været en endeløs strøm af dokumentation for dét, der i mange år var konspirationsteorier, indtil terrorangrebene mod USA den 11. september 2001 førte til lovgivning, som gjorde systematisk aflytning og internetovervågning ikke bare legalt, men til et direkte krav.

Fokus har været rettet mod NSA i USA og til dels GCHQ i Storbritannien, og afsløringerne af systematisk overvågning har vakt forargelse til trods for, at protesterne mod indførelsen af eksempelvis de danske terrorpakker aldrig fik danskernes blod i kog.

Læs også: Venstre: Dansk telelogning er gået for vidt

Nu vil lande som Brasilien, Tyskland og Frankrig forsøge at stoppe aflytningen fra deres amerikanske allierede. Og det skal ske med tekniske midler.

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har således forud for et møde med den franske præsident, Francois Hollande, udtalt:

»Vi vil tale om europæiske udbydere, som kan tilbyde høj sikkerhed for vores borgere, så man ikke behøver sende e-mails og anden information over Atlanten. I stedet kunne man opbygge et kommunikationsnetværk inden for Europa,« lød det fra Angela Merkel i hendes seneste ugentlige podcast ifølge RT.

Allerede i oktober forlød det, at Tyskland overvejede, hvordan det ville være muligt at skærme tyskerne mod overvågning fra NSA.

I spidsen for det tyske projekt står Deutsche Telekom, som i august lancerede en ny e-mail-tjeneste, hvor al trafik bliver krypteret, og mails bliver behandlet af servere inden for Tysklands grænser.

Derudover vil Deutsche Telekom have de øvrige internetudbydere og teleselskaber i Tyskland til at ændre den måde, de dirigerer internettrafikken på, så trafikken mellem to punkter i Tyskland ikke forlader landet.

I dag vil internetudbyderen vælge den hurtigste og billigste rute, og den kan i visse tilfælde gå gennem USA eller Storbritannien, hvis den sker mellem to udbydere, der ikke har en indbyrdes aftale om gratis at udveksle trafik. Deutsche Telekom er ét af de selskaber, som kræver betaling for, at andre udbydere benytter Deutsche Telekoms netværk.

En af hovedtankerne bag internettet, som det fungerer i dag, er, at trafikken skal kunne flyde frit og ikke være tvunget til at tage bestemte veje, eller at visse dele af internettet er lukket af. Det tyske forslag vil betyde, at de tyske internetudbydere forpligter sig til ikke at sende trafik gennem USA, medmindre trafikken er beregnet til at havne der.

Gratis omgang for Brasilien

I Brasilien har præsident Dilma Rousseff også vakt opsigt ved at fremsætte en række forslag, som skulle gøre landets internet mindre afhængigt af USA. Blandt andet skal der etableres nye undersøiske kabler mellem Brasilien og Europa, så trafikken ikke behøver gå gennem Miami i USA.

Samtidig skal det brasilianske postvæsen etablere en sikker e-mail-tjeneste, og udenlandske udbydere som Google, Facebook og Microsoft vil blive pålagt at etablere lokale datacentre, så brasilianerne kan bruge de populære tjenester, uden at deres data passerer USA.

Mens det på papiret kan lyde som en kraftig reaktion på NSA-afsløringerne, så er det i virkeligheden næsten en gratis omgang for den brasilianske præsident, påpeger chefen for Packet Clearing House, Bill Woodcock i en analyse for Al-Jazeera America.

Brasilien har nemlig i løbet af det seneste årti haft travlt med at udbygge it-infrastrukturen ved at forøge antallet af internetknudepunkter, Internet Exchanges, fra én enkelt til 23. Og søkablet var allerede planlagt og blot ét ud af seks nye søkabler, som skal give Brasilien nye forbindelser til resten af verden.

Præsident Dilma Rousseff har også foreslået, at der i stedet for netværksudstyr produceret af eksempelvis Cisco og Juniper i USA skal bruges udstyr produceret i Brasilien. Landet har i årevis forsøgt at styrke sin nationale it-sektor ved at lægge høje afgifter på udenlandsk udstyr, så heller ikke på det punkt er udmeldingerne en afvigelse fra tidligere.

Læs også: Amerikansk spionchef: “Huawei bør ikke lave vores telenetværk. Punktum.”

Lettere at få udleveret dine mails fra Ballerup end USA

NSA’s systematiske overvågning er for mange en krænkelse af privatlivets fred. Men selv de tiltag, som nu bliver foreslået, er ingen garanti mod overvågning.

Tag for eksempel de nationale e-mail-tjenester. Kryptering eller ej, så vil e-mails sendt mellem en bruger af den tyske eller brasilianske tjeneste og en Gmail-bruger stadig skulle forbi en Google-server.

Det er også nærliggende at sammenligne de tyske og brasilianske tiltag med det, vi har set i lande som Kina og Iran, hvor befolkningernes adgang til det globale internet er begrænset. I Danmark har vi også eksempler på blokering af visse hjemmesider, som eksempelvis The Pirate Bay.

Nationale begrænsninger på internettet vil også gøre det lettere for et lands regering at overvåge sine egne borgere. De beskyldninger har Brasilien allerede været ude for.

Det er let at glemme, at vi i Danmark også har indført telelogning og lovgivning, som vil gøre det muligt for myndighederne i terrorbekæmpelsens navn at få udleveret data fra internetudbyderne. Hvis dine e-mails ikke ligger i et datacenter i North Carolina, men i et datacenter i Ballerup, så bliver det blot lettere for dansk politi at få dem udleveret.

USA kan slippe for europæiske regler

USA’s greb om internettet stammer i princippet helt tilbage fra internettets skabelse. Det var hovedsageligt en amerikansk opfindelse, og selv i dag sidder USA på en stor del af kontrollen over internettet gennem organisationer som IANA og ICANN.

Det forsøgte flere lande at lave om på gennem FN i december 2012. Forslaget havde dog især opbakning fra en række lande, som så ud til at have en dagsorden, der ikke gik på et mere frit internet uden for amerikansk kontrol, men snarere at få mulighed for at regulere deres borgeres adgang til internettet i højere grad.

Læs også: Danmark stemmer nej til kontroversiel FN-traktat om internettet

EU arbejder i øjeblikket på en ny databeskyttelseslov, som skal ensrette reglerne for behandling af persondata mellem medlemslandene. Lovgivning ses som ét af de redskaber, der kan bremse overvågningen af borgerne, men det er langtfra sikkert, at lovparagraffer vil stoppe efterretningstjenesterne.

Læs også: Dansk modstand i EU: Nu er kæmpe data-reform udskudt

USA har nemlig i øjeblikket en aftale, som sikrer amerikanske virksomheder mulighed for at operere på lige fod med deres europæiske konkurrenter. Den såkaldte ‘safe harbour’ betyder, at amerikanske virksomheder forpligter sig til at tilbyde den persondatabeskyttelse, som kræves i EU, men EU har begrænsede muligheder for at håndhæve aftalen uden at risikere en større handelskrise med USA.

»EU har allerede meget strikse regler for udveksling og behandling af data, men USA har et ‘get-out-ofjail-free card’ med safe harbour-aftalen,« siger it-sikkerhedsekspert Joss Wright fra University of Oxfords Internet Institute til BBC.

Safe harbour-aftalen betyder eksempelvis, at en udbyder som Google ikke behøver placere en europæisk brugers e-mail på servere i ét af Googles datacentre inden for EU, men kan flytte dem til et datacenter i USA, hvis det er nødvendigt for driften.

Frygt kan skabe mere overvågning

Kritikerne af de tyske og brasilianske initiativer peger på, at vi risikerer en opsplitning af internettet, så det mere vil bestå af små lokale øer, der kun er delvist forbundet.

For slutbrugerne er det imidlertid i mange lande allerede tilfældet, fordi brugere i eksempelvis Tyskland og Brasilien i høj grad benytter lokale internettjenester på deres lokale sprog med nogle få globale tjenester som undtagelserne.

I mange mindre lande vil en isolation imidlertid være en stor udgift, hvis der skal etableres eksempelvis en lokal sikker e-mailtjeneste. Samtidig vil sådanne lokale tjenester skulle tiltrække forbrugerne i konkurrence med etablerede amerikanske tjenester, og det vil være en stor udfordring, medmindre man direkte vil forbyde Gmail eller Facebook.

Og selv da er der ingen garanti for, at NSA og andre efterretningstjenester vil holde op med at overvåge os.

»Bare fordi du gør det sværere for NSA, så betyder det ikke, at NSA pakker sammen og går hjem,« siger chefanalytiker Christopher Soghoian fra American Civil Liberties Union til The Verge.

Som almindelig borger er det også let at være nervøs for at blive overvåget af NSA. Men hvis kontrollen med internettet lægges i hænderne på din egen regering, kan du risikere, at den vælger at følge i NSA’s fodspor og fortsætte overvågningen.

Ligesom frygten for terror har givet vide beføjelser til efterretningstjenesterne, så kan frygten for overvågning reelt øge risikoen for, at overvågningen bliver brugt i mod dig, hvis din egen regering overtager kontrollen med, hvilke servere du skal gennem for at komme på internettet.

Reaktionerne på NSA-afsløringerne er rimelige, men det må være vigtigt, at det, der i sidste ende kommer ud af det, er til borgernes fordel og ikke bliver forplumret af interesser fra statslige teleselskaber eller regeringer, der ser det som en mulighed for at give deres lokale it-industri en konkurrencefordel.

Posted in computer.

Komma før eller komma efter? Sådan skriver programmøren den perfekte kode

Komma efter – ikke komma før

Skal du sætte komma mellem værdierne i begyndelsen af hver linie for at forbedre læsevenlighed og debugging, eller skal du sætte kommaet ved slutningen af en linie.

Svaret fra GitHub er klart:

I 92 procent af en million JavaScript-commits sættes kommaet ved liniens slutning.

Så skal du følge konventionen, skal du skrive eksempelvis

var obj = {
foo: 1,
bar: 2,
baz: 3
};

og ikke

var obj = {
foo: 1
, bar: 2
, baz: 3
};

Posted in computer.

Derfor betaler Facebook 100 milliarder kroner for firma med 50 ansatte – her er planen

Nyheden om Facebooks køb af den fem år gamle it-virksomhed Whatsapp for gigantiske 100 milliarder kroner har givet genlyd.

Selskabet har 50 ansatte, og omsætning rager det en fjer.

Whatsapp har udviklet en app til real-tids-beskeder – lidt ligesom en sms bare uden at skulle betale sms-tarif – som åbenlyst har ramt et behov i markedet, idet 450 millioner mennesker i dag anvender app’en mindst en gang om måneden.

Men alligevel: Hvordan kan et selskab, der aldrig har gået op i omsætning, være 100 milliarder kroner – eller 222 kroner per bruger – værd?

Sandheden er: Det er det heller ikke.

I hvert fald ikke hvis man vurderer det efter de almindelige, klassiske økonomiske principper, hvor et selskab har som mål at give afkast og tjene penge og så videre.

Det gør Mark Zuckerberg og Facebook imidlertid ikke – altså vurderer selskabet ud fra de klassiske modeller.

I stedet kigger selskabet med de mange penge et helt andet sted hen, når stifter Mark Zuckerberg siger, at løsningen “vil tilføje en masse værdi til vores community.”

Lad os tage et kig på de ting, som gør Whatsapp så værdifuld i Facebooks øjne:

Følg brugerne
Vi lever i en verden, der bliver mere og mere mobil, og det ligger i Facebooks dna, at Facebook-tjenesten skal være en integreret og nærmest intim bestanddel af brugernes hverdag – alle steder og hele tiden.

Facebook har allerede Facebook Messenger, som imidlertid alene har større markedsandel end WhatsApp på det amerikanske marked, mens WhatsApp er større i Europa, Sydamerika og i Asien (hvor Facebook Messenger slet ikke har fat).

Mange af WhatsApps 450 millioner brugere er sandsynligvis allerede Facebook-brugere, men Facebook har en vision om med tiden at kunne tilbyde en hel vifte af stand alone-apps, der alle skal anvendes til kommunikation og netværks-dannelse i en eller anden form.

Også Facebooks køb af Instagram for et par år siden har været del af denne vision.

Fortsættes …

Posted in computer.

Microsoft nødlapper nyfundet hul i Internet Explorer

It-selskabet Microsoft har i dag udsendt en nødlap, som retter en nyfundet og kritisk sårbarhed i Internet Explorer 9 og 10, som stadig bruges af hver ottende dansker.

Det meddeler sikkerhedsselskabet CSIS Security Group, som også oplyser, at 0-dags-sårbarheden allerede har været i anvendelse via “Snowman”-APT-kampagnen.

“Tekniske detaljer om sårbarheden er blivet publiceret flere steder på nettet, og det må forventes, at den optages i kommercielle exploitkits og misbruges i andre angreb, hvorfor vi anbefaler, at man installerer EMET på alle Microsoft Windows-arbejdsstationer,” lyder det fra CSIS.

EMET forhindrer sårbarheden i at afvikles på sårbare systemer, bliver det forklaret.

Har stået åbent i en uge
Sikkerhedsselskabet har selv haft travlt i den forgangne uge.

“Vi har allerede blokeret for mere end 25 domæner, der misbruger sårbarheden i klassiske drive-by angreb,” lyder det fra CSIS, som henviser til Microsofts sikkerhedssite for flere informationer.

I sidste uge var der fra flere kilder meldinger om, at Snowman-kampagnen rullede med udnyttelse af 0-dags-sårbarheden med blandt andet brug af ondsindede iFrames, som åbnede for at tvinge to af Internet Explorer-browserens forsvarsmekanismer i knæ.

Opdagelsen af hullet kom blot to dage efter Microsofts månedlige sikkerhedsudrulning, hvor der ellers blev lappet 24 huller på tværs af alle versioner af Internet Explorer. 

Læs også:
Internet Explorer under angreb – hidtil ukendt sikkerhedshul udnyttes

Posted in computer.

Rasende mobilkunder: Vi blev snydt af iPhone-svindler

“Endelig langt om længe dukkede mobilen op. Så langt, så godt. Nu er mobilen så gået i stykker – og jeg har mailet til dem op til flere gange. (…) Intet svar overhovedet. (…) Magen til useriøst firma skal man godt nok lede længe efter.”

“Bestilte og betalte en Iphone 5 (…) og betalte 4.729.- samme dag. Det skulle jeg vist aldrig have gjort.. De tager aldrig telefonen og der er ikke kommet nogen mobil fra dem endnu.”

“Hold jer langt, langt væk fra dette firma, det er svindel fra ende til anden. Har købt en iphone 5 (…) de har hævet pengene på dankortet men har ikke sendt varen og de svarer ikke på telefonen, og når man forsøger at maile til dem, kommer mailen tilbage med besked om at deres mailboks er overfyldt.”

Sådan lyder et lille udpluk af de negative bedømmelser, som utilfredse kunder hos butikken Mobileone.dk på Vesterbrogade i København sidste forår lagde op på trustpilot.dk.

En 44-årig mand med tilknytning til Mobileone.dk blev for nylig ved byretten i København idømt fire års fængsel for omfattende svindel med skat og moms plus handel med flere hundrede falske iPhones. Det kan du læse mere om her.

De mange negative bedømmelser fra Mobileone.dk’s kunder er lagt på nettet i samme periode, hvor firmaet ifølge byretsdommen handlede med forfalskede telefoner.

Der er dog tilsyneladende ingen kunder, der fortæller, at de måske har købt falske varer. En enkelt kunde fortæller dog om, at en indkøbt telefon var defekt:

“Satte (…) simkortet i telefonen, hvorefter jeg forsøgte at opdatere den med itunes. I mit forsøg på at opdatere holdt mobilen op med at virke. Jeg mailede og ringede derefter til mobilone og blev sendt til en tekniker i Århus. Han kunne ikke lave mobilen og sagde at han fandt mobilone utroværdig. Han undrede sig derudover over kassen, (som) mobilen var blevet sendt til mig i, og sagde at den ikke var en standard box man brugte i Danmark.”

Man kan stadig finde kundebedømmelserne af Mobileone.dk på trustpilot.dk. En lille men ikke uvæsentlig detalje er, at butikken har solgt sine varer via domænet mobilone.dk – uden “e” – Det domæne blev deaktiveret af DK-Hostmaster så sent som i november i fjor.

Sammen med de mange negative anmeldelser af mobilbutikken finder man også en lang række meget korfattede – og meget positive – bedømmelser fra kunder, som angiveligt er voldsomt begejstrede for butikken.

Det er uklart, om butikken Mobileone.dk er lukket, og det har ikke været muligt at få en kommentar fra firmaet.

Med til historien hører, at internetdomænet mobileone.dk – med det lille “e” – i september i fjor blev overtaget af firmaet Dansk Kontor Center i Odense. Det firma har ikke noget med den københavnske sag at gøre, oplyser Mogens Dau fra Dansk Kontor Center.

Computerworld arbejder på at få en kommentar fra Trustpilot. Vi vil blandt andet gerne spørge, hvordan Trustpilot sikrer sig, at firmaer ikke snyder med kundebedømmelserne via falske brugerprofiler og hvilke krav Trustpilot stiller til de butikker, som bliver anmeldt på sitet.

Computerworlds redaktion hører gerne fra læsere, der er stødt på falske iPhones eller andre it-varer, som er forfalskede. Du kan kontakte redaktionen her.

Opdateret klokken 16.03 med oplysning om, at domænenavnet mobileone.dk nu tilhører Odense-firmaet Dansk Kontor Center.

Opdateret klokken 16.55 med præcisering af, at den københavnske butik Mobileone.dk har opereret under internetdomænet mobilone.dk.

Læs også:

Sådan ser falske iPhone 5-modeller ud

Fire års fængsel til bagmand bag dansk iPhone-svindel

Posted in computer.

Så tæt er falsk iPhone 5 på at ligne den ægte vare

I foråret 2013 blev der i København solgt over 300 eksemplarer af falske iPhone 5 via en butik på Vesterbrogade.

Mobilerne er pakket ind i emballage, der ligner den ægte vare, og telefonerne er også yderst vellignende.

Der er dog små detaljer, som afslører, at de ikke er produceret af Apple.

I denne video kan du se to af de falske modeller, der er en del af det parti importerede telefoner, som har været til salg i Danmark:

En 44-årig mand er dømt i sagen om de falske telefoner, og i sagen indgik også en del punkter om anden økonomisk kriminalitet.

Ved byretten fik han fire års fængsel og en bøde på flere millioner kroner. Sagen er anket til landsretten, og du kan læse mere om den her.

Softwaren på de falske telefoner er i øvrig virkelig elendig, og i dette galleri kan du se, hvordan telefonerne ser ud, når de er startet op.

Der er også flere billeder af emballagen og de små detaljer, som afslører, at telefonerne er falske, i dette galleri.

Hvis du har været uheldig og købt en af de falske telefoner, eller ved i hvilket land de er produceret, hører vi gerne fra dig.

Kontakt: [email protected]

Posted in computer.

Brok, brok, brok: Derfor klager vi over vores bredbånd

Forestil dig, at du står i en bus, hvor hver femte passager brokker sig til buschaufføren.

Så er du på vej til at forstå, hvilken uharmonisk klagesang, som danskerne og vores virksomheder lader regne ned over vores bredbånds- og mobilleverandører.

Således har 22 procent af privatkunderne klaget over deres bredbåndsservice, mens mere end hver fjerde virksomhed har brokket sig til deres mobilselskab.

Det viser en undersøgelse, som kundetilfredsheds-organisationen EPSI har foretaget, hvor antallet af kundeklager er talt op blandt internet- og mobilleverandører samt hos forsikrings- og bankkunderne.

Private kundeklager over bredbåndet er langt højere målt i forhold til forsikrings- og bankbranchen og desuden steget med fire procent siden sidste år, skriver EPN på baggrund af EPSI-undersøgelsen, der er blevet foretaget blandt 9.000 danske privat- og erhvervskunder i 2013.

Klage-jonglering i top
Det er da heller ingen hemmelighed, at internet- og mobilbranchen er kommet uheldigt ud af tidligere tilfredshedsmålinger, hvor brugtvognsforhandlere og solcentre er blevet vurderet som mere troværdige.

På den positive front er bredbåndsbranchen og mobiloperatørerne samtidig de to erhverv i den nye EPSI-måling, som er bedst til at håndtere klager.

På en skala fra 1 til 100 med 100 som topscorer, får bredbåndsleverandørerne karakteren 70, mens mobilleverandører kan bryste sig af at være den hurtigste branche til at håndtere selskabsklagerne.

Jakob Willer, som direktør for Teleindustrien vil du så helst stå i spidsen for en branche, som får få kundeklager, eller være stolt over din branche, der er relativt god til at håndtere de mange klager?

“Naturligvis er det beklageligt, at så mange kunder klager, det så jeg selvfølgelig helst, at der ikke var nogen grund til. Samtidig må jeg sige, at vi har at gøre med komplekse produkter, og så er det jo godt, at folk kan få hjælp.”

Kunderne er da mere tilfredse
Hvilke tre ting kunne i din optik rette op på, at så mange både private og erhvervskunder klagede over produkterne?

“Vi skal fortsætte med enkelhed og gennemsigtighed på priser og produkterne, og så skal vi generelt sigte efter mere brugervenlighed,” siger Jakob Willer og peger på, at en tidligere EPSI-undersøgelse fra oktober 2013 har vist, at kundetilfredsheden til branchen er stigende.

“Kunderne oplever, at især servicekvaliteten er forbedret, og at de får mere værdi for pengene. Så vi er på rette vej. Det må du gerne citere mig for.”

Fortsættes …

Posted in computer.

Første Ubuntu-telefoner på trapperne – i butikkerne i løbet af få måneder

Verdens første smartphones baseret på Canonicals kendte Linux-styresystem, Ubuntu, vil være klar seneste ved årets udgang.

Sådan lyder det fra Canonicals topchef, Mark Shuttleworth.

Telefonerne vil blive bygget af de kinesiske telefon-producenter BQ og Meizu.

Canonical vil præsentere modellerne på næste uges Mobile World Congress i Barcelona.

Angiveligt vil BQ-telefonen få plads til to SIM-kort, så den kan anvendes eksempelvis både privat og til arbejde med to forskellige telefonnumre.

Samtidig vil Meizu-telefonen angiveligt komme til at ligne Ubuntu på Android og have et dual-boot-system.

Det er omkring et år siden, at Canonical meddelte, at selskabet var gået i gang med at udvikle en særlig smartphone-udgave af Ubuntu-styresystemet.

Populær blandt Linux-folk
Ubuntu er blandt de mest udbredte af Linux-styresystemerne, men har alligevel en særdeles lille markedsandel. Det kan du læse mere om her: Derfor er Linux død som en sild på din pc.

Canonical lancerede i sommer et crowdfunding-projekt, der skulle samle penge ind til Ubuntu Edge-telefonen.

Målet var dengang 32 millioner dollar, men der blev blot indsamlet 13 millioner dollar i alt i crowdfunding-projektet.

Mark Shuttleworth siger, at målet er, at Ubuntu bliver den tredje-største mobilplatform i markedet.

Dermed sigter han efter at banke både Microsofts Windows Phone og BlackBerry OS, der i dag er nummer henholdsvis tre og fire efter Googles Android og Apples iOS.

Tilsammen har Android og iOS ifølge analysehuset Gartner en markedsandel i dag på 94 procent, mens Microsoft og Blackberry tilsammen sidder på omkring fem procent.

Canonical har i udviklingen af Ubuntu især lagt vægt på fusionen af desktop og mobil-platformene, som selskabet mener vil være afgørende for fremtidig succes.

Det er planen, at selskabet med tiden helt vil fusionere styresystemerne til desktop og mobil.

Samme planer kan andre arbejde med. Det kan du læse mere om her: Skal iOS og Mac OS X virkelig smeltes sammen til et helt nyt system?

Ifølge Mark Shuttleworth vil Ubuntu nu lægge sig i selen for at øge antallet af apps, der er tilgængelig til Ubuntu.

Det er målet, at i hvert fald alle Top 50-apps til både Android og iOS skal være tilgængelige til Ubuntu, når de første telefoner sendes på gaden.

Læs også:

Ubuntu vender telefon-fiasko til en ny succes

Her er de 10 mest populære Linux-udgaver

Ubuntu-telefonens fiasko er en vild succes

Ubuntu mangler 110 millioner kroner inden i morgen

Så flot bliver Ubuntu til din smartphone

Video: Sådan kommer Ubuntu-fonen til at virke

Posted in computer.