På Mississippi-floden fisker man ikke med fiskestang. Her holder man bare et net ud i luften. Siden 1970’erne har asiatiske karper nemlig spredt sig så voldsomt, at de flere steder har udkonkurreret næsten alle fisk, og kommer man sejlende i de områder, hopper fisk i hundredevis skræmte op af vandet og lander i de net, som lokale holder ud i luften.

Det lyder som lykken for en lystfisker, men sådan ser hverken erhvervsfiskere, turister, biologer eller myndighederne på det. Når de op til 50 kilo store fisk hopper op af vandet, slår de nemlig i nogle tilfælde turister omkuld eller lander på bådens gashåndtag, så den bliver ustyrlig.

Biologerne fra Illinois naturhistoriske overvågningsstation sejler f.eks selv rundt med beskyttelse omkring bådens rat, og instrumentpanel, og de hader fisken.

Den asiatiske karpe blev ellers selv budt velkommen til USA af amerikanske dambrug i syden, der så den som en miljøvenlig måde at holde dammene rene på. De spiser nemlig 20 procent af sin egen kropsvægt i plankton hver dag. Men så endte en gruppe fisk i en lokal flod, og i dag er den asiatiske karpe udbredt i 23 stater, viser en rapport fra National Wildlife Federation.

De seneste år har fiskene bevæget sig længere og længere nordpå gennem Missisipifloden og nærmer sig nu Chicago, der er indgangen til Lake Michigan. Passerer karperne Chicago, så har de frit spil i de store amerikanske ferskvandssøer, der dækker et område på størrelse med Storbritannien, og det vil være katastrofalt for økosystemerne, skriver Associated Press.

Ingeniører har allerede installeret elektriske barrierer i den korteste forbindelsesvej mellem Lake Michigan og Chicago, 50 kilometer fra Lake Michigan. Eksperter frygter at karperne for længst er begyndt at trænge gennem den usynlige barriere, da man har fanget karper på ‘den forkerte side’, skriver International Business Times.

I kamp med elhegn, bobler, støjsendere og kemikalier

Derfor er U.S. Army Corps of Engineers blevet sat til at komme med løsninger og fremlagde tidligere på måneden sine forslag. Det mest kontroversielle er at installere sluseporte i hele Chicagos kanalsystem til en pris på 80 milliarder kroner.

Men sluserne kan først være færdig om 25 år, og de kan ikke holde alle karper ude, slet ikke hvis skibstrafikken stadig skal fungere. Sluserne kan heller ikke forhindre, at en fisker tømmer sin spand med madding i form af fiskeyngel fra karper på den forkerte side af sluserne.

Andre mulige løsninger er flere elektriske barrierer, at pumpe mere ilt i vandet, eller øge kuldioxidniveauet i dele af floderne, at sprede kemikalier eller simpelthen sætte net op i floderne.

En af de mest effektive metoder tyder dog på at være en kombination af støjsendere, bobler og lys til at skræmme fiskene væk, skriver CBS Chicago.

Amerikanerne holder sig selv tilbage fra at spise karperne. Chicago har en lokal kok forsøgt at sælge burgere med kød fra karperne, men salget går ikke godt, skriver The Telegraph.

Youtube er fyldt med videoer af de hoppende karper som denne, hvor en amerikansk familie ender med at tage flugten i en båd halv fyldt med karper:

Alverdens producenter af elbiler drømmer om trådløs opladning, som kan fjerne behovet at sætte en ledning i bilen, når den holder stille.. Volvo har gennemført test og erklæret, at teknologien har en lys fremtid.

Nu vover Toyota at tage teknologien ud af laboratorierne og lade ganske almindelige familier prøver den af.

Det sker Aichi-provinsen i Japan, hvor tre almindelige familier i slutningen af februar vil få stillet en Toyota Prius plugin-hybrid til rådighed. Bilen er udstyret med Toyotas version af trådløs opladning ved hjælp af induktion. I familiernes garage vil der bliver installeret et system, så sætter opladningen i gang automatisk, når bilen er parkeret.

Toyota kalder systemet for ‘Magnetic-resonance-technology’ og består af to spoler – en i gulvet og en i bilen. Men for at overførslen af energi mellem de to spoler kan ske så effektivt som muligt, skal de være placeret lige over hinanden, når opladningen går i gang. Derfor har Toyota udstyret bilerne med et parkeringssystem, som automatisk sørger for lige netop dette.

Selve opladningen sker med en frekvens på 85 kHz og en effekt på to kW. Inputspændingen er 200 V AC, og en Toyota Prius plugin-hybrid skulle kunne lades op på 90 minutter, eller hvad der svarer til tiden for opladning gennem et almindelig elstik.

Testen skal foregå over et år, og Toyota evaluerer ikke kun de tekniske resultater, men også brugertilfredsstillelse, hvor nemt systemet er at bruge, og hvornår der oplades.

Der er endnu ikke nogen planer om at teste systemet uden for Japan, siger pressechef for Toyota Danmark, Anders Tystrup til epn.dk.

I dag åbner TDC, Telia, Telenor og 3 op for en ny mulighed for mobilbetaling. Teleselskaberne har sammen stiftet virksomheden 4T Mobile Payments, der har til formål at sætte sig på det relativt nye marked for mobilbetalinger.

Ifølge meremobil.dk lancerer 4T i dag applikationen Paii, der giver forskellige muligheder for mobilbetaling – både på iOS og Android.

Betalingen kan foregå helt uden registrering af betalingskort hos Paii, således at det aktuelle beløb blot trækkes på kundens næste telefonregning.

Alternativt kan man anvende en model med optankning, hvor brugeren opretter en konto hos Paii med NemID og sætter penge ind, der så bliver trukket, når man benytter Paii til at betale for køb.

Paii giver også mulighed for gratis overførsel af penge til andre brugere, og det er muligt at betale op til 7.500 kroner per transaktion, hvis man har oprettet en konto med et tilknyttet betalingskort. Hvis man ikke er registreret, ligger grænsen på 225 kroner.

Det er i øjeblikket ikke muligt at bruge Paii i fysiske butikker, men Peter Bredgaard, der er direktør i 4T, har tidligere udtalt, at man forventer at have mobilbetaling i 1.200 danske supermarkeder i løbet af 2014.

Læs mere om Paii

Markedet for mobilbetalinger i Danmark er i dag domineret af Danske Banks Mobile Pay-applikation, som nu er downloadet over en million gange, og som er gratis at bruge frem til 2016. En stribe andre danske banker har også sammen lanceret Swipp, der kører via mobilbank og kræver NemID-login.

Nye afsløringer fra dokumenter, som Edward Snowden lækkede fra NSA, viser nu, hvordan organisationen Wikileaks fik en ordentlig omgang i overvågningsnettet.

Den britiske efterretningstjeneste GCHQ har således på en fortrolig konference i 2012 fremlagt, hvordan man har holdt øje med trafikken til Wikileaks.org-hjemmesiden. Det skriver The Intercept, et nyt medie anført af journalisten Glenn Greenwald, som Edward Snowden betroede alle NSA-dokumenterne til.

Ved at udnytte den løbende overvågning af internettrafik generelt, kunne de britiske spioner løbende se, hvilke IP-adresser der besøgte Wikileaks-siden og hvilke søgeord, der var brugt.

Målet med overvågningen af Wikileaks var at kortlægge det ’menneskelige netværk’ omkring Wikileaks, så der kunne lægges pres på ikke bare Julian Assange, men også andre personer omkring Wikileaks.

Dermed kunne enhver, der besøgte Wikileaks.org blive inddraget i overvågningen, hvilket en privacy-gruppe kritiserer skarpt. Det kan ikke være nødvendigt eller proportionalt at overvåge alle, der besøger en webside, lyder det fra Privacy International.

Hvad der helt præcist er foregået, står ikke helt klart ud fra dokumenterne, men der er flere diskussioner og spørgsmål om, hvordan Wikileaks skulle kategoriseres hos NSA. Lovgivningen i USA beskytter nemlig landets egne indbyggere mod overvågning fra NSA, i hvert fald på papiret. For i praksis er der mange måder at omgå loven på, og ved at give Wikileaks stempler ’malicious foreign actor’, altså ’fjendtlig fremmed aktør’, var der grønt lys for overvågning også at amerikanske statsborgere.

Samme overvejelser har NSA gjort sig om The Pirate Bay, selvom tjenesten kun var anklaget for at hjælpe andre med at bryde ophavsretten. Om det nogensinde skete, fremgår ikke af dokumenterne.

Til gengæld viser de, hvordan GCHQ og NSA kunne hjælpe hinanden, ved at de britiske spioner også kunne overvåge amerikanske statsborgere i Wikileaks-overvågningen og så give de amerikanske kolleger oplysningerne. Tidligere har de amerikanske myndigheder ellers slået fast, at en aftale mellem USA og Storbritannien sikrer, at de to lande ikke spionerer på hinandens statsborgere.

Wikileaks faldt for alvor i unåde hos de amerikanske myndigheder, da whistleblower-tjenesten i samarbejde med flere store aviser offentliggjorde store mængder fortrolige telegrammer fra den amerikanske hærs operationer i Afghanistan og fra diplomatiske kanaler verden rundt. Netop samarbejdet med aviserne gjorde det umuligt for myndighederne at retsforfølge Julian Assange, da for eksempel New York Times i så fald skulle have samme straf for at have offentliggjort materialet. Men amerikanerne opfordrede med diplomatisk pres på andre lande til, at Julian Assange kunne blive retsforfulgt af dem. Han har siden 2012 opholdt sig på Ecuadors ambassade i London for at undgå at blive udleveret af briterne til Sverige, hvor han har en voldtægtsanklage hængende over hovedet. Ifølge Julian Assange frygter han, at svenskerne udleverer ham til USA.

Kort før Samsung forventes at lancere den næste topmodel, Samsung Galaxy S5, har mediet Sammobile.com fået fingrene i saftige detaljer om den kommende telefon.

Sammobiles kilder hos Samsung fortæller således, hvordan S5-telefonen får en fingeraftrykslæser ligesom iPhone 5s, men med flere tricks oppe i ærmet.

Man kan således scanne op til otte fingre og give dem forskellige funktioner – så for eksempel højre pegefinger låser telefon op på normal vis, mens venstre pegefinger åbner kameraet med det samme.

Ligesom på iPhone er det hjem-knappen, der også vil læse fingeraftryk, men modsat Apples løsning skal man trække sin finger henover knappen for at aflæse fingeraftrykket. Det skal helst foregå med en ’flad’ finger, i et moderat tempo og med tørre fingre, før det virker, lyder meldingen, som altså ikke er officielt bekræftet af Samsung.

Som en ekstra gimmick bliver fingeraftrykket vist på skærmen, mens man fører fingeren over hjem-knappen.

Man kan også bruge fingeraftrykslæseren til at låse et særligt lukket område af telefonen op, hvor man kan gemme apps og indhold, andre ikke lige skal have fingrene i. Det er dog ikke et krav – man kan også vælge de traditionelle login-metoder som PIN-kode eller mønster.

Sikkerheden kan også få et løft når man browser, ved at telefonen husker brugernavne og adgangskoder, men kun giver automatisk adgang til en tjeneste efter et korrekt fingeraftryk er blevet scannet.

En danskudviklet ørecomputer, der samtidig fungerer som ledningsfri hovedtelefoner, er blevet et kæmpehit på crowdfunding-tjenesten Kickstarter, hvor ca. 9.500 brugere i skrivende stund bakker op om projektet. Indtil videre har det kastet over 2 millioner dollars af sig i støtte.

Det oprindelige mål for indsamlingen, der begyndte 9. februar og løber frem til 31. marts, på 260.000 dollars er altså nået for længst.

Det har hele tiden været meningen, at projektet skulle finansieres via Kickstarter, fortæller danske Nikolaj Hviid, direktør for Bragi, virksomheden bag de trådløse hørepropper ‘The Dash’.

»Som startup-virksomhed, har vi ikke nogen kunder, og vi har ikke nogen supportere, som kan bidrage. Når vi har været igennem Kickstarter, kan vi vurdere og evaluere, hvor mange produkter vi kommer til at sælge,« siger han.

Input fra ‘vennerne’ på Kickstarter

En af de absolutte fordele ved at anvende Kickstarter-tjenesten er desuden, at de 15 folk bag Bragi, som Nikolaj Hviid beskriver som ‘venner’, løbende kan få input fra de efterhånden mange Kickstarter-støtter, i takt med at The Dash nærmer sig et færdigt produkt.

»Indtil vi når et kritisk punkt, kan vi tilpasse, så vi kan gøre ting, vi gerne vil, uden at skulle ændre hele konceptet,« siger han.

Efter planen er det meningen, at hovedtelefonerne, eller det ‘diskrete system’, som Nikolaj Hviid mener, at de bør kaldes, er produceret i de første 1.000 eksemplarer til oktober i år. Til november skulle det gerne være masseproduktion.

Lille computer

Ud over at fungere som ledningsfri hovedtelefoner med Bluetooth er ‘The Dash’ nærmest en hel lille computer, som indeholder blandt andet accelerometer, 4GB-lagerplads, en pulsmåler, en optisk sensor, en 32-bit ARM-processor, der kører et realtids-operativsystem, en mikrofon, berøringsfølsomme sensorer og andet, der kan nærstuderes på projekts Kickstarter-side.

Tanken er, at hele herligheden skal kunne give en god oplevelse, eksempelvis for løbere, uden at de behøver løbe med deres mobiltelefon også, fortæller Nikolaj Hviid. Det vil sige, at lydkulissen kan ligge på de 4 GB lagerplads i stedet for på mobilen, og at sensorerne i The Dash kan tracke retning, hastighed og skridt. Apparatet skal dog også kunne fungere med en mobiltelefon via Bluetooth 4.0, hvad enten det er en MacOS-enhed eller en Android.

Samtidig er det meningen, at Windows-phones også skal inkluderes i form af en app til Microsofts platform, såfremt Kickstarter-indsamlingen når over 2,5 mio. dollars – et af de såkaldte stretch-goals.

Faktisk kan det være en god idé at tage en mobil med på nogle ture med The Dash. Nikolaj Hviid forklarer, at de sensorer, der er i de ledningsfrie ørepropper, bliver kalibreret med GPS’en i telefonen. På den måde kan turen trackes, selv om GPS’en ikke er med. Dog med lidt mindre nøjagtighed, hvilket ifølge Nikolaj Hviid dog ikke skulle være et problem.

»Det bliver så nøjagtigt, at folk ikke bliver irriterede over det,« siger han uden at ville ind på den præcise nøjagtighed.

Også den indbyggede pulsmåler skulle blive nøjagtig nok, fortæller Nikolaj Hviid. Det vil sige, at målsætningen er på +/- 4 pct. sammenlignet med et klinisk forsøg.

Fortid hos Designit

Nikolaj Hviid har en fortid som direktør og partner i det tyske konsulenthus Designit, og det var via sit arbejde her, at han fik indtryk af, at der var plads til forbedring i forhold til opfindelseshøjden af de forbrugerelektroniske produkter, der allerede var på markedet.

»Enhver, der har arbejdet i en stor virksomhed, ved, hvordan beslutninger bliver taget. Der sidder en masse mennesker: En controller, den tekniske chef osv. Ofte bliver konsensus den laveste fællesnævner,« siger han.

Og i den forbindelse frygter Nikolaj Hviid ikke, at en af de store, eksisterende spillere på markedet skal komme stormende ind fra sidelinjen og stjæle hele konceptet.

»Vi kan kun bestå, i og med vi har en anden forståelse af, hvordan vi laver produkterne, end de har. Det her gælder ikke om at lave den mindste, billigste computer, der kan måle ting, det handler om, hvordan man kan anvende data, og hvordan man interagerer med brugeren,« siger han og tilføjer, at det er noget, som danske virksomheder med dansk designforståelse er utrolig dygtige til:

»Det er ikke noget, du kan bare kan lære, det er noget, du skal opdrages til som barn. Det handler om at forstå sammenhænge. Selv om om de gerne ville, så er det ikke noget, de store virksomheder kan lære fra i dag til i morgen.«

Høj energitæthed

I den forbindelse peger Nikolaj Hviid på, at de komponenter, der skal udgøre den færdige udgave ‘The Dash’, er meget små og ligger i den dyre ende. Eksempelvis batterierne, der har har en høj energitæthed, og som skulle give en levetid på tre timer, såfremt samtlige sensorer er i brug.

»Hvis jeg havde lavet det her i en større virksomhed, så havde jeg aldrig fået lov at bruge de batterier,« siger Nikolaj Hviid og henviser til prisen på dem, samt at det er småt med leverandører, der kan levere dem, hvormed forsyningssikkerheden er et potentielt problem.

Med hensyn til strømmen er det meningen at levere ‘The Dash’ med en æske, der også kan lades op og bruges til at give hovedtelefonerne fem opladninger.

Han har dog en forhåbning om, at brugerne i sidste ende gerne vil betale de ca. 2.000 kroner, inkl. moms, som produktet forventes at komme til at koste på det danske marked.

»Vi har lavet det her med baggrund i at skabe oplevelser, og vi er ikke gået på kompromis med nogen produkter,« påpeger Nikolaj Hviid.

Ikke uden 3D

I forbindelse med den udviklingen har Bragi i øvrigt haft glæde af en relativt ny produktionsteknologi .

»Vi kunne ikke have lavet det, hvis vi ikke kunne bruge en 3D-printer,« siger han.

Printeren er blevet brugt til at producere næsten 200 ergonomiske modeller af ‘The Dash’, som er blevet testet på forskellige 3D-modeller af ører for at finde gængse pasforme. Derudover har Bragi samarbejdet omkring designet med en ikke-dansk høreapparatvirksomhed, som Nikolaj Hviid ikke ønsker at nævne navnet på .

De foreløbig over 2 mio. dollars fra Kickstarter skal nu være med til at sikre, at elektronisk prototype og 3D-printede modeller i sidste ende kommer til at udgøre et egentligt produkt.

»Vi har valideret, at det teknologisk kan lade sige gøre,« siger han.

Det er planen, at Bragi de kommende år vil lancere yderligere produkter inden for den kategori, Nikolaj Hviid kalder diskrete assistenter. Det vil sige apparater, der blandt andet kan samle forskellige data op om brugeren – eksempelvis puls, bevægelsesmønstre etc. – og give folk en bedre forståelse for dem selv.

»Produktet er kun et skridt på vejen. Vi vil lave diskrete assistenter, der underholder, forstår og beskytter,« siger han.

James Clapper fortryder.

Han er øverste chef for den styrelse i USA, som administrerer landets efterretningstjenester, og han har siden 2005 stået i spidsen for en koordineret aflytning af millioner af borgeres telefonsamtaler i jagten på terrorister.

Men James Clapper erkender for første gang nu, at hans organisation burde have informeret offentligheden om, hvilke metoder, man bruger til at overvåge. Erkendelsen kommer i en stort interview med amerikanske The Daily Beast.

Lige siden den nu verdenskendte it-konsulent Edward Snowden begyndte at lække dokumenter til offentligheden om NSA’s massive overvågning af internettet, har der i USA og resten af verden bredt sig en generel skepsis og frygt blandt borgerne for, hvem der bliver aflyttet og hvordan, skriver The Daily Beast.

James Clapper følger op på de afsløringer, Edward Snowden har gjort og fortæller for første gang om hans rolle:

»Jeg burde egentlig ikke sige det her: Men havde vi (de amerikanske efterretningstjenester, red.) været langt mere åbne om, hvilke metoder vi bruger i kampen mod terrorisme, ville vi ikke have stået, hvor vi står i dag. Her tænker jeg især i kølvandet på terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001,« fortæller han til The Daily Beast.

Samtidig burde de amerikanske myndigheder som udgangspunkt have informeret både borgerne og den amerikansk kongres bedre om paragraf 215 i den såkaldte Patriot Act, som er den lov, man i USA vedtog lige efter angrebene på World Trade Center og Pentagon. Patriot Act giver blandt andet myndigheder udvidede beføjelser til aflytning og forfølgelse af datakriminalitet.

Både James Clapper og præsident Barack Obama har tidligere forsvaret paragraf 215 og Patriot Act og henvist til, at loven hele tiden har været skabt i offentlighedens interesse.

Obama-regeringen har dog lempet en smule på især telefonaflytningen gennem Patriot Act, så myndigheder skal mindske bredden af den personkreds omkring en mistænkt, de aflytter. I stedet for tre person-led ud fra en mistænkt terrorist, begrænses aflytningen nu til to led.

James Clapper bruger dog en en metafor til forståelsen af Patriot Acts paragraf 215:

»Jeg ser den som en slags forsikring, ligesom den forsikring jeg har mod brandskader. Jeg har endnu ikke haft nogle ulykker, men den dag det sker, er jeg glad for, at jeg i det mindste har en forsikring, som dækker,« fortæller han til The Daily Beast.

Du kan læse hele interviewet ved at følge dette link.

Nogle forretninger burde holde sig fra internettet og nøjes med at drive en fysisk forretning som de har forstand på. Andre er bedre tjent med at holde sig på internettet, indtil de kan håndtere de krav som en fysisk forretning stiller. Selvom der er nogle indlysende fordele ved at kombinere webhandel med en fysisk forretning.

For nogle dage siden bestilte jeg en lader over internettet hos Mytrendyphone, og ville hente den i deres forretning, da jeg skulle en tur til København med mine børn.

Det tog et stykket tid før de to piger ved skranken havde ekspederet de tre kunder foran mig. Mine børn gik stille rundt og kiggede, og min søn nåede to gange hen og spørge mig, om han kunne tage et bæger kakao fra maskinen. Ellers var forretningen tom. Laderen var kommet, og jeg fik den. Så langt så godt.

Jeg tog det sidste skridt op på fortovet, da der kom en mand brasende ud ad døren, samtidig med at han prøvede at tale i mobiltelefon og råbte til min datter at vagten havde set på deres TV, at hun havde taget noget og stukket det op i ærmet.

Et kamera giver ikke det samme overblik, som når du er til stede. Vagten kunne ikke se at mine børn ventede på mig, men kun to teenagere som gik rundt. Han havde nok gættet på at de ville stjæle noget, indtil han troede at han så det.

Jeg sagde til den råbende mand, at jeg var hendes far, men han var oppe at køre og blev i første omgang ved at råbe til hende. Han så ud til at være et sted i tyverne og havde en accent, som jeg gættede på var østeuropæisk. Min datter er femten. Stor nok til selv at gå i forretninger, men ikke til selv at klare sådan en situation.

Vi kunne ikke blive stående på trappen, og gik med ham tilbage i forretningen. Han forlangte at min datter skulle gå ud bagved, så han kunne se om hun havde gemt noget. Jeg tog ikke diskussionen. Han lød som sagt ret ophidset, og der var ikke nogen dør til baglokalet, så alle i butikken kunne høre hvad der foregik.

Jeg fulgte med. Han sagde at min datter skulle tage sin jakke af. Han begyndte at ryste den, og så stadig mere forvirret ud, da der ikke faldt noget ud af ærmerne. Han løftede det ene ærme og kiggende ind i det, men kunne åbenbart ikke se andet end foret.

Han sagde til pigen som havde ekspederet mig, at hun skulle undersøge, om min datter havde gemt noget under resten af sit tøj. Pigen så forvirret ud. Hun havde jo lige ekspederet mig og set mine børn vente, og forstod vist ikke hvad der foregik. Derefter sagde han noget om, at det var almindelig procedure, og overlod resten til hende.

Bagefter virkede det lidt morsomt, selvom vi snakkede om hvordan han kunne behandle en pige som kom alene uden sin far.

Der er nogle erfaringer for webbutikker som gerne vil være fysiske. Butiksarbejde er dårligt betalt og lav status, men det er krævende. Nok mere krævende end at sidde i et callcenter, i mere trygge omgivelser med kolleger at spørge.

Hvis en webbutik skal klare at gå fysisk, skal dens ansatte have en ordentlig vejledning og støtte, så de ikke står alene med problemerne. Det kræver at der er nogen i ledelsen som har erfaring med at drive en fysisk butik.

PS Jeg har kontaktet Mytrendyphone, men de har ikke ringet tilbage som aftalt, så I må nøjes med min version.