Tirsdag lidt over klokken 12 ramte et stort landsdækkende servernedbrud de danske apoteker. Et sammenbrud, der betød, at borgere i adskillige timer ikke kunne få udleveret receptpligtig medicin, som sendes elektronisk mellem lægen og apoteket.

Det skriver Danmarks Radio med henvisning til National Sundheds-it, der hører under Statens Serum Institut. Fra omkring kl. 12:30 tirsdag og langt ud på aftenen havde National Sundheds-it gang i den helt store fejlfinding.

I stedet skulle borgerne enten have en gammeldags papirlap med som recept eller ringe til lægen og få udført en telefonisk recept. Senere tirsdag eftermiddag måtte apotekerne også tage faxmaskiner i brug.

Birgitte Drewes, afdelingschef i National Sundheds-it, erkender, at oplysningen til borgerne kunne have været bedre. Det var ifølge Danmarks Radio først, da public service-mediet begyndte at skrive om nedbruddet, at offentligheden fik kendskab til problemets omfang.

»Vi har en driftsstatus, hvor vi melder nedbrud ud til apoteker og lægepraksisser. Så vi har en kommunikationsvej til de professionelle parter. Men vi kigger selvfølgelig på, om vi har orienteret borgerne hurtigt nok,« fortæller hun til Danmarks Radio.

Og hun følger op:

»Det har været problemer i netværket, men vi får en endelig analyse af det en af de kommende dage. Vi har brug for en forklaring, så vi ved, hvad vi kan gøre en anden gang,« siger hun til Danmarks Radio.

Tirsdag aften skulle serverne til recepter køre igen, og her onsdag morgen er der ingen forlydender om, at borgerne får problemer, når apotekerne åbner. På landsplan er der ifølge Sundhedsstyrelsen omkring 250 apoteker. Dertil kommer også en en stribe andre steder, hvor man kan få udleveret medicin.

Har du forsøgt dig med at se ’Arvingerne’, ’Borgen’ eller andre af DR’s hit-serier via dr.dk, har du tidligere risikeret at skulle kæmpe med fejl, lange loadtider og lav videokvalitet, hvis mange andre samtidigt ville kigge med.

Faktisk var problemer med streaming fra dr.dk både i 2012 og 2013 det emne, som DR modtog flest klager over.

Men nu kan du roligt prøve igen og glemme tidligere tiders problemer. DR’s plan for at løse problemet – outsourcing af hele distributionsopgaven – er nemlig nu blevet gennemført efter godt et års forarbejde. Og det har givet et mærkbart løft i kvaliteten, fortæller chefen for DR Teknologi, Mikkel Müller.

»Vi kan se, at der er en betydelig forbedring i kvaliteten hos brugeren, via den statistik, vi får tilbage. Det var også et af de klare formål med outsourcingen,« siger han til Version2.

Leverandøren, Akamai, blev valgt i september, efter at foråret blev brugt på ’grundigt forarbejde’ og et EU-udbud, og i december begyndte DR så at flytte indhold til Akamais servere. Nu er stort set alt indhold flyttet til Akamai.

Tidligere har DR selv haft alt videoindholdet på egne servere, men kæmpede med kapacitetsproblemer, hvor det var svært at følge med danskernes interesse for at se tv via nettet.

»Ud over kvaliteten havde vi tidligere et stort problem med skalerbarheden. Vi havde ikke kapacitet nok, når der var mange brugere på. For eksempel om søndagen, hvor der nu kører ‘Arvingerne’, har vi en meget stor belastning. I søndags havde vi 30.000 samtidige brugere på et afsnit af ‘Arvingerne’, og samlet sender vi 30-35 gigabit/sekund,« siger Mikkel Müller.

‘Den eneste rigtige vej’

Selvom DR havde direkte forbindelser til alle de store internetudbydere fra serverrummet i DR-Byen, var det ikke en holdbar løsning i længden.

»Med vores interne løsning var det hele jo én node, mens Akamai har global infrastruktur og har servere stående hos rigtig mange internetudbydere. På den måde kan de fordele det ud meget bedre, end vi nogensinde selv ville kunne,« siger Mikkel Müller.

På samme måde slipper DR-teknikerne nu for at skulle slæbe ny hardware hjem i samme tempo, som danskerne slubrer mere streamet tv i sig.

»Vi har tidligere haft ret betydelige investeringer til vores eget setup, som vi undgår fremadrettet. Streaming er i meget voldsom vækst, så det var afgørende, at vi fandt en leverandør, der kan håndtere de peaks, vi har. Det var den eneste rigtige vej,« siger Mikkel Müller.

Apps på vej til telefoner og tablets

At sende opgaven med at servere video for danskerne ud til en leverandør er dog ikke en spareøvelse. DR skal betale pr. gigabyte video, danskerne ser, og det løber hurtigt op i mere, end DR selv brugte tidligere, da brugen af streamingtilbuddet er i kraftig vækst.

»Hovedformålet var at sikre en bedre oplevelse for brugerne, og det bliver ikke billigere end før. Jo større succes, det bliver, jo mere koster det os. Men så håber vi helt klart også, at vi får en reduktion i antallet af klager, selvom nogle af klagerne over streaming ikke handler om teknik, men om udsendelser, vi ikke har rettigheder til at vise på nettet,« siger han.

Næste projekt for streamingfolkene hos DR er at gøre det lettere at se tv via sin telefon eller tablet. Til sommer er det derfor planen at lancere apps til iOS, Android og Windows Phone.

Hvis jeg skal være helt ærlig, så tager jeg Finansminister Corydons modstand imod en IT havarikommission som et godt tegn.

I min optik har Bjarne Corydon næsten konsekvent gjort det forkerte, hver gang han har haft lejligheden til det.

Sælge DONG ?

Oven i købet til de værste svindlere på Wall Street ?

Sælge Nets, sammen med kontrollen over Dankortet og NemID ?

Nej, jeg er ikke imponeret over ham.

Ergo, siger Bayes formel, øger hans modstand imod en IT havarikommision sandsynligheden for at det er en god ide.

Bjarne Corydon henviser først til Statens IT-Projektråd, der laver noget power-point og giver nogle hemmelige råd til projekter.

Er der nogen her der er blevet klogere af noget der er kommet ud af Statens IT-Projektråd ? (Kig gerne på deres hjemmeside inden I svarer…)

Det kan godt være at de får banket nogle offentlige direktører ind i hovedet at man skal gøre sig umage med IT projekter, guderne skal vide det er nødvendigt, men de opfylder ikke den rolle som jeg ønsker en IT Havarikommission skal udfylde.

Dernæst henviser han til Rigsrevisionen og det er der lidt mere vitaminer i, men det er stadig en forbier.

Når Rigsrevisionen går ind og undersøger IT-skandaler, så er det jagt på ansvarsplacering og andet juristeri, mest af alt handler det om hvilke embedsmænd der kan forvente lodret hhv. vandret forfremmelse i den nærmeste tid.

Her er f.eks hvad de ønskede at klarlægge om POLSAG:

• Hvad var Justitsministeriets grundlag for at lukke POLSAG?
• Gav Rigspolitiets forberedelse af projektet et godt grundlag for at anskaffe POLSAG?
• Har Rigspolitiet styret POLSAG-projektet tilfredsstillende?
• Har Justitsministeriet styret bevillingerne til POLSAG tilfredsstillende?

Rigsrevisionens nærmest paniske angst for teknik giver sig det udslag at der absolut intet er om hvorfor det ikke virkede når det kom til stykket.

Se f.eks dette “eksempel” fra side 37:

BOKS 8. EKSEMPLER PÅ FEJL PÅ BORNHOLM I – DØGNRAPPORTEN
Det tog lang tid – op til 30 minutter – at trække en døgnrapport på 300 sager. Den garanterede svartid
i kontrakten var 30 sekunder for en døgnrapport med 25 sager. Døgnrapporten viser, hvilke sager
politiet har haft i det senest døgn, men kan også udtrækkes for længere perioder, som man prøvede
på Bornholm. Den bruges bredt af både ledelse, vagthavende og betjente til at få overblik over opgaverne
og er derfor et vigtigt arbejdsredskab for politiet.
Den lange svartid skyldtes problemer med integrationen til Word. Rigspolitiet havde ønsket, at døgnrapporten
kunne trækkes i Word-format ligesom i POLSAS i stedet for at bruge Captias standardrapportfunktion.
Leverandøren valgte en Word-teknologi, der virkede anderledes end forventet, og som
gav lange svartider. Der var også problemer med opsætningen af Rigspolitiets systemer, som gav lange
svartider for Word-dokumenter. I samspillet mellem Rigspoliti, hovedleverandør og underleverandør
gik der lang tid med at identificere og håndtere problemerne, der havde mange årsager. Parterne
har angivet forskellige kilder til problemerne.

Helt ærligt, hvem bliver klogere af “Leverandøren valgte en Word-teknologi, der virkede anderledes end forventet” ?

Eller hvad med “Parterne har angivet forskellige kilder til problemerne” ?

Her er vi virkelig ude i brugbar erfaringsudveksling, er vi ikke ?

Der er stadig brug for en IT havarikommission.

Vi har også brug for nogle andre socialdemokrater.

Imellem Statsministerens “Vi bliver langt hen ad vejen glade for NSAs overvågning”, Corydons vildskud og Trine Bramsens hvide sokker, er det meget svært at have tiltro til at det parti kan lede et moderne informationssamfund.

phk

Bølgerne hamrede lige ind mod Vikingeskibshallens facade, og det buldrede og bragede. Store mængder vraggods i vandet blev slynget ind mod ruderne, så syv af dem blev beskadiget, da stormen hærgede 6. december.

De fem 1.000 år gamle Skuldelevskibe forblev, til Vikingeskibsmuseets lettelse, tørre og sikre, selv om Roskilde Fjord stod flere meter over daglig vande og nåede et stykke op ad museumsbygningens sokkel. Da vandet trængte ind, blev betonkonstruktionen flere steder trykket ind, så der opstod revner, og gulve, vægge og installationer blev ødelagt.

Nu er skaderne gjort op, og ifølge Dagbladet i Roskilde viser de sig at være tre til fem gange så kostbare som den første optimistiske vurdering. I stedet for to-fire millioner kroner løber den samlede regning op i 11,5 millioner kroner.

To tredjedele af skaderne er på selve Vikingeskibshallen, resten på museumsøen, siger økonomidirektør fra Vikingeskibsmuseet, Claus Christiansen, til Dagbladet:

»Der er store skader på hallen, hvor murene har flyttet sig, og glaspartiet ud mod vandet skal skiftes. Der er godt nok ingen vægge i op til 70 centimeters højde, og gulvene er også revet op,« siger han.

Også den utætte bygning på Museumsøen, hvor vandet trængte ind igennem facaden, skal repareres:

»I stedet for den vindgips, der isolerede pladevæggen, får vi indsat en cementspånplade, der skulle gøre bygningen 100 procent vandtæt. Skulle der komme en ny tilsvarende storm, vil det kun gå ud over træbeklædningen på ydersiden,« siger Claus Christiansen til Dagbladet.

Hvor meget Stormrådet dækker, ved han endnu ikke. Museet har imidlertid været nødt til at sætte renoveringsarbejdet i gang, for højsæsonen begynder 1. maj.

Se Vikingeskibsmuseets video af stormfloden

Et usædvanligt kraftigt snefald, en bygningsejer der ikke ryddede sne på på taget og en bygning, der ikke var beregnet til at huse mennesker er tilsyneladende årsagerne til, at mindst ti sydkoreanske studerende døde mandag lokal tid. Det skriver det engelsksprogede sydkoreanske medie Korean Herald.
Omkring 565 førsteårsstuderende fra Busan University of Foreign Studies var mandag aften samlet i en bygning, der i forskellige medier omtales som et auditorium, på feriecenteret Mauna Ocean Resort i bjergbyen Gyeongju, der ligger i provinsen North Gyeongsang.

Der skulle de høre en koncert, men pludselig begyndte en del af taget i midten af bygningen at vælte ned over de studerende.

»Mange styrtede mod udgangene, da loftet styrtede ned. Flere blev trampet ned. Det var meget kaotisk,« fortæller en studerende ifølge Korean Herald.

Taget styrtede sammen på omkring ti sekunder og fangede mange studerende. Ifølge de seneste tal fra myndighederne er mindst ti blevet dræbt og omkring 100 såret – heraf to alvorligt.

Op til ulykken har provinsen været ramt af et usædvanligt kraftigt tre dage langt snevejr. Ifølge de første medierapporter spekulerede forskellige eksperter i, at ejeren af feriecentret ikke havde ryddet sne på taget. Men tirsdag begyndte der desuden at opstå spekulationer om, at den omkring 900 m2 præfabrikerede bygning var sjusket opført og ikke beregnet som opholdsrum men som en lagerbygning.

Et hold bygningseksperter skal nu fastslå, hvad der kunne få bygningen til at bryde sammen. I mens har den sydskoreanske præsident beordret et sikkerhedstjek af alle offentlige bygninger i de regioner, der blev ramt af det kraftige snefald.