TDC vil fra på mandag garantere sine internethastigheder til sin halve million bredbåndskunder.

Det betyder, at du ikke længere vil kunne se TDC-markedsføring med eksempelvis ‘op til 50 Mbit/s’-slagtilbud fra telegiganten, men i stedet som minimum kan regne med den faktiske hastighed, som du har købt.

Computerworld vil naturligvis gerne undersøge, om TDC nu også kan holde, hvad der bliver lovet i selskabets garanti-kampagne.

Derfor opfordrer vi alle vores læsere, som samtidig er TDC-bredbåndskunder, om at teste hastighederne på deres TDC-forbindelser.

Det kan gøres på forskellige hastighedsmålere som eksempelvis den tidligere IT- og Telestyrelses bredbåndsmåler eller gå direkte til kilden på Speedtest.

Hvis du oplever lavere hastigheder fra TDC, er du meget velkommen til at kontakte Computerworlds redaktion.

TDC: Bare kom an
René Brøchner, direktør for mobil, bredbånd, tv og telefoni til private hos TDC, hilser Computerworlds måle-initiativ velkommen.

“Jeg vil faktisk sige, at hvis kunderne oplever lavere hastigheder end vores garantier, kan de ringe til mig personligt, så de kan få den lovede hastighed, hvis det er teknisk muligt,” siger han. 

TDC-direktøren tilføjer desuden, at garantien forudsætter, at kunderne køber eller har købt et af de nye bredbåndsprodukter.

“Mange eksisterende kunder kan jo eksempelvis få mere end de 20 Mbit/s, vi har solgt, mens enkelte kunder med meget gamle produkter fortsat har ‘op til produkter’,” lyder det.

Og for at gøre det helt klart fortæller han, at alle kunder har fået en “minimumshastighed”, og det er denne hastighed, som de skal forholde sig til. 

“Mange kunder vil dog ligge over,” siger René Brøchner. 

Han er samtidig ikke nervøs for en telefonstorm fra kunderne til TDC’s kundeservice, fordi kunderne oplever lavere hastigheder, end det de reelt betaler for.

Fortsættes …

Danmarks suverænt største teleseskab TDC dropper fra mandag officielt begrebet ‘op til hastigheder’ på sine bredbåndsprodukter.

I stedet sælger telekæmpen fremover garanterede hastigheder til sine omkring 500.000 bredbåndskunder under TDC-brandet.

Det sker som et led i en større TDC-offensiv, hvor selskabet fra på mandag den 17. februar har opgraderet hele sin produktportefølje med flere produkter og generelt højere hastigheder, mens teleselskabet samtidig har forsøgt at skrue ned for priserne.

“Vi tror, at folk gerne vil have leveret en solid hastighed, som de kan stole på. Samtidig vil vi gerne gøre bredbåndsjunglen mere gennemskuelig,” forklarer René Brøchner, direktør for mobil, bredbånd, tv og telefoni til private hos TDC, om initiativet.

Flere vil have garantier
Han fortæller, at TDC har undersøgt markedet med brugerundersøgelser, hvor flere tusinde kunder er blevet spurgt om, hvorvidt de helst vil købe en ‘garanteret hastighed på 20 Mbit/s’ eller ‘op til 40 Mbit/s med minimum levering af 20 Mbit/s’.

Undersøgelserne viste, at kunderne havde en dobbelt så stor præference for den garanterede hastighed på 20 Mbit/s, og derfor ryster TDC heller ikke på hånden, når selskabet giver garanti for leverede hastigheder.

“Hvis folk grundlæggende har manglende tillid til branchen, gavner det jo ikke nogen. Derfor gør vi én gang for alle op med hastighedsspændet,” lyder det fra René Brøchner, der ikke har kendskab til, at konkurrenterne er på vej med samme garantier.

“I hvert fald ikke endnu,” indskyder han.

Sådan leverer TDC varen
De garanterede hastigheder gælder kun TDC-brandet, hvilket altså ikke inkluderer eksempelvis TDC’s Fullrate-kunder.

René Brøchner fortæller, at TDC for at levere de garanterede hastigheder vil overproportionere sine kobberforbindelser for ikke at skuffe folk.

Fortsættes …

Kortene bliver holdt tæt til kroppen i Dells danske afdeling, efter at det er kommet frem, at samtlige Dell-ansatte i både Sverige og Norge har fået tilbud om aftrædelsesordninger.

I sidste måned rapporterede IDG News Service, at Dell overvejede at skille sig af med op mod 30 procent af sine europæiske ansatte indenfor salg og marketing.

En talsmand fra Dell i USA bekræftede i den forbindelse, at nogle beslutninger kunne komme til at påvirke medarbejderstyrken.

“Vi vil fortsat træffe hårde beslutninger for at sikre vores succes på den lange bane, når det er nødvendigt. Og nogle af disse beslutninger vil ramme vores medarbejderstab,” lød det dengang fra en Dell-talsmand.

Tirsdag i denne uge kunne Computerworlds svenske søstermedie it24 fortælle, at samtlige svenske ansatte er blevet tilbudt en frivillig fratrædelse, som blandt andet omfatter tre måneders løn plus en ekstra måneds løn for hvert år, man har været ansat.

Det norske it-site digi.no kan samtidig citere Dells norske markedschef Hans Seime, som bekræfter, at samtlige norske ansatte har fået et tilsvarende tilbud.

Dansk tavshed
Hos Dell i Danmark ønsker administrerende direktør Nicolai Moresco ikke at udtale sig om, hvorvidt de omkring 300 ansatte i den danske afdeling har fået samme tilbud som kollegerne i Norge og Sverige.

I en mail fra Dells kommunikationsafdeling henviser man til en engelsksproget kommentar, som bekræfter, at en “meget lille procentdel” af Dells ansatte har takket ja til et såkaldt “frivilligt separationsprogram” (voluntary separation programme).

Det fremgår desuden, at Dell ikke ønsker at kommentere, hvor mange medarbejdere der på lokalt eller regionalt plan har takket ja til tilbuddet.

Den fulde ordlyd af Dells kommentar lyder sådan her:

“We want to reiterate that the speculative work force reduction number and percentage regarding Dell reported by some media is wildly inaccurate. We have taken steps to optimize our business, streamline operations and improve our efficiency over the past few years. I can confirm that a very small percentage of Dell’s global team members accepted the company’s recent offer of a significant severance package associated with our voluntary separation program.”

“We won’t have additional comment about the program, the number of Dell team members taking advantage of the VSP (locally or regionally) or the cost involved. Meanwhile, Dell is hiring in strategic areas of our business including hardware and software development, engineering and customer coverage worldwide. Like any prudent business, we’ll continue to review our operations in an effort to remain competitive and determine how to best serve customers.”

Læs også:

Rygte: Dell på vej med masse-nedskæring

“Hurra. Dit nummer er blevet udvalgt til at få et par Converse Sneakers til en værdi af 499,- Gå ind på denne side, og vi sender i dag!”

Sådan lyder en sms, som tusindvis af danskere har modtaget de seneste dage. Og selv om man ikke skal kimse af et par gratis Converse-sko, er tilbuddet for godt til at være sandt.

Følger man linket i sms’en, kommer man ind på en side fra firmaet Jukebux.com, hvor man for – nu – blot én krone kan få skoene tilsendt.

Men samtidig accepterer man et prøvetilbud på 14 dages tilgang til Jukebux’ cloudservice, der efter prøveperioden koster 300 kroner om måneden.

Derfor opfordres du til at ignorere sms’en og slette den med det samme.

Hvor kommer sms’en fra?
Langt de fleste, der modtager sms’en, vil nok undre sig over, hvorfor de modtager den. Sms’en bliver sendt fra et svensk nummer, og ringer man nummeret op, får man at vide, at nummeret ikke har en abonnent.

Hos Jukebux’ kundeservice fortæller de, at de intet har med sms’erne at gøre, og at yderligere information skal komme fra udbyderen, som de desuden ikke kan oplyse, hvem er.

I Danmark er det ulovligt at sende reklame og konkurrencer via elektronisk mail, hvis ikke forbrugeren selv har givet samtykke til, at ens nummer eller mail må bruges til at modtage reklamer, konkurrencer eller lignende.

“Det, vi ofte ser, er, at folk har deltaget i en konkurrence, hvor de så på den ene eller anden måde har accepteret, at deres telefonnummer eller mailadresse må bruges til reklamer. Det er dog ikke ensbetydende med, at Forbrugerombudsmanden synes, at det overholder lovens krav,” forklarer fuldmægtig Danielle Berggreen, Forbrugerombudsmanden.

Mange har måske klikket ja i forbindelse med et spørgeskema, en tidligere konkurrence igennem Facebook eller lignende, hvor der i ‘Betingelserne’ står, at man accepterer, at ens nummer må bruges og endda videresælges til tredjepart.

Forbrugerombudsmanden overvejer sagen
Hos den danske Forbrugerombudsmand har man modtaget en hel del klager over firmaet JukeBux. Firmaet har tidligere udarbejdet lignende sider, hvor tablets, sodastreammaskiner eller Nike-sko gives som gaver, og hvor der i betingelserne står, at man binder sig til et dyrt abonnement.

Alene torsdag har de modtaget fem-seks klager i forbindelse med den nye sms, og Forbrugerombudsmanden overvejer nu, om han skal tage sagen op.

Men det er på ingen måde et nyt fænomen. Annonceklubber, som fænomenet kaldes, lokker med gode tilbud om gratis eller utroligt billige produkter til forbrugeren, der ender med at binde sig til forskellige abonnementer.

“Det er et kæmpe problem, og vi har et stort fokus på det, hvor vi hovedsageligt arbejder på at stoppe potentielle danske virksomheder. Det er et af Forbrugerombudsmandens fokusområder, og vi har allerede politianmeldt en del firmaer, og det vil vi fortsætte med,” forklarer specialkonsulent Mai Hansen hos Forbrugerombudsmanden.

Blandt andet blev firmaet Serviceklub politianmeldt i sidste uge.

Serviceklub.dk havde gennemført tre kampagner, hvor det ikke var tydeligt, at forbrugerne bandt sig til dyre abonnementer. Serviceklub har tidligere betalt 60.000 kroner i bøde i en lignende sag.

Svar ikke på sms’en!
Sms’en fra Jukebux slutter med teksten “Reply ‘stop’” for at vise, at man ikke vil modtage sms’en.

Svarer man på dette, får man ikke nogen bekræftelse fra firmaet, og da nummeret er svensk, vil det koste dig fire kroner i udlandstakst.

Hos Telenor advarer man på Facebook mod spam-sms’en og råder til ikke at bevare sms’en.

Samtidig skriver Telenor, at er man Telenor-kunde og har sendt en sms tilbage, kan man henvende sig til Telenor og få annulleret de fire kroner.

Læs også: Bølger af sms-spam på vej til din mobiltelefon

Computerspillet Need for Speed er på vej i en filmversion, og det samme gælder Assassin’s Creed, Warcraft og Angry Birds.

Dermed melder de sig i rækken af spil, der filmatiseres.

Det er en genre, som anmelderne hader og gerne tæsker løs på.

Oftest bliver fans af spillene også slemt skuffede, og nogle af de dårligste filmanmeldelser fra brugere af den populære IMDB.com er netop film, som tager udgangspunkt i spil.

Selv om de næppe scorer Oscar-statuetter, kan filmatiseringerne give god mening økonomisk, da der er millioner at tjene på at sælge biografbilletter til håbefulde fans af spillene.

Vi har samlet en håndfuld af de største spil, som har fået hæslige anmeldelser, når de er blevet filmatiseret:

Doom (2005)
Doom er intet mindre end en spilklassiker, som enhver pc-spiller med respekt for sig selv prøvede kræfter med i 90′erne.

Sammen med Wolfenstein lagde det stilen for, hvordan et effektivt FPS (First Person Shooter) skulle udføres.

Det gav nærmest hjertebanken, når man bevægede sig rundt i spillets labyrintiske gange og åbnede døre ind til rum fyldt med skrigende monstre.

Først i 2005 var en filmatisering klar, og den handler om en forskningsstation på Mars, hvor kommunikationen pludselig afbrydes. En flok soldater bevæbnet med nok våben til at starte 3. verdenskrig indsættes på Mars, og så slippes projektilerne ellers fri mod en hær af fæle monstre.

På IMDB.com har over 70.000 brugere afgivet stemme, og filmen ender på karakteren 5.2 ud af 10. Det er altså trods alt en af de bedre filmatiseringer af spil.

Det forhindrede dog ikke Dwayne Johnson (også kendt som The Rock), der spiller Sarge i Doom, i at blive nomineret til en Razzie Award for årets dårligste skuespilpræstation.

Her er en trailer for filmen:

Og her er lidt gameplay:

Double Dragon (1994)
I 1987 dukker Double Dragon op som et beat ‘em up spil, der især blev populær på arkademaskinerne i den lokale kinagrill.

Senere blev der også produceret udgaver til blandt andet Commodore 64, Atari og Game Boy.

Det særlige ved spillet er, at to spillere samarbejder om at tæske bandemedlemmer, og målet er at redde kvinden Marian.

Filmen er fra 1994 og løst baseret på spillet, og handlingen er lagt i et futuristisk Los Angeles i 2007.

Her kæmper de to helte sammen om en magisk medaljon, som består af to dele og meget passende hedder Double Dragon.

På IMDB.com har filmen fået karakteren 3,5 ud af 10, og cirka 7.000 brugere har afgivet deres stemme. Da Double Dragon fik en tur i anmeldermaskinen, beskrev Rotten Tomatoes filmen sådan her:

“Double Dragons smarte brug af speciel effekter kan ikke kamuflere filmens alt for forenklede historie og platte dialog”.

Her er en trailer for filmen:

Her er gameplay:

Alone in the Dark (2005)
Der er flere spil i Alone in the Dark-serien, og det første blev udgivet i 1992 og det seneste i 2008.

Det originale spil foregår i 1920′erne, hvor privatdetektiven Edward Carnby udforsker et hjemsøgt hus med massevis af ondsindede væsener, man ikke ligefrem byder på kaffe.

I 2005 var filmen klar, men handlingen er blot løst baseret på det originale spil.

Det handler stadig om paranomale fænomener, men foregår i nutiden. Der er skruet helt op for chokfaktoren, og det vrimler med dæmoner og onde ånder.

På IMDB.com er karakteren mast næsten i bund. Sølle 2,3 ud af 10 bliver det til, når cirka 33.000 brugeranmeldelser lægges sammen.

Filmen fik også vanvittig elendige anmeldelser, da den havde premiere.

Dialogen blev kaldt ‘grinagtig’, mens handlingen fik stemplet ‘hjernedød’ og ‘uforståelig’.

Her er en trailer for filmen:

Her er gameplay:

Street Fighter (1994)
Street Fighter blev et hit, da arkadespillet første gang dukkede op i 1987. Her kunne man vælge mellem flere karakterer med forskellige kampsportsevner.

Og så var det ellers tid til at uddele kungfu-spark og svinge knytnæver i en verdensomspændende turnering.

Spillet er siden udkommet i adskillige versioner til både computere og konsoller.

Filmen Street Fighter er kun meget løst baseret på spillet, og actionhelten Jean-Claude Van Damme indtager hovedrollen, og der er endda også blevet plads til sanglærken Kylie Minogue.

De er en del af en folk soldater, der skal stoppe en diktator, som har taget adskillige gidsler og nu kræver en løsesum.

Intet mindre end verdens fremtid står på spil.

På IMDB.com har Street Fighter fået karakteren 3,6 ud af 10 baseret på over 40.000 brugeranmeldelser.

Filmen fik også tæsk af anmelderne, men det blev alligevel en økonomisk succes.

Her er en trailer for filmen:

Her er gameplay:

Super Mario Bros. (1993)
Super Mario Bros. har gennem årene været en guldgrube for japanske Nintendo, og platformsspillet med Mario og Luigi var i mere end 20 år verdens bedst sælgende spil.

Den første version af spillet var klar i 1985, hvor de to håndværkere løber og hopper gennem banerne for at redde prinsesse Toadstool.

Sidenhen er spillet udkommet til massevis af computere, konsoller og håndholdte enheder.

I 1993 blev en film baseret på Super Mario Bros. lanceret, og her bevæger de to brødre sig gennem en portal til et parallelunivers med dinosaurer.

Her er de oppe imod den onde diktator King Koopa.

På IMDB.com har filmen fået karakteren 4 ud af 10, og over 30.000 brugere har afgivet en stemme.

Filmen fik også smæk af anmelderne, og den endte som en økonomisk katastrofe.

Her er en trailer for filmen:

Her følger gameplay:

Disse år er præget af en trend, som er båret frem af internettet og dets muligheder. I en grad aldrig oplevet før er vi mennesker forbundet med hinanden nærmest i realtid – og ikke kun med hinanden, men også med de maskiner, gadgets og devices vi omgiver os med, og som er blevet en naturlig del af vores hverdag. Man kan sammenligne det med, hvad neurovidenskaben kalder ‘connectome’, som beskriver den samlede masse af elementer og forbindelser, der findes i den menneskelige hjerne – i vores digitale hverdag vil jeg referere til det som den digitale ‘connectome’.
Og hvad er så det? Og hvad betyder det for vores liv og den måde, vi driver forretning på? 

Internettet og dets muligheder er blevet så omfattende og komplekse, at det i dag er en udmærket konkurrent til den menneskelige hjerne. Internettet udgøres af milliarder af mennesker, maskiner, sensorer og stadigt mere intelligente og autonome software-systemer. Og denne komplekse masse er ganske uforudsigelig og rummer samtidig uanede muligheder. Og jeg tror på, at fænomenet fuldstændig vil ændre de forretningsmodeller, vi kender til og vil forandre den måde, vi hidtil har levet og arbejdet på. 

En af de mest mærkbare trends, denne ‘forbundethed’ bærer med sig, er automatisering. Vi ser det i vores hjem, hvor vi allerede i dag kan fjernstyre kaffemaskiner og videoovervågning. Virksomheder kan overvåge deres ejendomme, og mennesker kan bruge de digitale teknologier til at holde øje med deres eget helbred, medicinering og så videre. Og på arbejdspladsen vil teknologien i stadigt stigende grad forandre den måde, vi samarbejder på. Omdrejningspunktet for denne udvikling er vores tablets. Antallet af unikke abonnenter på mobile enheder er omkring 3,2 milliarder verden over, svarende til 45 % af verdens befolkning. På sigt vil disse forbundne enheder være i stand til at interagere direkte med mennesker – og uden menneskelig involvering. Eksperter forudser, at den potentielle markedsværdi for det, vi kalder ‘The Internet of Things’, som igen danner grundlaget for den autonome økonomi, vil være på mellem 2,7 og 6,7 billioner USD i 2025. Det er ikke småpenge. 

Hvad betyder det så for den måde, vi driver forretning på i dag? 

Hvis virksomheder skal overleve og trives i en verden, hvor digital automatisering tager over, er det altafgørende, at de har tilstrækkeligt med indsigt og tilpasningsevne til at genopfinde sig selv – og udtænke helt nye forretningsmodeller. Og det skal ske hurtigt: Vi ser hele tiden nye innovative tiltag, som risikerer at overhale os inden om. Så sent som sidste år talte alle om Fitbits, de digitale armbånd der følger vores færden, siden var det Google Glasses – og lige om lidt er det noget andet. 

Så vi skal vågne op nu. Om et år er det for sent.

Inden længe kan nye brugere af den gratis Firefox-browser meget vel blive nødt til at kigge på annoncer, når de anvender browseren.

Nonprofit-organisationen bag browseren, Mozilla Foundation, har igangsat et projekt med arbejdstitlen ‘Directory Tiles,’ der har til formål at hæve omsætningen for organisationen.

Det kommer efter alt at dømme til at betyde, at kommende brugere af Firefox vil blive præsenteret for en række felter på den såkaldte New Tab-side, når de starter Firefox, hvoraf flere vil være udfyldt med annoncer – eller ‘sponsoreret indhold,’ som Mozilla kalder det.

I dag anvendes de ni felter på New Tab-siden til at præsentere de ni mest besøgte websites for den enkelte bruger.

“Nogle af felterne vil få indhold fra Mozilla-økosystemet, mens andre vil indeholde de meste populære websites i det geografiske område. Og så vil nogen komme til at indeholde sponsoreret indhold,” lyder det fra Firefox.

I dag er Mozilla økonomisk helt afhængig af en række aftaler med forskellige søgemaskine-firmaer, hvoraf Google er klart den største.

Firefox er udstyret med Googles søgemaskine som default. Til gengæld står Google i dag bag 88 procent af Mozillas omsætning, der i 2012 var på 1,7 milliarder kroner.

Firefox sidder i dag på omkring 18 procent af det globale browsermarked, men er stort set ikke-eksisterende på det ellers fremadstormende marked for mobile browser-løsninger.

Mozilla har i nogle måneder testet en ny løsning, der bygger på personaliseret indhold, der meget vel også kan indkludere annoncer, som udvælges på baggrund af den enkelte brugers browser-historik.

Læs også:

Sådan ser Firefox til Windows 8 ud

Her kan du smugkigge på Firefox’ nye tablet-browser

Firefox OS til smartphones tager form: Prøv det selv

Den nye offentlighedslov, som trådte i kraft ved årsskiftet, har været genstand for stor diskussion, der først og fremmest har handlet om mediernes muligheder for indsigt i ministrenes arbejde og dermed den såkaldte fjerde statsmagts mulighed for at kontrollere magthaverne.

Det er en vigtig diskussion, som bestemt ikke skal negligeres, men som omvendt heller ikke må stjæle hele billedet. For med den nye offentlighedslov er der lagt en hjørnesten i fundamentet under digitaliseringen af demokratiet.

Debatten om digitalisering af demokratiet har i vid udstrækning koncentreret sig om elektroniske valg – altså muligheden for at erstatte papir og blyant i stemmeboksene med computere eller helt at spare turen til den lokale sportshal eller kro ved at indføre en internetbaseret løsning.

Men valgene til kommunalbestyrelser, Folketinget, Europa-Parlamentet og andre folkeafstemninger er jo blot toppen af isbjerget i demokratiet.

“Der er nærmest ingen undskyldning for ikke at udvikle og styrke den demokratiske proces”

Digitalisering styrker demokratiets kerne
Dagligdagens arbejde i demokratiet er at skabe de love, som samfundet skal indrettes efter og at behandle de sager, der opstår som følge af lovene. Arbejdet med at skabe politik vælger vi politikerne til. Og politikerne ansætter embedsmænd til at behandle sager.

Det er en praktisk indretning af demokratiet, for vi kan jo ikke alle sidde i en rundkreds og diskutere alting. Ligesom der er ganske mange emner i indretningen af et samfund, som kræver et bredere syn end blot det, der lige præcis ville gøre min personlige hverdag lettere.

Omvendt giver digitalisering mulighed for at ændre på processer og arbejdsgange, som hidtil har været begrænset af blandt andet fysisk afstand, kommunika­tionsmuligheder og lignende.

Dermed er der gode muligheder for at udvikle og styrke selve demokratiets kerne: diskussion mellem borgerne, som leder til beslutninger.

Indsigt og viden
Forudsætningen for den diskussion er indsigt og viden – ikke bare om overordnede emner, men i mange tilfælde om en eller flere detaljer i en sag.

Det vil sige, at alle borgere skal have reel mulighed for at skaffe sig den indsigt og viden om detaljer i sager, der sætter dem i stand til at deltage i diskussionen, som leder til beslutninger – hvad enten beslutningerne handler om huller i hovedgaden, nedskæringer i folkeskolen eller udsendelse af soldater.

I mere end 10 år har der været fart på digitaliseringen i den offentlige forvaltning. Først er papirdokumenter blevet erstattet af digitale og historiske dokumenter digitaliseret. Og nu er vi i gang med digitaliseringen af de arbejdsprocesser, som dokumenterne og deres indhold bliver brugt i.

Fortsættes …

Omkring 95 procent af alle hæveautomater kører på Windows XP, som om godt to måneders tid får sit endelige dødsstød af Microsoft, efter at it-selskabet har forlænget support-perioden flere gange.

Udenlandske medier har i flæng bragt historier omkring support-stoppet til Windows XP og konsekvenserne for bankerne.

It-mediet The Verge skriver blandt andre, at de fleste hæveautomater kører den fulde version af Windows XP, hvor supporten udløber den 8. april, mens andre har deres system på en OEM-version, hvor supporten strækker sig til 2016.

Kan blive dyrt
Hvorom alting er, så er hæveautomaterne på vej over til Windows 7, selv om specialister over for The Verge vurderer, at det kun er 15 procent af automaterne, der når at komme på den nye Windows-platform inden support-udløbet til april.

Det betyder, at de resterende må finde på nødløsninger, hvilket eksempelvis kan være at tilkøbe sig Microsofts hundedyre hotfix-support, som du kan læse mere om her.

Blandt andre investeringsbanken J.P. Morgan erkender, at 3.000 ud af i alt 19.000 af bankens hæveautomater kræver ‘forbedringer’ – altså en betragtelig omkostning, som i sidste ende muligvis kan blive betalt af bankens kunder.

Det samme kan blive tilfældet i Danmark, selvom storbankerne Danske Bank og Nordea ikke er helt enige i, at det kunne gå hen og blive dyrere for kunderne. 

“Vi anser opgraderingen som en del af vores løbende driftsomkostninger, så det kommer ikke til at berøre kunderne direkte,” lyder det således fra Danske Banks pressechef, Kenni Leth. 

Hos Nordea er beskeden: 

“Vi kan ikke oplyse, hvad udskiftningen kommer til at koste. Men omkostningen bliver en del af de almindelige driftsomkostninger og kommer ikke til at påvirke Nordeas kunder.” 

Her er det sikkert
På sikkerhedsfronten er der ligeledes beroligende ord til Computerworld fra Finansrådet, der er bankernes interesseorganisation.

“Det er sikkert at hæve i danske automater – også efter maj. Dette er fuldstændig uændret,” forklarer juridisk konsulent Henriette Rolskov, Finansrådet.

Generelt forklarer hun, at bankerne konstant arbejder på sikkerheden i hævemaskinerne, og at bankerne længe har været forberedte på udløbet af Windows XP-supporten.

Fortsættes …

Skats store inddrivelsessystem EFI er i problemer.

Ifølge Politiken skulle det nye it-system efter planen være i fuld drift til sommer, men systemet er blevet ramt af yderligere forsinkelser og problemer.

EFI blev sat i gang 2. september sidste år og er stadig under gradvis udrulning.

Systemet var allerede dengang seks år forsinket i forhold til den oprindeligt planlagte udrulning.

Det kan du læse mere om her: Skats kæmpe it-systemer er seks år forsinket

“Skats tidsplan for implementeringen er under pres, da der har været en række fejl, som skulle rettes, før de næste trin i implementeringen kunne iværksættes,” lyder det fra inddrivelsesdirektør Jens Sørensen, Skat, til Politiken.

Det er KMD, der leverer EFI-systemet, som har kostet 700 millioner kroner.

Du kan læse mere om systemet her: Sådan vil Skat kradse 77 milliarder kroner ind med nyt it-våben.

Jens Sørensen siger til avisen, at de pågældende fejl, der er blevet fundet, er af ‘teknisk karakter.’

“Det vil sige fejl, der er opstået i forbindelse med ibrugtagning og i forbindelse med dataudveksling,” fortæller han.

Desuden skal Skat gennemføre en større oprydning og efterbehandling af data fra de gamle inddrivelsessystemer, lyder det fra Skat.

Skat har nu omdirigeret 60 medarbejdere til at arbejde på EFI-projektet for på denne måde at få sat ekstra skub i arbejdet.

De pågældende medarbejdere trækkes blandt andet ud af kundeservice og indsatsafdelingerne.

Når EFI-systemet er helt på plads, skal det anvendes til at kradse omkring en halv milliard skattekroner ind hver måned fra danskere og virksomheder med offentlig gæld.

Læs også:

Sådan vil Skat kradse 77 milliarder ind med nyt it-våben

Skat på trapperne med kæmpe it-systemer – seks år for sent

Derfor søger Skat it-folk efter stor fyringsrunde

Smart it-manøvre høvler milliarder af skattegæld