I gårsdagens Berlingske Business (22. januar) er der en fin artikel med overskriften Aflytningsskandale gavner SAPs netsatninger, hvor SAP hævder at de strenge tyske sikkerhedsregler gør at alle SAP data, som opbevares på nettet er garanteret imod aflytning fra NSA. Kan det nu også være rigtigt i dag og på sigt?

Eller må vi leve med usikkerheden indtil at Barack Obama får styr på at NSA kun gør lovlige ting. Det skal i øvrigt nævnes at Tyskland selv har over 6.000 ansatte i BND med nogenlunde samme funktion som NSA. USA og Tyskland har desuden indgået en mutual legal assistance treaty som sikrer at vise data kan udleveres helt lovligt herunder f.eks. skatterelaterede information. Nu har det jo også via Edward Snowden vist sig at ikke alt er helt lovligt.

Da SAP har datacentre over hele verden er det desuden svært at se hvordan de strenge tyske krav skal kunne håndhæves andre steder. SAPs indtil videre største cloud baserede løsning er SuccessFactors, der er et amerikansk baseret selskab (godt nok stiftet af en dansker) som indeholder HR data med personfølsomme data. Derfor er tvivlen opstået hos mig. SAP vil i fremtiden basere sig mere og mere på at deres virksomhedsfølsomme data vil befinde sig i cloud løsninger. Ifølge Berlingske Business vil de data som kommer først i clouden være e-læring, medarbejdersamtaler, rekruttering og kundestyringssystemer – nok ikke data som du har lyst til at dele.

SAP udtaler at en stor del af deres ERP omsætning allerede i 2014 vil komme fra cloud løsninger. NSA-skandalen har ført til en øget og nødvendig diskussion. Og som SAP hævder at de har 42 års erfaring i at håndtere data og modsat de amerikanske konkurrenter vil data hos SAP forblive i en geografisk region modsat de amerikanske. Men udfordring med at have et centralt datacenter for cloud er at der helt sikkert vil opstå performance problemer vedrørende transformation af de store datamængder som helt nødvendigt vil opstå ved overførsel af data mellem de kombinerede løsninger der vil eksistere mellem on-premise og cloud løsninger. Derfor er et centralt datacenter ikke nok. SAP har selv i omegnen af 20.

Nu hvor Angela Merkels telefon kan aflyttes, hvordan kan SAP føle sig så sikre på at deres datacentre er sikret bedre en andres? Og ja, det kan være ulovligt. Så spørgsmålet er derfor om det ikke er Barack Obama som kan sikre data fra SAP imod NSA?
Artiklen i Berlingske Business virker lidt som ”reklame” for deres fremtidige cloud platform. Men det er jo ikke kun SAP som satser benhårdt på at flytte virksomhedsdata i cloud. Nu kan det meste krypteres men med det jo kun et spørgsmål om tid inden verdens største arbejdsplads for matematikere (NSA) vil kunne knække koden.

Cloud er kommet for at blive og det er usikkerheden også. Fordelene ved cloud er så store både økonomisk, funktionelt, skalerbart mv. Men kan SAP sikre det bedre end andre? Svaret vil forhåbentlig være, at SAP som er på vej til at udvikle sig til verdens største cloud baserede virksomhed målt på datamængde for virksomhedsdata, vil bidrage til at minimere ricisene.

AMD er klar til at sende to nye højtydende processorer på gaden. De to nye skud på stammen kommer med henholdsvis 12 og 16 kerner og indgår i Opteron 6300-serien, der er henvendt til servere og har den fordel, at de er fuldt ud kompatible med andre chips i serien. Det skriver Zdnet.

De to nye processorer er navngivet Opteron 6338P (12 kerner) og 6370P (16 kerner) og henvender sig primært til større server-installationer med store arbejdspres. Processorerne er bygget på Piledriver-arkitekturen og er begge optimeret til at håndtere mange virtuelle maskiner.

Samtidig leverer de nye enheder ifølge firmaet selv også en bedre ydeevne per watt.

»Opteron 6338P og 6370P er server-CPU’er, der er optimeret til at levere større ydeevne per watt i virtualiserede implementeringer i den private sky med mindre strømforbrug og dermed mindre omkostninger til følge,« siger vicepræsident for AMD’s serverforretning Suresh Gopalakrishnan til Zdnet.

Hvis du er intensiv bruger af eksempelvis GTA V, er sandsynligheden for, du bærer dig selv ind i spillet stor – også i dine drømme, skriver det amerikanske techsite The Verge.

Det mener Jayne Gackenbach, psykolog og mangeårig ekspert i gamingens effekt på drømme ved Grant MacEwan University i Canada. Hun har sammen med en række kolleger i et nyt forskningsprojekt undersøgt, hvor meget computerspil betyder for vores drømme.

Og konklusionen er klar: Børn eller voksne med hang til mange timer foran skærmen tager deres virtuelle verdener med sig i drømmene, hvor de tilmed kan skifte mellem synsvinklen – præcis som i spillene. Og de kan endda gennemgå missioner ved at skyde, kæmpe, forsvare sig eller lignede, skriver The Verge.

At computerspillene i høj grad har en effekt på drømmene kan også være en god ting. Eksempelvis for soldater, der er vendt hjem fra krig, mener Jayne Gackenbach. Det skal forklares med, at drømme oftest er det, hun kalder for en evolutions-mekanisme, der træner mennesker til at håndtere skræmmende og farlige situationer, før de sker i virkeligheden.

Dermed kan computerspil muligvis stimulere soldaters hjerne til at håndtere krisesituationer både før de sker i krig eller efter krigshandlinger.

»Og det vil kunne få ganske gode effekter på soldaterne i forhold til episoder, der i den virkelige verden kan virke skræmmende,« siger Jayne Gackenbach til The Verge.

Det største problem ved forskningen af drømme er dog, at Jayne Gackenbach og hendes kolleger ikke kan analysere en drøm gennem andet end interviews med forsøgspersoner. Og altså i sagens natur ikke kan trække en drøm ud i fysisk form, skriver The Verge.

Yahoo ruster op på sikkerheden, så alle søgninger foretaget på Yahoo Search nu bliver krypterede, skriver det amerikanske techsite Engadget.com.

Det automatiske kryptering kan ses ved en lille hængelås i søgefeltet i eksempelvis Googles Chrome-browser. Dog må alle andre end amerikanske brugere vente på, at netop deres søgning sikres, da løsningen endnu kun er tilgængelig fra nordamerikanske IP-adresser, skriver Engadget.com.

Funktionen kommer efter den meget ophedede debat i USA om den rolle, som NSA spiller i forhold til overvågning af borgere på nettet, og at flere store virksomheder, som blandt andre Yahoo og Google har fået besøg i sine servere af NSA, uden offentligheden kendte til det.

Derfor vil Yahoo nu opruste på privacy-delen. Men det er altså endnu uvis, hvornår løsningen rammer alle, der søger fra en IP-adressen uden for Nordamerika.

I starten af 2014 var Yahoo.com også rodet ind i en sag med malware. Det viste sig, at Yahoo.com via sin reklameservice havde spredt malware til flere hundrede tusinde brugere fra den 30. december. Angrebene kom fra nogen, som havde inficeret Yahoo’s reklameservice for bevidst at sprede den skadelige software. Her blev 300.000 brugere timen udsat for skadelig malware. Men hullet skulle være lukket nu.

Det skete første gang i april. Og i december ramte ulykken så igen: Hundredevis af e-mail-brugere hos SOL-mail mistede e-mails for altid, uden mulighed for at få dem igen.

»Der blev kørt et planlagt oprydningsjob på serveren hos vores leverandør, og intentionen var at slette inaktive konti. Men ved en fejl blev nogle hundrede aktive mailkonti også slettet. Det er vi meget kede af. Det er en utilgivelig fejl, at det er sket to gange,« siger Kristoffer Apollo, kommunikationschef hos Eniro.

Det var nemlig samme fejl, der i april også førte til vrede kunder og hundredevis af slettede konti.

Normalt ville der være en backup, så man kunne gendanne de forsvundne e-mails, men selvom Eniro efter første gang e-mail-sletning i april var begyndt på en forhandling om backup-funktion hos leverandøren Redweb, blev det på grund af en misforståelse aldrig sat i gang.

»Derfor blev backup-funktionen aldrig etableret, så vi har ikke mulighed for at finde folks mails igen. Vi har opsagt samarbejdet med den nuværende leverandør, men vi vil ikke løbe fra, at det er os, der har ansvaret,« siger Kristoffer Apollo.

At samarbejde bliver afsluttet, hænger også sammen med, at Eniro sælger SOL fra.

De ramte brugere af den gratis tjeneste kan dog få alle e-mails fra 2012 og før genskabt, fordi hele e-mail-systemet blev skiftet mellem 2012 og 2013.

»Vi har den gamle server stående med mails fra 2012 og tidligere, så dem kan vi genskabe,« forklarer kommunikationschefen.

Men det formilder ikke de ramte personer ret meget. I SOL’s debatforum beskriver en, hvordan koncertbilletter og gavekort købt til julegaver for 2.500 kroner forsvandt i den blå luft, da hele indbakken blev ryddet. En anden har brugt en SOL-mail til firmabrug og har mistet dokumenter og kvitteringer, der skulle bruges til momsregnskabet.

Fremover bliver slettede e-mails i øvrigt ikke Eniros hovedpine, for hele SOL-portalen, der blev åbnet som internetportal i 1997 under navnet Scandinavia Online, bliver solgt fra. Det er dog ikke på grund af e-mail-problemerne, lyder meldingen.

»Vi sælger SOL.dk til en ny ejer, CM Consulting. Vores kerneforretning i Eniro handler om søgning, og SOL har primært sociale funktioner og debat, så det passer ikke rigtig ind i vores kerneforretning,« fortæller Kristoffer Apollo.

Første punkt på dagsordenen hos de nye ejere af SOL bliver at få skabt et mere stabilt teknisk fundament for brugerne, tilføjer han. E-mail-tjenesten på SOL.dk har omkring 40.000 brugere.