Chipindustriens fremtid afhænger ikke kun af at kunne gøre mikroprocessorerne hurtigere og kraftigere. Omkostningerne skal også følge med, ellers går udviklingen i stå. Det vurderer analysefirmaet McKinsey i en artikel fra december.

Chipindustrien har siden 1960′erne levet op til en observation og strategi om at fordoble antallet af transistorer på en chip til samme pris i løbet af to år. Det er kendt som Moores Lov, som hidtil har holdt stik, men den ser nu ud til at være på vej mod enden.

Det skyldes hovedsageligt de fysiske problemer, der opstår, når man forsøger at skrumpe de nuværende teknologier. Men selvom chipproducenterne fortsat holder liv i Moores Lov, så stritter økonomien også imod.

»Industrien har holdt sig til Moores Lov, og det har ført til faldende chippriser. Prisen pr. bit for RAM-kredse er eksempelvis faldet med 30 til 35 procent om året i flere årtier. Resultatet har været, at Moores Lov har trukket meget af den moderne verden med sig. Ifølge visse estimater kan 40 procent af væksten i den globale produktivitet tilskrives udviklingen i it-teknologi, som er gjort mulig af forbedringer og lavere priser på chips,« skriver Mckinsey-analytikerne Harald Bauer, Jan Veira og Florian Weig i deres artikel.

Men lige nu ser det ikke ud til at fortsætte efter 2020, medmindre der sker noget drastisk. Det er et velkendt problem inden for produktion, som er drevet af produktudvikling.

»Udviklingen følger som regel en S-kurve, hvor det starter langsomt, så går det stærkt, og så begynder det at gå langsomt mod et teoretisk maksimum. Det har vi eksempelvis set i bilindustrien med udviklingen af bildæk, hvor der blev brugt forskellige materialer til at forbedre, hvor mange kilometer man kunne køre på dækket,« forklarer professor i innovation og strategi Christer Karlsson fra CBS til Version2.

Lige nu er vi på den stejle del af S-kurven med eksponentiel udvikling, men meget peger på, at kurven snart vil begynde at flade ud. Hvad der så vil ske, er imidlertid ikke let at forudsige.

»Hvis der kommer en ny teknologi, så får vi en ny S-kurve, men det er svært at forudsige, hvornår det vil ske,« siger Christer Karlsson.

De førende chipproducenter som Intel og Samsung arbejder både på at forbedre den nuværende teknologi og på nye teknologier, som kan overtage. Men hvornår gennembruddet kommer for nye teknologier, afhænger i høj grad af de markedsledende producenters strategi.

»Når kurven er truet, så vil producenterne investere endnu mere. Det kan gøre det sværere for en ny teknologi at bryde igennem. Men før eller siden, sker det. Det så vi med radiorør og transistorer,« siger Christer Karlsson.

Afhængig af to teknologier

Meget afhænger af i hvor høj grad de førende producenter vil forsvare den nuværende teknologi. De vil ofte sidde inde med en stor del af den nødvendige viden, som skal til for at bringe en helt ny teknologi i spil, men det er ikke sikkert, at de selv er villige til at spille deres kort, før det er absolut nødvendigt.

Ifølge McKinsey-analytikerne er det ikke kun et spørgsmål om, hvorvidt chipproducenterne kan blive ved med at gøre processorerne kraftigere. Prisen skal også holdes nede, og det kan blive et stort problem.

Derfor peger analytikerne på to teknologier, som er afgørende for at holde liv i Moores Lov, nemlig udviklingen af produktion ved hjælp af EVO-litografi (Extreme Ultraviolet) og 450 millimeter wafers.

Ved at mindske bølgelængden på det lys, som bruges til at trække kredsløbene på siliciumskiverne, kan der produceres chip, hvor kredsløbene er endnu mindre. Det forudsætter dog udvikling af nyt produktionsudstyr, ligesom det kan blive svært at holde fejlraten nede.

I dag produceres de fleste processorer på silicium-skiver eller wafers, som har en diameter på 300 millimeter. Næste skridt er wafers med en diameter på 450 millimeter. En wafer er en tynd skive, som skæres ud af en ren blok af siliciumkrystal. Jo større en skive, jo større en ren siliciumblok skal man bruge, og det er lige nu dyrt.

Hvis de to teknologier når til et niveau, hvor det bliver en økonomisk fordel at bruge dem til masseproduktion, så vil Moores Lov kunne forsætte et stykke tid endnu. Hvis det ikke lykkes, så kan vi frem til 2020 begynde at se, at Moores Lov ikke længere holder stik.

Økonomien kan blive enden på Moores Lov

Skulle Moores Lov nå sit endeligt, så vil det betyde, at de nyeste processorer ikke vil kunne opretholde et teknologisk forspring, og det bliver mere trivielt og billigere at producere en processor, der kan måle sig med den nyeste generation.

Det behøver dog ikke være et komplet nedbrud for Moores Lov. Det er også muligt, at vi blot vi se en opbremsning i de forbedringer i enten ydelsen eller prisen, som vi har været vant til. I begge disse scenarier er det dog tvivlsomt, at producenterne vil kunne opretholde efterspørgslen.

Ifølge McKinsey-analytikerne er det mest sandsynlige, at vi først når det punkt, hvor der ikke længere sker forbedringer i produktionsomkostningerne, og det vil være vendepunktet, hvor Moores Lov vil afhænge af EUV-litografi og 450 millimeter wafers.

»Mens der er positive tendenser for den fortsatte gyldighed af Moores Lov ud fra et teknologisk perspektiv, så kan det økonomiske vise sig at blive dens endeligt. Den seneste udvikling tyder på, at økonomien i fortsat at krympe kredsløbene kan bryde sammen i takt med, at prisen pr. transistor vil flade ud for produktionsteknologi til kredsløb med en detaljegrad under 28 nanometer,« skriver McKinsey-analytikerne.

Lige nu kan de mest avancerede chipproduktionsanlæg fremstille mikroprocessorer, hvor de mindste detaljer i kredsløbene er 22 nanometer. I år ventes Intel at begynde produktion ved 14 nanometer.

Der er helt frem til 5 nanometer-produktionsteknologier på tegnebrættet, men det er altså uvist, hvorvidt omkostningerne er for store til at gøre det rentabelt at fremstille mikroprocessorer med denne teknologi.

Mange printere bliver smidt, ud fordi de tilsyneladende ikke virker længere. Men kigger man nærmere på dem, skal de blot nulstilles eller på anden måde lokkes til at tro, at de er helt nye apparater, der ikke har printet en side.

Det viste DR’s magasin Kontant tirsdag aften, blandt andet med et eksempel, hvor ti tilfældige printere fundet på genbrugspladsen blev sendt til en reparatør, som nemt fik otte af dem til at virke igen.

Antallet af printede sider bliver tilsyneladende registreret, og når printerproducenten så forventer, at for eksempel en pude til overskydende blæk må være fyldt op og bør skiftes, stopper printeren og giver en uforståelig fejlmeddelelse, selvom der i praksis intet er galt med printeren, forklarede reparatøren.

Samme problem gælder blækpatronerne, som via en indbygget chip kan give besked om blækniveau. Men for at fastholde salget af dyrt, originalt blæk, vil blækpatronerne også melde fejl og fejlmelde printeren, hvis der ifølge chippens beregninger er printet for meget med én blækpatron, uanset om der stadig er blæk i patronen, eller den er blevet genopfyldt. En hurtig nulstilling af chippen kan således også få ’død’ printer til at fungere normalt igen.

Ingen af printerproducenterne ville i et interview svare Kontant på, hvad der sker, eller hvorfor det sker, men overlod kommunikationen til foreningen IT-Branchen, der heller ikke ville stille op til interview, men sendte en skriftlig besked.

Meldingen herfra var, at ingen producenter arbejder med ’planlagt forældelse’ af produkterne. Fejlmeddelelserne er en service for kunderne, så de får besked om, at der er mulighed for fejl, for eksempel at blæk løber over, hvis blækopsamlingspuden bliver fyldt, lød meldingen. På samme måde er en fejlmeddelelse om lav blækbeholdning en service, så man ikke går i gang med et stort printjob, der senere må kasseres, lyder branchens forklaring.

Læs svarene fra producenter og IT-Branchen.

Selvom man selvfølgelig altid har taget backup af alle sine data, er et harddisk-nedbrud aldrig særlig sjovt. Men de fleste råd om, hvilke mærker der holder bedst, læner sig op ad mavefornemmelser, typisk ud fra en dårlig oplevelse i 1992, hvor en død harddisk kostede to ugers ekstra specialearbejde.

Men nu har backupfirmaet Backblaze offentliggjort de interne logs over levetiden for de harddiske, der bliver brugt af firmaet selv. Og det er ikke dyre enterprise-harddiske, der bliver brugt, for indkøbsstrategien har været at gå efter det billigste, som kan holde i noget tid, og så have nok RAID-redundans, når et drev stiller træskoene.

Ved udgangen af 2013 var der 27.134 harddiske i brug hos Backblaze, så analysen hviler på et nogenlunde stort datagrundlag, med primært diske fra Seagate og Hitachi, samt lidt færre styk fra Western Digital. Et lille antal diske fra Toshiba og Samsung er ikke taget med i undersøgelsen. To særlige modeller med lavt energiforbrug har haft så mange fejl, at de heller ikke er taget med, fordi tanken er, at de simpelthen ikke passer ind i produktionsmiljøet hos Backblaze, men derudover godt kan være gode nok.

Resultatet er ret klart: Hitachi lammetæver Seagate, der har en fejlrate, som er mellem 3 og 14 gange så høj som på Hitachi-diskene. Western Digital klarer sig pænt, men ikke lige så godt som Hitachi.

Det er især Seagates Barracuda 7200-model på 1,5 terabyte, der har drillet, med en årlig fejlrate på 25 procent, og så nogle Barracuda Green-diske, der blev sendt fra Seagate som erstatning for drev, der fejlede under garantien. Green-diskene har voldsomt høje årlige fejlrater på 120 procent, men de var måske også brugt, da Backblaze modtog dem, lyder rationalet.

Hitachi-drevene klarer sig altså klart bedst, men er svære at finde til samme lave pris som de andre. Så indkøberne hos Backblaze køber lige nu Seagate Desktop HDD.15 på 4 terabyte og Western Digital 3TB Red – og så må de bare holde lidt øje med dem, lyder konklusionen på analysen.

Se alle data fra analysen i blogindlægget fra Backblaze.

De tyske myndigheder har opdaget, at millioner af computere er inficeret med et program, der finder e-mail-passwords og sender dem videre via et netværk af inficerede computere. Det skriver BBC.

Hovedparten af de omkring 16 mio. mailadresser lader til at tilhøre tyskere, da omkring halvdelen af dem ender på .de. Hvis alle 16 mio. adresser tilhører tyskere, svarer det til, at hver femte tysker rammes af angrebet.

Angrebet har stået på over længere tid, fortæller de tyske myndigheder til Financial Times. Myndighederne har nu lavet en onlinetjeneste, hvor man kan se, om ens e-mail-adresse er ramt. Tjenesten har, siden den blev oprettet, været hårdt presset af store trafikmængder.

I Tyskland opblusser sagen debatten om it-sikkerhed, som senest kom på den offentlige dagsorden i forbindelse med Snowdens afsløringer og særligt i forlængelse af, at kansler Angela Merkels telefon var blevet hacket.

En Google Glass-bruger fra Ohio havde i weekenden sine briller på under et besøg i biografen. Det resulterede i et tre timer langt forhør af statslige agenter, der mistænkte ham for at optage film fra biografen. Det forklarer manden selv i en mail bragt på websitet The Gadgeteer.

Manden, som har fået indbygget styrke i sine Google Glass og derfor også bruger dem når han bliver nødt til at have dem slukket, blev ifølge sit eget udsagn ført ud af biografen af agenter fra det amerikanske immigrations- og toldagentur, ICE og derefter afhørt i over tre timer.

Først efter afhøringen kiggede agenterne på indholdet af mandens Google Glass og konkluderede, at han var uskyldig og kunne løslades. Ifølge ICE var der dog tale om et kort interview. En talsperson fra ICE skriver i en udtalelse:

»Den 18. januar afhørte ICE’s Homeland Security-afdeling sammen med lokale myndigheder kortvarigt en mand under mistanke for at bruge en elektronisk optager til at optage en film i AMC-biografen i Columbus,« skriver talspersonen, Khaalid Walls.

»Manden, som frivilligt besvarede spørgsmål, gjorde over for myndighederne opmærksom på, at den mistænkte optager også var et par lægeordinerede briller, hvori optagefunktionen havde været inaktiv. Der blev ikke gjort mere i sagen,« afslutter han.

Den snart ni år gamle standard for informationssikkerhed, DS484, er nu formelt på vej ud ad døren hos statens myndigheder, der inden længe skal begynde overgangen til den nyreviderede internationale standard ISO 27001, der udkom på engelsk i slutningen af november sidste år.

Den nye standard er i skrivende stund ved at blive oversat hos Dansk Standard, og ifølge Digitaliseringsstyrelsen lyder den seneste melding fra standardiseringsorganisationen, at der vil gå tre-fire uger, før den danske oversættelse er færdig. Derefter begynder hele det danske statsapparat at pløje sig igennem de nye krav til informationssikkerheden.

Men selvom den nye standard er til for blandt andet at sikre borgernes følsomme personoplysninger, skal myndighederne ikke gennemgå en certificeringsproces, men blot sørge for at leve op til forskrifterne i standarden.

»De offentlige myndigheder skal ikke certificeres – vi skal bare overgå til den nye standard. Der er ikke noget krav om certificering,« siger Cecile Christensen, der er kontorchef for it-standardisering og sikkerhed hos Digitaliseringsstyrelsen, til Version2.

Det samme gælder teknisk set også for de private it-leverandører, myndighederne måtte gøre brug af. Myndigheden er dog ansvarlig for at sikre sig, at leverandøren ligeledes lever op til kravene.

»Der er ikke krav til, at din leverandør skal være ISO-certificeret. Myndigheden kan jo godt selvstændigt stille krav i kontrakten til sin leverandør om, at de skal sørge for, at alle relevante forhold i ISO 27001 er overholdt, uden at leverandøren nødvendigvis er certificeret,« siger Cecile Christensen til Version2.

KMD og CSC er to af Danmarks største private driftsleverandører af offentlig it, og af deres respektive hjemmesider fremgår det, hvilke internationale standarder, de to virksomheder er certificeret til. CSC er således certificeret til ISO 27001, mens KMD ‘blot’ har et DS484-certifikat. (Rettelse: KMD har efter artiklens offentliggørelse oplyst Version2 om, at de i december sidste år blev ISO 27001-certificeret, men at hjemmesiden endnu ikke er opdateret.)

Myndigheden skal selv sørge for teknisk indsigt

Cecile Christensen understreger, at Rigsrevisionen løbende fører opsyn med, om myndighederne blandt andet har foretaget den risikovurdering, der er et centralt element i standarden. Den skal være på plads, uanset om myndigheden gør brug af en privat databehandler eller ej.

»Det er myndighedens ansvar, at leverandøren lever op til standarden. Her er det jo vigtigt med det her risikovurderingselement, for man skal ikke ind og stille de samme krav til alle systemer. Man skal netop kigge på hvilke data, der skal behandles, hvor kritisk løsningen er, og så sørge for, at sikkerhedsniveauet matcher det niveau af sikkerhed, der er behov for i den konkrete løsning,« siger hun.

Det lyder jo meget teknisk. Har myndighederne kompetencer til selv at foretage sådan en vurdering?

»Der er både tekniske krav og mere forretningsmæssige krav. Overordnet handler standarden meget om, at man forretningsmæssigt skal forholde sig til, hvad det er for data, man behandler, og hvordan man bedst passer på dem,« siger Cecile Christensen til Version2.

»Der kommer så et lag nedenunder, når du har identificeret de kritiske data, der skal passes virkelig godt på, hvor du er nødt til at kigge på, hvordan du rent teknisk får løst den opgave. De krav skal vi selvfølgelig også stille til vores leverandører,« siger hun.

Hvordan har den enkelte myndighed mulighed for at løse den opgave, hvis den ikke har de store it-kompetencer?

»Det er jo op til den enkelte myndighed at stille de rigtige krav. Jeg har for eksempel en tekniker siddende her i forhold til NemID, som kan kommunikere med teknikerne hos Nets og vurdere, om det, vi får, er noget, vi er tilfredse med. Og har man ikke de kompetencer in-house, så kan man blive nødt til at købe en konsulent, der kan hjælpe en med at stille de rigtige krav til leverandøren,« siger Cecile Christensen til Version2.

Lars Stig Jørgensen er it-sikkerhedschef i Region Sjælland og sidder som næstformand i Rådet for Digital Sikkerhed. Han mener, at det ville være en gevinst for alle parter, hvis myndighederne ikke selv behøvede at formulere de omfattende krav.

»Det ville da være en rigtig god idé, hvis det er sådan, at man hos de her leverandører kan sikre, at de enten er certificerede eller på anden vis garanterer et vist niveau, så det ikke er den enkelte kunde, der skal ind og stille krav, hver gang,« siger Lars Stig Jørgensen til Version2.

»Det ville da også være rart for leverandøren at kunne sige, at man har det niveau, som er krævet rent sikkerhedsmæssigt, så jeg tror da egentlig, det er en gevinst for alle parter,« siger han.