Interview: På nogle områder har de hurtige SSD-drev overtaget herredømmet.

Det gælder eksempelvis i tabletter eller i mobiler, hvor flash-disken er enerådig.

Men når det kommer til desktoppen, har flash-hukommelsen det stadig svært, og i de større storage-løsninger er det slet ikke sikkert, at SSD vil komme til at betyde noget.

“Mange forventede, at SSD ville slå igennem på desktoppen i 2013, men det skete ikke, og jeg tror slet ikke, at det store gennembrud kommer herfra,” siger Henrik Andersen, der er dansk landechef for Ibas, som har specialiseret sig i at redde data fra ødelagte diske.

Og han forklarer:

“Det skyldes, at interessen for at købe desktop-maskiner ikke er stor. Derfor er der fokus på andre produkter, som eksempelvis tablets, hvor flash-diskene vil blive anvendt. Samtidig vil dele af lagerpladsen blive håndteret af skyen.”

“Når vi ser på de diske, som vi får ind, er andelen af SSD stadig lav. Sidste år lå den på seks procent,” eksemplificerer han.

Store miljøer er uden SSD
I de lidt større miljøer vokser behovet for lagerplads enormt, og foreløbig er SSD langt fra det prisleje, der kan gøre dem interessante i større lagermålestok.

“SSD-teknologien ser i øjeblikket ikke ud til at komme til at spille den store rolle, når det handler om at gemme store datamængder,” siger Henrik Andersen.

“Alt peger på, at det er den traditionelle storage, der skal tage slæbet. Jeg vil vurdere, at det er under én procent af lagerpladsen i datacentre, der håndteres af SSD-diske,” siger han.

En af forklaringerne er, at der stadig sker en udvikling af de traditionelle diske.

“Der går lang tid mellem de store udviklingsspring indenfor traditionelle harddiske, men et af disse trin er på vej,” fortæller Henrik Andersen.

“En disk er ikke lufttæt, og luften er et problem for læsehovedets præcision og derved lagerkapaciteten, fordi der skabes turbulens. Derfor fylder man dem nu med helium, hvor partiklerne er mindre, og derved kan man presse datatætheden langt højere op. Seks terabyte er eksempelvis lige på trapperne.”

Den øgede volumen på diskene betyder, at de er at foretrække fremfor SSD, hvor pladsen er langt mere kostbar. 

Der bliver stadig solgt langt flere traditionelle harddiske end SSD-drev. Dette er alene antallet af solgte diske, uden at der er taget hensyn til lagerpladsen, der ville gøre forskellen langt, langt større. Y-aksen er millioner enheder Kilde: Objective Analysis Data 2012, Coughlin and Associates 2012

Mudret udvikling
Et andet problem er, at teknologudviklingen indenfor SSD foregår uden en egentlig koordinering.

Der er tre store producenter af traditionelle harddiske. Det er Seagate, Western og Digital Toshiba.

Til sammenligning er der omkring 200 producenter af SSD-drev, der får deres komponenter fra verdens seks producenter af flash-hukommelse.

Det giver et mudret marked, hvor der ikke er nogen standarder for, hvordan man skal gemme data på enhederne.

“Data kan være spredt ud over flash-hukommelsens lagerplads uden en stringent styring, og det er et problem for at udnytte kapaciteten og samtidig sløve hukommelsens hastighed,” fortæller Henrik Andersen.

Læs også:
SSD-diske skaber masser af problemer: Det skal du gøre

SSD-afløser vil først være klar om 10 år

Så skrøbelige er SSD-diske – sletter nemt vigtige data

Det blev en dyr fornøjelse for dansk it-virksomhed at hive politiet i retten.

For Østre Landsret har i en afsagt dom bestemt, at firmaet Finn Frogne A/S skal betale en halv million kroner i sagsomkostninger til Rigspolitiet.

“…Finn Frogne A/S skulle betale 500.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Rigspolitiet, idet selskabet, der havde anlagt sagen på baggrund af klagenævnets kendelse, måtte anses for den overvejende tabende part,” hedder det på rettens hjemmeside.

Selskabet havde hevet Rigspolitiet i retten, efter at en kendelse i Klagenævn for Udbud var faldet ud til it-virksomhedens fordel.

Sagen drejer sig om det såkaldte SINE-projekt, hvor der i øvrigt også verserer to andre retssager.

Læs mere om det her.

Konkret drejer selve Frogne-sagen sig om, at Termas kontrakt i forbindelse med SINE blev nedjusteret og ændret – uden at have været sendt i genudbud. 

Oprindeligt var opgaven stillet op til at have en værdi i omegnen af en halv milliard kroner inklusiv optioner.

Men i stedet endte Terma-kontrakten med en værdi på 85 millioner kroner, hvoraf 35 millioner kroner vedrørte 12 radio-dispatches og resten vedrørte to centrale server-farme. 

Den ordre ville have været interessant for Finn Frogne A/S, er selskabets pointe omkring det manglende genudbud. 

Ikke grundlag for ophævelse
Men ifølge Landsretten er der ikke grundlag for “…at erklære forligsaftalen (kontrakten med Terma, red) uden virkning, da Rigspolitiet forinden indgåelsen af forligsaftalen havde fulgt fremgangsmåden i håndhævelseslovens § 4 og herunder offentliggjort en bekendtgørelse om, at man agtede at indgå forligsaftalen”.

Sagt lidt firkanktet: Det var mildt sagt ikke en køn proces omkring kontraktindgåelsen og nedjusteringen med Terma. Men der er ikke belæg for at straffe kunden i form af en ophævelse af aftalen.

Læs mere om sagen her.

Peter Carpentier: Intet nyt
Hos den indklagede part, kunden, lader der naturligvis til at være glæde over dommen.

“Østre Landsret kommer frem til samme resultat som Klagenævnet for Udbud tidligere var kommet frem til, så for så vidt er der ikke noget nyt i sagen,” lyder vurderingen fra sekretariatschef Peter Carpentier fra Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation til beredskabsinfo.dk.

“Jeg noterer dog med tilfredshed, at Østre Landsret ikke fandt grundlag for at erklære den indgåede aftale uden virkning. Det betyder, at politiet kan køre videre med den radio-dispatchløsning, der er leveret af Terma A/S. Samtidig bør det bemærkes, at Østre Landsret anser Finn Frogne A/S som den overvejende tabende part i sagen, hvorfor Finn Frogne A/S skal betale 500.000 kr. i delvise sagsomkostninger til Rigspolitiet”, udtaler han videre.

Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation er i dag ansvarlig for drift og udvikling af SINE, oplyses det.

Direktør Kaare Frogne fra Finn Frogne A/S har på nuværende tidspunkt ingen kommentarer til sagen.

Der er behov for bedre færdigheder hos it-medarbejdere. 

Det er en af konklusionerne i en ny rapport (PDF) fra The Chartered Institute for IT, der er en organisation for it-professionelle i flere end 100 lande.

326 it-ledere, de fleste fra Storbritannien, har svaret på forskellige spørgsmål, og en af de interessante konklusioner lyder, at kun 10 procent af deltagerne mener, at de har nok ressourcer.

It-lederen får i undersøgelsen spørgsmålet, hvilke ressourcer, hvis nogen, de gerne ville have for at kunne adressere de prioriterede it-problemstillinger og -trends for organisationen?

Til det svarer hele 57 procent “bedre it-kompetencer i den eksisterende arbejdsstyrke.”

48 procent svarer, at nye it-medarbejdere med passende kvalifikationer ville være en hjælp, og 37 procent har også svaret, at et større budget ville være løsningen.

Det siger danske CIO’er
Computerworld interviewede i efteråret fire danske it-ledere om deres syn på, hvordan man skaber det mest effektive it-team.

“Vores folk har ikke kun til ansvar at udføre de ønsker, der kommer fra forretningen – de har også en opgave i at udfordre, om det er rigtigt, og om det skal gøres på en anden måde. De skal også bringe nye idéer frem,” lød en af kommentarerne.

“Det nytter ikke noget, at vi i it banker løs med en masse projekter, hvis forretningen ikke kan modtage dem – og omvendt,” lød en af overvejelserne hos en anden CIO.

Læs temaet, hvor fire danske CIO’er deler ud af deres konkrete erfaringer med at skabe den optimale it-organisation i deres respektive virksomheder.

Disse it-tredns er vigtigst
It-lederne i undersøgelsen fra The Chartered Institute for IT er også blevet spurgt til, hvilke it-trends de vil prioritere højest i det kommende år.

Her er det mobilitet, der ligger øverst med 57 procent, hvorefter man på listen finder it-sikkerhed (53 procent), cloud computing (49 procent) og big data (35 procent).

Særligt i forhold til cloud og big data lyder en ofte fremhævet problemstilling, at det kan være svært at finde de medarbejdere, der mestrer de nye teknologier.

Læs også:

Guide: Sådan skaber du det mest effektive it-team

Så stor en del af dit it-budget bør gå til innovation

Snedig taktik: Sådan gør du it-afdelingen uundværlig

Flere detaljer  - og en hemmeligholdt pris – fra en historisk udfasningsaftale indgået natten til den 21. december 2013 mellem it-giganten KMD og kommunernes it-selskab Kombit, afsløres i et brev.

Således står der i brevet, at “prisen for KMDs udfasning på de angivne systemer er aftalt til en maksimal pris på 72 mio. kr….”.

Computerworld har fået aktindsigt hos Aalborg Kommune i brevet, der er sendt fra Kombit-direktør Hans Berthelsen til kommunaldirektøren i Aalborg den 8. januar 2014.

Heri beskriver Kombit-direktøren indholdet af aftalen. Du kan læse brevet i sin fulde længde på de næste sider.

Monopolsystemer for milliarder
Hele forhistorien er den, at KMD i gamle dage var ejet af kommunerne og lavede mange it-systemer til dem.

Siden blev KMD solgt, og man besluttede, at de mange systemer, som kommunerne den dag i dag betaler mere end en milliard kroner om året til KMD for at bruge, skal i udbud og dermed konkurrenceudsættes.

Forventningen er i sidste ende, at kommunerne ved at konkurrenceudsætte monopol-systemerne kan spare et tre-cifret millionbeløb.

I forbindelse med monopol-bruddet skal laves en såkaldt udfasningsaftale med KMD, så det hele kommer til at køre lettere.

Og det er den aftale, der nu er på plads og beskrives i brevet.

Af brevet fremgår det videre, at “resultatet ligger indenfor den anbefaling” som Kombit og en porteføljegruppe har givet.

“Endelig har udfasningsopgaven været vurderet af eksterne konsulenter og efter et langt forhandlingsforløb, ligger resultatet nu indenfor det skøn, vi har fået derfra,” står der i brevet.

Priskløft på kvart milliard
Et tidligere brev fra Kombit har i øvrigt afsløret, at prisforskellen oprindeligt var op imod en kvart milliard kroner.

Således ville Kombit betale 50-60 millioner kroner, mens KMD forlangte 300 millioner kroner.

Siden har KMD – uden at ville komme nærmere ind på detaljer i aftalen – oplyst til Computerworld, at den landede aftale indeholder andet end det oprindelige udspil.

Heller ikke Kombit ønskede dengang at oplyse den konkrete pris, men oplyste dog på dets hjemmeside, at det lå “inden for det indhentede skøn“.

Faktum er, at brevet herunder indeholder fire punkter omkring priser, klippekort og rabatter.

Kombit: Meget tilfredsstillende
I brevet skriver Hans Berthelsen:

“Jeg vurderer, at aftalen er meget tilfredsstillende for kommunerne og Kombit”.

KMD, der ved indgåelsen erklærede sig “glad” for aftalen, har ikke yderligere kommentarer til sagen.

Fortsættes …

Hele otte steder i det centrale Helsingborg er der gratis Wi-Fi fra kommunen. Sådan har det været siden sommeren 2013. Cirka 40 basesationer sørger for, at cirka 7.000 kan surfe samtidig.

Hvordan er det så i virkeligheden?

Computerworld tog turen over sundet fra Helsingør en fredag ved middagstid og landede midt på havnefronten med forventninger om fuldstændig sømløs surfen og brug af musikstreaming på turen ind gennem byen. Gratis og gerne på niveau med min tur gennem København og videre nordpå samme formiddag, hvor jeg brugte TDC’s mobile internet.

Men hvilken skuffelse.

Hvor pokker er det?
Inde i ankomstbygningen bliver jeg tilbudt betalt forbindelse til Wi-Fi fra den private engelske udbyder The Cloud, som også er på spil mange andre steder i Europa og Skandinavien. Men ikke skyggen af Helsingborgs gratis net.

Heller ikke ude på Kungstorget foran bygningen er nettet tilgængeligt. Mystisk, for der skulle faktisk være et hotspot netop der. Jeg gik op mod centrum, og pludselig dukker det op som en mulighed på min Samsung Galaxy S III 4G. (En telefon, der i selskab med iPhones i forskellige aftapninger har vist sig at være klart stærkest til at suge mulige Wi-Fi-forbindelser til sig.)

Men efter at have passeret fodgængerovergangen ved Möllegränden er det væk igen.

Jeg hiver dækningskortet op ad tasken, går op ad Möllegränden og ind i byen, hvor gaderne og butikkerne er befolket af fredagshandlende svenskere og danskere, der myldrer frem og tilbage. Men ingen Wi-Fi fra kommunen.

Bingo
Først da jeg når frem til Stortorget efter ti minutters gang, er der gevinst. Jeg hooker på, og ud i mine ører flyder igen jazzradio.com – og nu helt gratis. Så er den der, tænker jeg lettet, og går over torvet og ned ad en forretningsgade. Og puf … nul forbindelse.

Efter lidt spadseren frem og tilbage i området står det helt klart, at kommunens Wi-Fi er en meget begrænset oplevelse, som svarer meget godt til det, man finder på en cafe … og som der i øvrigt er masser af i Helsingborg.

Fortsættes …

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Fem ting du skal vide om fremtidens ERP-løsninger

Trin for trin: Sådan griber du dit ERP-projekt an

“Vi ønsker et langt mere fleksibelt it-system. Vi ønsker at kunne tage nye, løst koblede systemer i brug og at fase gamle ud væsentligt hurtigere og nemmere.”

Sådan beskriver it-chef Christian Maarssø fra virksomheden DELTA baggrunden for en ny it-strategi, der blandt andet betyder et skridt væk fra den klassiske ERP-løsning i form af
Microsofts Dynamics AX 2009 og nærmere et mere løst koblet it-system.

“Vi har i dag en helt traditionel ERP-løsning, der indeholder elementer som rejseafregning, tidsregistrering, bogføring og så videre. Men i en virksomhed som DELTA, hvor der er god fart på forandringerne, synes jeg, at det er svært at understøtte forretningens behov for agilitet og løbende tilpasninger. Det kan godt være vanskeligt med sådan en større ERP-løsning.”

It-chefen har derfor sammen med en ekstern rådgiver – Lars Frahm, der er tidligere CIO i Coop – lagt en ny it-strategi.

“En strategi for, hvordan man i bund og grund både kan have plads til et ERP-system og samtidig også har mulighed for at få noget dynamik ind i systemet,” fortæller Christian Maarssø.

“Nu prøver vi at opløse vores ERP i nogle mindre elementer, som så bliver væsentligt løsere koblet, end de er i dag.”

Får flere løsninger at vælge imellem
DELTA arbejder med højteknologisk produktudvikling. Der er knap 300 medarbejdere i virksomheden fordelt på Danmark, Sverige og England, og der er 10 medarbejdere i it-afdelingen.

Christian Maarssø nævner som et eksempel på den nye strategi, at hvor tidsregistrering typisk er bundet ret hårdt op til ERP-systemet, så kan det nu lade sig gøre at vælge et andet system, der håndterer tidsregistreringen.

“Og så kan man udveksle nogle simple filer efterfølgende,” forklarer han.

“Jeg vil gerne være fri for, at man er tvunget til at vælge imellem nogle ganske få muligheder, fordi det hele skal kobles til vore Axapta. Hvis jeg kan få lov til at køre det meget mere løst koblet, kan jeg vælge netop det, der er det bedste for os i de konkrete elementer såsom rejseafregning og tidsregistrering.”

“Så får jeg et godt brugerinterface, eller noget der virker hurtigt – eller hvad der nu er den vigtigste parameter. DELTA får langt mere at vælge imellem på den her måde,” siger Christian Maarssø. 

Er der ikke en risiko for, at I mister sammenhængen i jeres system-portefølje?

“Der er bestemt en risiko i det, og man må også erkende, at vores BI kommer til at spille en meget central rolle i det her – for der skal være et sted, hvor man skal kunne binde tingene sammen, og der har vi valgt at satse på BI.”

Fortsættes …