Nye, ambitiøse mål for at skære ned på udledningen af drivhusgasser kom onsdag eftermiddag et væsentligt skridt nærmere, da et flertal i EU-Parlamentets udvalg for henholdsvis energi og miljø stemte ja til nye klimamål for 2030.

»Det er en vigtig sejr, for det sender et klart signal til kommissionen og medlemslandene om, hvilken vej parlamentet vil, når det gælder klima- og energipolitikken. Og det er den ambitiøse vej,« siger det socialdemokratiske medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen.

Målene indebærer, at CO2-udslippet skal skæres ned med 40 procent i 2030, og energieffektiviteten skal øges med 40 procent, mens 30 procent af energien skal komme fra vedvarende kilder. Der bliver tale om bindende mål, hvis det står til flertallet af parlamentarikerne.

Bendt Bendtsen, der repræsenterer de Konservative, kalder på sin Twitter-profil afstemningen for en foreløbig sejr til grønne, danske virksomheder.

Der er dog stadig et godt stykke vej, før de bindende klimamål er en realitet, som investorerne skal forholde sig til. Kommissionen skal udarbejde forslag, der skal gennem både parlamentet og ikke mindst ministerrådet, hvor især Polen bremser alt, hvad der har grønne nuancer.

Britta Thomsen fastholder i sin kommentar, at bindende mål er det eneste middel til for alvor at styrke klimaindsatsen.

»Et kommende direktiv betyde masser af grønne arbejdspladser i Europa og særligt i Danmark, hvor vi er førende inden for energi-og klimateknologi,« skriver hun.

Tusindvis af ladestandere til elbiler skal over de kommende år placeres i Danmark og i resten af Europa. Det vil understøtte den nødvendige udvikling inden for elektrisk persontransport og reducere afhængigheden af fossile energikilder.

Den politiske diskussion når i disse måneder nye højder, idet EU vil forpligte medlemslande til at opsætte konkrete mål for antallet af ladestandere, og der har tidligere været nævnt et mål på 795.000 ladestandere på tværs af Europa. Derfor har det afgørende betydning at tage fornuftige valg i dag for fremtidens ladestanderteknologier – og der er brug for nytænkning. Det er en af konklusionerne i mit speciale om hurtigladning på DTU Elektro.

Elbiler har behov for hurtig og tilgængelig opladning for at imødekomme de længere køreture. Med en typisk rækkevidde på mellem 100 og 500 km for moderne elbiler dækkes kørselsbehov udmærket for de daglige køreture, mens de lejlighedsvise ‘afstikkere’ ofte kræver nøjere rute- og opladeplanlægning. Med udbredt hurtigladning, i hjemmet, på arbejdet og på farten, kan behovet for nøje planlægning og rækkeviddebekymringen reduceres markant, og dermed gøre elbilen mere attraktiv for flere mennesker.

De fleste nuværende løsninger til hurtigopladning er baseret på DC-ladestandere til at lade elbilens batteri, men DC-ladning er i sin nuværende form dyr og klodset. Sekscifrede priser for en DC-ladestander og tilhørende installation gør det til en betragtelig investering, og det er svært at se en forretningsmodel uden offentlige midler involveret. Det er af samme årsag, at der ikke i dag er noget synderligt antal hurtigladere i landskabet – det gælder både i Danmark og i udlandet – og det går ud over antallet af elbiler.

Omkostningen til ladeinfrastruktur kan reduceres betragteligt ved brug af AC-ladestandere. Der har desværre udviklet sig en uheldig terminologi i elbilverdenen, hvor AC-ladning implicerer langsom ladning og DC-ladning implicerer hurtig ladning. Men dette billede er misvisende.

De fleste eksisterende DC-ladestandere anvender Chademo-standarden og leverer typisk mellem 20 og 50kW. IEC’s type 2 AC-ladestandard tillader en AC-ladestrøm på 63A i 3 faser, svarende til 43kW ladeeffekt over det meste af Europa. Set ud fra den overførte effekt i ladekablet er der derfor ingen betydelig forskel mellem DC og AC-opladning, og det er i dag muligt at lade lige så hurtigt eller hurtigere med AC end DC, bl.a. med elbilen Renault Zoes 43kW lader. Dette er særlig interessant når AC-ladestandere produceres og installeres for en pris 10-40 gange mindre end en DC-ladestander.

Den grundlæggende årsag til DC-ladestanderens høje pris er den indbyggede elektronik til konvertering mellem elnettets AC og batteriets DC, og hertil kræves køling, styreelektronik, kabinet og andet mekanisk og elektrisk tilbehør. Med AC-ladestandere overføres elnettets AC strøm direkte til bilen, og ladestanderen er derfor forbavsende simpel og kan også nemt skaleres rent effektmæssigt.

Med AC-ladning kræves konverteringselektronikken placeret i bilen, men meromkostningen er lille, idet der allerede er vandkøling af batteri og motor, og den krævede elektronik er stort set identisk med bilens eksisterende elektronik. Sagt på en anden måde er der en høj grad af redundans i DC-ladestanderens komponenter, og derfor er det en god idé kun at placere ladeelektronikken i bilen.

Det er dermed ikke sagt, at DC-ladning er uanvendelig: AC-ladning findes ofte kun op til 43kW, og derfor giver DC-ladning mulighed for ladeeffekter et stykke over, f.eks. 100 kW eller mere. Af hensyn til batteriets levetid vil det formentlig kun være elbiler med større batterier og længere rækkevidde, der understøtter dette, herunder Teslas Model S med 120 kW ladeeffekt.

For at nå de politiske målsætninger må den konkrete anbefaling derfor være, at der i langt højere grad fokuseres på hurtigladning med AC. Ladestandere med en AC ladeeffekt på 11kW (3x16A) og 22kW (3x32A) er egnet til husstande og virksomheder, mens 43kW (3x63A) kan installeres ved supermarkedet, langs motorvejsstrækninger samt på offentlige og andre lignende steder, hvor elbilister har brug for en hurtig opladning.

Denne strategi vil give flere ladestandere for færre penge, uden at gå på kompromis med ladeeffekt og dermed ladetid for stort set alle forbrugsmønstre.

Tusindvis af ladestandere til elbiler skal over de kommende år placeres i Danmark og i resten af Europa. Det vil understøtte den nødvendige udvikling inden for elektrisk persontransport og reducere afhængigheden af fossile energikilder.

Den politiske diskussion når i disse måneder nye højder, idet EU vil forpligte medlemslande til at opsætte konkrete mål for antallet af ladestandere, og der har tidligere været nævnt et mål på 795.000 ladestandere på tværs af Europa. Derfor har det afgørende betydning at tage fornuftige valg i dag for fremtidens ladestanderteknologier – og der er brug for nytænkning. Det er en af konklusionerne i mit speciale om hurtigladning på DTU Elektro.

Elbiler har behov for hurtig og tilgængelig opladning for at imødekomme de længere køreture. Med en typisk rækkevidde på mellem 100 og 500 km for moderne elbiler dækkes kørselsbehov udmærket for de daglige køreture, mens de lejlighedsvise ‘afstikkere’ ofte kræver nøjere rute- og opladeplanlægning. Med udbredt hurtigladning, i hjemmet, på arbejdet og på farten, kan behovet for nøje planlægning og rækkeviddebekymringen reduceres markant, og dermed gøre elbilen mere attraktiv for flere mennesker.

De fleste nuværende løsninger til hurtigopladning er baseret på DC-ladestandere til at lade elbilens batteri, men DC-ladning er i sin nuværende form dyr og klodset. Sekscifrede priser for en DC-ladestander og tilhørende installation gør det til en betragtelig investering, og det er svært at se en forretningsmodel uden offentlige midler involveret. Det er af samme årsag, at der ikke i dag er noget synderligt antal hurtigladere i landskabet – det gælder både i Danmark og i udlandet – og det går ud over antallet af elbiler.

Omkostningen til ladeinfrastruktur kan reduceres betragteligt ved brug af AC-ladestandere. Der har desværre udviklet sig en uheldig terminologi i elbilverdenen, hvor AC-ladning implicerer langsom ladning og DC-ladning implicerer hurtig ladning. Men dette billede er misvisende.

De fleste eksisterende DC-ladestandere anvender Chademo-standarden og leverer typisk mellem 20 og 50kW. IEC’s type 2 AC-ladestandard tillader en AC-ladestrøm på 63A i 3 faser, svarende til 43kW ladeeffekt over det meste af Europa. Set ud fra den overførte effekt i ladekablet er der derfor ingen betydelig forskel mellem DC og AC-opladning, og det er i dag muligt at lade lige så hurtigt eller hurtigere med AC end DC, bl.a. med elbilen Renault Zoes 43kW lader. Dette er særlig interessant når AC-ladestandere produceres og installeres for en pris 10-40 gange mindre end en DC-ladestander.

Den grundlæggende årsag til DC-ladestanderens høje pris er den indbyggede elektronik til konvertering mellem elnettets AC og batteriets DC, og hertil kræves køling, styreelektronik, kabinet og andet mekanisk og elektrisk tilbehør. Med AC-ladestandere overføres elnettets AC strøm direkte til bilen, og ladestanderen er derfor forbavsende simpel og kan også nemt skaleres rent effektmæssigt.

Med AC-ladning kræves konverteringselektronikken placeret i bilen, men meromkostningen er lille, idet der allerede er vandkøling af batteri og motor, og den krævede elektronik er stort set identisk med bilens eksisterende elektronik. Sagt på en anden måde er der en høj grad af redundans i DC-ladestanderens komponenter, og derfor er det en god idé kun at placere ladeelektronikken i bilen.

Det er dermed ikke sagt, at DC-ladning er uanvendelig: AC-ladning findes ofte kun op til 43kW, og derfor giver DC-ladning mulighed for ladeeffekter et stykke over, f.eks. 100 kW eller mere. Af hensyn til batteriets levetid vil det formentlig kun være elbiler med større batterier og længere rækkevidde, der understøtter dette, herunder Teslas Model S med 120 kW ladeeffekt.

For at nå de politiske målsætninger må den konkrete anbefaling derfor være, at der i langt højere grad fokuseres på hurtigladning med AC. Ladestandere med en AC ladeeffekt på 11kW (3x16A) og 22kW (3x32A) er egnet til husstande og virksomheder, mens 43kW (3x63A) kan installeres ved supermarkedet, langs motorvejsstrækninger samt på offentlige og andre lignende steder, hvor elbilister har brug for en hurtig opladning.

Denne strategi vil give flere ladestandere for færre penge, uden at gå på kompromis med ladeeffekt og dermed ladetid for stort set alle forbrugsmønstre.

Et usædvanligt samarbejde mellem et naturgasselskab og et fjernvarmeselskab samt en landmandsejet leverandørforening Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a. sikrer et stort fynsk biogasprojekt, som har været undervejs siden 2009.

Den ene part, Naturgas Fyns administrerende direktør Ole Hvelplund, udtrykker det således:

»Vi mødes ellers oftest i kamp om de samme varmekunder. Her beviser vi, at vi også kan arbejde sammen om vores fælles grønne fremtid,« siger han om samarbejdet med Fjernvarme Fyn.

Selve anlægget forventes etableret ved Heden vest for Ringe og skal årligt aftage og behandle ca. 285.000 ton husdyrgødning samt ca. 75.000 ton øvrig biomasse.

Biogassen vil blive opgraderet til naturgaskvalitet og sendt ud til forbrugerne via naturgasnettet og hermed altså også til Fjernvarme Fyn, som vil aftage en andel af biogassen i deres spids- og reservelastanlæg.

Biogasanlægget, der har opnået tilsagn om tilskud på cirka 40 mio. kr. fra regeringens meget søgte biogaspulje, forventes påbegyndt allerede dette forår.

Naturgas Fyn får via datterselskabet Bionaturgas Danmark den bestemmende ejerandel i det nystiftede selskab. Med det nye samarbejde udvider selskabet sit engagement inden for biogas, der i forvejen omfatter en række biogasanlæg og -projekter i det jyske:

»Vi er derfor glade for nu også at etablere et biogasanlæg her på Fyn, hvor vi kommer fra, og samtidig sikre grøn gas til vores kunder i hele landet,« siger Ole Hvelplund i en pressemeddelelse.

Det fynske biogasprojekt blev startet i efteråret 2009 af en gruppe landmænd, der udarbejdede et forprojekt og stiftede Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a.

Selskabet opnåede i 2012 tilsagn om anlægsstøtte til projektet og valgte i starten af 2013 at indgå et samarbejde med Fjernvarme Fyn med henblik på at få etableret anlægget og med henblik på at sælge biogassen direkte til fjernvarmeselskabet.

Med beslutningen om at indgå i samarbejde med Naturgas Fyn følger også, at biogassen nu opgraderes og sendes ind i naturgasnettet i stedet for.

Et usædvanligt samarbejde mellem et naturgasselskab og et fjernvarmeselskab samt en landmandsejet leverandørforening Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a. sikrer et stort fynsk biogasprojekt, som har været undervejs siden 2009.

Den ene part, Naturgas Fyns administrerende direktør Ole Hvelplund, udtrykker det således:

»Vi mødes ellers oftest i kamp om de samme varmekunder. Her beviser vi, at vi også kan arbejde sammen om vores fælles grønne fremtid,« siger han om samarbejdet med Fjernvarme Fyn.

Selve anlægget forventes etableret ved Heden vest for Ringe og skal årligt aftage og behandle ca. 285.000 ton husdyrgødning samt ca. 75.000 ton øvrig biomasse.

Biogassen vil blive opgraderet til naturgaskvalitet og sendt ud til forbrugerne via naturgasnettet og hermed altså også til Fjernvarme Fyn, som vil aftage en andel af biogassen i deres spids- og reservelastanlæg.

Biogasanlægget, der har opnået tilsagn om tilskud på cirka 40 mio. kr. fra regeringens meget søgte biogaspulje, forventes påbegyndt allerede dette forår.

Naturgas Fyn får via datterselskabet Bionaturgas Danmark den bestemmende ejerandel i det nystiftede selskab. Med det nye samarbejde udvider selskabet sit engagement inden for biogas, der i forvejen omfatter en række biogasanlæg og -projekter i det jyske:

»Vi er derfor glade for nu også at etablere et biogasanlæg her på Fyn, hvor vi kommer fra, og samtidig sikre grøn gas til vores kunder i hele landet,« siger Ole Hvelplund i en pressemeddelelse.

Det fynske biogasprojekt blev startet i efteråret 2009 af en gruppe landmænd, der udarbejdede et forprojekt og stiftede Faaborg-Midtfyn Biogas A.m.b.a.

Selskabet opnåede i 2012 tilsagn om anlægsstøtte til projektet og valgte i starten af 2013 at indgå et samarbejde med Fjernvarme Fyn med henblik på at få etableret anlægget og med henblik på at sælge biogassen direkte til fjernvarmeselskabet.

Med beslutningen om at indgå i samarbejde med Naturgas Fyn følger også, at biogassen nu opgraderes og sendes ind i naturgasnettet i stedet for.

En af mellemledernes fornemste opgaver er at sikre kommunikation mellem top og bund i virksomheden, men mange mellemledere kontrollerer ifølge ledelsesekspert Tune Hein informationsstrømmen fra medarbejdere til topledelse så nidkært, at det kan være svært som almindelig medarbejder at få information frem til toppen. Og hvad gør man så, hvis man mener at besidde information, der kunne have den øverste ledelses interesse, men ikke kan bruge mellemlederen som budbringer?

Vil du have de nyeste jobopslag direkte i indbakken? Opret en jobagent på Jobfinder

»Det er et svært dilemma. På den ene side er medarbejderen værdimæssigt forpligtet til at videregive information, der kan gavne virksomheden. På den anden side er de forpligtet til at følge de almindelige spilleregler og først gå til mellemlederen,« forklarer Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Han opfordrer til at gøre sig følgende tre overvejelser, før man går til direktionen:

1.
Gennemtænk, hvorfor topledelsen skal have informationen. Er det for virksomhedens skyld, eller er det for at profilere og fremme egen karriere? I sidstnævnte tilfælde bør man undlade at forstyrre ledelsen, men gøre opmærksom på sine kvalifikationer ad anden vej.

2. Vurdér, om almindelige spilleregler for god opførsel er fulgt. Den uudtalte regel er, at man orienterer nærmeste chef, før man går videre. Kun hvis der er tale om fortrolig eller særdeles vigtig information, bør man overveje at gå uden om mellemlederen.

3. Overvej risikoen ved at gå direkte til topledelsen. Kan mellemlederen rumme at blive forbigået, eller vil vedkommende tage det ilde op? Læg en strategi for, hvordan du vil takle mellemlederens reaktion.

Parkeringspladsen kan være et godt mødested

Jo mere transparent en virksomhed, des nemmere bliver det at lede.
Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Husk, at et direkte møde eller en mail ikke er den eneste måde at få information frem til direktionen. Tune Hein foreslår følgende tre alternative strategier:

1. Brug dit netværk i organisationen. Jo bedre netværk du har, des større chance er der for, at du kan få plantet dit budskab et sted, hvor du er sikker på, at det vil nå frem til den øverste ledelse.

2. Brug tillidsfolkene som mellemmænd. De har naturlig adgang og direkte taleret til direktionen. Tillidsmændene kan bruges til at videregive information både om interne arbejdsforhold og forretningsmæssige anliggender.

3. Hvis du har gennemtænkt alle risici og alligevel vælger at gå direkte til topledelsen, bør du overveje om informationen bør videregives formelt eller uformelt. Et ’tilfældigt’ møde med toplederen på parkeringspladsen eller ved kaffemaskinen er at foretrække, da det gør situationen mere uformel og dermed mindre farlig i forhold til den forbigåede mellemleder. Er indholdet af informationen af meget alvorlig karakter (whistleblower), vil det dog være mest passende at skrive en mail eller bede om et direkte møde.

Ifølge Tune Hein er det en fordel for topledelsen at dyrke en transparent organisation, hvor information flyder frit fra bund til top.

»Jo mere transparent en virksomhed, jo nemmere bliver det at lede. Topledelsen har derfor al mulig grund til at sende det signal både til mellemledere og medarbejdere, at åben kommunikation er en del af virksomhedens kultur,« forklarer Tune Hein.

En af mellemledernes fornemste opgaver er at sikre kommunikation mellem top og bund i virksomheden, men mange mellemledere kontrollerer ifølge ledelsesekspert Tune Hein informationsstrømmen fra medarbejdere til topledelse så nidkært, at det kan være svært som almindelig medarbejder at få information frem til toppen. Og hvad gør man så, hvis man mener at besidde information, der kunne have den øverste ledelses interesse, men ikke kan bruge mellemlederen som budbringer?

Vil du have de nyeste jobopslag direkte i indbakken? Opret en jobagent på Jobfinder

»Det er et svært dilemma. På den ene side er medarbejderen værdimæssigt forpligtet til at videregive information, der kan gavne virksomheden. På den anden side er de forpligtet til at følge de almindelige spilleregler og først gå til mellemlederen,« forklarer Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Han opfordrer til at gøre sig følgende tre overvejelser, før man går til direktionen:

1.
Gennemtænk, hvorfor topledelsen skal have informationen. Er det for virksomhedens skyld, eller er det for at profilere og fremme egen karriere? I sidstnævnte tilfælde bør man undlade at forstyrre ledelsen, men gøre opmærksom på sine kvalifikationer ad anden vej.

2. Vurdér, om almindelige spilleregler for god opførsel er fulgt. Den uudtalte regel er, at man orienterer nærmeste chef, før man går videre. Kun hvis der er tale om fortrolig eller særdeles vigtig information, bør man overveje at gå uden om mellemlederen.

3. Overvej risikoen ved at gå direkte til topledelsen. Kan mellemlederen rumme at blive forbigået, eller vil vedkommende tage det ilde op? Læg en strategi for, hvordan du vil takle mellemlederens reaktion.

Parkeringspladsen kan være et godt mødested

Jo mere transparent en virksomhed, des nemmere bliver det at lede.
Tune Hein, civilingeniør og direktør i konsulentfirmaet Hein & Partnere.

Husk, at et direkte møde eller en mail ikke er den eneste måde at få information frem til direktionen. Tune Hein foreslår følgende tre alternative strategier:

1. Brug dit netværk i organisationen. Jo bedre netværk du har, des større chance er der for, at du kan få plantet dit budskab et sted, hvor du er sikker på, at det vil nå frem til den øverste ledelse.

2. Brug tillidsfolkene som mellemmænd. De har naturlig adgang og direkte taleret til direktionen. Tillidsmændene kan bruges til at videregive information både om interne arbejdsforhold og forretningsmæssige anliggender.

3. Hvis du har gennemtænkt alle risici og alligevel vælger at gå direkte til topledelsen, bør du overveje om informationen bør videregives formelt eller uformelt. Et ’tilfældigt’ møde med toplederen på parkeringspladsen eller ved kaffemaskinen er at foretrække, da det gør situationen mere uformel og dermed mindre farlig i forhold til den forbigåede mellemleder. Er indholdet af informationen af meget alvorlig karakter (whistleblower), vil det dog være mest passende at skrive en mail eller bede om et direkte møde.

Ifølge Tune Hein er det en fordel for topledelsen at dyrke en transparent organisation, hvor information flyder frit fra bund til top.

»Jo mere transparent en virksomhed, jo nemmere bliver det at lede. Topledelsen har derfor al mulig grund til at sende det signal både til mellemledere og medarbejdere, at åben kommunikation er en del af virksomhedens kultur,« forklarer Tune Hein.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Google er for alvor i regulatorisk modvind i Europa, efter at internetgiganten i 2012 valgte at slå alle tjenester sammen under én paraply og dele brugerdata mellem for eksempel Youtube og Gmail.

Efter en bøde på 6,7 millioner kroner fra de spanske myndigheder kort før jul, følger det franske datatilsyn CNIL nu trop med en bøde på 1,1 millioner kroner. Det skriver Wall Street Journal.

Bøden er den højest mulige for firmaer, der ikke tidligere er blevet dømt af CNIL og den største bøde i den franske datamyndigheds historie.

Problemet er, at Google ikke i tilstrækkelig grad fortæller brugerne, hvordan deres data bliver brugt, og til hvilke formål, skriver CNIL i en udmelding om afgørelsen.

Dermed får brugerne ikke gode nok muligheder for at gribe ind og protestere eller slette egne data, vurderer CNIL.

Googles brugerbetingelser og behandling af brugernes data er også ved at blive undersøgt i Holland, Italien, Tyskland og Storbritannien, mens Danmark ikke har en sag kørende.

Ud over sager om behandling af brugernes data har Google også et større juridisk slagsmål kørende om firmaets søgemaskine, som af konkurrenterne bliver beskyldt for at favorisere Googles egne tjenester og at høste data fra andre tjenester, for eksempel hotel-anmeldelser, uden tilladelse.

EU’s kommissær for konkurrenceforhold har gennem lang tid forhandlet med Google om et forlig, men foreløbigt uden resultat.

Gøteborg skal beskyttes mod oversvømmelser af kæmpestore, 10 milliarder kroner dyre porte. Vestkystbyen er Sveriges mest udsatte og har været ramt af en række alvorlige oversvømmelser de seneste ti år. Stigende havniveauer kombineret med kraftigt regnvejr øger risikoen.

Så sent som i juni stod store dele af byen under vand, og kommunen har for længst sat rådgiverfirmaet Sweco til at udarbejde et løsningsforslag. Det ligger klar nu, og selv om det er dyrt, kan det, sammenlignet med oversvømmelsernes omfattende skader, betale sig. Politikerne ventes at træffe en beslutning inden årets udgang.

Sweco foreslår en oversvømmelsesport, der kan lukke Götaelven ved Kungälv nord for Gøteborg, hvor Götaelven er 360 meter bred og 9 meter dyb. Porten ved Älvsborgsbroen, hvor der er 250 meter bredt og 7 meter dybt, holder Kattegat ude. Porterne vil beskytte store områder uden at påvirke byens indre vandveje og muligheden for at bygge nær havet.

Portene skal ifølge Sweco kombinere hollandske teknologier. Rådgiverfirmaet henviser til Maeslant, hvor to store bøjede ståldøre roterer om en lodret akse, som bevæger sig vandret på et betonfundament, og til Hartel, hvor en stor port mere traditionelt hæves og sænkes.

Konsekvens: Lavere sikkerhedsmargen

Noget vand skal slippe igennem for at bevare vandmiljøet nedenstrøms. Men målet er at opmagasinere så meget vand som muligt for at tage toppen af oversvømmelserne. Ved ekstreme situationer, når porten mod havet bliver lukket, skal der desuden skabes løsninger til at holde vandet fra byens småelve og åer væk fra bebyggelser.

Projektet kan samtidig føre til mindre krævende sikkerhedsmargener på Västlänken, det kommende, 20 milliarder kroner dyre tunnelbaneanlæg under Gøteborg. I dag kræver kommunen en sikkerhedsmargen på 2,8 meter over normalvandstand for almindelige bygninger og 3,8 meter for vitale anlæg som jernbaner. Eksempelvis bliver nedgangen til stationerne på Vestlänken projekteret med en sikkerhedsmargen på 4 meter over normalniveau.

Alternativet er æstetisk dårligere

Selv om et muligt alternativ er at bygge mindre løfteporte og traditionelle sluseporte kombineret med pumpestationer, hvor fire vandveje munder ud i Götaelven og dertil forhøje kajkanterne, så koster begge forslag i størrelsesordenen 10 svenske milliarder kroner og vil tage mellem 15 og 30 år at gennemføre

»Alternativet med mindre barrierer til at beskytte mod Götaelven sikrer et relativt stort område, men indebærer samtidig, at følelsen af vandkontakt mod elven reelt bliver mindre. Derfor konkluderer vores undersøgelse, at storskalaløsningen er at foretrække,« siger Mats Andreasson, projektleder hos Sweco.

Landet hæver sig med 30 cm

Landområderne rundt om byen vil hæve sig med 30 centimeter. De seneste prognoser for klimaændringer fra FN’s klimapanel IPCC forudser imidlertid, at Kattegat vil stige med 100 cm frem til 2100. Risikoen for oversvømmelse vokser derfor.

Forskellige oversvømmelsesscenarier bliver stadig simuleret i en ny hydromodel. Det arbejde skal være færdig til efteråret.

»Jeg regner med, at kommunen kan træffe principbeslutning om, hvilken slags beskyttelse der egner sig bedst for Gøteborg, i slutningen af året,« siger Ulf Moback, der er landskabsarkitekt i kommunens anlægsafdeling.