Gøteborg skal beskyttes mod oversvømmelser af kæmpestore, 10 milliarder kroner dyre porte. Vestkystbyen er Sveriges mest udsatte og har været ramt af en række alvorlige oversvømmelser de seneste ti år. Stigende havniveauer kombineret med kraftigt regnvejr øger risikoen.

Så sent som i juni stod store dele af byen under vand, og kommunen har for længst sat rådgiverfirmaet Sweco til at udarbejde et løsningsforslag. Det ligger klar nu, og selv om det er dyrt, kan det, sammenlignet med oversvømmelsernes omfattende skader, betale sig. Politikerne ventes at træffe en beslutning inden årets udgang.

Sweco foreslår en oversvømmelsesport, der kan lukke Götaelven ved Kungälv nord for Gøteborg, hvor Götaelven er 360 meter bred og 9 meter dyb. Porten ved Älvsborgsbroen, hvor der er 250 meter bredt og 7 meter dybt, holder Kattegat ude. Porterne vil beskytte store områder uden at påvirke byens indre vandveje og muligheden for at bygge nær havet.

Portene skal ifølge Sweco kombinere hollandske teknologier. Rådgiverfirmaet henviser til Maeslant, hvor to store bøjede ståldøre roterer om en lodret akse, som bevæger sig vandret på et betonfundament, og til Hartel, hvor en stor port mere traditionelt hæves og sænkes.

Konsekvens: Lavere sikkerhedsmargen

Noget vand skal slippe igennem for at bevare vandmiljøet nedenstrøms. Men målet er at opmagasinere så meget vand som muligt for at tage toppen af oversvømmelserne. Ved ekstreme situationer, når porten mod havet bliver lukket, skal der desuden skabes løsninger til at holde vandet fra byens småelve og åer væk fra bebyggelser.

Projektet kan samtidig føre til mindre krævende sikkerhedsmargener på Västlänken, det kommende, 20 milliarder kroner dyre tunnelbaneanlæg under Gøteborg. I dag kræver kommunen en sikkerhedsmargen på 2,8 meter over normalvandstand for almindelige bygninger og 3,8 meter for vitale anlæg som jernbaner. Eksempelvis bliver nedgangen til stationerne på Vestlänken projekteret med en sikkerhedsmargen på 4 meter over normalniveau.

Alternativet er æstetisk dårligere

Selv om et muligt alternativ er at bygge mindre løfteporte og traditionelle sluseporte kombineret med pumpestationer, hvor fire vandveje munder ud i Götaelven og dertil forhøje kajkanterne, så koster begge forslag i størrelsesordenen 10 svenske milliarder kroner og vil tage mellem 15 og 30 år at gennemføre

»Alternativet med mindre barrierer til at beskytte mod Götaelven sikrer et relativt stort område, men indebærer samtidig, at følelsen af vandkontakt mod elven reelt bliver mindre. Derfor konkluderer vores undersøgelse, at storskalaløsningen er at foretrække,« siger Mats Andreasson, projektleder hos Sweco.

Landet hæver sig med 30 cm

Landområderne rundt om byen vil hæve sig med 30 centimeter. De seneste prognoser for klimaændringer fra FN’s klimapanel IPCC forudser imidlertid, at Kattegat vil stige med 100 cm frem til 2100. Risikoen for oversvømmelse vokser derfor.

Forskellige oversvømmelsesscenarier bliver stadig simuleret i en ny hydromodel. Det arbejde skal være færdig til efteråret.

»Jeg regner med, at kommunen kan træffe principbeslutning om, hvilken slags beskyttelse der egner sig bedst for Gøteborg, i slutningen af året,« siger Ulf Moback, der er landskabsarkitekt i kommunens anlægsafdeling.

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.

I fire dage var det ikke sikkert at besøge internetgiganten Yahoos europæiske websider, for malware blev spredt via annoncer, som hackere havde indrykket.

Nu er malwaren blevet analyseret nærmere, og den fulgte en ny tendens blandt de it-kriminelle: at inficere massevis af computere for at bruge dem til at producere bitcoins. Det skriver BBC.co.uk.

Man skaber nye bitcoins ved at løse matematiske problemer, der kræver meget regnekraft, og med bitcoin-kursens himmelflugt kan det være en god forretning for hackerne.

Med et stort nok netværk af inficerede computere – som bliver kaldt ’bitnet’ i stedet for som normalt botnet – kan bagmændene høste bitcoins for 550.000 kroner hver eneste dag, vurderer sikkerhedseksperter.

Er en computer inficeret, vil den typisk køre langsommere end normalt, da processoren er travlt beskæftiget med bitcoin-regnestykkerne.

Fox IT, et hollandsk it-sikkerhedsfirma, som opdagede problemet i første omgang, anslår, at 27.000 besøgende blev inficeret i timen, hvilket i alt kan løbe op i to millioner ramte computere. Malwaren udnyttede et hul i Java.

Tre kinesiske forskere fremlægger i en ny artikel i Physical Review Letters et forslag til opfyldelse af den store drøm om at finde en effektiv og simpel måde at spalte vand i hydrogen og oxygen. En simpel og effektiv proces er en forudsætning for i fremtiden at udnytte brint som energibærer og dermed for drømmen om et brintsamfund.

Særlig interessant vil det være at finde en proces, der kan udnytte Solens energi – et forhold som forskningsmæssigt har været undersøgt siden 1970’erne, men hvor det store gennembrud stadig mangler. Det helt store problem er, at det kræver en energi på mere end 1,23 elektronvolt at drive processen.

[latex] 2H_2O \rightarrow2H_2 + O_2 [/latex]

Processen kan foregå ved, at et halvledermateriale absorberer en foton med højere energi end 1,23 eV, som danner et elektron-hul-par, der efterfølgende stimulerer spaltningen af vand i hydrogen og oxygen. 1,23 elektronvolt svarer til en bølgelængde på 1.008 nanometer.

Det betyder, at den store del af Solens lys, som findes i det infrarøde område ved højere bølgelængder, ikke kan bruges. Endnu mere problematisk har det været at finde eller udvikle halvledermaterialer med et båndgap større end 1,23 eV, som det er økonomisk rentabelt at udnytte.

Sådan omgås den kritiske grænse

I den nye artikel fremlægger de kinesiske forskere nu en teoretisk analyse. Den viser, at med en anvendelse af en særlig bornitrid-katalysator, som kun har et estimeret båndgap på kun 0,85 eV, kan man spalte vand med fotoner, som har en bølgelængde mindre end 1.459 nanometer, og derved udnytte en meget stor del af Solens energi.

Umiddelbart lyder det besynderligt, at man kan drive spaltningsprocesen med fotoner, som har en energi under den kritiske grænse på 1,23 eV.

Ideen er at optage solenergien i et ultratyndt lag af bornitrid, som har hydrogenatomer på den øvre overflade og fluoratomer på den nedre overflade. Da fluor er det mest elektronegative (eller elektrontiltrækkende) grundstof, der findes, vil valenselektroner vandre til den nederste overflade og give en elektrisk spændingsforskel mellem top og bund på omkring 10 volt.

Når et elektron-hul-par dannes i bornitrid, vil elektroner bevæge sig op, og huller bevæge sig ned. I processen vil de vinde en energi på 10 eV. Det er mere end rigeligt til at kunne spalte vand.

Forskerne formoder, at hydrogenatomerne vil blive til gas på overfladen, og oxygenatomerne til gas på undersiden.

Flere udestående problemer

Physics World forklarer dog, at det efterlader et problem, da det vil resultere i negative hydroxidioner (OH-) på overfladen og positive hydrogenioner på undersiden.

Hvis de ikke fjernes, vil de mindske den elektriske spændingsforskel mellem top og bund, som er en forudsætning for virkemåden. Forskerne formoder, at man kan bruge et pulserende elektrisk felt til at fjerne ionerne. Men det skal afklares nærmere.

Et andet problem er, at det kan vise sig både besværligt og dyrt at fremstille bornitrid-katalysatoren. Den ene af forskerne, Jinlong Yang fra University of Science and Technology of China, forklarer derfor til Physics World, at forskerne også leder efter andre materialer med samme egenskaber.

Dansk forsker er skeptisk

Mange andre forskningsgrupper prøver at finde metoder til fotokatalytisk spaltning af vand. Det gælder bl.a. forskerne ved Grundforskningscenteret for Individuel Nanopartikel Funktionalitet på DTU, der ledes af Ib Chorkendorff.

Ib Chorkendorff er umiddelbart skeptisk over for muligheden for at lave et praktisk system baseret på den nye forskning. Han pointerer, at der er tale om ren teori, og mange teoretikere er uden jordforbindelse.

»Lad os se, om de kan spalte mere end et vandmolekyle, så kan vi tale om det,« siger Ib Chorkendorff.

Cobaltoxid er et alternativ

Der kommer hele tiden nye resultater fra forskere verden over.

I USA har en stor forskergruppe under ledelse af Jiming Bao fra University of Houston i december i Nature Nanotechnology beskrevet, at det er muligt med nanopartikler af cobaltoxid (CoO) at omdanne 5 pct. af solenergien til kemisk energi bundet i hydrogen. Bao forudser, at det vil være muligt at øge effektiviteten til 10 pct.

Også her er der dog et stort men, for cobalt-nanopartiklerne virker i øjeblikket kun som katalysatorer i en halv time.

Alligevel konkluderer Bao og den øvrige store gruppe af kinesiske forskere i USA, som står bag artiklen, at ‘opdagelsen bidrager til fremtidig udnyttelse af cobaltbaseret fotokatalyse og til en acceleration i udviklingen af næste generation af solbaseret fotokatalyse’.

Tre kinesiske forskere fremlægger i en ny artikel i Physical Review Letters et forslag til opfyldelse af den store drøm om at finde en effektiv og simpel måde at spalte vand i hydrogen og oxygen. En simpel og effektiv proces er en forudsætning for i fremtiden at udnytte brint som energibærer og dermed for drømmen om et brintsamfund.

Særlig interessant vil det være at finde en proces, der kan udnytte Solens energi – et forhold som forskningsmæssigt har været undersøgt siden 1970’erne, men hvor det store gennembrud stadig mangler. Det helt store problem er, at det kræver en energi på mere end 1,23 elektronvolt at drive processen.

[latex] 2H_2O \rightarrow2H_2 + O_2 [/latex]

Processen kan foregå ved, at et halvledermateriale absorberer en foton med højere energi end 1,23 eV, som danner et elektron-hul-par, der efterfølgende stimulerer spaltningen af vand i hydrogen og oxygen. 1,23 elektronvolt svarer til en bølgelængde på 1.008 nanometer.

Det betyder, at den store del af Solens lys, som findes i det infrarøde område ved højere bølgelængder, ikke kan bruges. Endnu mere problematisk har det været at finde eller udvikle halvledermaterialer med et båndgap større end 1,23 eV, som det er økonomisk rentabelt at udnytte.

Sådan omgås den kritiske grænse

I den nye artikel fremlægger de kinesiske forskere nu en teoretisk analyse. Den viser, at med en anvendelse af en særlig bornitrid-katalysator, som kun har et estimeret båndgap på kun 0,85 eV, kan man spalte vand med fotoner, som har en bølgelængde mindre end 1.459 nanometer, og derved udnytte en meget stor del af Solens energi.

Umiddelbart lyder det besynderligt, at man kan drive spaltningsprocesen med fotoner, som har en energi under den kritiske grænse på 1,23 eV.

Ideen er at optage solenergien i et ultratyndt lag af bornitrid, som har hydrogenatomer på den øvre overflade og fluoratomer på den nedre overflade. Da fluor er det mest elektronegative (eller elektrontiltrækkende) grundstof, der findes, vil valenselektroner vandre til den nederste overflade og give en elektrisk spændingsforskel mellem top og bund på omkring 10 volt.

Når et elektron-hul-par dannes i bornitrid, vil elektroner bevæge sig op, og huller bevæge sig ned. I processen vil de vinde en energi på 10 eV. Det er mere end rigeligt til at kunne spalte vand.

Forskerne formoder, at hydrogenatomerne vil blive til gas på overfladen, og oxygenatomerne til gas på undersiden.

Flere udestående problemer

Physics World forklarer dog, at det efterlader et problem, da det vil resultere i negative hydroxidioner (OH-) på overfladen og positive hydrogenioner på undersiden.

Hvis de ikke fjernes, vil de mindske den elektriske spændingsforskel mellem top og bund, som er en forudsætning for virkemåden. Forskerne formoder, at man kan bruge et pulserende elektrisk felt til at fjerne ionerne. Men det skal afklares nærmere.

Et andet problem er, at det kan vise sig både besværligt og dyrt at fremstille bornitrid-katalysatoren. Den ene af forskerne, Jinlong Yang fra University of Science and Technology of China, forklarer derfor til Physics World, at forskerne også leder efter andre materialer med samme egenskaber.

Dansk forsker er skeptisk

Mange andre forskningsgrupper prøver at finde metoder til fotokatalytisk spaltning af vand. Det gælder bl.a. forskerne ved Grundforskningscenteret for Individuel Nanopartikel Funktionalitet på DTU, der ledes af Ib Chorkendorff.

Ib Chorkendorff er umiddelbart skeptisk over for muligheden for at lave et praktisk system baseret på den nye forskning. Han pointerer, at der er tale om ren teori, og mange teoretikere er uden jordforbindelse.

»Lad os se, om de kan spalte mere end et vandmolekyle, så kan vi tale om det,« siger Ib Chorkendorff.

Cobaltoxid er et alternativ

Der kommer hele tiden nye resultater fra forskere verden over.

I USA har en stor forskergruppe under ledelse af Jiming Bao fra University of Houston i december i Nature Nanotechnology beskrevet, at det er muligt med nanopartikler af cobaltoxid (CoO) at omdanne 5 pct. af solenergien til kemisk energi bundet i hydrogen. Bao forudser, at det vil være muligt at øge effektiviteten til 10 pct.

Også her er der dog et stort men, for cobalt-nanopartiklerne virker i øjeblikket kun som katalysatorer i en halv time.

Alligevel konkluderer Bao og den øvrige store gruppe af kinesiske forskere i USA, som står bag artiklen, at ‘opdagelsen bidrager til fremtidig udnyttelse af cobaltbaseret fotokatalyse og til en acceleration i udviklingen af næste generation af solbaseret fotokatalyse’.

Lars Kolind har gennem sit 66 år lange liv været en fremtrædende erhvervsmand, skrevet bøger om ledelse, været koncernchef i Oticon, og han er stadig en aktiv spiller på banen. For tiden tilbringer han meget tid i Kina, hvor han er blandt andet underviser ledere fra nogle af Kinas største teknologivirksomheder.

Hans interesse og engagement i Kina spiller en stor rolle i hans ambitioner for 2014, hvor han vil blive bedre til at forstå dem, han arbejder med:

Se de nyeste jobopslag på Jobfinder her.

»Min første prioritet er helt klart at blive bedre til at kommunikere med folk med anden kulturel baggrund. For mit vedkommende handler det især om kinesere, da jeg arbejder i Kina. Selv om jeg godt ved, at de har en helt anden baggrund og kultur, så glemmer jeg tit, at de tænker helt anerledes. Vi danskere forledes til at tro, vi kan det hele, bare vi kan tale engelsk, men det er ikke nok,« siger han.

»Jeg vil sætte mig mere ind i deres historie, deres samfund og hele deres kultur. Og jeg skal blive bedre til hele tiden at tænke på og bruge den viden, når jeg kommunikerer med dem,« fortæller han.

Derudover har den travle Lars Kolind også et andet ønske for 2014:

»Min anden prioritet er at undgå at spilde så meget tid på mailkorrespondancer. Jeg får over 100 mails hver dag, og jeg bliver nødt til at være virkelig selektiv, hvis ikke jeg skal bruge al min tid på elektronisk kommunikation,« fortæller Lars Kolind.

Lars Kolind har et utal af bestyrelses- og aktionærposter bag sig og er desuden ridder af Dannebrog.

I begyndelsen af januar er der tradition for nytårsforsæt. Jobfinder har spurgt en række kendte folk i ingeniøruniverset, om de har sat sig mål for det nye år.

Lars Kolind har gennem sit 66 år lange liv været en fremtrædende erhvervsmand, skrevet bøger om ledelse, været koncernchef i Oticon, og han er stadig en aktiv spiller på banen. For tiden tilbringer han meget tid i Kina, hvor han er blandt andet underviser ledere fra nogle af Kinas største teknologivirksomheder.

Hans interesse og engagement i Kina spiller en stor rolle i hans ambitioner for 2014, hvor han vil blive bedre til at forstå dem, han arbejder med:

Se de nyeste jobopslag på Jobfinder her.

»Min første prioritet er helt klart at blive bedre til at kommunikere med folk med anden kulturel baggrund. For mit vedkommende handler det især om kinesere, da jeg arbejder i Kina. Selv om jeg godt ved, at de har en helt anden baggrund og kultur, så glemmer jeg tit, at de tænker helt anerledes. Vi danskere forledes til at tro, vi kan det hele, bare vi kan tale engelsk, men det er ikke nok,« siger han.

»Jeg vil sætte mig mere ind i deres historie, deres samfund og hele deres kultur. Og jeg skal blive bedre til hele tiden at tænke på og bruge den viden, når jeg kommunikerer med dem,« fortæller han.

Derudover har den travle Lars Kolind også et andet ønske for 2014:

»Min anden prioritet er at undgå at spilde så meget tid på mailkorrespondancer. Jeg får over 100 mails hver dag, og jeg bliver nødt til at være virkelig selektiv, hvis ikke jeg skal bruge al min tid på elektronisk kommunikation,« fortæller Lars Kolind.

Lars Kolind har et utal af bestyrelses- og aktionærposter bag sig og er desuden ridder af Dannebrog.

I begyndelsen af januar er der tradition for nytårsforsæt. Jobfinder har spurgt en række kendte folk i ingeniøruniverset, om de har sat sig mål for det nye år.

Det kan få fatale konsekvenser for regnskovene i Asien og Sydamerika at sende aerosoler op i atmosfæren for at reflektere Solens varme tilbage til rummet. For selvom det kan regulere den globale opvarmning, vil det også reducere nedbørsmængden i de tropiske områder med 30 procent.

Et hold af forskere på University of Reading har ved hjælp af modeller beregnet resultatet af at sende sulfataerosoler, som er partikler, der reflekterer Solens stråling væk fra Jorden, op i stratosfæren rundt langs ækvator.

Denne teknologiske metode til at regulere den globale opvarmning er en form for geoengineering, som længe har skabt debat og uenighed blandt forskere. Metoden er ikke desto mindre nævnt for første gang i FN’s klimapanel IPCC’s seneste rapport, og betragtes derfor for en af de mere sandsynlige ingeniørløsninger at realisere for at begrænse klimaforandringerne.

Men det britiske forskerhold har nu påvist, at metoden kan medføre konsekvenser, der er lige så ødelæggende som klimaforandringerne: kraftigere tørke i de afrikanske lande og en alvorlig reduktion af nedbør i de tropiske områder.

Aerosoler fikser kun temperaturen

Metoden med at sende de reflekterende partikler op i stratosfæren kan sammenlignes med den naturlige nedkøling, når vulkaner går i udbrud og frigiver store mængder fine svovlpartikler.

Modellen på University of Reading viser dog, at aerosolerne ikke alene reflekterer sollyset og nedsætter temperaturen, men at de også absorberer noget af varmen, der stiger op fra jordens overflade. Dermed reduceres temperaturforskellene mellem den øvre og nedre atmosfære, som styrer skyformationerne og regnmængden.

Det har længe været kendt, at opsendelsen af aerosoler har den bivirkning, at de samtidig påvirker mængden af nedbør. Men påvirkningen vil være forskellig fra sted til sted, og en reduktion af nedbør på 30 procent i de tropiske egne vurderer klimaforsker ved DMI Bo Christiansen som alvorlig:

»Med aerosoler kan det ikke lade sig gøre at skabe balance i temperaturen uden også at ændre på nedbøren. De ændringer ser ud til at blive lige så alvorlige, som klimaforandringerne ville medføre alligevel,« siger han.

Skruen uden ende

Foruden risikoen for tørke påpeger den danske klimaforsker, at aerosolerne ikke regulerer mængden af CO2, der stadig med denne form for geoengineering vil forsure verdenshavene.

Bo Christiansen betegner metoden som interessant, men også kun som en kortsigtet nødløsning til at bremse den globale opvarmning. For skærer man ikke samtidig ned i udledningen af CO2, vil man skulle fortsætte med at tilføre større mængder aerosoler for at afbalancere opvarmningen.

»Så bliver det skruen uden ende, for hvis man pludselig ikke længere tilfører aerosolerne, vil effekterne af den høje mængde CO2 virkelig slå igennem meget hurtigt,« siger Bo Christiansen.

Det kan få fatale konsekvenser for regnskovene i Asien og Sydamerika at sende aerosoler op i atmosfæren for at reflektere Solens varme tilbage til rummet. For selvom det kan regulere den globale opvarmning, vil det også reducere nedbørsmængden i de tropiske områder med 30 procent.

Et hold af forskere på University of Reading har ved hjælp af modeller beregnet resultatet af at sende sulfataerosoler, som er partikler, der reflekterer Solens stråling væk fra Jorden, op i stratosfæren rundt langs ækvator.

Denne teknologiske metode til at regulere den globale opvarmning er en form for geoengineering, som længe har skabt debat og uenighed blandt forskere. Metoden er ikke desto mindre nævnt for første gang i FN’s klimapanel IPCC’s seneste rapport, og betragtes derfor for en af de mere sandsynlige ingeniørløsninger at realisere for at begrænse klimaforandringerne.

Men det britiske forskerhold har nu påvist, at metoden kan medføre konsekvenser, der er lige så ødelæggende som klimaforandringerne: kraftigere tørke i de afrikanske lande og en alvorlig reduktion af nedbør i de tropiske områder.

Aerosoler fikser kun temperaturen

Metoden med at sende de reflekterende partikler op i stratosfæren kan sammenlignes med den naturlige nedkøling, når vulkaner går i udbrud og frigiver store mængder fine svovlpartikler.

Modellen på University of Reading viser dog, at aerosolerne ikke alene reflekterer sollyset og nedsætter temperaturen, men at de også absorberer noget af varmen, der stiger op fra jordens overflade. Dermed reduceres temperaturforskellene mellem den øvre og nedre atmosfære, som styrer skyformationerne og regnmængden.

Det har længe været kendt, at opsendelsen af aerosoler har den bivirkning, at de samtidig påvirker mængden af nedbør. Men påvirkningen vil være forskellig fra sted til sted, og en reduktion af nedbør på 30 procent i de tropiske egne vurderer klimaforsker ved DMI Bo Christiansen som alvorlig:

»Med aerosoler kan det ikke lade sig gøre at skabe balance i temperaturen uden også at ændre på nedbøren. De ændringer ser ud til at blive lige så alvorlige, som klimaforandringerne ville medføre alligevel,« siger han.

Skruen uden ende

Foruden risikoen for tørke påpeger den danske klimaforsker, at aerosolerne ikke regulerer mængden af CO2, der stadig med denne form for geoengineering vil forsure verdenshavene.

Bo Christiansen betegner metoden som interessant, men også kun som en kortsigtet nødløsning til at bremse den globale opvarmning. For skærer man ikke samtidig ned i udledningen af CO2, vil man skulle fortsætte med at tilføre større mængder aerosoler for at afbalancere opvarmningen.

»Så bliver det skruen uden ende, for hvis man pludselig ikke længere tilfører aerosolerne, vil effekterne af den høje mængde CO2 virkelig slå igennem meget hurtigt,« siger Bo Christiansen.

Grænserne mellem en tablet med mobil-styresystem og en ’fuldblods’-computer er efterhånden visket godt ud. Og en ny monster-tablet fra Panasonic omdefinerer helt, hvad man kan kalde en ’tablet’.

Det 2,4 kilogram tunge apparat rummer nemlig en kraftig Windows-computer og en skærm, der vil få de fleste til at savle: 3.840×2.560 pixels fordelt på 20-tommer giver en pixeltæthed på 230 pixels pr. tomme. Det er verdens første 4K-tablet, praler Panasonic.

Navnet Panasonic Toughpad 4K fortæller også om, at tabletten er forstærket, så den kan tåle et fald på en meter uden at kny. Den er tiltænkt et professionelt marked af for eksempel arkitekter eller ingeniører, som nok primært vil bruge den ved skrivebordet, men som kan tage den med rundt om nødvendigt. Der er to timers batteritid til det formål.

Tilslutningsmulighederne på topmodellen med efternavnet Performance byder på noget så usædvanligt for en tablet som en ethernet-port i fuld størrelse. Hukommelsen er på mellem 8 og 16 gigabyte RAM, mens en SSD på 256 gigabyte sørger for lagerplads. Processoren kan være en Intel Core i5 eller i7.

Prisen begynder ifølge GSMarena.com ved 2.700 britiske pund, altså godt 24.000 kroner, hvortil man nok skal lægge moms. Panasonic Toughpad 4K skulle ramme markedet til februar, hvor der også er diverse ekstraudstyr klar, som en dockingstation, en særlig taske til brug i felten eller et ekstra batteri, som kan give seks timers arbejdsro.