Hvorfor betale mange kroner hver måned for en 100 megabit-forbindelse, hvis forbindelsen de sidste to meter – mellem din trådløse router og din computer – ikke kan følge med?

Nye netværksstandarder har gjort det muligt at få rygende hurtige WLAN-forbindelser, men det kræver, at hele kæden taler samme, hurtige sprog. Har du købt en ny router med 802.11ac-hastighed, hjælper det ikke meget, hvis din bærbare computer er tre år gammel og ikke understøtter den nye teknologi.

Men det kan der gøres noget ved, skriver norske Computerworld, der har hygget sig med at skifte netkort i en bærbar computer. Med et nyt netkort i mini-PCI Express-format fik de tredoblet ydelsen på tre minutter. Hastigheden gik fra mellem 60-100 megabit/s til 250-300 megabit/s, og indkøb af nyt netkort beløb sig til under 200 norske kroner.

Mens de færreste har et hul ud til internettet på 300 megabit/s, kan den meget højere hastighed være en mærkbar fordel, når der skal arbejdes med filer fra hjemmets eller kontorets NAS. Bruger man ikke lokalnetværket på den måde, men kun til internet, er fordelene ved den højere hastighed måske mindre relevante, lyder konklusionen.

Der var også nogle faldgruber i selve hardware-øvelsen. Nogle computere tillader slet ikke, at man skifter netkortet, så journalisterne måtte igennem flere forskellige. Der er også forskel på antallet af antenner, et nyt netkort understøtter, så man skal vide, om ens computer har to eller tre indbyggede antenner, hvis man vil have mest ud af opgraderingen.

Der er ikke meget variation på årets liste over de mest debatterede historier på Version2. Der skal enten en telehistorie eller en tidligere socialdemokratisk it-ordfører til, før debatfelterne gløder.

Således handler hele 7 ud af 10 historier på årets debat-topti om bredbånd, fiber eller Lemvig Kommunes forslag om gratis masteplads for teleselskaberne. De lange debatter er dog typisk befolket af de samme personer.

Mere folkelig var debatten, der kom ud af Trine Bramsens sommer-gæsteblogindlæg på Version2.dk. Her fik hun trådt mange it-folk over de – ifølge politikeren – hvidklædte tæer, og hendes forklaring om bevæggrundene bag blogindlægget blev årets femtemest debatterede artikel på Version2.

Her kan du se hele listen:

1. Bornholmere får 60 millioner i gave til hurtigere internet (436 debatindlæg)

2. Borgmestre: Sløvt internet spænder ben for virksomheder, vækst og job (354)

3. Efter 10 måneder: TDC har endnu ikke givet fiberkonkurrent adgang (278)

4. Teleindustrien: “Gratis internet i kommuner er en helt skæv udvikling” (191)

5. Trine Bramsen taler ud: Nødvendigt at prikke til fordomme med kække metoder (190)

6. Trine Bramsen overvejer forbud mod at bruge TOR (184)

7. Ekspert: TDC forhaler fiberkonkurrents adgang – præcis som med ADSL (164)

8. Danske fibernetkunder får mere end hvad de betaler for – som de eneste i Europa (128)

9. Kommune tilbød teleselskaber gratis master – men ingen sagde ja (125)

10. Microsoft køber Nokias mobilforretning for 40 milliarder (119)

Engang kunne man gå ud fra, at en webadresse hed noget i retning af firmanavn.dk eller firmanavn.com.

Så kom topleveldomænet .eu, uden den store succes, men nu bliver der for alvor rusket op i, hvordan en adresse på nettet kan se ud.

Fra februar bliver nye topleveldomæner nemlig løbende sluppet løs, og blandt de første bliver domænerne .guru, .bike, .singles og .holdings, som mere præcist bliver sat til salg den 5. februar. Det skriver web- og hostingfirmaet Dandomain i en pressemeddelelse.

Organisationen ICANN, der bestyrer internettets domænesystem, valgte for flere år siden at åbne for tusindvis af nye topleveldomæner, hvor store virksomheder for eksempel kunne købe deres eget – til en pris på én million kroner og 150.000 kroner i årlig afgift. Det har blandt andet Lego bedt om, så legetøjsfirmaet engang vil kunne bruge adresserne www.duplo.lego og så videre.

Samtidigt er mange hundrede generiske topleveldomæner blevet reserveret og vil komme i almindelig handel i løbet af 2014, i små bundter, til en pris, der forventes at havne lidt over prisen for et almindeligt .com-domæne.

Man kan som it-mand for eksempel satse på at få et relevant eller sjovt domæne med endelser som .host, .help, .ping, .dev eller .fail. Hos Dandomain kan man krydse dem af, man er interesseret i, og så få besked når de kommer til salg.

Udover topleveldomæner med latinske tegn kommer der også en stribe med andre tegnsæt. Det første topleveldomæne, der bliver sat til salg, er således endelsen .web skrevet på arabisk.

Efter seks måneder med lav profil i sit russiske asyl, dukkede Edward Snowden, tidligere NSA-konsulent og kilde til tusindvis af hemmelige dokumenter om NSA’s arbejde, i julen op i både det amerikanske og britiske mediebillede.

Et stort interview med Washington Post blev fulgt op med en kort tv-tale til det britiske folk, som årets alternative juletale på den britiske tv-station Channel 4, sendt lige efter den britiske dronnings årlige juletale.

Og budskabet var klart: Edward Snowdens mission er fuldført – nu er det op til alle os andre at reagere på de afsløringer, som de lækkede dokumenter har ført til.

»Husk på – jeg ønskede ikke at ændre samfundet. Jeg ønskede at give samfundet en chance for at tage stilling til, om det skulle ændre sig selv«, sagde Edward Snowden til Washington Post.

Barton Gellman fra den amerikanske avis blev den første, som fik mulighed for at mødes med Edward Snowden og interviewe ham, siden han tog imod tilbuddet om ét års asyl i Rusland i juni måned.

Dermed har han undgået at blive udleveret til USA, hvor han er efterlyst for at offentliggøre strengt fortroligt materiale fra NSA. I USA bliver Edward Snowden også fra mange kanter fremstillet som en afhopper og forræder, men det afviser den unge it-mand.

Han har ingen forbindelser med det russiske styre og har ikke forhandlet med dem. Han har ingen sympatier med Rusland eller Kina, fortæller Edward Snowden. Han slettede alle de opsnappede NSA-dokumenter fra sine computere, før han rejste til Moskva, så det var ikke muligt for ham at udlevere noget til sine russiske værter.

»Hvis jeg på nogen måde er hoppet af, så er jeg hoppet af fra staten og til civilsamfundet«, sagde Edward Snowden.

Værre end Orwells ’1984′

Det halve år i Rusland, hvor han har fået ét års asyl, er forløbet stille og roligt og næsten kun indendørs. Ikke fordi der bliver lagt begrænsninger for hans færden, men fordi han altid har været et indendørsmenneske, forklarede Edward Snowden.

Han har hele tiden haft internetadgang, og han har løbende kommunikeret med journalister og advokater. Der er heller ingen ledsagere eller oppassere under det 14 timer lange interview, bemærker Washington Post-journalisten, som dog forventer, at de russiske myndigheder på anden vis holder et vågent øje med Edward Snowdens handlinger.

I tv-talen til briterne pegede Edward Snowden på, hvordan George Orwells dystre fremtidsvision i romanen 1984, skrevet i 1948, på mange måder er blevet overgået med efterretningstjenesternes overvågning af borgerne.

I ’1984′ er det kameraer og mikrofoner, som overvåger befolkningen, men i dag har de fleste en smartphone i lommen, som overvåger vores mindste skridt, pointerede han. Fortsætter det som i dag, vil næste generation vokse op i en verden, hvor der aldrig er mulighed for privatliv, sagde han.

»Et barn, der bliver født i dag, vil vokse op uden nogen forståelse af privatlivets fred. Det vil aldrig vide, hvad det betyder at have et privat øjeblik for dem selv, en uregistreret, uanalyseret tanke. Og det er et problem, for privatliv betyder noget for os. Det er det, som gør det muligt for os at bestemme, hvem vi er, og hvad vi gerne vil være,« sagde han i tv-talen.

Det er bøvlet og dyrt for alle parter, hvis for eksempel kronisk syge skal forbi hospitalet jævnligt til rutineundersøgelse. Med teknologiens hjælp kan en række af den slags konsultationer klares over internettet, og så kan sundhedsbudgetterne strækkes lidt længere.

Sådan lyder drømmen om telemedicin som en af de oplagte dele af fremtidens velfærdssamfund, men hvor højt, forventningerne skal sættes, og hvor mange penge der kan spares, tør staten ikke sige noget om endnu. Der er stadig for meget usikkerhed, fortæller Digitaliseringsstyrelsen.

»Hele verden har meget store forventninger til, hvad telemedicin kan løse af problemer. Både i forhold til kvalitet i behandlingen og til de offentlige kasser. Men vurderinger er endnu ikke i tilstrækkelig grad underbygget af fakta. Reelt ved vi ikke, hvad vi kan forvente,« siger Nina Husfeldt Clasen, chef for styrelsens kontor for digital velfærd, til Version2.

Sammen med flere ministerier, Danske Regioner og kommunernes KL udsendte Digitaliseringsstyrelsen i efteråret en strategi for digital velfærd. Her havde telemedicin en solid rolle, men uden ret præcise målsætninger.

»Der var kritik fra erhvervslivets side, da den udkom, fordi de mente, det var for ukonkret. Men vi er nødt til at have dokumentation på plads gennem flere store forsøg. Vi kan ikke træffe forhastede beslutninger,« siger kontorchefen.

Vil kortlægge Danmarks teleinfrastruktur

I strategien lød det, at telemedicinske forsøg med i alt 3.500 patienter frem til udgangen af 2015 skulle give de nødvendige erfaringer. Målet er så at være klar til telemedicin i fuld skala i år 2020, altså om seks år.

Flere af de forsøg, der har været hidtil, har dog haft problemer med at få båndbredde nok til borgeren, så der er også fokus på den tekniske side med selve infrastrukturen, siger Nina Husfeldt Clasen.

»Vi kan ikke træffe en beslutning om at rulle telemedicin ud nationalt, hvis det ikke kan lade sig gøre rent teknisk. Derfor har vi også et initiativ for at sikre tilstrækkelig bredbåndsdækning for digital velfærd. Det er en anerkendelse af, at vi ikke endnu kan beslutte, vi skal have rullet ud i hele landet, for det kan ikke lade sig gøre endnu,« siger hun.

Den nuværende infrastruktur er en udmærket start, og det handler også om at sætte målene efter, hvad der kan lade sig gøre.

»Vi kan komme rigtig langt med den dækning, vi har i dag, med kobber, fiber og mobil. Telemedicin er også meget andet end video. Der er også forskellige målinger af for eksempel blodtryk og blodprocent, som ikke kræver ret stor kapacitet,« siger Nina Husfeldt Clasen.

Og skal det være video og billeder, kan man komme et stykke vej med at optimere videostrømmen eller bruge flere forskellige mobile telenetværk, så man altid vælger det bedste, pointerer hun.

Nogle steder i landet er der dog stadig problemer med at få hurtigt nok internet til telemedicin, og derfor bliver der nu sat gang i en mere detaljeret afdækning af problemet, forklarer hun.

»Vi har løbende lavet disse afdækninger af infrastrukturen, men den næste skal være mere fintmasket. Formålet er, at den enkelte kommune så kan træffe beslutninger ud fra den og få svar på, om en telemedicinsk løsning lade sig gøre i hele kommunen eller kun nogle steder. Så kan de se, om der er brug for en alternativ løsning,« siger Nina Husfeldt Clasen om kortlægningen, der finder sted i løbet af 2014.

Version2 sætter fokus på telemedicin, som er udpeget til at give Danmark solide besparelser i fremtiden, men som foreløbigt ikke er nået længere end til forsøgsstadiet.

Sikkerhedsfirmaet RSA holdt ikke bare fast i en kompromitteret algoritme som standard i en række produkter i mange år efter, at andre var holdt op med at bruge den. Faktisk fik RSA 10 millioner dollars af efterretningstjenesten NSA for at bruge algoritmen, fordi NSA havde mulighed for at bryde krypteringen.

Sådan lød afsløringen kort før jul, en påstand som RSA i en skriftlig melding tager afstand fra, men ikke benægter direkte. Og det får nu konkrete konsekvenser for det store, amerikanske firma, der er ejet af giganten EMC. Det skriver The Register.

I Finland blev sikkerhedsmanden Mikko Hypponen nemlig så gal over afsløringen, at han skrev et åbent brev til RSA’s topchefer og erklærede, at han bliver væk fra RSA’s næste store konference i februar i USA.

Mikko Hypponen er leder af antivirusfirmaet F-Secures forskning og udvikling, og han er en meget brugt taler på konferencer verden over. Således har han foreløbigt været på scenen til otte forskellige RSA-konferencer.

Han havde også en aftale om at holde oplæg på konferencen i februar, men den kan RSA altså nu skyde en hvid pind efter. Titlen på præsentationen var meget passende ‘Governments as Malware Authors’.

I det åbne brev lægger Mikko Hypponen vægt på, at NSA’s massive overvågning i høj grad er rettet mod alle andre end USA’s indbyggere, som i nogen grad er beskyttet af lovgivningen i USA. Han forventer derfor ikke, at hans boykot får følgeskab af andre talere, da de fleste er amerikanere. Men som udlænding er han ramt af NSA’s overvågning og forarget over RSA’s ageren.

Wikipedias vision er, at hver enkelt person på kloden skal fri adgang til hele summen af den menneskelige viden.

Med flere end 30 millioner artikler på 287 sprog og flere end en halv milliard brugere hver måned er det store internetleksikon kommet et godt stykke af vejen.

Wikipedias medstifter og fremmeste ambassadør, Jimmy Wales, var i København i begyndelsen af december i forbindelse med konferencen ‘An Open World – Science, technology and society in the light of Niels Bohr’s thoughts’ for at modtage en Unesco Niels Bohr Guldmedalje for Wikipedias bidrag til en åben verden.

Det skete med denne officielle begrundelse:

‘Wikipedia er et symbol på vor tid, som er præget af af netværk og involvering. Wikipedia er ikke bare et værktøj, det er indbegrebet af en drøm, der er lige så gammel som menneskeheden selv, så gammel som Biblioteket i Alexandria (Antikkens største videnscenter, red.).’

I en del lande kan det dog være meget svært at forfølge visionen, berettede Jimmy Wales i et interview med Ingeniøren, som foregik umiddelbart efter, han havde mødt en gruppe af redaktørerne, der holder liv i og kvalitetsikrer artiklerne i Wikipedias danske udgave.

»Gennem tre år var vi forbudt i Kina, men nu er vi stort set tilgængelige. Vi har det princip, at vi ikke vil samarbejde med censorer. Kineserne har nu åbnet for os, men de filtrerer visse sider. Vi kan ikke forhindre dem i at sætte et filter på deres eget netværk, så de har lukket for sider om Liu Xiaobo, der modtog Nobels fredspris (i 2010, red.).«

Det samme gælder vel kunstneren Ai Weiwei?

»Præcis. Det er let at regne ud, hvad der er blokeret. Jeg er ikke enig i denne blokering, men jeg tror, at myndighederne overser, at hele idéen med Wikipedia er langt mere undergravende end en enkelt artikel om Ai Weiwei. Wikipedia viser, at viden ikke er noget, som deles ud fra ledelsen i Partiet til masserne. Hovedidéen i Wikipedia er, at alle kan deltage i diskussionen – og alle kan blive uddannet. Det er en meget stærk ikkeautoritetstro måde at forholde sig til verden på.«

Hvordan giver det sig til udtryk?

»Der findes en ung kinesisk generation, som består af bloggere, ser er vant til at bruge og redigere Wikipedia. De ville ikke bare vente på, at de ‘vise mænd’ i toppen fortæller, hvad de skal gøre. Det er en meget dybere revolution end de forandringer, som omverdenen presser på over for kineserne. Kina gennemgår en overgangsfase. Den kan tage en rum tid, men jeg er meget optimistisk.«

Gør du selv noget for at presse den udvikling igennem?

»Når jeg besøger ministre i Kina, fortæller jeg, at vi er et åbent community, og de fleste anerkender, at det rent faktisk er godt. Det er ikke perfekt, men godt. Det er noget, Kina behøver. Jeg tror faktisk, de forstår det.«

Der findes lande, som er endnu mere lukkede end Kina, hvordan ser du situationen her?

»Nordkorea er et ekstremt eksempel. Her smugler folk Wikipedias koreanske udgave ind på USB-nøgler, da de ikke har internetadgang. Det er meget tys tys. Ofte er det teenagere, der skal bruges det til at lave deres lektier.«

»Det er utroligt svært for os at forstå, hvordan systemet fungerer, når kommunikation er så ringe. Der er en vis forståelse og tolerance in Nordkorea for, at universiteter skal have adgang til viden, det er simpelthen en nødvendighed; så universiteterne har muligvis en eller anden form for adgang til Wikipedia. Men Nordkorea betaler prisen for deres lukkethed. Det er ikke holdbart at have et totalitært system og tro, det er muligt at kontrollere alt, folk må have kendskab til. Det er umuligt i dag, medmindre man afbryder forbindelser til omverdenen på en helt ekstrem måde,« siger Jimmy Wales, som konkluderer:

»Ingen kan forstå Nordkorea. Det meste, de foretager sig, synes ikke at give mening.«

I næste afsnit beretter Jimmy Wales om problematikken med at opretholde et højt kvalitetsniveau i alle dele af Wikipedia-universet, og frygten for at lide samme skæbne som radioamatørerne.

I tredje afsnit beretter Jimmy Wales om en sofistikering af finaniseringsmodellen og fremtidsplanerne for Wikipedia, der skal bringe en milliard flere ikke-engelsktalende brugere til Wikipedia.

HTC – og en række andre Android-producenter – er ikke kendt for en lynhurtig opdateringsproces, så allerede solgte telefoner løbende får alle de nyeste versioner af Android, og det har gennem årene ført til en del kritik fra kunderne.

Men nu forsøger HTC at give et bedre overblik over, hvordan processen foregår, og hvilke telefoner, der er blevet opdateret til den nye Android Kitkat 4.4. I en infografik om processen fremgår det, at det især er teleselskaberne, som gør det til en langstrakt affære. Det skriver Ars Technica.

I HTC’s oversigt optræder kun flagskibet HTC One, og her er de versioner, som teleselskaberne ikke har været med inde over, alle opdateret til Kitkat, mens telefoner med ændringer fra teleselskabernes side stadig venter.

Ifølge infografikken kommer der tre ekstra led ind, når der også er tilpasninger fra teleselskaberne, så det samlede antal trin går fra ni til tolv. Men hvilke trin, der tager længst tid, fremgår ikke af grafikken.

Den første store hurdle er, om chipsæt-producenter som Qualcomm og Nvidia vil lave nye drivere til en ny version af Android. Hvis svaret er ja, kan HTC så afvente en ny såkaldt Board Support Package, og så skal HTC-ingeniørerne tilpasse HTC Sense til den nye Android-version og de nye drivere.

Efter det må HTC så arbejde med hver af teleselskaberne for at få den nye version til at fungere med de forskellige tilpasninger og standard-applikationer, som teleselskaberne har tilføjet telefonen.

Google har tidligere gennem Android-organisationen Open Handset Alliance forpligtet producenterne af Android-hardware til at understøtte produkterne med nye opdateringer i mindst halvandet år.