Adobe har frigivet sikkerhedsopdateringer til medieprogrammerne Adobe Flash Player og Adobe Shockwave Player.

Opdateringen til Adobe Flash Player retter fejl i udgaver af programmet fra og med version 11.9.900.152 og bagud.

Rettelsen er til Windows og Macintosh.

Til Linux-folket rettes version 11.2.202.327 og ældre.

Det er kritiske rettelser, der lukker for kørsel af ondsindet kode på et ikke opdateret system.

I øvrigt misbruges sårbarhederne aktivt af it-kriminelle, hvilket igen er et argument for at få opdateret sin maskine.

Med hensyn til Adobe Shockwave Player lappes version 12.0.6.147 og ældre til Windows og Macintosh.

Igen er der tale om sårbarheder, der kan få dine applikationer til at fejle med efterfølgende risiko for, at der afvikles ondsindet kode.

Der er flere oplysninger på Adobes webside om rettelserne til Adobe Shockwave Player og til Adobe Flash Player.

Torsdag i sidste uge godkendte Repræsentanternes Hus i Washington DC. Innovation Act, en lov, som gør det sværere for de såkaldte trolde at operere. Det ventes, at Senatet følger trop, hvorefter Obama kan underskrive loven. Et sjældent eksempel på handlekraft i en ellers fastfrossen amerikansk kongres.

Trolde er svære at definere (mere om det i et senere blogindlæg), men er typisk firmaer, som forsøger at få licensindtægter for deres egne patenter uden at have behov for en krydslicens, mao. at de ikke selv har nogle produkter eller tjenester at tilbyde. Man siger også på nudansk, at deres patent exposure er nul. Trolde kaldes også nogle gange non-practicing entities (NPE), patent licencing enforcement companies (PLEC) eller patent assertion entities (PAE). Kært barn har mange navne fristes man til at sige. Jeg vil bruge begrebet trold, da det nok er mest kendt i IT-kredse, selvom nogle “trolde” ikke vil bryde sig om det.

Den vedtagne lov forsøger at mindske den økonomiske gevinst ved troldevirksomhed. Det gør den bl.a. ved disse tre tiltag:

* Trolde kan ikke sagsøge slutforbrugere, men skal i stedet sagsøge producenter af den patenterede
teknologi
* Patenthavere skal identificere sig selv og ikke gemme sig bag skuffeselskaber – herved kan etablerede firmaer ikke gemme sig
* Sagsøgere kan risikere at skulle betale (nogle af) sagsøgtes sagsomkostninger. Man skal mao. være ret sikker på, at man har en god sag.

Tidligere har der været tiltag i retning af (bl.a. i Samsung/Apple-patentsagen, som ingenlunde kan kaldes en konflikt mellem trolde), at det er sværere at få udstedt et fogedforbud. Et fogedforbud er et stærkt våben, som tvinger den ramte part til forhandlingsbordet. I stedet tildeles erstatning efter tabte omkostninger, hvorved behovet for at forlige en sag hurtigt efter et fogedforbud mindskes.

I Europa er trolde et mindre problem, da en række af tiltag lig ovenstående allerede findes (og markederne er mindre, så omkostningerne ved at håndhæve sine patenter er større). EUs konkurrencekommissær har dog udtalt sig i retning af, at Nokia skal være forsigtig med at bruge sine patenter til troldelignende aktiviteter.

Det turde være klart, at alle disse tiltag gør det sværere for patenthavere at få en gevinst ud af en patentsag. Omkostningerne stiger, og de mulige gevinster mindskes. Dette er naturligvist skidt for trolde. Og det er fint, hvis man ikke kan lide trolde eller trolde-lignende aktiviteter. 60 amerikanske juraprofessorer mener f.eks., at systemet bør ændres.

Men, også “gode” patenthavere rammes af disse bestemmelser – det bliver sværere for almindelige firmaer at håndhæve deres patenter. Disse patenter beskytter udvikling, som firmaerne har taget på sig for at tjene penge og få produkter på markedet. Alt andet lige vil de ovenstående love gøre en investering i en patenteret teknologi til en mindre god forretning for alle patenthavere – trolde som ikke-trolde.

Disse love har derved en omkostning. Det er muligt, at domstolene og patentlovene som sådan har været for patentpositive, og ovenstående korrektion er det helt rigtige – det er en politisk vurdering. Man skal bare lige huske på, at trolde er en “feature” af patentsystemet, og hvis man vil ramme troldene, må man ændre hele patentsystemet – hvilket har nogle følgevirkninger andre steder.

Hvis man handler julegaver på nettet, er det ikke sikkert, at det, man bestiller, også ender under juletræet.

E-mærket – som er en dansk mærkningsordning for sikker nethandel – har fundet frem til 755 såkaldte fupbutikker, der forsøger at snyde de danske forbrugere, skriver dr.dk.

“Mange af dem er sat op som professionelle hjemmesider med flotte billeder og dansk tekst, som de ofte har kopieret direkte fra danske netbutikker,” siger Lars Schmidt Larsen, der er direktør i E-mærket, til dr.dk.

De fleste fupbutikker dækker over webshops, der udgiver sig for at sælge mærkevarer til lave priser, men i stedet leverer kopier.

“Der kan være tasker, jakker og andre dyre mærkevarer, som bliver solgt med store rabatter. Men hvis tilbuddet lyder for godt til at være sandt, så er det dét sikkert også,” siger Lars Schmidt Larsen.

Faldt for fristelsen
En af dem, som gik i fupfælden, er tidligere it-chef Hans Lembøl. Han handler ofte på nettet, og en dag faldt han for fristelsen.

“Min datter ønskede sig en dyr Burberry-jakke, men den kostede over 10.000 kroner, og det ville jeg ikke give. Men så faldt jeg over en hjemmeside med et godt tilbud, og så købte jeg den til hende,” siger Hans Lembøl.

Nogle dage efter kom pakken fra Kina, og det var godt nok en jakke, men ikke den Burberry trenchcoat, som Hans Lembøls datter havde ønsket sig.

“Det var en efterligning, men ganske vist en rigtig god en af slagsen,” siger Hans Lembøl.

“Jeg er en erfaren internetkunde, og normalt gennemskuer jeg hurtigt, hvis der er tale om fupbutikker, men det her så bare meget professionelt ud, og så slog jeg til,” siger Hans Lembøl til dr.dk.

Han har efterfølgende skrevet til firmaet og klaget over handlen, uden at de har reageret.

Og det er desværre mere reglen end undtagelsen for de her fupbutikker, mener Lars Schmidt Larsen fra E-mærket.

“De er jo sat i verden for at snyde folk, så selvfølgelig sender de ikke pengene retur,” siger E-mærkets direktør til dr.dk.

Se på næste side, hvordan du spotter en fup-butik.

Fortsættes …

Barcelona: It-afdelingerne skal holde op med at fedte rundt i deres specielle serversystemer. I stedet skal de skifte til standard-hardware eller simpelthen bare hoppe op i skyen og lade HP stå for driften, mener HP’s øverste chef Meg Whitman.

“I [kunderne, red.] skal ikke længere være under dækket i serverrummet. I skal være på dækket, hvor I kan skue ud over havet med kaptajnen,” proklamerede hun i sin keynote til årets HP Discover konference.

Ifølge topchefen foregår den it-teknologiske udvikling i dag så hurtigt, at kunderne vil få mere end svært ved både at holde styr på driften af egne datacentre og server-strukturer.

Gennem slagordene agilitet, bedre performance til lavere pris og enkelhed vil HP nu fokusere på standardprodukter, som vil give kunderne mere råderum til at fokusere på alt andet end den daglige drift.

Tempoet sat i vejret
HP-chefen formanede flere gange, at flere kunder burde overveje kun at passe sin egen forretning, mens virksomhederne i stedet burde lade en af de over 90.000 partnere på verdensplan, eller HP selv, styre it-driften.

“75 procent af it-systemerne vil nu og i fremtiden blive udrullet i cloud eller mega-datacentre, som administreres af andre,” lød beskeden.

Problemet er, ifølge HP, at konkurrenterne vil rykke og etablere sig langt hurtigere end tidligere.

“I dag kan virksomheder ikke bruge 10 måneder på at udvikle version 1 af sin software, og et helt år på version 2. I dag skal tingene ske på uger og dage. Nogle af vores konkurrenter var end ikke i markedet for et par år siden, og de rykker hurtigt, og tingene sker her og nu.”

Fortsættes …

I teorien burde fastlæggelsen af cloud-omkostninger være ganske enkelt:

Du har brug for en it-service eller noget storage, som en leverandør leverer, hvorefter kunden betaler for nøjagtigt det, som han har får leveret, og hverken mere eller mindre.

Men sådan er det ikke i virkeligheden.

I stedet er de forskellige cloud-ydelser pakket ind i komplekse og uigennemskuelige indkøbs-pakker.

Det gør det vanskeligt for kunderne at gennemskue priserne, ligesom det gør det svært reelt at sammenligne de forskellige leverandørers priser.

Sådan lyder konklusionen i en ny rapport fra analysehuset 451 Research Group, der har sammenlignet en lang række cloud-leverandørers forskellige prismodeller.

Markedet er ifølge analysehuset præget af en meget bred vifte af forskellige prismodeller, ligesom de enkelte leverandører i stor udstrækning anvender komplicerede og indforståede termer.

Det er med til at forhindre kunderne i at få tilstrækkeligt med forståelse for den egentlige pris.

Kompliceret
“Engang var der med cloud computing udsigt til enkle og brugsbaserede regninger på linie med forbrug af elektricitet og lignende. I dag er virkeligheden meget langt fra dette billede,” lyder det fra analysehuset.

Grunden til de komplicerede pris-mønstre er ifølge analysehuset, at cloud-markedet fortsat er i sin ungdom og altså i gang med at finde sine ben at stå på.

Det betyder, at der endnu ikke er blevet fastlagt en standard for noget som helst mellem de forskellige leverandører.

“Det er klart, at det ikke er fordelagtigt for kunderne, der er nødt til at sætte sig ind i hver enkelt leverandørs metoder og opveje hver eneste detalje mod hinanden,” lyder det fra 451 Research.

Ifølge analysehuset tilbyder de fleste cloud-leverandører ganske enkle prismodeller, når det gælder nye kunder, der lige skal prøve at åbne et enkelt system for at danne sig et indtryk af cloud-verdenen.

Senere bliver det imidlertid mere kompliceret. Det sker i takt med, at kunderne begynder at efterspørge større løsninger.

Her begynder de komplekse prismodeller typisk at komme på banen – eksempelvis med rabatter for lang tids binding, rabatter hvis visse dele af de virtuelle maskiner kan køre som ‘multi-tenant’, eller muligheden for at byde på overskydende kapacitet i den pågældende cloud.

Andre modeller er at dele priserne op i henholdsvis forbrug af computer-kraft, storage og netværks-brug og afregne efter forbrugt gigabyte.

Læs også:

Microsoft: Her er den helt store gevinst ved cloud

KMD og Microsoft hånd i hånd om store planer: Forretningsområde kan blive kæmpestort

SAP-direktør: Derfor skal du vælge en cloud-løsning

Gratis cloud-tjenester du bare ikke må misse

Danmarks næststørste forsikringsselskab, Topdanmark, er klar til en mainframe-outsourcing efter 15 år med kodelinjerne i egen havn.

“Vi er efterhånden nogle af de eneste, der har sin egen mainframe,” fortæller Søren Stevnsborg, CIO i Topdanmark.

“Igennem rigtig mange år har vi løbende vurderet, hvad der var billigst, outsourcing eller egen drift. Det er først nu, at der har været et økonomisk incitament,” fortæller han.

Indtil nu har Topdanmark selv kørt mainframen rigtig fornuftigt, men behovene er for nedadgående, og det har været et vigtigt argument for at sende den ud af huset.

“I takt med, at der bliver mindre trafik, så giver en betalingsløsning, der er baseret på forbrug, en billigere løsning, så simpelt er det,” siger Søren Stevnsborg.

“Det har været afgørende for vores outsourcing, at man kan skalere op og ned og betale efter forbrug.”

Skal afvikles
Mainframen udgør i store træk det backend-system, som vedrører de ældre forsikringssystemer i virksomheden. Nyudvikling sker ikke til denne platform.

“Vi har en plan om at afvikle vores mainframe, men det er en meget lang plan.”

Topdanmark fortsætter således med at udvikle og vedligeholde koden, mens IBM overtager den fysiske drift.

Der overgår ingen medarbejdere fra Topdanmark til IBM i forbindelse med aftalen, så de ansatte i it-afdelingen skal stadig udfylde de samme opgaver, når aftalen træder i kraft næste år, siger Søren Stevnsborg.

Læs også:
Sådan flyttede Den Blå Avis hele it-butikken til Frankfurt

NNIT: Nu overtager vi it-medarbejderne fra Vestas

En fejl. Sorry.

Sådan lyder det fra Microsoft, der for et par dage siden kom til at meddele, at selskabet er i gang med at udfase det ellers så populære styresystem, Windows 7.

I sidste uge meddelte Microsoft således, at computer-producenterne skulle stoppe med salget af nye pc’er med Windows 7 fra slutningen af oktober næste år.

Det kan du læse mere om her: Microsoft skrotter snart Windows 7.

Men sådan hænger det slet ikke sammen, lyder det nu fra Microsoft.

Selskabet har nu ændret formuleringen, så slutdagen for Windows 7 er ‘to be determined’ – altså en åben bagkant.

Du kan se Microsofts oversigt over Windows-systemernes livscyklus her.

Afslutning endnu ikke fastlagt
“Vi har endnu ikke fastlagt afslutningsdatoen for pc’er med præinstalleret Windows 7,” lyder det fra Microsoft i en mail til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Her skriver Microsoft, at meddelelsen på Windows Lifecycle-siden om, at Windows 7 vill blive afsluttet per 30. oktober 2014 blev lagt på siden ved en fejl.

“Men vi bekræfter, at salget af retail-udgaven af Windows 7 stoppede 30. oktober 2013,” skriver Microsoft.

Microsoft har i en årrække anvendt en praksis, hvor selskabet stopper salget af en ældre retail-versioner af styresystemet et år efter, at en ny udgave er blevet lanceret, mens selskabet stopper leverancerne til pc-producenterne to år efter, at efterfølgeren er blevet udgivet.

Selskabet frigav efterfølgeren til Windows 7 – Windows 8 – i oktober 2012.

Windows 7 har solgt særdeles godt og er bliver regnet for at være langt mere populær end Windows 8, som du kan læse vores store anmeldelse af her.

Flere analytikere forventer, at Windows 7 vil komme til at afløse den måske mest populære Windows-version overhovedet, det 12 år gamle XP, som Microsoft efter talrige udskydelser nu endegyldigt afliver.

Læs mere om det her: Så mange bruger Windows XP – og får snart problemer

Selv efter en eventuel udfasning af Windows 7 kan det være muligt at downgrade Windows 8 til ældre, men mere velfungerende, versioner af Windows.

Det kan du læse mere om her: Sådan nedgraderer du nemt Windows 8 til Windows 7

Læs også:

Så mange bruger Windows XP – og får snart problemer

Microsoft: Sådan skal I gøre med jeres Windows XP

Test: Et år med Windows 8 – godt eller skidt?

Microsoft-chef antyder: Helt ny plan for Windows på vej

Forhandlere: Kunderne fravælger Windows 8

Jeg har – sammen med ti andre danske start-up’s – netop afsluttet min deltagelse i ScaleIT, Innovation Center Denmark’s ugelange workshop i Silicon Valley.

Programmet, som tilbydes danske start-ups med potentiale til at skalere globalt, er en sund blanding af pitch-træning, virksomhedsbesøg og præsentationer fra eksperter i alt fra jura, venture kapital og pressehåndtering, samt en stribe pitches foran venture- og netværksfolk.

Jeg deltog med vores start-up Motivation Factor. Vi har udviklet en cloud-baseret løsning, som gør det muligt at måle motivationsniveauet for den enkelte og for hele virksomheder.

Vi leverer en løsning som kan præsentere resultaterne i dynamiske heatmaps, og som kan følges op med e-learning programmer, som lærer dig, hvordan du kan arbejde med din motivation.

Målet med programmet er ikke at finde venture kapital. Det sker vist kun yderst sjældent, at en VC’er falder pladask for et projekt og skriver en check “on the spot”. Nej, det handler mere om at opbygge netværk og om at føle, opleve og fornemme alt det, der sker herovre.

At opleve forretningslivet, kulturen og mulighederne er en øjenåbner for mange, tror jeg, for Silicon Valley er et selvstændigt økosystem, en osteklokke i USA.

Som Henrik Bennetsen, Director of Health IT – Innovation Center Denmark, citerede:

“Silicon Valley er 70 x 70 miles Amerika omgivet af virkeligheden..”.

Silicon Valley er hjemsted for omkring 30 procent af hele klodens samlede venturekapital, og stedet har virkelig sin egen måde at gøre tingene på.

Tracktion is everything
Tracktion er det amerikanske ord for færdige, synlige produkter, eksisterende kunder og omsætning. Optimalt skal du kunne præsentere et produkt, der virker, som er solgt til nogle (kendte) kunder, og som allerede har skabt omsætning.

Nogle vil kalde det “Proof of Concept”, her hedder det traction. ScaleIT programmet får dig til at identificere din tracktion og beskrive den.

Life is a Pitch
Noget af det som programmet tillægger særlig betydning er pitch-træning, eller kunsten at sige det hele på ét minut eller – i nogle tilfælde – fem.

På ét minut skal du kunne præsentere din virksomheds produkt eller ydelse, din value proposition, tracktion, marked, potentiale, forretningsmodel og hvorfor du er her – og helst i en afslappet stil uden at lyde staccato. Det er en udpræget Silicon Valley disciplin, og det er svært.

Prøv selv! Øv dig og start stopuret. Umiddelbart kommer du sikkert frem til, at det er umuligt. Det er det ikke.

“Det er en udpræget Silicon Valley disciplin, og det er svær”

ScaleIT har tilknyttet “The Pitch Doctor” Bill Joos. Det lyder amerikansk, og det er det – skulle jeg hilse og sige – også. Bill er da også ophavsmanden bag overskriften på denne klumme. Bill Joos laver vist stort set ikke andet end at coache start-up’s i at komme ind til selve kernen af forretningen.

Han får skrabet alt det uvæsentlige væk (“cut the bull shit”), får tilført det væsentlige, og får det til at komme ud af munden på dig i form af et pitch. I vores tilfælde lykkedes det ham at gøre det for 11 start-ups på to sessions a fire timer. Manden er fantastisk.

Metoden er egentlig ret enkel. Det hele starter med det han kalder “The hand shake pitch..”, eller det du siger, når du til fx en reception giver hånden og hilser på en fremmed, og han eller hun spørger: “Hva’ laver du så..”.

Fortsættes …