Tricket med at smide sengetøj, jakker og tøj i fryseren for at komme af med væggelus er ikke nødvendigvis en garanti for at komme af med de små kryb. Ny forskning viser nemlig, at væggelusene er mere modstandsdygtige over for kulde end hidtil antaget.

Lusene, kaldet Cimex lectularis, der er omkring seks millimeter lange, er i stand til at nedsætte deres kropsvæskers frysepunkt så markant, at lusene kan overleve temperaturer helt ned til minus 25 grader i en kortere periode, fremgår det af tidsskriftet Journal of Economics Entomology.

Forskerne har udført forsøg med lusene og opdagede, at både æg og fuldvoksne lus skal være frosset til mindst minus 16 grader i 80 timer for at dø. For at tage livet af dem i løbet af to dage skal de udsættes for mere end 20 graders frost. Derfor opfordrer forskerne til, at væggelusplagede borgere beholder deres sengetøj i fryseren i op til fire døgn.

Røgbomber er sidste udvej

Væggelusene breder sig i Danmark på grund af den øgede rejseaktivitet de seneste år, og lusene kommer især fra storbyer som f.eks Moskva, London og New York. I San Francisco er væggelusene så stor en plage, at de er endt på finansloven.

I varme lande bruger man typisk varmekanoner til at slå lusene ihjel, der dør ved temperaturer omkring 45 grader celsius, mens borgere i kolde lande typisk forsøger at kommer så meget som muligt i fryseren og behandle senge og vægge med kemikalier.

I nogle tilfælde har væggelusene dog vist sig modstandsdygtige over for gentagne kemikalieangreb, og skadedyrsbekæmpere er i sjældne tilfælde begyndt at bruge røgbomber til at slå lusene ihjel. Røgbomber er et kendt insektmiddel mod blandt andet kakerlakker.

Hele 93 minusgrader. Sådan lyder den nye kulderekord på Jorden, målt med satellit over Antarktis i 2010 af amerikanske forskere.

Rekorden slår dermed de lavest kendte grader på egnen på minus 89,2 grader, der blev målt i 1983, og så kan det endda være, at der er tale om minus 94 grader, når forskerne får lejlighed til at se tallene nærmere efter i sømmene, skriver BBC.

Forskellen på de to målinger er desuden, at den ’gamle’ måling er taget et par meter over Jordens overflade, mens den nye er taget direkte på isen i midten af Antarktis. Men selv om de nye målinger var taget i luften, ville de alligevel slå rekorden, fastslår forskerne.

Dermed er temperaturen omkring 50 grader koldere end i ellers iskolde egne som Alaska og Sibirien, og det er 30 grader koldere, end hvad der er målt i Grønland.

»Det gør kulden, der viser sig nogle steder i Nordamerika lige nu, rimelig tam ved sammenligning,« siger Ted Scambos fra det amerikanske US National Snow and Ice Data Center i Colorado til BBC.

Det er især i den kolde vintertid i de højeste områder, hvor kulden sætter ind i Antarktis. Her er det ekstremt tørt og skyfrit, hvilket gør det muligt for varmen at forsvinde ud i rummet. Rekordtemperaturen blev således målt i en højde på 3.900 meter.

Ted Scambos fastslår dog, at det er for tidligt at sætte minusgraden ind i Guinness’ rekordbog, fordi temperaturen som nævnt ikke er endeligt fastslået endnu.

Skal man sammenligne, er det varmeste sted på Jorden målt i 2005 til at være 70,7 grader i ørkenen i det sydøstlige Iran.

Går vi længere ud i solsystemet, er Antarktis nærmest en badestrand. Allerede når vi når Månen, er der blevet målt temperaturer på ned til minus 238 grader.

Længe før den første store partikelaccelerator hos Cern blev etableret ved Geneve, startede udviklingen så småt i København.

Problemstillingen var den samme: ‘For med udbytte at kunne Arbejde paa Kernefysikkens Omraader er det i dag en Nødvendighed at være i besiddelse af Apparater til at fremstille meget hurtige atomare Partikler’.

Sådan indledte vi en detaljeret beskrivelse af cyklotronen på Københavns Universitets Institut for teoretisk fysik, da den næsten var færdiginstalleret under ledelse af professor Niels Bohr.

‘Den væsentlige Del af Cyclotronen er to halvcirkelformede Elektroder, der er anbragt over hinanden i en udpumpet Beholder mellem Polerne paa en Magnet, saaledes at Magnetfeltet er vinkellret paa Elektrodernes Plan.’

‘Apparatets Dimensioner er bestemt derved. at magnetfelter paa mere end 18-20.000 Ørsted er meget kostbare at vedligeholde. En tung Brintion (Deutron) med en Energi på 10 Millioner Volt i et Magnetfelt på 18.000 Ørsated vil beskrive en cirkulær Bane med Radius 40 cm”

‘I Cyclotronen i København er Polfladernes Diameter 90 cm.’

Billedet viser magneten, som vejer 37 ton. Den er bygget af Thomas B. Thrige, hvis fond sammen med Carlsbergfondet og Rockefellerfondet gjorde det muligt for Bohr at få sin cyklotron.

Hvornår skrev vi historien?

Se svaret i julekalenderen i morgen, 11. december.

Svar på spørgsmålet fra 9. december

Vi skrev om elbilerne i Berlin i år 1900

En tablet med mobilt internet skulle udleveres til 16 KOL-patienter, og så kunne de klare et genoptræningsforløb via videovejledning fra en fysioterapeut i stedet for at skulle møde op til gentræning eller have besøg.

Men pilotprojektet i tre vestjyske kommuner blev droppet, fordi mobildatanettet mange steder i kommunen ikke er hurtigt nok til, at man kan få brugbar video igennem, fortalte Lemvig Kommunes it-chef til KIT-magasinet, som bliver udgivet af foreningen af kommunale it-chefer.

Da Version2 skrev historien, førte det dog til en heftig debat om den forklaring. Der er udmærket dækning i hele kommunen, hvis man tager alle teleselskaber med ind i ligningen, lød et argument fra en lokalkendt.

Hos Lemvig Kommune holder it-chef Thomas Hyldgaard dog fast i, at mobildækningen var for ringe til formålet.

»Vi bruger selv TDC, som har den bedste dækning, og der er udfordringer, lige meget hvor man kommer i kommunen. For eksempel i et område med mange sommerhuse og et område med et plejehjem. Vi ved, at der er store huller derude,« siger Thomas Hyldgaard til Version2.

Hvis I bruger flere teleselskaber og flere SIM-kort, kan I vel få en bedre dækning?

»Problemet er, at der ikke findes iPads eller andre tablets med plads til flere SIM-kort.«

Men I kan jo teste først på stedet, hvilket selskab der har den bedste dækning?

»Ja, det kan man, men det bliver en masse bureaukrati for at få mobildækning. Hvor mange SIM-kort skal man så have? Desuden er vi underlagt indkøbsaftaler, så vi kan faktisk ikke tegne aftaler med andre end TDC, som vandt et miniudbud,« siger Thomas Hyldgaard.

Spørgsmålet er også, hvor meget båndbredde der er brug for, før man har en brugbar videoforbindelse via mobildatanettet. Det er ikke godt nok med et stærkt pixeleret billede, forklarer it-chefen.

»Man kan måske nørde sig frem til en løsning og få forbindelse, og leverandøren siger, at man sagtens kan bruge en 512 kilobyte-forbindelse, fordi billedkvaliteten så skalerer derefter. Men spørger du fysioterapeuterne, er en lav opløsning ikke godt nok. De skal for eksempel kunne måle vinkler på patienternes ben for at se, hvor meget de kan bøjes. Mange kender nok nedskalering af billedet fra Netflix – når man er nede i lave hastigheder, så kan man måske lige se, at det er en tegnefilm, men man kan ikke se bolden, der flyver rundt,« siger Thomas Hyldgaard.

Pilotprojektet om videokontakt mellem fysioterapeuterne og de 16 KOL-patienter blev til i en tværkommunal styregruppe, hvor Thomas Hyldgaard ikke var med. Han kender derfor ikke proceduren i detaljer, da Version2 spørger, hvorfor man ikke først tjekkede, om det var teknisk muligt at bruge mobilnettet til video overalt i de tre landkommuner. Den endelige tekniske udformning var ikke besluttet, da man valgte at stoppe projektet.

»Man har taget det udgangspunkt, at selvfølgelig er der brugbar mobildækning i kommunerne, uden at vide det. Men det er jo også netop et pilotprojekt, hvor man går i gang med noget, der kan lade sig gøre på papiret, og så får nogle erfaringer,« siger han.

Og selvom det ville være muligt at få forbindelse hos nogle af patienterne, var det rigtigt at droppe hele projektet, vurderer han.

»Det skal ikke være folks adresse, men deres behov, som vi visiterer efter (tildeler hjælp, red.). Vi skal have et produkt, der virker både midt i Lemvig og 700 meter ude ad en grusvej. Faktisk er det måske netop hos dem, der bor ved grusvejen, at det giver mest mening at bruge telemedicin,« siger han.

Er det rimeligt at forvente, at man kan få mobil bredbåndsdækning god nok til video-konsultation i høj kvalitet overalt i en landkommune?

»Vi forventer ikke høj videokvalitet, bare en brugbar kvalitet, men ja, det mener jeg. Man skal også kunne forvente at kunne få et alternativ til mobilt bredbånd, med fiber eller en hurtig kobberforbindelse. Men nogle områder bliver bare efterladt, fordi markedskræfterne ikke selv løfter opgaven. Vestjylland er ikke et attraktivt sted at placere hverken master eller fiberforbindelser,« siger Thomas Hyldgaard.

Han peger på, at der nogle steder i Lemvig Kommune ikke er god nok dækning til at tale i mobiltelefon indendørs, ligesom der nogle steder ikke er mobilt bredbånd udendørs heller. På et plejehjem har kommunen været nødt til at købe ekstra udstyr fra TDC til at sikre mobildækning indendørs, så personalet og beboerne kan bruge deres mobiltelefoner.

»Vi sidder nu og indfører obligatorisk selvbetjening på mange områder, men vi har virksomheder i kommunen, som slet ikke kan få en internetforbindelse. De må søge om fritagelse, og det har vi givet til nogle virksomheder nu,« siger Thomas Hyldgaard.

Han mener, at der er brug for en national indsats, så det ikke er overladt til de enkelte kommuner.

»Regeringen bør sætte det på niveau med kloak, vand og el, så der bliver en forsyningspligt for internet til alle. Jeg er helt med på, at der kan være noget brugerbetaling, men så kan man for eksempel lave fradrag for at få lagt fiber ind, ligesom vi har håndværkerfradrag i dag,« siger it-chefen.

Kunne han bestemme, blev der sat nogle milliarder af til at sikre, at alle danskere kunne få en brugbar internetforbindelse.

»Politikerne skal kigge på teleforliget fra 1999 og få det skrottet. Og så må de spørge sig selv, om Danmark skal på verdenskortet. Så skal vi have nogle internetforbindelser, der kan bruges til noget. Jeg har hørt, at det vil koste 10 milliarder kroner at sørge for hurtigt internet til alle danskere. Så kunne man måske finde de penge i stedet for at bruge 28 milliarder på togfonden og bygge en ny Vejlefjordbro,« siger Thomas Hyldgaard.

Opdateret: Det fremgik tidligere, at der var valgt iPads til forsøget, men valg af hardware var ikke besluttet, da man valgte at stoppe pilotprojektet. Det fremgik også, at de 16 patienter var fundet, og at adresserne ikke kunne udleveres, men testpatienterne var ikke udpeget.

Maven krymper sig sammen, og tungen slår knuder, når vi skal tale med en kollega om noget, der er svært at få sagt, fordi det handler om vedkommendes måde at opføre sig på. Vi frygter at ødelægge den gode stemning, og ender derfor ofte med at bløde sproget op med forbehold som f.eks: ‘så slemt er det heller ikke’ eller ‘du gør i øvrigt en fremragende indsats’.

Men når vi pakker budskabet ind, risikerer vi, at vedkommende slet ikke fatter alvoren, advarer Camilla Raymond, der er erhvervspsykolog i konsulentfirmaet Organisation ApS og forfatter til bogen ‘Arbejdsrelationer & relationsarbejde’.

Opret et cv på Jobfinder – og lad virksomhederne finde dig.

Som en hjælp til at servere budskabet klart og uden at antænde eller trappe en konflikt op har hun udviklet værktøjet ‘Klar tale’. Det er bygget op således, at man kommer rundt om de faktorer, der er vigtige, når det handler om at præsentere et budskab klart for nogen, man arbejder sammen med. ‘Klar tale’ består af fire indbyrdes afhængige dele, der alle skal indgå i de svære samtaler.

Her er et konkret eksempel, der illustrerer, hvordan værktøjet virker. Eksemplet handler om en frustreret mellemleder, hvis chef konsekvent kommer ti minutter for sent til møderne og altid besvarer sine mobilopkald, mens mødet er i gang. Han har allerede fortalt, at han finder det frustrerende, men fik svaret: ‘Jeg kan multitaske’. Det forsvandt frustrationen ikke af. Nu finder han sit ‘Klar tale-værktøj’ frem:

1. element: Tanke/følelse

Fortæl, hvad du tænker og føler om situationen. I dette tilfælde: ‘Jeg bliver frustreret over vores møder og har en oplevelse af, at vi ikke bruger tiden særligt effektivt’.

2. element: Observation

Kom med tre eksempler på konkrete handlinger, som du mener, din frustration hænger sammen med. Det er vigtigt at tjekke efter, om det er en tendens. Kan du ikke finde mere end et enkelt eksempel, er det ikke en ‘Klar tale’, der er brug for.

Henvis helt konkret til tre oplevelser, hvor chefen er kommet for sent til møder, har nedprioriteret dem ved at blive væk eller aflyse, og til situationer, hvor mødet er blevet forsinket, eller I ikke har nået alle punkter inden for den afsatte tid, fordi chefen talte i telefon. På den måde er der noget konkret at hænge dine følelser op på.

3. element: Værdier og spilleregler

Her kan du henvise til de skrevne og uskrevne regler og værdier, der hersker i virksomheden, f.eks. respekt og effektivitet. Det er en god idé at koble det tæt med eksempler fra Observations-elementet. F.eks. illustrerer de tre eksempler et misforhold mellem chefens adfærd og værdier som ‘respekt for kolleger’ og ‘effektivitet’.

4. element: Krav/ønsker

Hvis du er chef for den, du taler med, kan du stille krav. Er du ikke, må du nøjes med ønsker. I dette eksempel kan du bede om ‘en samtale om mødekulturen’ frem for at sige: ‘Jeg ønsker, at du ændrer adfærd’. Ideelt set bør dialogen i dette tilfælde foregå på et møde. Så kan du tage afsæt i, at der tilsyneladende er forskellige opfattelser af mødekulturen.

Fremhæv, at du tager problemet op, fordi du ønsker at gøre jobbet så godt som muligt, og fordi du gerne vil understøtte virksomhedsværdier som f.eks. effektivitet. Hvis chefen igen peger på sin evne til at multitaske, så tag fat i første element: at du oplever, at jeres tid bliver spildt, og tredje element, at det strider mod værdierne.

Som med alle andre værktøjer er det frem for alt meget vigtigt at tænke sig om, når man bruger det. Reflektér over, om du kan opnå et bedre samarbejde og en bedre relation ved at tage værktøjet i brug. Særligt i forhold til en overordnet er det vigtigt at overveje, om vedkommende vil ændre adfærd – eller om det bare vil skabe en dårligere relation mellem jer.

Tror du dybest set ikke på en ændring, må du acceptere, at det er dine egne forventninger, der skal skrues på – eller alternativt, at du måske skal finde en anden arbejdsgiver, anbefaler Camilla Raymond.

Forskere har fundet tegn på en forhistorisk ferskvandsflod på Mars, hvor betingelserne for, at der kunne eksistere liv i form af mikroorganismer formentlig var til stede. Den nu udtørrede flod ligger i Gale-krateret på Mars, hvor roveren Curiosity landede tilbage i august 2012. Den nyfundne flod vurderes til at være knap 50 kilometer lang og 4,8 kilometer bred.

Analyser af materialet under den udtørrede flod, som Nasa-roveren har indsamlet, viser, at floden har eksisteret i mindst titusinder år og måske endda længere tid. Det betyder, at ferskvand har strømmet igennem floden på et tidspunkt, hvor resten af Mars var særdeles uegnet til liv, og store dele var udtørret eller dækket med vand med højt syre- og saltindhold.

Ferskvandsfloden kunne derimod godt have skabt grobund for simple mikroorganismer, som også kan findes på Jorden.

Forskere rapporterer også om ler, som er yngre end forventet. Ler er tegn på vand, og opdagelsen udvider derfor det tidsrum, hvor Mars var velegnet til liv.

Lignende ‘livsbekræftende’ opdagelser er en tendens for udforskningen af Mars. Det vidner om, at klimaet på Mars har været vådere, varmere og generelt mere Jord-lignende i fortiden. Overfladen på den røde planet er fyldt med tegn på vand.

For tiden arbejder forskere på at finde eksempler på organiske materiale på Mars. Det findes der formentlig meget af, men forskernes store udfordring er at finde en måde, hvorpå de kan dokumentere tilstedeværelse af materialet.

Den europæiske fly- og forsvarsproducent EADS nedlægger 5.800 arbejdspladser de næste tre år. EADS er nok bedst kendt for at stå bag Airbus, men er også involveret i forsvars- og rumindustrien. Det er i de to sidstnævnte dele af virksomheden, afskedigelserne kommer til at foregå.

Ifølge kilder tæt på virksomheden rammer nedskæringerne hårdest i Tyskland, hvor 2.600 stillinger skal barberes væk. I Frankrig bliver 1.700 fyret, mens Storbritannien og Spanien mister henholdsvis 700 og 600 arbejdspladser.

Fyringerne kommer som et led i større omstruktureringer i virksomhedens forsvars- og rumdivisioner.

»Vi er nødt til at forbedre vores konkurrenceevne i forsvaret og i rummet, og det er nødvendigt, at vi gør det nu,« siger koncernchef Tom Enders i en erklæring.

Sidste år måtte Tom Enders opgive planer om at gå sammen med den britiske våbenproducent BAE og skabe en europæisk våbengigant. Efter flere måneder forhandlinger faldt den 260 milliarder kroner dyre aftale til jorden.

Skatteminister Holger K. Nielsen udskyder brændeafgiften, som skulle være indført efter 1. januar. Det sker efter massiv kritik af afgiften fra interesseorganisationer og en lang række historier i pressen om utilsigtede konsekvenser.

»Dette arbejde har givet anledning til nogle overvejelser om, hvordan vi konstruerer den her afgift på den mest hensigtsmæssige måde. Derfor kommer lovforslaget ikke på denne side af nytår,« siger skatteminister Holger K. Nielsen til Jyllands-Posten og kalder afgiften ‘en teknisk kompliceret opgave’.

Oprindeligt var både de Konservative og Venstre med i aftalen om afgift på brænde, men i dag betegner begge partier sig som modstandere.

»Vi er gået med til en forsyningssikkerhedsafgift, men det er jo vanvid, at du ikke kan købe en pose flis til haven uden at betale en afgift. Det vil vi ikke være med til,« siger Venstre-ordfører Thomas Danielsen.

Mange frygter, at afgiften vil medføre tunge bureaukratiske opgaver, fordi det er borgernes ansvar selv at dokumentere, om deres indkøbte træ skal brændes eller bruges som flis til haven. Det har fået de konservative til at true med veto mod afgiften, og partiet tager derfor godt imod udsættelsen.

»Men det er bedre, hvis regeringen melder klart ud, at afgiften ikke bliver til noget. Lige nu lader regeringen danskerne vente med en trussel hængende over hovedet,« siger energiordfører Mike Legarth (K).

Forsyningssikkerhedsafgiften, som blandt andet skal lægges på brænde og anden biomasse, skal sikre milliarder til statskassen. Skatteministeren fastholder, at afgiften er en del af energiforliget, men modellen, der skal sikre milliarderne, kan ændre sig endnu.

Det danske forsvar i fuld gang med at forberede udsendelse af to særligt udrustede transportskibe, der skal sejle de kemiske våben væk fra syriske havne, hvis politikerne trykker på knappen.

Forsvaret råder over de to transportskibe Ark Futura og Britannia Seaways, der er fuldtidschartret i den dansk-tyske ARK-aftale. Begge skibe er såkaldte ro-ro-skibe, hvor materiel kan køres om bord og fra borde.

Hvordan den konkrete udskibning af de kemiske materialer skal foregå, er uklart. Rederiet DFDS, der ejer skibene, oplyser, at begge skibe er bygget til at håndtere farligt gods, og at besætningen har modtaget specialuddannelse i at håndtere farlige materialer, men henviser ellers til Forsvarskommandoen.

Herfra er beskeden, at man er ved at undersøge flere modeller på detailniveau som en del af udsendelsen. Derfor kan man endnu ikke oplyse om de konkrete planer for transporten, lyder det fra FKO.

Den internationale organisation, OPCW, der varetager kontrol med og destruktion af kemiske våben, har besluttet, at de kemiske stoffer, der ikke er påfyldt ammunition, skal destrueres uden for Syrien, og det er dem, der skal transporteres af danske skibe.

Højt trusselsniveau i udskibningshavne

Ifølge Jan Steen Jensen, der er specialkonsulent i Kemisk Beredskab i Beredskabsstyrelsen og følger sagen, vil de stoffer, der er opbevaret på tanke i Syrien, blive pakket i containere, før de lastes på skibene. Desuden kan der være materialer, der ikke er opbevaret, så de opfylder internationale regler for transport af farligt gods og derfor skal emballeres om.

»Derudover bliver der tale om en relativt almindelig transport af farligt kemiske gods. Alle kemiske våben bliver håndteret af FN i Syrien,« siger Jan Steen Jensen.

At det trods alt ikke er en hverdagstransport, fremgår af beslutningsgrundlaget fra Forsvarsministeriet om udsendelsen. Forsvaret har angivet trusselsniveauet i to syriske havne, Latakia og Tartus, som værende ‘højt’ og sender også specialsoldater, der kan udstationeres på transportskibene samt et fleksibelt støtteskib.

Selve de kemiske stoffer opdeles i to prioriteter. Første prioritet er de farligste stoffer, der skal være ude af Syrien senest 31. december. Amerikanske medier citerer forsvarskilder for, at det drejer sig om hundreder af ton, eller cirka ’150 skibscontainere’.

Ifølge Jan Steen Jensen er der dog tale om mindre mængder af de samlede syriske lagre.

»Det er især forskellige sennepsgasser samt kemikalier, der ikke helt er defineret som kampstoffer, men kan blive brugt som kemiske kampstoffer relativt let,« forklarer Jan Steen Jensen.

Hvis de danske skibe skal laste Prioritet 1-kemikalier om bord, bliver det formentlig for en kort stund, for planen er at omlaste til et amerikansk skib. Det lader til at blive ro-ro-skibet MV Cape Ray, der er chartret af det amerikanske forsvar og ifølge maritimetraffic.com lige nu befinder sig nær Cypern.

Cape Ray er blevet udstyret med to mobile destruktionsanlæg kaldet Field Deployable Hydrolysis System, FDHS, der anvender hydrolyse til at ødelægge kampstofferne, hvor stofferne bliver kogt i basisk væske. Det vil formelig ske i internationale farvand, da intet land har meldt sig til opgaven med at ødelægge stofferne.

Det er ikke afgjort, i hvilken havn omladningen fra de danske transportskibe til MV Cape Ray skal foregå, men de to danske skibe kommer ikke til at laste noget kemisk materiale i Syrien, før det spørgsmål er afklaret, hedder det i beslutningsgrundlaget.

Det haster mindre med prioritet 2-kemikalierne, der er en række mindre farlige stoffer, fortæller Jan Steen Jensen.

»Det er tale almindelige industrikemikalier, der er omfattet konventionerne, når man har dem i visse mængder, fordi de kan bruges til kampstoffer. Det er eksempelvis saltsyre og forskellige fosforforbindelser,« siger Jan Steen Jensen.

Planen at indskibe prioritet 2-stofferne i løbet af februar næste år. Det danske bidrag herunder de to transportskibe vil være til rådighed for den opgave, indtil alt er ude af Syrien, formentlig inden 1. marts.

Ifølge Forsvarskommandoen afventer hele transporten både en modtagerhavn, og at Folketinget godkender planen. Beslutningsgrundlaget er sat til anden- og sidstebehandling den 19. december.

I et forsøg på at forebygge oversvømmelser som weekendens 300-, 400- og 1000-års hændelser, der bl.a. satte kystnære bebyggelser i hovedstaden og Nordsjælland under vand, har Kystdirektoratet nu i samarbejde med Geodatastyrelsen, DTU Space og Aarhus Universitet taget det første skridt til en systematisk kortlægning af landsætninger eller sætningsrater her til lands.

Oversvømmelser ved stormfloder er ikke alene betinget af vandstanden i havene omkring de danske kyster. Konsekvenserne kan også være afhængige af, hvordan landet hæver og sænker sig i det pågældende område.

»I Thyborøn sætter landet sig 7-8 mm om året, og i Aarhus, hvor der er bygget masser af nyt i havneområdet, sætter landet sig 2-3 mm årligt. Det er vanvittige størrelser,« siger specialkonsulent i Geodatastyrelsen Karsten Vognsen.

Dobbelteffekt i Vadehavet

Der er to parametre relateret til ekstrem vandstand, forklarer han:

»Vandet stiger, og visse steder får man en dobbelteffekt, for det er desværre de lavtliggende områder, der sætter sig. Det gælder f.eks. hele Vadehavsområdet.«

Se screeningskortet her

Hidtil har et sådant screeningskort glimret ved sit fravær, selv om det er almindelig kendt, at der lokalt sker landsætninger af diger, opfyldsområder, moser og ved dræning, og selv om screeningskortet er et lige så vigtigt planværktøj som klimakort.

»Fra geologibøgerne kender man de skrå linjer ned igennem Danmark, hvor man har kunnet se, hvordan landet sætter sig fra Øresund i sydøst til Thyborøn i nordvest. Ligesom klimaændringer er det mærkbare sætninger, bare 20 år frem eller i år 2100,« forklarer Kystdirektoratets senior-kysttekniker Holger Toxvig.

Screeningskortet kan bruges til at vurdere, i hvilke dele af landet risikoen for landsætninger er steget, og om der ved udarbejdelse af lokalplaner, kloakarbejde, grundvandshåndtering eller klimatilpasning skal tages særlige hensyn til, at visse områder – f.eks. havnen i en fjordby som Vejle – er anlagt på opfyld og sætter sig.

»Når der har været en storm som i sidste uge, og kommunerne også er blevet ramt, skærper det kommunernes interesse. Det får dem til at forstå, at det er noget, de skal tage med i deres overvejelser og planlægning. Som med så meget andet, er det jo sådan, at hvis man ikke bliver mindet om det, kan man gå hen og glemme det,« siger Holger Toxvig.

‘Bodil’ giver byggebranchen milliardomsætning

Der er mange penge at spare ved at tænke ændringerne ind i sit plangrundlag. Byggebranchen har givet et forsigtigt skønt på, at ‘Bodil’ vil betyde en omsætning for branchen på 3,5 milliarder kroner.

Kortlægningen er sket på grundlag af udvalgte jordartskort og geologiske kort samt informationer om lavtliggende områder og opfyldsområder.

De geologiske kort omfatter registreringer af ferskvandsdannelser, landskabselementer og lavbundsarealer. Lavtliggende områder er identificeret ud fra Danmarks Højdemodel, og opfyldsområder i tilknytning til større havne og havnebyer er digitaliseret på baggrund af de nyeste tilgængelige luftfotos.