Du vågner og er dødtræt på trods af mange timers søvn. Det er fordi, du vågner på det forkerte tidspunkt. Du skal vågne lige efter din dybe REM-søvn. Ikke midt i den, siger eksperterne, og det kan en nyudviklet sovebrille hjælpe dig med.

NeuroOn, er en såkaldt polyfase sovebrille, der blev lanceret på crowdfunding-tjenesten Kickstarter i begyndelsen af december. Efter første dag havde sovebrillen allerede rejst de 100.000 dollar, der var målet, og en uge inde har det polske hold bag opfindelsen fået 269.000 dollar fra små 1.200 bidragydere i opstartskapital.

Firmaet bag brillen, hvis første kunde i øvrigt er den polske præsident, er det ligeledes polske firma Intelclinic. Firmaet hævder, at man ved at optimere sit søvnmønster perfekt kan frigive så meget tid, at det svarer til en ekstra dag per uge. Det drejer sig om at bevidstgøre sig om søvenens REM og nREM-faser (læs: få din telefon til at aflæse dine faser), og at gå fra monofase søvn, hvor vi sover en gang i døgnet til en polyfase søvn, hvor søvnrytmen brydes op i flere faser alt efter dit personlige behov. I et ekstremt tilfælde tager en person en lur på 30 minutter hver sjette time.

Brillen indeholder sensorer, der kan måle dine hjerneaktivitet, dine øjenbevægelser samt bevægelser i ansigtsmuskulatur. Med disse tre parametre opsamler en app til iPhone eller Android dit søvnmønster og kan hjælpe med at vække dig på de rigtige tidspunkter, hvilket typisk vil sige efter en RAM-fase. Vækningen foregår dels ved hjælp af indbygget LED-lys, der langsomt skues op for så det illuderer en solopgang. Hvis dette ikke er nok til at få dig ud af dynerne, kan masken vibrere for endelig at sætte lyd på, hvis heller ikke vibrationerne får dig igang.

Tilhængere af polyfase-søvn hævder, at det netop er det, der har gjort store historiske personligheder som Nicola Tesla, Napoleon, Winston Churchill, Leonardo da Vinci, Thomas Edison, Benjamin Franklin så effektivt arbejdsomme, som de var. Og for udviklerne bag masken handler det om at udnytte den viden i et moderne værktøj.

»Både REM-søvn og ikke REM-søvn er vigtigt,« udtaler Kamil Adamczyk, der er medicinstuderende og grundlægger af Intelclinic.

»Men en gennemsnitlig søvn indeholder kun omtrent 15 procent REM-søvn. Vi kunne udnytte sovetiden bedre, hvis vi øger andelen af REM-søvn, og det er, hvad polyfasesøvn handler om.«

En algoritme bliver brugt til at analysere dine sovemønstre og giver dig et billede af, hvornår på døgnet du får mest ud af din søvn. Endelig hævder firmaet, at brillen kan hjælpe dig med at styre dine drømme. Det handler om, at brillen kan registrere, når du begynder at drømme under din REM-søvn. Den vil da give dig en lille vibration som besked på, at nu går det løs, og at det er nu, du kan deltage i drømmen. I princippet i hvert fald.

Brillen er i en prototype-udgave nu.Og for en donation på 165 dollar eller mere kan du forudbestille en tidlig udgave af masken, der i så fald vil blive leveret til maj 2014 – tættere på tidspunktet for Jesus’ virkelige fødselsdag.

Hvis du har et tip til en spøjs julegave, som ikke står forrest i stormagasinernes vinduer så send os til tip her.

Se bag ved tidligere kalenderlåger:

#1: Rasberry Pi

#2: Mini papirscanneren Doxie

#3: PS4

#4: ‘Banantastaturet’ Makey Makey

#5: Lightpack

#6: Kom ind i cockpittet på din radiostyrede racerbil

Det statelige luksushotel D’Angleterre lagde balsale til, da kinesiske Huawei mandag aften skulle markere, hvordan teleproducenten nu for alvor rykker ind i Danmark. Omkring 150 kunder, branchefolk, honoratiores – og et par journalister – var inviteret til en fejring af, hvordan Huawei forventer at vokse i Danmark og skabe nye jobs.

I september vandt Huawei opgaven som leverandør af TDC’s 4G-netværk. En aftale til omkring fire milliarder kroner over seks år, og i den anledning opgraderer Huawei det danske kontor til et af firmaets Network Operation Centers.

Huawei har været i Danmark i fem år, og i løbet af de kommende år vil antallet af danske Huawei-ansatte stige fra 25 til 225, fortalte Victor Wang, direktør for Huawei i Europa, da champagne og snacks var sat til livs, og det var blevet tid til de officielle taler. I løbet af bare det næste halve år skal Huawei ansætte 100 personer.

Samtidig vil Huawei styrke båndene mellem Danmark og Kina ved hvert år at sende ti studerende på et 3-ugers ophold hos Huawei i Kina. Det program løber de næste seks år, forklarede Victor Wang.

Med tidligere DR-vært Paula Larrain som vært bød programmet også på videnskabsminister Morten Østergaard og den nyslåede kinesiske ambassadør i Danmark, Liu Biwei, som begge talte om vækst og stærkere samarbejde. En operasanger og en danser sørgede ind imellem for underholdningen.

Blandt gæsterne var mange kendte ansigter fra it- og telebranchen, blandt andet lederen af sikkerhedstjenesten DK-Cert, Shehzad Ahmad. Hans kontakt med Huawei har naturligvis handlet om sikkerhed, og netop sikkerhed og overvågning har været et af de helt store emner, når kinesiske Huawei har været diskuteret i vestlige lande.

I USA har der været en stærk skepsis overfor et stort kinesisk firma som leverandør af samfundets grundlæggende kommunikationsudstyr – en anklage om spionage som uden tvivl har fået masser af medvind, fordi den beskytter de amerikanske leverandører. Huawei er nu udelukket som leverandør af teleinfrastruktur i både USA og Australien.

Og selvom den store fejring på byens fineste adresse, med ministerglans og flotte ord om samarbejder, i den grad understregede, at Huawei nu er i Danmark og har fået grønt lys til at stå bag landets største telenet, var der et bittert drys i aftenens cocktail.

Da gæsterne og Huawei-ansatte selv havde forladt D’Angleterre i støvregnen, udkom Politiken.dk med endnu en spionagehistorie om den kinesiske telegigant, som ifølge dem selv leverer udstyr til 45 af verdens 50 største teleselskaber.

Forsvarets Efterretningstjeneste advarede for to år siden mod at lade Huawei være leverandør til kritisk dansk infrastruktur, rapporterede Politiken, ud fra anonyme kilder, der var med til diskussionen dengang.

I dag har Center for Cybersikkerhed under Forsvarets Efterretningstjeneste givet grønt lys til aftalen mellem TDC og Huawei, men hvad har ændret sig på de to et halvt år, spørger kilden, der selv nævner økonomiske hensyn.

Forsvarets Efterretningstjeneste og forsvarsminister Nicolai Wammen ønsker ikke at kommentere den ændrede vurdering af Huawei.

Som en del af kontrakten mellem TDC og Huawei skal hardware og software til telenetværket først godkendes i Storbritannien, hvor Huawei i samarbejde med de britiske myndigheder har en selvstændig testafdeling, der går under navnet Cellen.

Her bliver de ansatte godkendt af de britiske myndigheder, men får stadig løn fra Huawei. Deres opgave er at spotte eventuelle sikkerhedsproblemer og melde dem til efterretningstjenesten.

Nykredit annoncerede mandag, at realkreditkoncernen står over for at skulle implementere en større spareplan, som skal skære en halv milliard kroner af koncernens omkostninger. Det oplyser Nykredit i en pressemeddelelse.

Det indebærer blandt andet nedlæggelsen af cirka 300 stillinger, ligesom it-området også kommer til at skulle holde for.

Berlingske skrev for nyligt, at Nykredit var på vippen til at skrotte et stort it-projekt, som angiveligt har kostet koncernen et trecifret millionbeløb. Nykredit har dog ikke ønsket at kommentere på den sag over for Version2.

Nykredit holder også kortene tæt til kroppen i forhold til, hvor de konkrete besparelser på it-området skal hentes i spareplanen.

»Vi har på nuværende tidspunkt ikke taget stilling til, om det præcis er det ene eller det andet projekt, og hvad det konkret skal være. På digitaliseringsområdet vil vi fortsat have fokus, og vi vil sætte endnu mere fokus på de kundevendte processer,« siger koncerndirektør Per Ladegaard i et interview med Computerworld.

Per Ladegaard oplyser ligeledes til Computerworld, at der ikke er sat tal på, hvor de 300 stillinger skal nedlægges, så det endnu ikke ligger fast, hvor mange af de 300 fyringer der vil ramme it-området.

Tyskland kigger til Danmark i arbejdet med at opgradere digitaliseringen af sit sundhedsvæsen, der blandt andet består af mere end 2.000 sygehuse. Byggeriet af danske supersygehuse samt regeringens digitaliseringsstrategi har gjort indtryk på de tyske aktører.

»Tyskland har en udfordring med for mange sygehuse og tendensen er en fortsat reduktion af antallet hospitaler pga. lukning eller opkøb af private kæder. Derudover er det svært at implementere landsdækkende løsninger, fordi Tyskland er så stærkt føderalt med 16 delstater, der i høj grad hver især styrer hospitalssektoren. Tyskland ønsker et digitalt løft af sektoren, og her gør Danmark indtryk,« siger Judith Niehaus fra det danske konsulat i München til Version2.

En stor hurdle i det tyske sundhedssystem er grænsen mellem den ambulante og stationære sektor, dvs. mellem hospitalerne og lægerne udenfor hospitalssektoren. Disse strukturer skal åbnes inden sundheds-it kan vise en virkning. Eksempelvis er der i øjeblikket ingen finansiel basis for refundering af telemedicinske ydelser på landsdækkende niveau. Her er Tyskland i begyndelsesfasen, men der laves meget lobbyarbejde for at dette ændrer sig. Og her ser det danske konsulat en chance for danske løsninger eller for Danmark som testmarked for tyske løsninger.

Derfor planlægger konsulatet og Udenrigsministeriets eksportråd sammen med Berliner Wirtschaftsgespräche e.V. et arrangement med titlen: ”Succesfaktor sundheds-IT: Nye veje ind i digitaliseringen af det danske og tyske sundhedssystem”.

Her har danske virksomheder gode muligheder for at byde ind med it-løsninger, oplyser Udenrigsministeriets eksportråd.

»Det er særligt løsninger, som støtter effektivitet i samarbejde og i kommunikationen mellem de forskellige aktører i sundhedssystemet, der er behov for. Men også telemedicinske og mobile løsninger samt it-løsninger til lægeklinikker, hospitaler og administrationen står højt på agendaen,« skriver rådet i en meddelelse.

Men især også datasikkerheden er en stor udfordring i Tyskland, hvor manglende standarder og en vis tilbageholdenhed med hensyn til implementering af en landsdækkende it-struktur er en udfordring.

Arrangementet finder sted tirsdag den 18. februar 2014 på ambassaden i Berlin. Her vil den tyske regerings digitaliseringsstrategi blive fremlagt, og tyske og danske interessenter diskutere, hvilke politiske og strukturelle forudsætninger der kræves for at implementere en landsdækkende it-strategi, og hvorvidt den danske model kan stå som eksempel for andre markeder.

Danmark er derudover partnerland til den store sundheds-IT-messe conhIT i maj 2014 i Berlin.

Amazon, Netflix og Spotify forsøger alle at tilpasse sig den enkelte kunde ved at lade systemet lære kundens præferencer og på den måde bruge pladsen på at præsentere de produkter, kunden med størst sandsynlighed vil være interesseret i.

Dét princip vil et dansk forskningsprojekt nu forsøge at bygge ind i en ny platform for digitale undervisningsmidler til ungdomsuddannelserne. Det oplyser Datalogisk Institut ved Københavns Universitet, DIKU, ifølge en pressemeddelelse.

Projektet er et samarbejde mellem DIKU, virksomheden Macom, der står bag gymnasieskolernes Lectio-system, Force Technology og Alexandra Instituttet.

Målet er at skabe en platform, som vil gøre eleverne i stand til mere individuelt at forberede sig til undervisningen ved, at systemet eksempelvis kan foreslå typer opgaver eller videoer.

»Vi kaster milliarder i undervisning, men ved i virkeligheden ikke, om det er spild af tid at lave lektier. Hvis vi kan stille værktøjer til rådighed til dem, der skal skabe indhold, kan vi øge kvaliteten og indlæringen,« udtaler direktør Martin Holbøll fra Macom ifølge pressemeddelelsen.

En tablet med mobilt internet skulle udleveres til 16 KOL-patienter, og så kunne de klare et genoptræningsforløb via videovejledning fra en fysioterapeut i stedet for at skulle møde op til gentræning eller have besøg.

Men pilotprojektet i tre vestjyske kommuner blev droppet, fordi mobildatanettet mange steder i kommunen ikke er hurtigt nok til, at man kan få brugbar video igennem, fortalte Lemvig Kommunes it-chef til KIT-magasinet, som bliver udgivet af foreningen af kommunale it-chefer.

Da Version2 skrev historien, førte det dog til en heftig debat om den forklaring. Der er udmærket dækning i hele kommunen, hvis man tager alle teleselskaber med ind i ligningen, lød et argument fra en lokalkendt.

Hos Lemvig Kommune holder it-chef Thomas Hyldgaard dog fast i, at mobildækningen var for ringe til formålet.

»Vi bruger selv TDC, som har den bedste dækning, og der er udfordringer, lige meget hvor man kommer i kommunen. For eksempel i et område med mange sommerhuse og et område med et plejehjem. Vi ved, at der er store huller derude,« siger Thomas Hyldgaard til Version2.

Hvis I bruger flere teleselskaber og flere SIM-kort, kan I vel få en bedre dækning?

»Problemet er, at der ikke findes iPads eller andre tablets med plads til flere SIM-kort.«

Men I kan jo teste først på stedet, hvilket selskab der har den bedste dækning?

»Ja, det kan man, men det bliver en masse bureaukrati for at få mobildækning. Hvor mange SIM-kort skal man så have? Desuden er vi underlagt indkøbsaftaler, så vi kan faktisk ikke tegne aftaler med andre end TDC, som vandt et miniudbud,« siger Thomas Hyldgaard.

Spørgsmålet er også, hvor meget båndbredde der er brug for, før man har en brugbar videoforbindelse via mobildatanettet. Det er ikke godt nok med et stærkt pixeleret billede, forklarer it-chefen.

»Man kan måske nørde sig frem til en løsning og få forbindelse, og leverandøren siger, at man sagtens kan bruge en 512 kilobyte-forbindelse, fordi billedkvaliteten så skalerer derefter. Men spørger du fysioterapeuterne, er en lav opløsning ikke godt nok. De skal for eksempel kunne måle vinkler på patienternes ben for at se, hvor meget de kan bøjes. Mange kender nok nedskalering af billedet fra Netflix – når man er nede i lave hastigheder, så kan man måske lige se, at det er en tegnefilm, men man kan ikke se bolden, der flyver rundt,« siger Thomas Hyldgaard.

Pilotprojektet om videokontakt mellem fysioterapeuterne og de 16 KOL-patienter blev til i en tværkommunal styregruppe, hvor Thomas Hyldgaard ikke var med. Han kender derfor ikke proceduren i detaljer, da Version2 spørger, hvorfor man ikke først tjekkede, om det var teknisk muligt at bruge mobilnettet til video overalt i de tre landkommuner. Den endelige tekniske udformning var ikke besluttet, da man valgte at stoppe projektet.

»Man har taget det udgangspunkt, at selvfølgelig er der brugbar mobildækning i kommunerne, uden at vide det. Men det er jo også netop et pilotprojekt, hvor man går i gang med noget, der kan lade sig gøre på papiret, og så får nogle erfaringer,« siger han.

Og selvom det ville være muligt at få forbindelse hos nogle af patienterne, var det rigtigt at droppe hele projektet, vurderer han.

»Det skal ikke være folks adresse, men deres behov, som vi visiterer efter (tildeler hjælp, red.). Vi skal have et produkt, der virker både midt i Lemvig og 700 meter ude ad en grusvej. Faktisk er det måske netop hos dem, der bor ved grusvejen, at det giver mest mening at bruge telemedicin,« siger han.

Er det rimeligt at forvente, at man kan få mobil bredbåndsdækning god nok til video-konsultation i høj kvalitet overalt i en landkommune?

»Vi forventer ikke høj videokvalitet, bare en brugbar kvalitet, men ja, det mener jeg. Man skal også kunne forvente at kunne få et alternativ til mobilt bredbånd, med fiber eller en hurtig kobberforbindelse. Men nogle områder bliver bare efterladt, fordi markedskræfterne ikke selv løfter opgaven. Vestjylland er ikke et attraktivt sted at placere hverken master eller fiberforbindelser,« siger Thomas Hyldgaard.

Han peger på, at der nogle steder i Lemvig Kommune ikke er god nok dækning til at tale i mobiltelefon indendørs, ligesom der nogle steder ikke er mobilt bredbånd udendørs heller. På et plejehjem har kommunen været nødt til at købe ekstra udstyr fra TDC til at sikre mobildækning indendørs, så personalet og beboerne kan bruge deres mobiltelefoner.

»Vi sidder nu og indfører obligatorisk selvbetjening på mange områder, men vi har virksomheder i kommunen, som slet ikke kan få en internetforbindelse. De må søge om fritagelse, og det har vi givet til nogle virksomheder nu,« siger Thomas Hyldgaard.

Han mener, at der er brug for en national indsats, så det ikke er overladt til de enkelte kommuner.

»Regeringen bør sætte det på niveau med kloak, vand og el, så der bliver en forsyningspligt for internet til alle. Jeg er helt med på, at der kan være noget brugerbetaling, men så kan man for eksempel lave fradrag for at få lagt fiber ind, ligesom vi har håndværkerfradrag i dag,« siger it-chefen.

Kunne han bestemme, blev der sat nogle milliarder af til at sikre, at alle danskere kunne få en brugbar internetforbindelse.

»Politikerne skal kigge på teleforliget fra 1999 og få det skrottet. Og så må de spørge sig selv, om Danmark skal på verdenskortet. Så skal vi have nogle internetforbindelser, der kan bruges til noget. Jeg har hørt, at det vil koste 10 milliarder kroner at sørge for hurtigt internet til alle danskere. Så kunne man måske finde de penge i stedet for at bruge 28 milliarder på togfonden og bygge en ny Vejlefjordbro,« siger Thomas Hyldgaard.

Opdateret: Det fremgik tidligere, at der var valgt iPads til forsøget, men valg af hardware var ikke besluttet, da man valgte at stoppe pilotprojektet. Det fremgik også, at de 16 patienter var fundet, og at adresserne ikke kunne udleveres, men testpatienterne var ikke udpeget.