Hverken forbrugere eller forhandlere vil få en advarsel, hvis de er ved at købe eller sælge en bil, der er meldt stjålet.

Skats digitale motorregister, som blev indført i sommeren 2012, taler nemlig ikke sammen med politiets register for stjålne køretøjer, skriver Ekstra Bladet. 

“Det er helt uacceptabelt, at man som bilkøber og forbruger ikke kan stole på registret,” udtaler leder af FDM’s juridiske rådgivning Per Alkestrup til bladet.

Over for Ekstra Bladet oplyser han, at man hos både Skat og Rigspolitiet har været bekendt med det siden lanceringen i sommeren 2012.

Aktindsigt i dialog: Hvem skal betale?
Faktisk har FDM fået aktindsigt i en dialog mellem Rigspolitiet og Skat, hvor det skulle fremgå, at det digitale motorregister i princippet er klar til at modtage de nødvendige oplysninger fra politiet.

Men Skat og politiet kan ikke blive enige om, hvem der skal finansiere udbedringen, så de to registre taler sammen, hedder det.

“Sat på spidsen betyder det, at man stiltiende ser til, at det digitale motorregister er med til at hvidvaske stjålne biler. Det bør man naturligvis få rettet hurtigst muligt, og hvis ikke Skat eller politiet selv kan finde ud af det, må det ske fra politisk hold,” udtaler en utilfreds FDM-mand, Per Alkestrup.

Skat erkender, at de to systemer ikke kan tale sammen. Der er dog ikke tale om en fejl, men blot om “tekniske og administrative udfordringer”, oplyser Skat:

“Der er tale om en funktionalitet, som  bliver sat i drift, når Politiet og SKAT har løst de tekniske og administrative udfordringer. Måler er, at der kan ske udveksling af oplysninger fra politiets register over stjålne køretøjer til Motorregistret, således at der kan blokeres for et ejerskifte i Motorregistret, hvis et køretøj er stjålet. Både SKAT og politiet er opmærksomme på behovet og arbejder sammen på en snarlig løsning,” lyder det fra Skat.

Det lille digitale vidundermiddel, som skal gøre livet lettere for de rejsende, var tirsdag forvandlet til en irriterende drillenisse. Det skriver Ritzau.

Rejseplanen er ikke til at stole på, lød det tirsdag morgen fra DSB.

Trafikselskabet meldte, at der blev arbejdet på højtryk med at få rettet fejlen, og at den formentlig ville være forsvundet tirsdag eftermiddag.

Op ad formiddagen lykkedes det dog for teknikere at gøre Rejseplanen troværdig igen.

Blandt fejlene var, at alle IC Bornholm-tog tirsdag var aflyst. Det passede bare ikke. Desuden bildte Rejseplanen brugerne ind, at der ikke var regionaltog mellem Odense og Fredericia efter klokken 11, skriver Ritzau.

Huawei ekspanderer i øjeblikket voldsomt i Danmark.

Senest har kineserne underskrevet en aftale til fire milliarder kroner med den danske teleleverandør TDC.

Firmaet fra verdens mest folkerige nation skal drive mobilnetværket i de kommende seks år.

Huawei er altså i kridthuset, men det har telegiganten fra Kina langt fra altid været.

Tværtimod er Huawei blevet beskyldt for at spionere gennem blandt andet software på firmaets produkter.

Amerikanerne har været meget mistroiske overfor virksomheden, men også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark har advaret mod Huawei.

I 2011 skrev FE således en hemmelig rapport, der på det kraftigste påpegede en stribe sikkerhedsproblemer, hvis man gav Huawei adgang til dansk infrastruktur.

Nægtet adgang i flere lande
FE var i 2011 meget bekymret over danskernes sikkerhed i forbindelse med spionage og overvågning fra den kinesiske telegigant.

En kritik, der deles af lande som USA og Australien, som har nægtet kineserne adgang til landenes infrastruktur.

Den dansk-kinesiske aftale har da også fået opmærksomhed fra amerikanerne, der nærmest er gået i panik.

Det skriver Politiken.

Avisen har talt med en unavngiven kilde, der formulerer følgende problemstilling:

“I dag henholder TDC sig til, at Center for Cybersikkerhed under FE finder aftalerne med TDC uproblematiske. Men det står i stærk kontrast til FE’s tidligere vurdering. Der er væsentlige penge på spil, og det civile og økonomiske aspekt har tilsyneladende vundet over det militære og sikkerhedsmæssige,” lyder det fra Politikens kilde.

De økonomiske gevinster har altså vundet over de sikkerhedsmæssige problemer, der er udpenslet af FE og andre.

FE og den danske regering er vendt rundt på en tallerken og har godkendt milliard-aftalen mellem TDC og Huawei.

En aftale, der skaber mange nye danske arbejdspladser.

Hverken forsvarsministeren eller FE vil kommentere advarslen fra 2011 eller den nye beslutning overfor Politiken.

Dansk kritik
Det vil Peter Lauritzen, lederen af Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, dog gerne:

“Det er rigtig svært at beskytte infrastruktur og interesser, når vi samtidig er dybt vævet ind i en globaliseret teknologisk verden. Jo mere, man inviterer udenlandske virksomheder indenfor, des større er risikoen for, at de sender data hjem på en måde, som vi ikke har bedt om,” siger han til avisen.

Omstridt selskab
På verdensplan har Huawei 150.000 medarbejdere og hjemmemarkedet Kina som den klart største indtægtskilde til omsætningen på godt 200 milliarder kroner.

Telekommunikations- og netværks-selskabet har i de senere år også møvet sig kraftigt ind på smartphone-markedet, og ud over at opfinde 3G-netværks-dongles til pc’en har Huawei desuden været i mediemaskinen omkring mistanker for kinesisk spionage i Vesten.

Huawei fra det kinesiske kapitalist-projekt Shenzhen i Sydkina langt fra den kommunistiske regeringsmagt i Beijing har gentagne gange hårdnakket benægtet spion-beskyldningerne.

Senest har selskabet fremlagt sin kildekode som bevis for dets uskyld.

Læs også:

Efter spion-kritik: Derfor er Huawei ikke farlig

Stor TDC-leverandør udløser sikkerhedspanik i USA

Kinesisk it-gigant stor-ansætter i Danmark

Manglende resultater har fået supplies- og hardware-forhandleren Descom til at sige farvel og tak til direktør Morten Kjærsgaard, som dermed fik mindre end et år i spidsen for selskabet.

Bestyrelsesformand og eneejer Johnny Helander bekræfter over for Computerworld, at et skuffende regnskab har udløst en fyring af Morten Kjærsgaard.

Efter et overskud på 1,8 millioner i 2012 var målet en fordobling af resultatet i indeværende år. Men da det stod klart, at Descom i 2013 ender med et overskud på mellem 2,5 og 2,7 millioner, var det altså tid til en udskiftning i direktørstolen.

“Morten blev i sin tid ansat til at udvikle forretningen på den lange bane, men det er ikke nogen hemmelighed, at vi ikke har nået de mål, der var sat for vores resultater i år. Så nu er vi tilbage på fuld fokus på forretningen her og nu,” siger Johnny Helander, der nu selv overtager jobbet som chef for de godt 20 medarbejdere i Ballerup.

Han forklarer det skuffende resultat med for høje omkostninger til administration og løn, ligesom der er foretaget afskrivninger på en række it-investeringer.

Descom vil dog fortsat satse stærkt på leverancer til offentlige kunder og har i årets løb etableret et egentligt offentligt salgsteam.

Den nu forhenværende direktør Morten Kjærsgaard, der også har en fortid hos Bullgard og den danske pc-producent Zepto, tager afskeden med Descom afslappet og glæder sig over, at det trods alt er lykkedes at skabe en fremgang i omsætningen på mere end 25 procent og et forbedret dækningsbidrag.

“Det har undervejs vist sig, at der var nogle andre forudsætninger, der skulle rettes op på. Det har så taget længere tid end forventet. Men det er da korrekt, at Descom ikke har nået de resultater, vi havde sat i det budget, som vi arbejde ud fra, da jeg blev ansat. Det har vi så talt om, og det har Johnny Helander så taget konsekvensen af, selvom Descom har haft en flot vækst her i 2013. Men jeg er glad for, at vi har fået vendt Descoms forretning til noget positivt,” siger Morten Kjærsgaard.

Læs også:

Tidligere Zepto-direktør i spidsen for Descom

Kenneth Plummer ind i Descoms bestyrelse

Microsoft kan være på vej til at ændre den måde, hvorpå selskabet ellers gennem mange har udgivet nye versioner af Windows på.

Selskabet pønser således på at opdele den såkaldte Windows ´release-train´i to separate spor – et for private brugere og et for virksomheder.

Det vil betyde, at virksomheder eksempelvis vil kunne beholde et styresystem, der er blevet udfaset for privaforbrugerne, men som Microsoft altså vil videreudvikle alene til professionel brug. Og vice versa.

Planerne er angiveligt fortsat under udarbejdelse.

I spidsen for dem står Microsofts nye chef for al udvikling af klient-baserede styresystemer til smartphones, tablets, pcer og Xbox, Tony Myerson.

Han siger, at der har vist sig meget stor forskel på den hastighed, hvormed det teknologi-ivrige forbruger-segment og det mere konservative og langsomme erhvervsliv tager nye teknologier til sig.

“Verden har vist, at disse to kundetyper i virkeligheden har helt forskellige behov,” siger han.

“Der kan være forskellige kadencer eller forskellige måder, som vi vil henvende os til disse to kundetyper på,” siger han.

Senest lancerede Microsoft Windows 8.1 og Windows 8.1 Pro på samme tid til henholdsvis privatforbrugerne og erhvervslivet.

Det kan du læse mere om her: Nu er Windows 8.1 klar – download det her

“Men det er for mig langt fra sikkert, at det er den rigtige måde at gå til forbruger-markedet på. Men det er sikkert den rigtige måde at gå til erhvervsmarkedet på,” siger Tony Myerson.

Fortsættes …

Udforskningen af primtal hører til blandt de helt klassiske matematiske genrer, som mange nørder gennem årene har prøvet kræfter med.

Inden for it anvendes primtal ikke mindst i de algoritmer, som kryptografien anvender til at sikre dataoverførsler.

Det hidtil længste primtal er på 17 millioner cifre, men der er brug for flere, mener Microsoft.

Selskabet vil derfor forsøge at få udviklere, it-afdelinger, universiteter og lignende til at beregne nye primtal.

“Identifikationen af nye primtal bliver mere og mere udfordrende, men det er stadig muligt for alle,” siger Steve Plank, såkaldt ´computing evangelist´i Microsoft, til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Begrænset viden
40 procent af alle tal mellem et og 10 er som bekendt primtal.

Men procentdelen udtyndes kraftigt i takt med, at tallene bliver højere.

Ifølge Steve Plank er vores viden om primtallene i de høje tal dog meget begrænset.

“Ingen ved i virkeligheden meget om primtal, når vi befinder os i de høje tal, for ingen har rigtigt søgt efter dem overhovedet,” siger han.

Microsoft kalder dysten for ´The Prime Challenge.´

Selskabet er så ivrig efter at finde nye primtal, at det stiller den massive computerkraft i sine enorme datacentre til rådighed for dem, der vil være med.

The Prime Challenge løber indtil udgangen af marts 2014.

Du kan læse mere om Microsofts The Prime Challenge her.

Jens Schmidt, der er director for Public Sector hos CSC i Norden, stopper.

Det bekræfter han over for Computerworld.

“Jeg er teknisk set stadig ansat i CSC, men jeg har i august i år aftalt, at jeg stopper i selskabet,” skriver han i en mail til Computerworld.

“Årsagen er uenigheder mellem mig og CSC’s ledelse om konkrete og principielle forhold, som gjorde, at det ikke var ønskeligt, at jeg fortsatte,” forklarer han videre.

Kan du uddybe, hvad uenighederne drejer sig om? 

“Det drejer sig om ret basale ting, som der på nuværende tidpunkt ikke er grund til at gå i detaljer med offentligt,” svarer han.

Dog oplyser han, at der ingen sammenhæng er med hackersagen, hvor en af CSC’s storkunder, Rigspolitiet, fik hacket data.

CSC store offentlige kunder
Jens Schmidt har haft ansvaret for de offentlige kunder.

Her har han skullet udtale sig til pressen i flere forskellige sager, der har haft offentlighedens interesse.

Blandt andet i forhold til hackeres indtrængen i CSC-systemerne, der altså førte hackerne videre ind til Rigspolitiets følsomme data.

Men også i forbindelse med it-skandalen Polsag, som blev skrottet, efter at politiet havde brugt en halv milliard kroner på det, måtte Jens Schmidt ud og forklare selskabets holdninger.

Ligesom han for nogen tid siden i forbindelse med beskyldninger fra storkunden Skat måtte på banen.

Skat følte sig bevidst ført bag lyset i forbindelse med et større it-projekt, der var opstået problemer med.

Jens Schmidt har tidligere i sin karriere arbejdet hos blandt andre Nokia, Scnajour, Rambøll og Oracle.

Ifølge hans Linkedin-profil begyndte han hos CSC i juli 2011.

CSC’s administrerende direktør, Jørgen Jakobsen, bekræfter, at Jens Schmidt fratræder “efter gensidig aftale”, men ønsker ikke at oplyse mere om det.

Odense Kommune har valgt Schultz Information til at levere it på jobcenter- og beskæftigelsesområdet.

Det sker, efter at den tidligere kontrakt med Medialogic, der blev opkøbt af it-giganten KMD, udløb.

Hos Schultz glæder administrerende direktør Mette Kaagaard sig over sejren, der er den fjerde på stribe for selskabets system med navnet Fasit.

“Ud over, at landets fjerdestørste kommune, Odense, netop
har valgt Fasit - så har også Vejle, Randers (6. og 7. største kommune) og Ikast-Brande (59. største kommune) Kommune valgt systemet”, forklarer hun i en meddelelse.

Konkurrent er i kommune-markedet
Schultz Information meldte sig på banen som konkurrent, da KMD valgte at købe den anden store spiller Medialogic på dette it-område.

Schultz leverer også andre produkter og systemer og leverer i øjeblikket faktisk it-løsninger til 93 af landets 98 kommuner, oplyses det.

Kontrakten med Odense Kommune blev underskrevet den 4. december 2013.

Det er planen, at it-løsningen er er fuldt integreret og kørende i Jobcentret i Odense Kommune i løbet af seks måneder – det vil sige i maj måned 2014, oplyser man videre.