Holdes udenfor: Firmaer køber massivt ind af it uden om CIO’en















It-cheferne har mistet overblikket over virksomhedens it-forbrug og aner ofte ikke, hvad firmaets it-penge bliver anvendt til.

Det betyder, at mange virksomheder i meget stort omfang undervurderer de beløb, der egentlig anvendes på it.

Årsagen: Mange ledere omgår it-cheferne og it-afdelingen, når der sættes gang i nye projekter.

Sådan lyder det i en undersøgelse udarbejdet af analysehuset CEB med deltagelse af 165 organisationer, der tilsammen indkøber it for en meget stort milliardbeløb.

Massive ‘skygge-investeringer’
Ifølge undersøgelsen anslår CIO’erne, at det såkaldte ‘skygge-investeringer’ i it rundt omkring i organisationerne er så store, at virksomheden egentlig køber helt op til 40 procent mere it, end det officielle it-budget egentlig siger.

Det skyldes, at mange afdelingsledere og divisionschefer ofte er meget ivrige efter at teste forskellige nye teknologier ud for dem selv for at se, om de kan øge produktiviteten i lige præcis deres afdeling.

Det kan være cloud-tjenester, CRM-appklikationer, delings-services, nye iPads og lignende.

Ifølge CEB er den eneste løsning, at it-afdelingerne for alvor begynder at bestræbe sig på at hjælpe disse afdelinger efter afdelingernes egne ønsker.

“It-afdelingerne er nødt til at kigge på måder, hvorpå de kan understøtte disse forretnings-drevne tiltag og levere den fleksibilitet, som de ansatte og deres chefer har brug for,” hedder det i rapporten.

Ifølge undersøgelsen er det især HR-afdelingen, drift-afdelingen og økonomi-afdelingen, der er tilbøjelige til for egne budgetter at investere i ny teknologi.

Seks til ni procent af de overordnede HR-budgetter er eksempelvis afsat til it som eksempelvis cloud-baserede HR- og analyseværktøjer.

Fortsættes …

Posted in computer.

Dansk softwarehus taber millioner efter it-skandale








Omsætningen hos ScanJour er faldet til 83 millioner kroner fra 114 millioner kroner året før.

Det viser et netop afleveret regnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Af regnskabet fremgår det samtidig, at årets resultat efter skat er minus 16 millioner kroner mod 10 millioner kroner året før. 

“ScanJours nettoomsætning for regnskabsperioden 1. juli 2012 til 30. juni 2013 blev DKK 83 mio., hvilket er en tilbagegang på 27 % i forhold til året før, hvoraf de 14 % kommer fra ophøret af POLSAG-aftalen,” skriver ledelsen af af selskabet i regnskabet.

Det resterende fald skyldes “et tilbageholdende indkøbsmønster i efteråret 2012 i det statslige marked, hvor ScanJour er markedsleder.”

Polsag var politiets længe ventede it-system, der skulle føre ordensmagten ind i en helt ny digital æra. Grundet massive problemer endte it-projektet med at blive droppet, og regningen blev opgjort til en halv milliard kroner. Det kan du læse mere om her.

Justitsminister Morten Bødskov (S) udråbte it-projektet til en “skandale”. Ud over ScanJour var også CSC leverandør til det store it-projekt.

Personalereduktion
Underskuddet på 16 millioner kroner hos ScanJour og hullet i kassen skyldes blandt andet udgifter til personalereduktion.

“Resultatet af den primære drift (EBIT) blev et underskud på DKK 13 mio. efter hensættelse til restruktureringsomkostninger i forbindelse med personalereduktion,” skriver ledelsen, men peger også på istandsættelse af fraflyttet lejemål for 1,4 millioner kroner og afskrivninger på de skaldte immateriale anlægsaktiver.

Af regnskabet kan man da også se, at antallet af ansatte er 84 personer mod 106 personer året før.

Polsag-stop koster konsulentydelser
Levering af konsulentydelser beløber sig til 18 millioner kroner, “hvilket er et fald på 25 procent i forhold til året før”.

“Faldet er delvist en følge af ophør af POLSAG, samt at behovet for kundetilpasninger falder i takt med forbedringen af standard-softwaren og kundernes ønske om at tilpasse egne forretningsgange til standard-softwaren,” hedder det i regnskabet.

Kunderne tæller blandt andet forsvaret, Skat og Dong.

CEO Gert Bendsen fra ScanJour bekræfter oplysningerne og fremstillingen. Desuden peger han på, at oplysninger i regnskabet også peger fremad:

“For regnskabsåret 2013/2014 er der budgetteret med et positivt driftsresultat. I årets første fire måneder er resultatet realiseret i henhold til planen,” fremgår det således også af regnskabet.

Posted in computer.

Hey Microsoft, hvor er dine venner henne lige nu?














ComputerViews: Microsoft kæmper stadig for at holde Windows Phone inde i kampen mod Android og Apples iOS.

Det har nu stået på i tre år, men det er ikke meget, Microsoft har fået brugt boksehandskerne.

I stedet har softwaregiganten primært optrådt som boksebold for Google og Apple, og det er blevet til flere hårde mavepustere, et par knækkede tænder og et par blåt øje.

Android er uden tvivl den dominerende sværvægter i smartphoneland, og hvis der regnes med de seneste tal fra analysehuset IDC, har styresystemet på verdensplan en markedsandel på over 80 procent.

I letvægtskassen finder vi Apple, der har omkring 13 procent, mens Windows Phone roder rundt i fluevægt under fire procent.

Microsofts styresystem har dog fået en smule momentum og udbredelsen er stigende i flere europæiske lande, hvor Microsofts styresystem lokalt har en markedsandel på omkring 10 procent.

Men uanset hvordan tallene vendes og drejes, står Windows Phone generelt som den aktuelt svageste platform, når det gælder opbakning fra mobilbrugerne.

Androids forspring er nu så stort, at det for Microsoft må være ligesom at stå foran Mount Everest iført et par slidte træsko og tyve kilo mavefedt dinglende ud over bæltekanten.
Det bliver svært at nå toppen.

Nokia på ni ud af ti Windows-mobiler

Microsoft har dog ikke givet op, og det viste softwaregigantens køb af Nokias mobildivision, der ventes at falde helt på plads i begyndelsen af næste år.

Nu tager Microsoft selv kontrollen med en del af Windows Phone-hardwaren i forsøget på at overbevise brugerne om, at styresystemet er værd at satse på.

Der er naturligvis respekt for fighterviljen, men Microsoft klarer den næppe alene.

Uheldigvis må drengene fra Redmond indse, at antallet af tætte allierede er forbavsende få, når det gælder Windows Phone.
En opgørelse viste for nylig, at det er Nokia, som har taget stort set hele slæbet, når det gælder udbredelsen af Microsofts styresystem.

Ni ud af ti solgte mobiler med Windows Phone 8 står der Nokia på.

Tendensen har været stigende, da Nokia ‘sad over’, da Windows Phone blev introduceret i 2010. Det var først året efter, at Nokia satte sin produktion i gang.

I dag er der adskillige finske Windows Phone-modeller at vælge imellem, som er blevet lanceret det seneste år, eksempelvis flagskibsmodellen Lumia 920 og kameramobilen Lumia 1020.

Nokia har endda annonceret, at der er flere modeller på vej som Lumia 1520, som er udstyret med en skærm på seks tommer.

Men hvor er alle de andre producenter henne? Hvor er Microsofts allierede, som skal hjælpe Windows Phone i øjeblikkets meget ulige kamp mod Android og iOS?

Fortsættes …

Posted in computer.

Her er den mest populære Android-version








Googles mobilplatform Android er populær, og den har rundet en milliard aktiverede enheder.

Men det er langt fra elle enheder, der er forsynet med den nyeste udgave af Android-systemet.

Det viser en opgørelse fra Android Developers.

Her kan man læse, at Jelly Bean, der første gang så dagens lys i 2012, stadig dominerer, mens den nyeste version med navnet KitKat kun har en andel på 1,1 procent.

Læs også: Alt du skal vide om Android 4.4 KitKat

Og det er generelt de ældre udgaver, der dominerer markedet for Android-enheder.

Ser man på på udviklingen den seneste måned, er Jelly Bean (Android 4.1 – 4.3) gået op, mens brugere af Ice Cream Sandwich og Gingerbread er gået ned (Android 2.3).

Dump: Android Developers.

De seneste data er samlet over en periode på en uge med sidste indsamlingsdag den 2. december 2013.

Ingen tradition for opdatering
En af begrundelserne for, at KitKat stadig ligger så sløjt til, er, at antallet af enheder, der er født med systemet, også er meget begrænset.

Det er kun Nexus-enheder, Google-versionen af HTC One og Samsung Galaxy S4, der leveres med KitKat.

Der er, ifølge IDC-analytiker Anders Elbak, heller ikke den store tradition for at opdatere telefonerne.

“Den mest afgørende grund til, at Android-versionerne er af ældre dato, er producenternes lanceringer. Du kan endnu ikke købe så mange forskellige telefoner med KitKat,” siger han og fortsætter:

“Desuden er det langt fra alle, der opdaterer deres eksisterende version. Der er selvfølgelig nogle teknologi-interesserede, som opdaterer, men det er kun et fåtal.”

Han mener, at udskiftningen sker gennem køb af nye telefoner og ikke gennem download af software.

“Hvis telefonen fungerer, som den skal, så er der ikke grund til at lægge ny software på.”

Den samme filosofi kan man også spore hos telefonleverandørerne, hvor mange heller ikke udvikler nye software-versioner til den enkelte telefon.

“Udviklerne lægger nok mere energi i at skabe software til nye udgaver, fremfor til de gamle telefoner,” siger han.

Konge af smartphone-markedet
Den første kommercielle udgave af Android i version 1.0 blev frigivet i september 2008.

Med en milliarder solgte Android-enheder har Googles styresystem udviklet sig til den ubestridte konge af smartphone-markedet.

Nu lyder markedsandelen på knap 80 procent, mens Apples iOS ligger på godt 13 procent.

Resten af smartphone-markedet er fordelt mellem Microsoft, BlackBerry og andre leverandører.

Læs også:
Alt du skal vide om Android 4.4 KitKat

Android og Windows Phone vinder hastigt frem: Derfor får iPhone slemme tæsk

Sådan indtager Android-telefonerne din arbejdsplads

Posted in computer.

Er din mobiltelefon blevet væk? NSA ved, hvor den er








Den amerikanske efterretningstjeneste NSA kortlægger dagligt den geografiske placering af flere hundrede millioner mobiltelefoner. Det skriver ritzau.

Det fremgår af hemmelige dokumenter, som den tidligere NSA-medarbejder Edward Snowden har udleveret til Washington Post.

Papirerne viser, at NSA hver dag henter næsten fem milliarder registreringer om mobiltelefoner rundt om i verden.

Informationerne bliver ifølge Ritzau fodret til en gigantisk database, som er i stand til på ethvert tidspunkt af døgnet at vise den præcise placering for mindst hundredvis af millioner af mobiltelefoner.

Afsløringen tyder på, at NSA har kreeret et massivt overvågningsredskab, konstaterer Washington Post.

NSA afviser at kommentere oplysningerne.

Edward Snowden, der har arbejdet for både NSA og CIA, forlod USA i maj og begyndte fra Hongkong at forsyne adskillige aviser med fortrolige oplysninger om NSA’s overvågningsmetoder.

Snowden har siden fået midlertidig asyl i Rusland. USA har anklaget ham for spionage og ønsker ham udleveret.

Posted in computer.

Derfor elsker chefen sin iPad: Man ser godt ud, når man arbejder med den














Ledere har altid gjort brug af den nyeste teknologi i forsøget på at skabe bedre resultater hurtigere.

Ny teknologi til produktionen, ny teknologi til organisationen og ny teknologi til personen.

Mens de to første fylder meget i de løbende økonomiske og strategiske overvejelser, så handler lederens personlige teknologivalg både om en evig utålmodighed – og om at se godt ud, selvfølgelig.

Den evige utålmodighed er en vigtig drivkraft for lederen, der konstant har behov for mere viden, opdateringer og mulighed for at kommunikere, så ledelsesarbejdet med at uddelegere og beslutte hele tiden kan være i gang.

“Den evige utålmodighed er en vigtig drivkraft for lederen”

Derfor er den bærbare pc og mobiltelefonen, sammen med regnearket, e-mailen og internettet de foretrukne ledelsesteknologier – sammen med printeren, naturligvis.

Dokumenter skal printes ud og organiseres i mapper til læsning, møder, beslutning og underskrift.

Enkelt og ligetil – når man lige ser bort fra alle mellemregningerne som for eksempel underliggende data skabt af mange medarbejdere og kompleks teknologi.

For ikke at glemme alt arbejde og ressourcer brugt til blandt andet at forberede de fysiske mapper med papir, transportere og efterbehandle dokumenter fra beslutningsprocessen.

Frihed til chefen
Det er her, den nye generation af mobile it-løsninger kan integreres i ledelsesarbejdet.

Processerne kan digitaliseres, så ressourceforbruget i ledelsesarbejdet reduceres, og cheferne oplever frihed til at fokusere på det, der er vigtigst for organisationen lige nu.

Det er ikke et spørgsmål om, hvordan cheferne allerede gør, om organisationen er offentlig eller privat eller noget helt syvende.

Det er derimod et spørgsmål om, hvilke opgaver chefen skal løse, og hvordan teknologien kan integreres, så arbejdsprocesserne bliver bedre. For de kan blive bedre, og teknologien kan hjælpe.

Da Apple i 2010 præsenterede den først iPad, præsenterede selskabet samtidig verden for det mest interessante stykke ledelsesteknologi til dato.

Vigtigst: En iPad ser godt ud. Og man ser godt ud, når man arbejder med den.

Dertil kommer så den intuitive brug, app-paradigmet og muligheden for det højeste mobile sikkerhedsniveau.

Fortsættes …

Posted in computer.

Finsk energiselskab fabrikerer bioolie af træflis

Det finske energiselskab, Fortum har netop indviet det, de selv kalder verden største anlæg af sin art, nemlig et integreret bioolie- og kraftvarmeværk.

Det nye anlæg ved navn Joensuu bioolie-værk anvender samlet set 450.000 kubikmeter træflis og andre biprodukter fra skovdrift til produktion af både el og varme samt en bioolie. Spildvarme fra elproduktionen bruges til at opvarme bio-olie processen med.

Bio-olieanlægget arbejder med en pyrolyse teknik, hvor biomassen opvarmes til 500 grader uden ilt, hvorved de højmolekylære stoffer spaltes til små molekyler og derved bliver til gas. Gassen kondenseres herefter til en bioolie.

Ifølge pressemeddelelsen fra Fortum bruger anlægget 150.000 kubikmeter biomasse til at producere 50.000 ton bioolie med på årsbasis.

Bioolien aftages i første omgang af et andet selskabs fjernvarmeværk til erstatning for tung og let fyringsolie, men Fortum forestiller sig på sigt, at bioolien kan anvendes som råvare til forskellige biokemikalier eller som transportbrændstof.

Fortum har investeret omkring 225 mio. DKK i bio-olie anlægget og nødvendige ombygninger på de fjernvarmeværker, der skal anvende olien.

Udvikling af den nye teknologi er sket i samarbejde med Metso, UPM og VTT Technical Research Centre i Finland.

Her i landet fremstiller Aalborg Universitet sammen med et privat firma, Steeper Energy, en bioolie direkte fra biomasse på basis af en anden teknologi, nemlig hydrofraction, hvor man anvender enzymer og en særlig trykkoger-teknologi.

Læs også: Frederikshavn får verdens første bioraffinaderi til skibsbrændstof

Fremstilling af en gas ud fra biomasse kan også ske ved en forgasning. Denne proces foregår ved at biomassen varmes op til temperaturer over 700 grader. Undervejs tilsættes ilt under kontrollerede forhold.

Posted in computer.

Kronik: Behov for ny grøn revolution i landbruget

Innovation kan foregå som gradvise forbedringer af eksisterende processer eller ved radikal nytænkning. Gradvis innovation er oftest nemmest at gennemføre, mens radikal innovation er nødvendig når den gradvise innovation ikke står mål med udfordringernes størrelse.

I dansk landbrug skete der i løbet af 1980’erne radikale ændringer i dyrkningssystemerne med indfasning af en meget større andel af vintersæd, der via en længere vækstsæson kunne udnytte en større del af solindstrålingen og sikre højere udbytter.

I 1990’erne skete radikale ændringer i landbrugets husdyrgødningshåndtering, som krævede omfattende investeringer i øget opbevaringskapacitet, men til gengæld sikrede en bedre gødningsudnyttelse og en langt mindre næringsstofbelastning af vandmiljøet. Det var en afgørende faktor for at sikre en halvering af nitratudvaskningen, samtidig med at afgrødeudbyttet blev fastholdt.


Uffe Jørgensen er seniorforsker og Jørgen E. Olesen professor ved Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet.

Bortset fra disse eksempler på radikal innovation har den øvrige udvikling i landbruget været præget af gradvise ændringer af enkeltprocesser med fokus på enten et lidt højere udbytte eller en lidt mindre miljøpåvirkning. Og ofte med en modsætning mellem effekter på udbytte og miljø, som det f.eks. er tilfældet med kravet om, at gødskning med kvælstof skal holdes under det økonomisk optimale niveau. Kvælstofnormerne i planteavlen har bidraget til en reduceret nitratudvaskning, men til gengæld vurderes de årligt at koste landbruget 0,5-1,0 mia. kr. i udbyttetab.

Vi mener derfor, at det er på tide at satse på fornyet radikal innovation i landbruget for at udvikle mere ressourceeffektive produktionssystemer, der på samme tid kan øge udbyttet og reducere miljøpåvirkningen. Som vi eksemplificerer i det efterfølgende, er der nogle åbenlyse muligheder for at udnytte nye kombinationer med høst-, lagrings- og bioraffineringsteknologier. Men som det altid er tilfældet med radikal innovation, vil det kræve betydelige investeringer i forskning og udvikling samt i nyt materiel og processer i landbrug og følgeindustri.

Efterafgrøder er et centralt miljøværktøj i dansk planteavl, som korrekt anvendt kan reducere nitratudvaskningen betydeligt og sikre en kulstoflagring i dyrkningsjorden. Men mange landmænd har svært ved at se fidusen i efterafgrøder, som giver dem ekstra udgifter og besvær. Og de bliver trukket i tilladt kvælstofgødskning til den efterfølgende afgrøde, uden at de altid kan se positive gødningseffekter af efterafgrøderne. Produktionen af biomasse på de over 200.000 ha efterafgrøder er ganske begrænset og bidrager ikke til at løse behovet for mere bioenergi.

Men der er muligheder for at gøre tingene mere smart til gavn for både produktion og miljø. Ved at høste kornet tidligere, f.eks. ved strippehøst, kan vækstperioden for efterafgrøder øges med nogle meget vigtige uger. Det vil yderligere sænke nitratudvaskningen og øge biomassen af efterafgrøden, så den vil kunne høstes og udnyttes til biogas, foder eller andet.

Tidligt høstet korn kræver gastæt lagring, men til gengæld kan opnås et højere foderudbytte. Øget udbytte af efterafgrøder vil, ud over længere vækstsæson, også forudsætte gødskning eller brug af kvælstoffikserende efterafgrøder. Men hvis afgrøden høstes og udnyttes, forventer vi ikke, at det vil øge nitratudvaskningen i forhold til i dag, hvor efterafgrødens kvælstof efterlades på marken over vinteren.

Endelig vil der kunne spares penge ved strippehøst af kornet og ved samlet høst af halm og efterafgrøde til brug i f.eks. biogas. Hvis efterafgrøder på den måde kan blive en salgsafgrøde, kan landmændene blive medspillere i en udvikling, der gør efterafgrøder til en forretningsmulighed frem for bøvl.

En endnu mere radikal ændring af foderproduktionen vil være at skifte fra kornproduktion til græsproduktion. Den intensive husdyrproduktion vil dog fortsat have brug for letfordøjelige fodermidler. Det gælder især for enmavede dyr som grise og fjerkræ. Græsset skal derfor først fraktioneres og behandles i et bioraffinaderi. Proteinfraktionen og lettilgængelige kulhydrater fra bioraffineringen kan udnyttes direkte til foder, og faktisk har proteindelen fra kløver og græs en meget gunstig aminosyresammensætning. De resterende fiberfraktioner vil kunne udnyttes til energi og materialer eller som kvægfoder.

Græsser har en lang vækstsæson og potentiale til at producere ca. dobbelt så meget biomasse pr. arealenhed som kornafgrøder, der ikke producerer noget i et par af sommerens bedste måneder. Dermed kan vi fastholde vores høje fødevareproduktion, mens den ekstra biomasse kan udnyttes til energi og materialer. Og ændringen vil vel og mærke medføre en kraftig reduktion i nitratudvaskning og pesticidforbrug, samtidig med at jordens kulstofpulje øges.

Endelig giver det også en mulighed for at kunne reducere importen af sojaskrå, der nu er det gængse proteinfoder. Faktisk kan en dansk kløvergræs eller lucernemark producere to-tre gange så meget protein som en tilsvarende sojamark i Sydamerika, og på langt mere miljø- og klimaskånsom vis.

Vi oplever i landbruget en betydelig frustration over de nuværende stramme økonomiske og reguleringsmæssige tøjler, der begrænser udviklingen i erhvervet. Samtidig kan samfundet med rette forvente en mere miljø- og klimavenlig landbrugsproduktion.

En løsning på dilemmaet kommer ikke af sig selv, og slet ikke ved gradvise ændringer i landbrugsproduktionen. Der er brug for nye boller på suppen – nytænkning i alle led. Og der er muligheder for at revolutionere dansk landbrug til gavn for økonomien, beskæftigelsen, naturen, miljøet og klimaet.

I første omgang er der brug for betydelige investeringer i at demonstrere og dokumentere nye produktionssystemer, hvor forskellige nye koncepter for direkte udnyttelse eller bioraffinering afprøves. Og hvor der kan dispenseres fra uhensigtsmæssige regler og regulering. Den fortsatte gradvise forbedring af landbrugsproduktionen evner ikke at løse udfordringerne.

Posted in computer.

Prognose: Danske vindmøller står af i stormen

En ny prognose forventer, at en meget stor del af de danske vindmøller kobler ud for ikke at blive beskadiget, når stormen i morgen fejer hen over landet.

Prognosen kommer fra konsulentfirmaet Conwx, der har vindmølleejere som kunder og hjælper dem med at forudsige strømproduktionen.

Nøjagtig hvor mange møller der lukker ned og i hvor langt et tidsrum er svært at svare på. Et skud fra hoften fra meteorolog Peter Holst fra Conwx lyder på, at højst 20 til 30 procent af vindmøller vil være koblet ud samtidig, men at en langt større andel vil koble fra på et eller andet tidspunkt under stormen.

Både vindmøller på land og havmøller ventes ifølge prognosen at koble ud.


Conwx’ forudsigelse af stormens vindhastigheden kl. 18 torsdag i narvhøjde.

Sikkert er det, at produktionen af vindkraft bliver meget svingende. For når vindmøllerne ikke kobler helt ud, betyder den kraftige vind, at de producerer på livet løs.

Prognoserne nu tyder på, at vinden rammer hele landet og med styrker, der kommer i nærheden af, hvad vi oplevede under stormen 28. oktober. Samtidig er temperaturen cirka ti grader lavere. Da kold luft har en højere massefylde end varm luft, indeholder vinden mere kinetisk energi, hvis vindhastighederne bliver lige så høje. Det er med til at hæve vindmøllernes produktion i den periode, hvor vingerne snurrer.

»Usikkerheden ved denne storm er mindre end ved stormen i oktober, da ingen havde set, at der ville blive slået vindhastighedsrekord. Denne gang kommer der et gigant-skalasystem ind,« påpeger Peter Holst.

Læs også: DMI: Stormen var kraftigere end vi havde regnet med

Også i Sverige og Tyskland forventer Convx, at vindmøller vil koble ud under blæsevejret. Samtidig forudser andre prognoser produktionsrekord i f.eks. Storbritannien, netop på grund af det høje energiindhold i vinden.

Under stormen 28. oktober havde Energinet.dk ikke forventet, at vindmøllerne ville koble ud. Men det skete alligevel for bl.a. begge havmølleparker på Horns Rev samt Rødsand havmøllepark.

Læs også: Tre havvindparker koblede ud under stormen

Det er ikke selve vindhastigheden, som skader vindmøllerne. Derimod slider det voldsomt, når vinden varierer rundt om møllen, f.eks. hvis vingerne bliver påvirket af langt kraftigere vind over narvhøjde end ved bunden af møllen.

Posted in computer.

Fascination af droner blev starten på et nyt forretningsområde

Da ingeniør Stephan Mølvig, Cowi, for et års tid siden fandt en video på nettet om en drone, der blev brugt til fredelig forhold, var han helt solgt:

»Jeg var dybt fascineret. Det så så nemt ud og den her video rendte jeg rundt på gangene i Cowi og viste til gud og hvermand. De var virkelig imponerede, og det var lige så meget deres reaktion som min egen, der overbeviste mig om, at det da måtte være et værktøj, vi kunne bruge.«

Opret en jobagent og få direkte besked om job, der matcher dig.

I dag løser Cowi opgaver, som tidligere ville have krævet en helikopter eller et fly, f.eks. for Greve-Solrød Forsyning, hvor en tyve minutters overflyvning giver et overblik over et område, hvor der deponeres slam.

»Man kan foretage de observationer, man ellers skulle have et fly eller helikopter til billigt og nemt. Det er i virkelighed det, der er pointen. Vi løfter os 100 meter op i luften, hvor vi har så meget større overblik.«

Stephan Mølvig arbejder nu fuldtid med droner:

»Jeg skabt mit eget arbejde, og det er en unik chance for en ung ingeniør at få lov at kaste sig ud i et markedsområde, som er fuldstændigt uopdaget Der er ikke nogen i Cowi ud over mig og nogle ganske få andre, der ved noget droner. Det er et marked, der hele tiden kommer med overraskelser. Vi er kun lige i starten af en revolution.«

Læs også: »Som selvstændig kan jeg tage en beslutning med hjertet«

Posted in computer.