Ligesom DSB gjorde det tidligere på dagen, har nu også Banedanmark varslet ændringer af køreplanen torsdag og fredag. Det betyder, at der torsdag fra kl. 9 kun kører fjerntog i Jylland og på Fyn en enkelt gang i timen, mens det samme gør sig gældende på Sjælland fra kl. 12. Fjerntogene kører normalt hver halve time.

På Kyst- og Øresundsbanen kører togene dog hver 20. min.

Trafikdirektør i Banedanmark, Peter Svendsen, siger, at Banedanmark har valgt at reducere antallet af tog på fjernbanen, såvel som S-banen, fordi passagerne så får mulighed for at planlægge deres rejse i god tid.

»Vi følger stormvarslerne tæt, og vil løbende melde ændringer ud,« siger han. Kun i yderste tilfælde vil Banedanmark indstille driften i hele landet.

Søværnet kan se frem til at få udvidet sin værktøjskasse med endnu et inspektionsskib, der skal sikre en fleksibel løsning af opgaverne især i de arktiske områder.

Købet er aftalt i det nuværende forsvarsforlig, men bliver nu formelt sat i værk gennem et aktstykke. Det lyder på 513 millioner kroner, og ministeriet forventer at have skibet til sin rådighed fra ultimo 2016, så det kan komme i operativ tjeneste fra 2018.

Søværnet har i forvejen to inspektionsskibe i samme klasse kaldet P570 Knud Rasmussen og P571 Ejnar Mikkelsen. De har været i operativ tjeneste siden henholdsvis 2008 og 2009. De to skibe er bygget af Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, men det er endnu ikke afklaret, om det nye skib også bygges der, oplyser værftet til Ingeniøren.

Det nye skib skal afløse den sidste inspektionskutter i Agdlek-klassen og vil blandt andet give bedre sødygtighed, større udholdenhed og mulighed for at lave flere typer opgaver fra fiskeriinspektion over patruljetjeneste til bekæmpelse af forurening, skriver ministeriet. Samtidig kan skibene bruges i internationale opgave, hvis det er nødvendigt.

Skibsklassen er udstyret med helikopterdæk, men har ingen hangar. Det betyder konkret, at forsvarets helikoptere kan lande på dækket og have kortere ophold (se video), men skibene kan ikke medbringe helikopter som sådan.

Skibet er udstyret med en 76 mm kanon og inkluderet i prisen er 40 millioner kroner til et ildledelsessystem, som også overvejes til de to øvrige skibe. Om de to skibe får systemet, vil afhænge af de igangværende analyser af forsvarets opgaver i Arktis, skriver Forsvarsministeriet.

*Deplacement: 1720 tons
*Længde: 71,80 meter
*Bredde: 14,6 meter
*Dybgang: 5 meter
*Motor: 2 x B&W ALPHA 8L27/38 på hver 2720 kW ved 800 rpm.
*Fart: 17 knob
*Rækkevidde: 3000 sømil
*Besætning : 18 mand, men mulighed for op til 43
*Bygges af Karstensens Skibsværft A/S, Skagen.

Knud Rasmussen-klassen er baseret på det samme system af modulære containere, StanFlex, der indgår på andre af forsvarets skibe. Skibene har to containerpositioner, hvor søværnet alt efter den konkrete opgave kan bevæbne skibene yderligere med eksempelvis antiubådstorpedoer og/eller Evolved Sea Sparrow missiler.

I den nye anskaffelse indgår også moduler, der kan bruges til udlægning af flydespærringer samt udstyr til forskningsstøtte og søopmåling.

Forsvarsministeriet anslår de samlede levetidsomkostninger for skibet til én milliard kroner over 30 år.

Alle S-tog bliver taget ud af drift fra torsdag aften klokken 21, lyder det allerede nu fra DSB forud for stormen Bodil. Samtidig er også Intercity-toget mod Bornholm aflyst torsdag, mens der fredagen bliver kørt med langt færre S-tog end normalt.

Har man planlagt at benytte sig af S-togene torsdag og fredag, skal man bevæbne sig med en god portion tålmodig og tjekke køreplanen, inden man begiver sig mod stationen. DSB aflyser hele torsdag tre S-togslinjer og indstiller driften fra kl. 21, medmindre DMI’s varsel pludselig ændrer sig radikalt.

Desuden kører S-tognene på lav damp fredag, og DSB forventer først, at driften vil være normal igen natten til lørdag. Tjek derfor Rejseplanen.dk hjemmefra.

Oversigt over køreplan torsdag

-Linje B kører mellem Hillerød og Høje Taastrup hvert 10. minut
-Linje C kører mellem Klampenborg og Frederikssund hvert 10. minut
-Linje F kører hvert 10. minut
-Linje Bx, E og H kører ikke
-Efter kl. 19 kører S-togene hvert 20. minut. Linje F kører dog hvert 10. minut.
-Fra kl. 21 indstilles S-togstrafikken måske

Oversigt over køreplan fredag

-Linje A kører mellem Farum og Køge hvert 20. minut
-Linje B kører mellem Hillerød og Høje Taastrup hvert 20. minut
-Linje C kører mellem Klampenborg og Frederikssund hvert 20. minut
-Linje F kører hvert 10. minut
-Linje Bx, E og H kører ikke
-Fra kl. 13-19 regner vi med at køre hvert 10. minut på linje A, B, C.

Midt i en ophedet debat om stigende temperaturer på jordkloden, hvor man næsten kan høre Jordens iskapper smelte, viser det sig nu, at indlandsisen på Grønland var langt mindre for 3.000 år siden end i dag.

Det skriver Videnskab.dk på baggrund af en forskergruppe, som har målt på indholdet af aminosyrer i gamle muslingeskaller. Skaller, som indlandsisen har skubbet sig foran, når isen har udvidet sig eller trukket sig tilbage.

Analyserne viser, at indlandsisen for mellem 3.000 og 5.000 år siden lå 20 kilometer længere tilbage, end den gør i dag. Forskergruppen i Grønland har den danske ph.d. og geolog Ole Bennike fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (Geus) med.

Muslingeskallerne har også vist, at det først var, da havstrømmene blev varmere for 5.000 år siden, at isen på Grønland for alvor begyndte at smelte, og ikke, som tidligere antaget, da luften blev varmere for 10.000 år siden. Ole Bennike uddyber:

»Med vores nye teknik kan vi se, at perioden lå for mellem 5.000 og 3.000 år siden, hvilket er senere, end vi umiddelbart troede,« siger han til Videnskab.dk.

Alt i alt betyder det, at indlandsisen faktisk er vokset frem til i dag. Og det afkræfter den tidligere konklusion om, at Indlandsisen allerede er blevet irreversibel – og altså ikke kunne udvide sig mere.

Syre afgør liv

Forskerholdets gennembrud ligger i at kigge på forholdet mellem L-aminosyrer og D-aminosyrer. På den måde kan man beregne, hvornår de nu døde muslinger var i live, skriver Videnskab.dk.

»Det er en teknik, som man normalt bruger til at lave dateringer mellem 50.000 år og 2.000.000 år tilbage i tiden. I vores studier har vi dog lykkedes med at se på en meget kortere tidsskala ved at analysere forholdet mellem L- og D-formen af aminosyren asparaginsyre, der omdannes hurtigt,« fortæller Ole Bennike.

Ud over at teknikken med indholdet af aminosyre i skallerne nu vender debatten om smeltende poler på hovedet, har den sparet forskergruppen mange penge. Sammenlignet med en kulstof-14-analyse, der koster 3.000 kroner pr. prøve, kan den nye syretest gøres for 200 kroner, fortæller Ole Bennike.

Indlandsisen dækker 1,7 millioner kvadratkilometer og indeholder hele 2.850.000 kubikkilometer is. Dermed er 80 procent af Grønlands overfladeareal dækket af isen, der har en tykkelse på to til tre kilometer, skriver Videnskab.dk.

Alle virtualiserer for tiden, og det er jo sjovt. Jeg har selv brugt Virtualbox meget i privaten, og
her på det seneste er mit mailserver-projekt udviklet på en Debian Linux kørt under Virtualbox.
Jeg har lavet et par fejl under projektet, og her har det været guld at kunne lave snapsnots som man
kan spole tilbage til.

Jeg har et par simple spørgsmål til jer, som jeg meget gerne vil have mere feedback på. Når jeg skal lave virtuelle Linux maskiner, hvad er så godt og hvad fungerer dårligt? Jeg har generelt god erfaring med Virtualbox, men jeg ved jeg burde kigge mere på Vmware og KVM.

Et sidespørgsmål er om hvordan man konverterer mellem de tre virtualiseringsmetoder, og kan man nemt lægge en “færdig” virtuel maskine på rigtig jern sidenhen?

Som I kan gætte er jeg lidt af en “nybegynder” i virtualisering, men er snyde-hammer-nysgerrig

/pto

P.S. Virtualbox til Linux har vist pt. en fejl på Debian. Den brokker sig og bag en meget kryptisk fejl gemmer “bare”, at den gerne vil have at root kører “chown root:root /usr /usr/lib”. Pudsig fejl.

2013 går på hæld og analysehusenes mange forudsigelser om det globale it-marked skal stå sin prøve. Det anerkendte analysehus IDC har netop udsendt deres tredje revidering af prognoserne for 2013-salget af pc’ere i forhold til 2012, skriver Networkworld.

IDC lagde i begyndelsen af året ud med en prognose, der varslede et procentvis fald på 1,3 procent i forhold til året før, men måtte allerede i maj justere de forventninger til et fald på 7,8 procent, der i august blev yderligere dramatiseret til 9,7 procent.

Nu melder IDC ud, at salget af pc’ere for 2013 ender på 314 millioner enheder, hvilket svarer til et fald på 10,1 procent i forhold til salget i 2012, som i forvejen var et nedgangsår for pc-producenterne.

For 2014 forudsiger IDC , at pc-salget vil lide under en yderligere nedgang med 3,8 procent og ramme et antal omkring 302 millioner enheder, hvorefter tendensen forventes at stagnere og langsomt forbedre over de næste år.

Windows 8 har nu haft godt et år til at brede sig på det globale PC-marked, men har i lang tid måttet kæmpe mod succesen, som forgængeren stadig nyder godt af. Således viser den nyeste opgørelse af markedsandele inden for styresystemer fra analyse-sitet Net Applications, at Windows 7 i november måned voksede mere end Microsofts nyeste styresystem.

Den mærkværdige tendens kan skyldes, at mange større organisationer i længere tid har planlagt en opdatering til Windows 7. Samtidig opfordrer Microsoft virksomhederne til at gennemføre den planlagte opdatering, simpelthen for at få udraderet Windows XP inden det mere end tolv år gamle styresystem lægges i graven den 8. april 2014. Det skriver TechCrunch.

Tallene viser mere konkret, at Windows 8’s andel er faldet i november måned med 0,87 procent mens andelen af brugere, der har installeret den nyere 8.1-udgave, har opvejet dette tab ved at stige 0,92 procent. Det giver ifølge TechCrunch en akkumuleret stigning på bare 0,05 procentpoints for 8.x-styresystemerne.

I samme periode er Windows 7 vokset med 0,22 procentpoints af det samlede marked, hvilket bidrager yderligere til styresystemets suveræne etter position på markedet med 46,64 procent.

De danske bankers fælles udbyder af kort- og digitale betalingsservices er sat til salg, og nu indsnævres feltet af interesserede købere til 15 selskaber, der forventes at kunne overtage Nets for den nette sum af ti milliarder kroner. Det skriver Berlingske.

Berlingske har sine oplysninger fra TV 2 Finans, der beretter, at også den amerikanske kreditkort-gigant MasterCard er med i den afgørende fase. Især skulle den hårde budkrig, dog stå mellem kapitalfondene EQT, Nordic Capital og Bains.

Salget af Nets, der ejes af over 200 danske og norske banker, sker som en konsekvens af, at ingen af ejerne vil poste større beløb i at udvikle selskabet i fremtiden, hvor kampen på betalingsmarkedet vil komme til at stå mod eksempelvis it-giganten Google.

Det kan være forfriskende at kaste sig over et nyt programmeringssprog, selvom det stadig er C++, Java, C# og Javascript, der trækker læsset på lønsedlen. De seneste år er der for alvor kommet gang i opblomstringen af nye sprog, som spænder fra specifikke nicher til mere generelle funktionsorienterede sprog.

Computersweden har samlet en liste over syv af de nye sprog, som lige nu får opmærksomhed, og listen spænder fra sprog, som endnu ikke er sluppet fri, til en enkelt, som mange nok har hørt om, men måske ikke prøvet.

Elixir er et funktionsbaseret sprog, som bygger på Erlang og kan tale sammen med Erlang, men åbner for nogle muligheder, som Erlang ikke er født med.

Elm er endnu et funktionsbaseret sprog, hvor outputtet er webkode i form af HTML, CSS og Javascript, men blandt andet giver mulighed for statiske typer.

Bloom er et programmeringssprog, som udspringer af et forskningsprojekt på UC Berkeley om at skabe et sprog til cloud computing-tidsalderen. Bloom skal gøre det lettere at arbejde med distribuerede systemer og data, hvor man ikke kan forvente, at programkode udføres i en forudsigelig rækkefølge.

Rust er et sprog, som er designet til at være robust og blandt andet forhindre, at man får indført sikkerhedshuller i form af bufferoverløb.

Orange Script er et scriptsprog, som kører på Javas virtuelle maskine og kan bruge Javas biblioteker, men understøtter funktionsbaseret programmering.

Wolfram Language er endnu ikke klar i en færdig udgave, men med matematikeren Stephen Wolfram som bagmand kan vi forvente et sprog, der giver mulighed for at arbejde med data og programmering på en måde, som vil tiltale matematikere og andre, som er mere interesseret i output end i klasser og objekter.

Dart blev introduceret for et par år siden af Google som et bud på et sprog, der kan gøre programmering af webapplikationer bedre ved blandt andet at rette op på nogle af de faldgruber, der kan give problemer i avancerede Javascript-applikationer.

Har du fundet et nyt sprog, som du mener, flere programmører bør stifte bekendtskab med? Eller bør programmører holde sig til velafprøvede sprog, som i hænderne på dygtige programmører kan alt det, de nye sprog lover?

Der er masser af konkurrence på markedet for Android-telefoner, men sjældent banebrydende nye ideer. Derfor har den russiske Yotaphone vakt opsigt ved at have en ekstra skærm på bagsiden, der bruger e-ink-teknologi, kendt fra for eksempel Amazons e-bogs-læsere.

Version2 skrev om telefonen og interviewede firmaets danske kommercielle direktør, Lau Geckler, for et år siden, og nu er telefonen klar til at komme til salg. Det fortalte Yotaphones direktør, Vlad Martynov, onsdag morgen på et pressemøde.

I løbet af december rammer telefonen fem store lande, herunder Tyskland og selvfølgelig Rusland, mens antallet af markeder, hvor man kan købe telefonen, stiger til 20 inden udgangen af marts måned, herunder Danmark. Det bliver dog over nettet via en international netbutik.

Den vejledende pris bliver 499 euro, altså 3.750 kroner, plus moms, og for de penge får man som nævnt to skærme samt specifikationer i middelklassen, sammenlignet med andre producenter.

Processoren rummer to Krait-kerner på 1,7 gigahertz, og der er to gigabyte RAM og 32 gigabyte indbygget lagerplads. Den ’normale’ skærm på forsiden er på 4,3 tommer og på 720 x 1280 pixels. På bagsiden sidder en lige så stor e-ink-skærm på 360 x 640 pixels, som kan vise tekst og billeder i gråtoner, men som til gengæld ikke bruger batteri, når den er tændt. Dermed kan man altid have klokken, næste kalenderaftale, et bykort eller noget helt tredje på skærmen.

E-ink-skærmen er ikke trykfølsom, men et felt under skærmen giver mulighed for forskellige fingerkommandoer.

Batteriet er på 1.800 milliamperetimer, hvilket den ekstra e-ink-skærm burde kunne hjælpe til at få til at række et stykke vej. Til sammenligning har en Samsung Galaxy 4 – med større skærm og kraftigere processor – et batteri på 2.600 mAh, og Samsung Galaxy 4 Mini, som har 4,3-tommer skærm ligesom Yotaphone, har 1.900 mAh til rådighed.

Tykkelsen er én centimeter, lidt mere end den typiske telefon på grund af den ekstra skærm, og vægten er landet på 146 gram. En iPhone 5S er til sammenligning 7,6 millimeter tyk og vejer 112 gram.

Firmaet bag Yotaphone, Yota Devices fra Moskva, er en del af teleudbyderen Yota og fik succes med at producere dongles til mobilt bredbånd. Det banede vej for telefonprojektet, der har været tre år undervejs. Yota Devices er en lilleput sammenlignet med Samsung, Apple og de andre kendte producenter, men det har netop været en fordel, fortalte Lau Geckler til Version2.

I store virksomheder når den slags nyskabelser sjældent igennem den lange, bureaukratiske godkendelsesproces, vurderede han, baseret på sine tidligere job i blandt andet HP’s printerdivision.