It-forhandlere, der kan skaffe billige servere, har nu en gylden mulighed for at få foden indenfor døren i it-afdelingerne hos en lang række af landets kommuner.

Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har nemlig netop sendt en ny indkøbsaftale (50.45) for servere i udbud. Der er tale om en treårig såkaldt forpligtende rammeaftale, som omfatter i alt 68 kommuner.

SKI skriver i sit udbudsmateriale, at kun en enkelt it-forhandler vil lov til at sælge på aftalen, som forventes at udløse en omsætning på 82 millioner kroner i løbet af de tre år, hvor aftalen løber. Vinderen af udbuddet får dermed monopol på at levere servere til de kommuner, der har tilsluttet sig aftalen.

Kravene for at komme i betragtning til aftalen er dog skrappe. Firmaer, der byder ind på aftalen, skal kunne levere mindst fire forskellige servere, som så igen hver især skal kunne leveres i hele syv forskellige konfigurationer.

Kravet om flere servermærker betyder, at store server-producenter som HP, IBM og Dell i praksis er udelukket fra at byde direkte på aftalen. De må så i stedet håbe på at kunne sælge gennem forhandlere, der kan byde ind på tværs af serverfabrikater.

Det fremgår i øvrigt af udbudsmaterialet, at SKI stiller krav om, at tilbudsgivere i deres seneste regnskab har en soliditetsgrad på 10 procent og en egenkapital på mindst 20 millioner kroner.

Det indskrænker favoritfeltet betydeligt, men kilder i branchen regner det for givet, at store it-leverandører som Atea, KMD, Dustin og Comm2ig nærmest pr. automatik vil byde ind på aftalen.

Hvem der i den sidste ende vinder udbuddet, bliver ifølge udbuddet alene et spørgsmål om, hvem der kan love den laveste pris.

Den endelige afgørelse falder ved en såkaldt e-auktion, hvor de forskellige tilbudsgivere skal byde hinanden ned i pris, indtil den endelige vinder er fundet.

Læs også:

Derfor dropper dansk it-firma offentlige kunder

Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet

Teknologien til autonome og intelligente robotter fandtes på universiteterne, men der var et kæmpe hul mellem den software, som forskningsverdenen udviklede, og den som industrien ønskede.

Ønsket gik på software, der var mindre ressource-tungt, og nemmere at genbruge.

Det manglende samspil startede en idé i hovedet på software-udvikler Morten Kjærgaard.

Han ville binde de to verdener sammen, så en virksomhed som Prevas kunne benytte teknologien til at udvikle robotter hurtigt, billigt og nemt.

“Forskere er motiveret af publicering, hvor man skal bevise, at teorien fungerer under kontrollerede forhold, mens et produkt skal være billigt at udvikle og robust. Et eksempel er garanteret sikkerhed, der er uhyre vigtig for en robot, der arbejder i den virkelige verden og knap så vigtigt i et laboratorium,” fortæller Morten Kjærgaard.

Et andet eksempel er driftssikkerhed. I et produkt skal tingene virke hver gang.

“Man kan sammenligne det med dengang, kernen til Linux første gang blev sendt ud på nettet af Linus Torvalds, til at den i dag har udviklet sig til et driftssikkert produkt.”

Erhvervsliv og forskning
Nu har han brugt de sidste tre år af sit liv på en erhvervs-ph.d, der er blevet brohovedet til at skabe kommercielle produkter baseret på avanceret teknologi fra forskningsverdenen.

Morten Kjærgaard har netop forsvaret sin ph.d-afhandling på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

På de tre år har han transformeret forskningsideer til en software-platform, der kan bruges til virkelige produkter i form at indlejret robot-teknologi.

Udviklingsarbejdet har foregået som et samarbejde mellem DTU og Morten Kjærgaards arbejdsplads Prevas, som er ekspert i indlejrede systemer og industriel it.

Basen, som han startede med, var et software-framework kaldet ROS, Robot Operating System.

“Man er begyndt at se en tendens til, at forskningsmiljøer verden over samarbejder bedre på tværs ved at benytte et fælles software framework kaldet ROS,” fortæller han til Computerworld og fortsætter:

“ROS indeholder allerede utroligt meget avanceret funktionalitet til at styre robotter autonomt, som eksempelvis algoritmer til vision, styring af robotarme samt navigation af mobile robotter. Denne funktionalitet vil vi gerne gøre tilgængelig i vores produkter.”

Fortsættes …

Næste generations USB-standard er ved at tage form.

Interesseorganisationen USB 3.0 Promoter Group meddeler, at det bliver i form af en ny USB Type-C, der bygger videre på teknologierne fra USB 3.1 og USB 2.0.

Den nye standard skal dog muliggøre endnu slankere produkt-designs, idet den bliver på størrelse med mikro USB, som blandt andet anvendes i mange mobiltelefoner.

Den største nyhed er dog, at det skal være slut med, at man ikke kan få stikket til at passe ind i indgangen, fordi man vender det forkert.

“Brugerne vil ikke længere skulle bekymre sig om plug-orienteringen/kabel-retningen, hvilket gør det lettere at slutte til,” skriver USB 3.0 Promoter Group i en pressemeddelelse.

Derfor vil USB Type-C-stik heller ikke passe sammen med de stik, der anvendes i dag, og derfor vil der også blive produceret adaptere.

Til gengæld vil fordelen på sigt være, at USB Type-C vil kunne anvendes på alle typer hardware – fra pc’er til mobiltelefoner og kameraer.

“Det her gør det muligt i fremtiden at øge ydeevnen med USB og fortsat gøre det let at anvende på adskillige produktkategoier.”

Det ventes, at den endelige USB Type-C specifikation kan være klar omkring sommeren 2014, hvorefter de første produkter, der benytter standarden, kan begynde at nå forbrugerne.

Læs også:

USB 3.1′s hastighed blæser sokkerne af dig

Computerworld tager i en ny interview-serie pulsen på den danske telebranche ved at interviewe de fire stor selskaber, Telenor, TDC, 3 og Telia, om deres udfordringer og strategiske satsninger på markedet.

Læs det første interview med Telenor her.

Følg @kimstensdal på Twitter

Læs også:

Telenors nye våben: Sådan skal ny it-platform bruges

Dit teleselskab har svært ved at tjene nok penge på dig

Sms’en i frit fald: Danskerne gider den ikke mere

Helt vildt: Så meget mobil-data bruger danskerne

Data, data, data – og så masser af fede indholdstjenester.

Det er forretningsplanen hos Telia i Danmark.

Teleselskaberne kæmper en hård kamp for at opretholde omsætning og indtjening på grund af faldende priser, øget konkurrence, nye forbrugsmønstre, pres på roaming-indtjeningen og et konstant behov for at opgradere netværkene.

“Det går rigtig godt for Telia i Danmark i dag,” lyder det dog fra Søren Abildgaard, der blev administrerende direktør i Telia i starten af 2011 efter at have haft direktørposten i lavprisselskabet Call Me, der også ejes af Telia.

“Især hvis man kigger lidt længere tilbage, så havde Telia en meget problematisk tid igennem en årrække. Nu har vi haft seks kvartaler med vækst. I seneste kvartal vækstede vi den omsætning, vi får fra at sende regninger til kunderne, med seks procent,” fortæller han og tilføjer, at omkostningerne samtidig blev mindre, mens bundlinjen voksede.

“Så kan man spørge, om det var ‘one-offs’, men det var det ikke. Der er ikke én ting, vi har gjort rigtigt, det er mange ting – og heldigvis flere gode ting end dårlige ting.”

“Jeg tror, at det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at man har vækst og skaber et overskud”

Ikke plads til fire selskaber i Danmark
Både analytikere, branche-iagtagere og teleselskaberne selv taler ofte om, at der ikke er plads til fire store teleselskaber i Danmark.

Søren Abildgaard beskriver selv de kommende års kampplads således:

“Der kommer til at blive kæmpet om forbrugernes gunst på privat- og erhvervsmarkedet på data-delen. Det er data, der kommer til at drive konkurrencen fremadrettet – evnen til at levere data hurtigt og pålideligt med lave ping-tider og god dækning.”

“Det er set ud fra et kundeperspektiv. Ud fra et industri-perspektiv er det helt store problem, at der er en spiller for meget på det danske marked.”

Så er spørgsmålet vel, hvem der ikke skal være her?

“Ja, og det er I alle sammen dygtige til at gætte på.”

“Jeg tror, at det bedste, man kan gøre, er at sørge for, at man har vækst og skaber et overskud. Det gør én i stand til at være den, der konsoliderer, i stedet for at være den, der bliver konsolideret.”

Fortsættes …

Efter at Nordisk Film i går klokken 10 åbnede for forsalget til “Hobbitten: Dragen Smaugs ødemark”, også kendt som “Hobbitten 2″, blev Nordisk Films bookingsystem for alvor presset.

En menneskelig fejl var medvirkende til en kædereaktion af hændelser, så bookingssystemet først gik i sort, og folk senere måtte vente i flere timer på at bestille film via Kino.dk.

“Det er selvfølgelig langt fra tilfredsstillende, og vi er nu i dialog med vores leverandør om, hvordan vi kan løse problemet,” fortæller den tekniske chef fra Nordisk Films biografer, Jan Petersen, til Computerworld.

En menneskelig fejl
Problemerne startede, da “Hobbitten 2″ skulle i forsalg, og en menneskelig indtastningsfejl bevirkede, at de 2.000 forestillinger af filmen ikke var sendt over til Kino.dk’s servere.

Den fejl blev opdaget, en god halv time efter at filmen burde havde været i forsalg og synlig for publikum på Kino.dk.

Og da først forsalgsmulighederne åbnede på Kino.dk med en god forsinkelse, væltede ivrige biografgængere ind i et omfang, der fik Nordisk Films biografbookingssystem Dolphin til at bryde sammen i en halv times tid.

“For at håndtere efterspørgslen lukker vi køen, genstarter systemerne og gør klar til at modtage folk igen,” fortæller Jan Petersen om situationen i går ved middagstid.

System kun nede i kort tid
Han beretter, at set fra Nordisk Film Biografers side var systemerne helt oppe igen ved 13-tiden, hvilket reelt vil sige et ganske kort nedbrud.

På dette tidspunkt var der dog allerede skabt flere timers ventetid for de godt 30.000 folk, som selskabets køtæller har registeret i løbet af dagen.

Computerworld har eksempelvis dokumentation for, at kunder i flere tilfælde måtte vente langt over to timer for at kunne bestille en biografbillet.

Først ud på aftenen begyndte køen at klinge af, og Kino.dk fortæller, at der frem til klokken 23 var pæne køer, hvor ventetiden dog var reduceret til minutter frem for timer.

Ingen panik før Justin Bieber
I dag klokken 12 har Nordisk Films Biografer så forsalg til Justin Bieber-filmen “Never Say Never” med en ganske ungdommelig målgruppe, som biografkæden forventer også vil skabe et vist pres på bookingsystemet.

“Vi forventer dog ikke, at det bliver lige så heftigt som til “Hobbitten 2″, og i dag har vi styr på, hvor mange gæster vi kan lukke ind til bookingen ad gangen. Hvis der kommer flere ind, kan vi dog godt risikere et nyt nedbrud,” erkender Jan Petersen.

Han nævner samtidig, at ventetider generelt er svære at gøre op.

En fornemmelse for ventetiderne på de mest populære film kan man måske få, når publikum ved åbningen til forsalget på Francis Lawrence-filmen “The Hunger Games: Catching Fire” ved starten måtte vente i en halv times tid på at bestille billet.

At folk så i går måtte vente fire til fem gange så længe, beklager Jan Petersen.

Stationære og bærbare computere løser de samme opgaver, som de altid har løst, mens tablets og smartphones leverer nye og smarte funktionaliteter til kunderne.

Det er ifølge analysefirmaet IDC den væsentligste forklaring på en historisk nedtur for pc-salget, som bare bliver værre og værre.

I sin seneste prognose siger IDC, at krisen på det globale pc-marked er endnu dybere end forventet, og det samlede salg vil derfor i år skrumpe med mere end 10 procent. Det er det mest voldsomme fald, i den tid IDC har offentliggjort tal for pc-markedet.

Nedturen gælder både stationære og bærbare computere og rammer især hårdt på konsummarkedet, hvor IDC regner med at se et fald i salget på 15 procent. Erhvervsmarkedet er knap så hårdt ramt, men må dog se frem til et fald på omkring fem procent.

I alt forventer IDC, at det samlede pc-salg ender på 314 millioner enheder. Det svarer nogenlunde til niveauet for pc-salget tilbage i 2008.

Faldet fortsætter i de kommende år
Krisen er dog langt fra overstået. IDC forventer, at næste år vil byde på yderligere fald på 3,8 procent.

Og frem til 2017 regner IDC med et globalt fald i pc-salget på 13 procent sammenlignet med niveauet for 2012. Det rammer igen hårdest på de mest etablerede markeder, som USA og Europa, hvor IDC forventer, at pc-salget i 2017 vil ligge 17 procent under end i 2012

Den væsentligste årsag til nedturen er ifølge senioranalytiker i IDC Jay Chou, at salget af Windows 8.1 har svigtet fatalt. I stedet beholder kunderne deres gamle udstyr, som de så supplerer med andre devices som tablets og mobiltelefoner. Og der er ikke udsigt til, at den udvikling vil vende, selv om pc’en på globalt plan stadig er den foretrukne maskine, når en person skal bruge en computer device.

Læs også:

Dansk pc-salg rasler ned: Her er den store taber

Farvel og tak: Topchef for pc-gigant pludselig ude af vagten

Mens USA i stor stil har været i diplomatisk modvind, efter at whistlebloweren Edward Snowden i sommers løftede sløret for omfattende data-indsamling, er amerikanske politikere ikke for fine til at advare mod kinesisk it-spionage. 

De seneste løftede øjenbryn og pegefingre kommer fra to amerikanske senatorer, som hejser sikkerhedsflaget, efter at leverandøren af telekommunikationsudstyr Huawei er gået ind i Sydkorea, hvor det kinesiske selskab skal bygge koreanernes LTE/4G-netværk.

De to amerikanske senatorer skriver i et brev til Obama-regeringen, at Huaweis indmarch i Sydkorea rejser ‘seriøse spørgsmål og potentielle sikkerhedsbekymringer’ for USA.

Årsagen til bekymringen i Sydkorea ligger i, at Sydkorea grænser op til en af USA’s største fjender, Nordkorea, og derfor ønsker de amerikanske politikere ingen slinger i valsen på mobilnetværkene hos en så strategisk partner i Asien.

Det skriver BBC.

Længere tids stormvejr
Modtagere af senatorernes breve er blandt andre udenrigsminister John Kerry og chefen for USA’s efterretningstjeneste (DNI) James Clapper, hvoraf sidstnævnte tidligere har indrømmet at have løjet over for den amerikanske kongres om omfanget af NSA-indsamlingen af metadata.

At Huawei er under mistanke for spionage, er da på heller ingen måder nogen nyhed.

Selskabet har i efterhånden flere år været mistænkt for at være forpost for den kinesiske regering og landets militær, blandt andet fordi selskabets stifter Ren Zhengfei har været officer i Kinas væbnede styrker.

Siden er mistankerne gået på, at Huaweis telekommunikationsudstyr sender data tilbage til Kina, hvilket firmaet har benægtet hårdnakket flere gange ved eksempelvis at fremlægge sin kildekode til udstyret.

Trods granskning af kildekode og efter at have splittet Huawei-udstyr i atomer har ingen endnu kunnet fremdrage håndfaste beviser for, at Huawei skulle spionere mod Vesten.

I Danmark er Huawei nok mest kendt for sine smartphones, og som vinder af driften af TDC’s mobilnetværk i de næste seks år i en aftale, der løber op i fire milliarder kroner.

At netop Huawei har sat sig på mobilnetværket hos Danmarks største teleselskab, har tidligere også fået danske politikere op af stolen, hvilket du kan læse mere om her. 

Læs også: 
Kinesisk it-gigant stor-ansætter i Danmark

TDC indgår milliardkontrakt med omstridt it-firma