Her er trickene til at bryde myterne om seniormedarbejderen

Selv om erfarne medarbejdere er efterspurgte, er mange år på arbejdsmarkedet og en høj alder desværre sjældent et plus på cv’et. Adskillige undersøgelser peger i retning af, at det direkte trækker i den forkerte retning at være rundet de 55+.

I sidste uge fremlagde Ældre Sagen en analyse, der slog fast, at mere end hver mere fjerde ældre føler sig tvunget ud af arbejdsmarkedet, og tidligere undersøgelser fra IDA taler om et ingeniørarbejdsmarkedet præget af en ’glasvæg af fordomme’ over for ældre medarbejdere.

Vil du have de nyeste job direkte ind i Indbakken? Opret en jobagent på Jobfinder

Men hvad er det for myter, der eksisterer om seniormedarbejdere? Og hvad kan du gøre for at forcere fordomsbjerget?

Jobfinder har bedt Christina Just, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Capax Recruitement, der er specialiseret i ingeniørarbejdsmarkedet, komme med sine bedste råd til, hvordan du overbeviser en kommende arbejdsgiver om dine seniorkvalifikationer:

1. Vis at din motivation er intakt

Der eksisterer en myte om, at motivationen falder i takt med, at alderen stiger. Vær offensiv i forhold til den myte og italesæt dit engagement. Fortæl, at du ser dig selv på arbejdsmarkedet mange år frem og ikke drømmer om efterløn. En HR-person lytter efter en tidshorisont på ti år, så vis, at du har ambitioner og planer for mere end bare de kommende tre-fire år. Du bør signalere, at du holder dig fagligt opdateret og gerne fortælle om din seneste efteruddannelse. Det vidner om, at du har bevaret din faglige nysgerrighed

Du har givetvis mange generelle erfaringer, men du risikerer at virke diffus og bedrevidende, hvis du tromler frem med dem alle.
Christina Just, administrerende direktør i konsulentvirksomheden Capax Recruitement,

2. Prioriter dine erfaringer

Som arbejdsgiver kan man være usikker på seniormedarbejderens omstillingsparathed. Vær skarp på, hvilke faglige erfaringer du skal promovere, og hvilke du skal udelade, fordi de ikke er relevante for jobbet. Du har givetvis mange generelle erfaringer, men du risikerer at virke diffus og bedrevidende, hvis du tromler frem med dem alle. Vis derimod, at du er omstillingsparat ved at fortælle om de gange, du har kaste dig over nye projekter og tillært dig nye arbejdsrutiner.

Vær opmærksom på, at det kan føles intimiderende for en 35-årig leder at skulle til at lede en medarbejder, der er 20 år ældre. Vis, at du er klar til at tage med på den rejse, som lederen definerer. Det gør du ved at lytte til lederen og forholde dig til de kompetencer, der bliver efterspurgt i stillingsopslaget.

Læs også: Mangel på anerkendelse tvinger ingeniører på efterløn

3. Vis, at du er ’hot commodity’

Du må ikke føle det ydmygende at skulle til samtale med et ansættelsesudvalg, der er langt yngre end dig selv. Skinner det igennem, kommer du nemt til at virke som en undskyldning for dig selv. Vis derimod, at du tror på dig selv og processen. Du skal sælge dig selv som en ’hot commodity’.

Fortæl om dine nyeste projekter, din nyeste efteruddannelse eller dine nyeste erfaringer. Det signalerer, at du har et fremadrettet syn på dig selv og din karriere. Husk på, at der også findes mange virksomheder, der anser de erfarne seniormedarbejdere som værdifuld og stabil arbejdskraft, og hvis du kan signalere, at du er progressiv og motiveret, står du stærkt i en jobsamtale.

Posted in computer.

Københavner-professor kalder dyr strålekanon i Aarhus for en telefon med håndsving

Protonkrigen er ikke slut, selv om Aarhus Universitet for et år siden fik tildelt retten til at indkøbe et kostbart partikelterapianlæg, som gør det muligt at give især unge kræftpatienter mere målrettet strålebehandling. Det anlæg er der sat penge af til i den finanslovsaftale, som blev offentliggjort i sidste uge.

Region Hovedstaden, og herunder Rigshospitalet, har ikke tænkt sig at drikke gravøl og opgive tanken om en partikelkanon i København, fortæller Svend Aage Engelholm, professor og klinikchef på radioterapiklinikken på Rigshospitalet.

»Vi opgiver aldrig,« siger han.

Allerede inden det internationale ekspertpanel udpegede Aarhus Universitetshospital som vinder, havde Rigshospitalet dog lagt strategien om. Hvor de to regioner førhen kæmpede om retten til at anlægge en accelerator til en værdi af op mod 1 milliard kroner, har Rigshospitalet nu kastet sine øjne på et mindre kompaktanlæg, som vil kunne anskaffes for omkring 300 millioner kroner.

Læs også: Aarhus får nyt center for skånsom partikelterapi

Det betyder, at Aarhus’ forslag om en strålekanon til godt 700 millioner kroner ikke længere er det billigste, og Rigshospitalet mener derfor, at det er tid til at vende skråen igen i regeringen og Sundhedsstyrelsen, som stod bag vurderingen.

»På kompakte anlæg kan du lave det samme, men de fylder betydeligt mindre og har færre vedligeholdelsesomkostninger. I et land som Danmark er det nærmest en sundhedspolitisk skandale at bygge et stort anlæg. Også vi har forkastet den tanke,« lyder det fra Svend Aage Engelholm.

»Man køber jo heller ikke en telefon med håndsving længere, så der er nogen, der ikke har fulgt med i, hvilke anlæg der findes på markedet,« siger han.

I Aarhus er universitetshospitalet selvsagt tilfreds med, at muligheden for bedre kræftbehandling er havnet i den jyske hovedstad, og her har man tænkt sig at holde fast i at bygge et stort anlæg, fortæller dekan på Institut for Sundhedsvidenskab Allan Flyvbjerg.

»I vores øjne opfylder de små anlæg ikke de kvalitetskrav, der skal være til stede. Hele ideen med partikelterapi er at ramme præcist på f.eks. en hjernetumor, og det gør de små anlæg ikke. Så kunne man lige så godt bruge røntgenstråler, der også beskadiger rask hjernevæv,« siger han.

Læs også: 670 ton tung strålekanon angriber kræftsvulster med millimeters nøjagtighed

Allan Flyvbjerg peger på, at en række funktioner er fjernet i de små anlæg, f.eks. muligheden for at vælge passiv eller aktiv styring af strålefeltet, og at det kun er muligt at sikre fuld rotation af strålen omkring patienten i de store anlæg.

Dekanen noterer også, at et stort anlæg er mere fleksibelt end et mindre, hvor flere funktioner er bygget sammen, og at man derfor risikerer at blive fastlåst undervejs i anlæggets levetid på måske 25 år. Desuden har kompaktanlæg en under halvt så stor kapacitet som et stort anlæg, og da der så skal flere til, vil prisen blive tilsvarende øget, og så kan det alligevel ende med at blive den dyreste løsning.

Her er Rigshospitalet selvsagt uenig og mener, at det netop er en fordel med den mindre kapacitet, for så kan man nemmere tilføje ydereligere anlæg, som behovet ændrer sig.

»Det er det rene og skære vrøvl, at kompaktanlæggene ikke er gode nok. Alle kaster sig over kompaktanlæg nu. I Norge vil de købe tre kompaktanlæg, og de er også begyndt at købe dem i andre lande. Om jeg så fik to milliarder kroner til rådighed, ville jeg stadig købe kompaktanlæg,« siger Svend Aage Engelholm.

Læs også: Aarhus vandt kampen om ny partikelkanon

På dette svarer Aarhus igen med, at indkøbet i Norge nok i højere grad handler om, at regeringen ikke har turdet skære igennem som i Danmark. Og Allan Flyvbjerg mener ikke, at der er plads her i landet til, at Rigshospitalet får mulighed for at tage sagen i egen hånd og gå videre med at anlægge en partikelkanon i hovedstaden.

»Det giver ikke mening at have to anlæg i Danmark p.t. Det kan godt være, at det bliver sådan om 10-15 år, og teoretisk set kunne man da godt lade København få deres kompaktanlæg, men Sundhedsstyrelsen siger, at der ikke er grundlag for det,« siger han.

Aarhus Universitetshospital har fået tildelt 275 mio. kroner på finansloven til at begynde at bygge faciliteterne til partikelterapianlægget, og Allan Flyvbjerg regner med, at resten er finansieringen er på plads fra private fonde inden for de kommende to-tre måneder.

»Er dette tilfældet, tager vi første spadestik i 2014 og er klar til de første patienter i 2016-2017,« siger han.

Læs også: Overraskende udvikling i Protonkrigen

Imens har Region Hovedstaden stadig 360 millioner kroner stående på en partikelterapikonto. Den konto håber regionens kommende formand, Sophie Hæstorp Andersen (S), ifølge Jyllands-Posten stadigvæk at få bragt i spil på bemeldte kompaktanlæg.

»Vi har stillet os i kø til at købe et lille, decentralt anlæg, som er langt billigere – nærmest halv pris – i forhold til det store strålingscenter, man vil bygge i Aarhus. Det er dyrt, dårligt og gammeldags,« mener den kommende formand.

»Eksperterne tog ikke stilling til selve teknologien, og som politiker er det min opgave at skaffe den bedste behandling for pengene. Hvis man fastholder beslutningen med et stort, nationalt anlæg i Aarhus, svarer det til en virksomhed, som insisterer på at købe én stor, stationær computer til alle medarbejdere og dermed lader, som om at den bærbare computer ikke er opfundet,« siger hun til Jyllands-Posten.

Posted in computer.

Lysshow udebliver: Kometen Ison smadret af Solen

Forvirringen er stadig stor om, hvad der præcis er sket med kometen Ison, der i sidste uge passerede tæt forbi Solen. Flere udenlandske medier har kaldt den århundredets komet, der kunne lyse så kraftig op, at man kunne se den med det blotte øje fra Jorden.

Men desværre ser det ud til, at Isons nærkontakt med Solen har smadret den så kraftigt, at der ikke længere er andet tilbage end vanddampe og kun et lille stykke klippe, som ikke vil kunne spottes med øjnene alene. Det siger Sten Eiler Jørgensen, der er formand for Dansk Selskab for Rumfartsforskning.

»Umiddelbart er den stenmasse, som overlevede efter Isons bane forbi Solen, alt for lille til, at den bliver oplyst så kraftigt, som mange havde håbet på. Og det er utrolig ærgerligt, fordi Ison virkelig havde potentiale til at blive en lysende plet, som alle kunne se,« siger han.

Læs også: Forskerne er i tvivl: Overlevede kometen Ison mødet med Solen?

Ison bevægede sig gennem Solens corona med en fart på 374 kilometer i sekundet, viser Sten Eiler Jørgensens beregninger. Inden det meste af Ison, eller C/2012 S1 som den også hedder, blev knust af Solen, havde den en radius på et sted mellem 0,4 og 2 kilometer.

Selve kometen bestod primært af klippe, støv og isklumper af frosne gasser, der nu enten er brændt op af Solens 2.700 graders varme eller er blevet til vanddamp. Sten Eiler Jørgensen vurderer dog, at man stadig med et amatørteleskop vil kunne spotte nogle af resterne fra Ison.

Kometen blev opdaget af to russiske forskere på Kislovodsk Observatoriet i den sydvestlige Rusland i september 2012, og siden har alverdens forskere fulgt dens færden tæt. Det var forventet, at den ville passere Jorden i en afstand på godt 60 millioner kilometer.

»Selvfølgelig var vi bevidste om, at Isons nærkontakt med Solen ville efterlade den som en skygge af sig selv. Men at langt det meste af kometen ser ud til at være blevet smadret, havde de færreste dog set komme,« fortæller Sten Eiler Jørgensen.

Nasas video af Isons kamikaze-vej

Posted in computer.

Forsker om Amazon-droner: Jeg vædder en kasse bajere på at det ikke sker

Amazons planer om at flyve julens pakker gennem luften med droner kræver så mange års udvikling af både teknologi, sikkerhedssystemer og lovgivning, at det er stærkt tvivlsomt, om det nogensinde bliver en realitet.

De seneste år har både kinesiske, australske og amerikanske firmaer ellers lanceret planer om at levere pakker i storbyer med droner. Deres præsentationsvideoer får det til at se ud som en leg, men myndighederne er slet ikke klar til at slippe dem løs.

»Det er simpelthen for farligt. Dronernes navigation er langtfra udviklet til at undgå sammenstød med skilte, bygninger og højspændingsledninger, og jeg tror ikke, de – i en bare tilnærmelsesvis nær fremtid – får lov at flyve i byer,« siger den danske forsker i droner Anders la Cour-Harbo fra Institut for Elektriske Systemer på Aalborg Universitet.

Amazon har ellers netop præsenteret sit nyeste projekt kaldet Amazon PrimeAir, hvor oktokoptere henter pakker på op til 2,3 kilogram på Amazons lagre og flyver dem ud til kunderne 30 minutter efter, de har bestilt en pakke.

Selv tror Amazon på at få flyvetilladelse fra det amerikanske luftfartsvæsen (FAA) allerede i 2015. FAA har givet 1.400 tilladelser til brug af droner de seneste par år, men tilladelserne er hovedsageligt givet til f.eks. politi- og brandslukningsopgaver, og det vil ikke ændre sig foreløbig, lyder det fra Anders la Cour-Harbo.

»Jeg vil gerne vædde en kasse bajer på, at pakkepostlevering med droner hverken bliver tilladt i Danmark eller USA inden for 15 år. Skulle det overhovedet kunne betale sig om 15 år, så er det tvivlsomt, om teknologien stadig er interessant, eller om den er erstattet af en helt anden,« siger den danske forsker.

Han forventer, at droner først får ‘blå blink-opgaver, til f.eks. inspektioner af højspændingsledninger og til fotografering eller kortlægning.

Droner kræver teknologi fra passagerfly

Ifølge Anders la Cour-Harbo er dronerne ellers teknologisk udviklet til at klare både meget kraftigt blæsevejr, regn og sne, men de savner helt de testprogrammer eller sikkerhedssystemer, der f.eks. kendetegner moderne fly.

Den danske iværksætter og fotojournalist Esben Nielsen er enig i den betragtning. Esben Nielsen arbejder i dag i sit eget firma LittleSmartThings, der udvikler droner til især fotoopgaver blandt andet til filmindustrien samt til brug for kortlægning.

»Teknologisk er dronerne stadig i deres ungdom, når det gælder automation, og det kræver den allerhøjeste grad af automation, hvis de skal flyve i byerne, hvis folk skal undgå at få den nyeste udgave af Harry Potter i hovedet. Dronerne er nødt til at blive udstyret med systemer, der ligner dem fra almindelig luftfart i form af redundanssystemer og overvågning til at undgå sammenstød med kommercielle fly eller andre droner, som f.eks. Air Traffic Control eller TCAS (Traffic Collision Avoidance System, red.),« siger Esben Nielsen.

»Spørgsmålet er, om vi til den tid har brug for at få leveret fysiske genstande ud til vores bopæl,« siger han.

Posted in computer.

For høj fart ser ud til at være årsag til fatal tog-afsporing i New York

Søndagens voldsomme togulykke i New York skyldes måske et bremsesvigt. Personer tæt på efterforskningen siger til Wall Street Journal, at toget ikke bremsede som normalt på vej ind i en skarp kurve, hvor hastigheden hurtigt skal falde fra 110 km/h til mindre end 50 km/h på kort tid.

Toget bestod af syv vogne og et diesellokomotiv, som alle afsporede. Fem væltede om på siden, og samtidig ramlede toget ind i en række parkerede biler. Tre af de fire personer, der er omkommet, blev slynget ud af toget. 11 Personer er stadig i livsfare. I alt 150 mennesker var ombord på toget.

Flere passagerer har udtalt, at toget kørte mærkbart hurtigere end, det plejer. New Yorks guvernør, Andrew Cuomo, sagde søndag, at efterforskningen i første omgang ville have fokus på togets fart, da der ikke umiddelbart var fejl at spore på skinnerne.

Togføreren blev selv såret ved ulykken og har derfor endnu ikke udtalt sig til medierne, men har ifølge myndighederne fortalt, at han forsøgte at bremse. Uden held. Han har 20 års erfaring på strækningen.

Afsporingen skete i den nordlige bydel Bronx, og toget kom så tæt på Hudson River, at en af vognene lå lige ved bredden.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at selskabet Metro North, som ejer det afsporede tog, er i problemer. I juli kørte et godstog med ti vogne af sporet i nærheden af søndagens ulykkessted. I maj stødte et af selskabets tog sammen med et andet tog i Connecticut. Da kom 70 personer til skade.

Togets ‘event-recorder’, en sort boks for tog, er fundet, og myndigheder går nu i gang med at undersøge, hvorvidt bremsesvigt og/eller fart var årsag til ulykken. Ifølge Walls Street Journals kilder indikerer mønsteret af afsporede vogne og deres afstand fra skinnerne, at toget har kørt for stærkt.

I 2015 skal alle amerikanske jernbaneselskaber installere et omfattende sikkerhedssystem i sine tog. Et af systemet primære funktioner er et computernetværk, som automatisk kan sænke farten eller stoppe tog, der har for høj fart mod skarpe sving eller andre farlige sektioner på banen.

Metro North har meddelt, at selskabet ikke når deadline i 2015. Der er dog ingen, der ved, om systemet kunne have hindret ulykken.

Systemet skal ellers have samme funktion som det europæiske ATC, der blandt andet er installeret i Danmark og forhindrer lignende ulykker. ATC var derimod ikke på den strækning, hvor et spansk højhastighedstog forulykkede i juli.

Læs også: Her kører det spanske ulykkestog af sporet

Posted in computer.

USA beskyttede atommissiler med koden ’00000000’

Mens den brede befolkning nu så småt er begyndt at lære om forskellen på sikre og usikre passwords – efter efterhånden mange eksempler på hackerangreb – var et af verdenshistoriens måske mest afgørende sikkerhedssystemer beskyttet med en kode, der ville dumpe ethvert rutinetjek i dag.

For at affyre et af USA’s Minuteman-missiler, der var armeret med atomsprænghoveder og kunne ramme mål i Sovjetunionen, skulle missilpasserne indtaste koden ’00000000’. Og koden blev ikke skiftet i 15 år. Det skriver Gizmodo.

For at gøre ondt værre blev koden skrevet ned på papir og delt ud til de ansatte, så man var sikker på, at der ikke opstod forsinkelser på grund af sikkerhedssystemet, hvis USA pludselig var under angreb fra den røde fjende.

Forklaringen på den håbløse passwordpolitik var, at kravet om et ekstra sikkerhedssystem ikke var populært hos militærets generaler. Det blev indført af præsident Kennedy i 1962 i kølvandet på Cubakrisen og var især tænkt som en ekstra sikkerhed for de missiler, som stod klar hos allierede uden for USA’s grænser.

Generalerne, som stod med ansvaret for at fyre missilerne af, anså kravet om en hemmelig kode for at være en besværlig hindring, der kunne koste tid i en krisesituation, og så snart systemerne var blevet indført, blev koderne derfor ændret til 00000000.

Mange af missilerne blev faktisk heller aldrig omfattet af det nye sikkerhedssystem med kode, PAL, inklusive nogle af missilerne uden for USA, som var den primære grund til, at PAL blev indført.

Først da en skarp kritiker af sikkerheden, Bruce G. Blair, i 1977 ender med at fortælle offentligt om, hvordan det blot krævede enighed hos fire ansatte at starte 3. verdenskrig, blev sikkerheden strammet op og koderne ændret.


Et Minuteman-missil i silo. Billedet er fra 1989. Foto: Wikipedia
Posted in computer.

Rådgivere tvivler på, at politikerne kan få boligejere til at renovere

‘Med Grøn Boligkontrakt gør vi det let og enkelt at få energirenoveret sin bolig. 40 procent af den energi, vi bruger, bliver brugt i bygninger, så her er et stort potentiale, som vi får mulighed for at høste med den grønne boligkontrakt og BoligJobordningen’.

Med de ord præsenterede klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard (R) i februar regeringens idé til, hvordan man får boligejerne til at investere mere i energi-renovering. I april gik Venstre, de konservative og Liberal Alliance med på planen, og 1. januar begynder Energistyrelsen så småt at rulle initiativet ud i udvalgte kommuner.

Men hos Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) tvivler informationschef Inge Ebbensgaard på, at ordningen vil blive så stor en ‘energihøster,’ som Lidegaard forestiller sig.

»Det er et sympatisk initiativ, men energirenovering er sjældent en rigtig god forretning i sig selv. Og når man ser på boligejernes betalingsevne og -vilje, tvivler jeg på, at der vil ske særlig meget, før der kommer stærkere incitamenter til at renovere – enten via stigende energipriser eller støtte,« siger hun.

Konceptet er, at boligejere skal kunne henvende sig til en godkendt rådgiver, der enten har ingeniør-, arkitekt-, konstruktør- eller håndværkerbaggrund. Rådgiveren skal hjælpe boligejeren med at beregne omkostningerne af forskellige renoveringstiltag, kalkulere værdien af eventuelle energibesparelser og opstille et budget, som boligejeren kan tage med i banken for at få ombygningen finansieret. Rådgiveren skal også kunne indhente tilbud og overvåge arbejdets udførelse. Desuden må rådgiveren selv udføre arbejdet.

Prisen for såvel rådgivningsydelsen som entreprenørarbejdet kan forhandles mellem den enkelte rådgiver og boligejer, og der er intet offentligt tilskud med i ordningen.

Barrierer for renovering

Ordningen skal overvinde nogle af de barrierer for energirenovering af privatboliger, som Statens Byggeforskningsinstitut har identificeret:

I den seneste undersøgelse, udført blandt boligejerne i Furesø Kommune i 2012, er ‘usikkerhed om, hvad den rigtige løsning er’ således den største barriere for at gå i gang med energirenovering. Desuden tror boligejerne ikke, at energirenovering er rentabel på længere sigt, mens lige så mange tvivler på, at de kan skaffe finansiering. Det er præcis de bekymringer, som Grøn Boligkontrakt skal løse, fortæller chefkonsulent Lars Korsholm fra Energistyrelsen:

»En renovering kan virke uoverskuelig, og folk er usikre på, om det er muligt at opnå den besparelse, som man kan regne sig frem til.«

En af årsagerne til, at energiberegningerne drages i tvivl, er, at de udføres med beregningsprogrammet Be10, som bruger standardværdier, eksempelvis for indetemperatur, som ikke altid svarer til beboernes reelle ageren. Det sker eksempelvis i de beregninger til energimærkning af boliger. Derfor skal beregningerne med Grøn Boligkontrakt tage udgangspunkt i de reelle forbrugstal.

»Der skal være troværdighed omkring den måde, man regner på. Derfor skal inddata være de reelle forbrugstal, og beregningen skal laves efter en anerkendt metode,« siger Lars Korsholm.

Ingen garanti for besparelser

I de såkaldte Esco-aftaler, som flere kommuner og styrelser har indgået med private firmaer, stilles der en decideret garanti for energibesparelserne. Men under Grøn Boligkontrakt vil besparelsen ikke være garanteret.

»Der har været en diskussion om, hvorvidt der skal være en decideret garanti for den beregnede besparelse, men der er bred enighed om, at det ikke bør være med, fordi energibesparelsen efter en energirenovering altid vil være meget adfærdsbestemt. For eksempel er det velkendt, at mange vælger at konvertere energibesparelsen til et højere komfortniveau, eksempelvis ved at skrue op for temperaturen.«

Vil en elektriker anbefale at udskifte vinduerne?

En af de andre store diskussioner om ordningen – som man også kan se i høringssvarene fra de forskellige organisationer – er, om den godkendte rådgiver selv må udføre renoveringsarbejdet. FRI og Arkitektforeningen plæderede for, at rådgiveren ikke burde have lov til selv at udføre arbejdet, fordi det kunne drage hans eller hendes råd i tvivl:

»Vil en elektriker anbefale, at man udskifter vinduerne?« spørger Inge Ebbensgaard eksempelvis.

Men evt. partiskhed vil ikke være et problem, mener Lars Korsholm.

»Skal det lykkes at lave en ordning, hvor boligejere får adgang til en samlet pakke – en såkaldt ‘one stop shop’ – kan vi ikke på forhånd sige, at de udførende ikke kan være med. Men det er klart, at de forskellige faggrupper kommer med hver deres faglige profil, og det skal kunderne gøres opmærksomme på, så de kan vælge den rådgiver, de mener passer bedst til den opgave, de vil have udført.«

Krav til rådgiverne

For at sikre, at de forskellige faggrupper kan lave en helhedsvurdering af de boliger, de undersøger, vil det være et krav for at blive godkendt rådgiver, at man gennemgår et uddannelsesforløb, hvis nærmere udformning ikke er fastlagt endnu.

»Kompetencegabet er naturligvis forskelligt, alt efter hvad du kommer med af faglig ballast. Bekendtgørelsen er ikke på plads endnu, men vi lægger op til, at man som minimum skal have en håndværksmæssig baggrund plus supplerende uddannelse eller efteruddannelse i forhold til energirenovering. Det er adgangsbilletten,« siger Lars Korsholm.

Ordningen vil først blive rullet ud i enkelte kommuner, og efter et halvt års tid skal resultaterne evalueres, og ordningen udbredes til hele landet. Først når ordningen er rullet ud over hele landet, vil Energistyrelsen se på, om der er behov for en indsats for bedre finansiering af energibesparelser.

»I fase 2, der kører i 2014 og 2015, skal vi analysere de finansieringsmæssige rammevilkår for at se på, om man kan fremme finansieringen af energibesparelser, og om bygningernes energitilstand er tilstrækkeligt afspejlet i prisdannelsen,« siger Lars Korsholm.

Kun 29 procent skåret af bygningers energiforbrug i 2050

Desuden arbejder Energistyrelsen på at supplere aftalen om energiselskabernes spareindsats, så de understøtter Grøn Boligkontrakt med henblik på at få fremmet energirenoveringerne af de private boliger. I dag har energiselskaberne nemlig størst fokus på industrien, hvor det er billigere at opnå energibesparelser end i boligmassen. Desuden skal styrelsen undersøge, om det vil være muligt at kopiere den engelske ‘green deal’-ordning, som er en slags Esco-aftale for boligejere. Det vil sige, at hele energirenoveringen betales via besparelser på el- og varmeregningen. Dermed er det muligt for selskaber at yde lån til boligejerne uden at tage hensyn til boligejerens solvens eller boligens værdi. Men heller ikke den ordning tror Inge Ebbensgaard på.

»Indtil videre er der ikke mange, der har meldt sig til den. Vi tror, at økonomien skal forbedres, og at man er nødt til at slå på andre ting som forbedringer af indeklimaet, før der vil ske noget. Der skal nogle komfortværdier ind i diskussionen.«

Sideløbende med udrulningen af Grøn Boligkontrakt arbejder regeringen på sin ‘Strategi for bygningsrenovering’. Og der er et meget stort behov for at få danskerne til at efterisolere, viser en anden rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut. Regeringen har nemlig en plan om, at Danmark skal være CO2-neutralt i 2050, og at bygningsbestanden allerede skal være det i 2035.

Men med den nuværende renoveringstakt vil der kun være skåret 29 procent af bygningernes energiforbrug i 2050.

Posted in computer.

KMD udbygger alliance med Microsoft før kamp om offentlige sky-kunder

Microsoft og KMD i udvidet samarbejde om it-løsninger til det offentlige

Flere rapporter har dokumenteret, at cloud-computing kan spare offentlige organisationer for milliarder af kroner årligt gennem driftsbesparelser og nye services. Men det store gennembrud for cloud – især hybride cloud-løsninger – har ladet vente på sig. Det skal et udvidet samarbejde mellem Microsoft og KMD nu lave om på.

Danske myndigheder er under hårdt pres for at levere bedre offentlige services, uden at det medfører stigninger i de offentlige budgetter, herunder it-budgetterne.

Flere myndigheder forudser, og enkelte oplever allerede, at efterspørgslen på cloud-baserede løsninger i stigende grad kommer fra økonomiafdelingen, viser en undersøgelse fra Center for Digital Forvaltning (CEDI). Det skyldes, at der er et stort økonomisk potentiale ved at flytte driften i skyen sammenlignet med myndighedens nuværende omkostninger ved egen drift at it. En rapport fra Copenhagen Economics, der viser, at det offentlige kan spare 3,4 mia. kr. årligt ved at benytte cloud-løsninger, bekræfter dette potentiale.

Derfor har Microsoft og KMD indgået et udvidet samarbejde, der skal sikre, at offentlige organisationer får endnu flere valgmuligheder for at opnå besparelser og skabe bedre services gennem ny teknologi. Cloud-computing er etableret i private organisationer, og flere kommuner og myndigheder drager allerede fordel af mulighederne. Men potentialet er fortsat enormt. Som led i det udvidede samarbejde vil KMD fremover udbyde den fulde pallette af Microsofts cloud-løsninger. Offentlige organisationer og myndigheder samt private virksomheder får dermed adgang til KMD’s private cloud-løsninger, som er hosted i Danmark, kombineret med Microsofts public Azure cloud.

Det er første gang at Microsoft i fællesskab med en partner tilbyder denne type hybride og fuldt outsourcede cloud-services til den offentlige sektor.

Stigende efterspørgsel på hybride cloud-løsninger
”Samarbejdet giver offentlige organisationer endnu flere valgmuligheder for, hvordan de vil drive deres it-infrastruktur og -services. Det betyder, at de får adgang til de samme fordele ved cloud-computing, som mange private virksomheder i dag høster bl.a. i form af driftsbesparelser og øget innovation. Der er et stort potentiale ved at flytte mere af it-driften i skyen, og med samarbejdet skaber vi grundlag for, at det kan ske i det tempo og på de vilkår, som passer bedst til den enkelte organisation”, siger Claus Jul Christiansen, direktør i Microsofts afdeling for salg til offentlige kunder.

Hos KMD ser man det udvidede samarbejde som et naturligt næste skridt efter en årrække at have arbejdet tæt sammen med Microsoft om at tilbyde private cloud-services til det danske marked.

”Vi har store forventninger til de nye muligheder. KMD oplever en stigende efterspørgsel efter hybride-cloud løsninger, hvor nogle data ligger i Danmark og andre ligger i en større sky uden for landets grænser. Med det nye samarbejde kan vi bygge bro mellem de forskellige modeller”, fortæller Lars Monrad-Gylling, adm. direktør hos KMD.

KMD bliver med det udvidede samarbejde den første danske it-virksomhed, der kan tilbyde en komplet cloud-løsning på standardiserede services – både infrastruktur (IaaS), platform (PaaS) og software (SaaS) – baseret på Microsofts cloud-tjeneste Azure.

Det handler om at finde den rette balance
KMD peger på, at cloud-services skal være til at gå til, så kunderne ikke behøver at analysere og gå i detaljer med regler for sikkerhed, logning mv.

”Hos både private såvel som offentlige kunder vil man naturligvis gerne hente de effektviseringer, der ligger i at benytte cloud. Men det kan både teknisk og lovgivningsmæssigt være svært at gå til. Derfor ser vi det som en god mulighed for vores kunder, at vi nu kan hjælpe dem med at skabe den helt rigtige balance mellem de forskellige cloud-muligheder og oveni lægge de services, som de ønsker, eksempelvis øget overvågning, back-up mv.”, siger Lars Monrad-Gylling.

SKI-udbud venter i det nye år
SKI barsler med et genudbud af rammeaftalen for it-drift i det offentlige – en rammeaftale, som i dag omfatter brugen af private cloud og som altså forventes at åbne op for public cloud i det nye år. Den nye rammeaftale skal imødekomme de offentlige it-chefers efterspørgsel på mere fleksible cloud-løsninger – og med Microsofts og KMD’s udvidede samarbejde, står KMD klar med de efterspurgte løsninger som den første udbyder i Danmark.

Posted in computer.

Ny radikal it-ordfører: NSA-afsløringerne var en øjenåbner

Det blev en varm modtagelse, Jeppe Mikkelsen fik i debatten under fredagens artikel på Version2 om hans udnævnelse. Men det har ikke afskrækket ham. Han glæder sig enormt til at komme i gang som it-ordfører, fortæller han.

Læs også: Radikale Venstre får 22-årig it-ordfører

»Jeg er rigtig glad for at være blevet it-ordfører. Det er et spændende område med alt fra patenter og rettigheder, overvågning, digitalisering af den offentlige sektor – og så er det big business med tusindvis af ansatte i Danmark, der skaber masser af vækst og omsætning. Så der er både helt principielle diskussioner og erhvervspolitik og mange spændende brudflader,« siger Jeppe Mikkelsen til Version2.

Han har i to år været retsordfører for Radikale Venstre, så han er foreløbigt bedst klædt på til it-diskussioner om overvågning og privacy, for det falder også ind under retsområdet.

»NSA-afsløringerne har været en øjenåbner. Teknologi giver fantastisk mange muligheder – men desværre altså også muligheden for, at efterretningstjenester kan overvåge os alle sammen,« siger Jeppe Mikkelsen.

Hans grundholdning er, at vi ikke må opgive princippet om retten til et privatliv, forklarer han.

»Jeg er meget skeptisk overfor for meget overvågning, for vi skal passe på at give køb på vores privatliv. Vi må nok anerkende, at der vil være en vis grad af overvågning, men så skal det være på ordentlige vilkår. Ud fra det, som har været lagt frem i pressen, synes jeg, at amerikanerne bør se nærmere på, hvordan de bruger de muligheder, de har, når de overvåger størstedelen af verdenssamfundet, gennem de store amerikanske it-firmaer,« siger Jeppe Mikkelsen.

Har du som privatperson eller folketingsmedlem tænkt over, om du kan kommunikere fortroligt for eksempel gennem Googles tjenester?

»Jeg har hele tiden været lidt opmærksom på det i et vist omfang. Men afsløringerne giver lige et nøk til. Man skal tænke sig nøje om, også som folketingsmedlem. Nu skifter det tyske parlament for eksempel alle deres telefoner ud til modeller med indbygget kryptering. Det er ret tankevækkende, at der bliver taget sådan et drastisk skridt i vores naboland,« siger Jeppe Mikkelsen.

Der er ikke noget lignende på vej i Folketinget, men it-sikkerheden bliver løbende vurderet af it-folkene på stedet, forklarer han.

Påklædning er helt irrelevant

Et andet stort emne lige nu er digitalisering, hvor borgere og virksomheder på en række områder er blevet tvunget til at bruge de digitale kanaler. Her føler Jeppe Mikkelsen sig ikke klar til en stor diskussion endnu.

»Det er et området, hvor jeg skal læse op og have inputs fra miljøet, for jeg er ikke nok inde i materien her endnu. Jeg er begejstret for it på mange punkter, men vi skal heller ikke være naive. Vi skal se på, hvordan digitaliseringen foregår, og vi skal lære af både succeser og fiaskoer,« siger den nyudnævnte ordfører.

En anden – og endnu mere ophedet – debat på Version2 er stadig i omløb i miljøet, kunne Jeppe Mikkelsen hurtigt mærke.

»Mange har spurgt, om jeg havde et par hvide tennissokker klar, når nu jeg blev it-ordfører. Men jeg har absolut ingen holdninger til it-folks påklædning – det er helt og aldeles irrelevant,« siger han.

Læs også blogindlæg: Jeppes Metodefrihed

Nu handler det om at få mødt en masse forskellige folk fra it-branchen – uanset valg af sokker – så den 22-årige ordfører kan få inputs fra mange forskellige sider.

»Jeg har en travl kalender, men jeg sætter plads af til at holde møder, opbygge netværk og få indsigt. Jeg glæder mig til at dykke ned i et nyt miljø, og de første mange møder er allerede lagt i kalenderen,« siger Jeppe Mikkelsen.

Han håber også at kunne blive på posten længere tid end sine forgængere. Jeppe Mikkelsen bliver den fjerde radikale it-ordfører siden valget for to år siden, og det er ikke godt nok, siger han.

»Vi har skiftet for meget rundt, det er en klar selverkendelse. Jeg håber, at jeg kan bidrage med mere kontinuitet, så jeg hæver gennemsnitstiden for en radikal it-ordfører,« siger Jeppe Mikkelsen.

Posted in computer.

7.000 guider skal hjælpe it-svage danskere gennem digitalisering

Den 1. december var skillelinjen for én af de første store bølger i skiftet mod, at danskerne skal bruge it-baseret selvbetjening, når de skal i kontakt med det offentlige. Målet er, at 80 procent af den skriftlige kommunikation mellem borgerne og det offentlige, er digitaliseret ved udgangen af 2015.

Når pc’en frem over bliver det primære kontaktpunkt mellem borgerne og eksempelvis kommunen, så rejser det spørgsmålet om, hvorvidt det offentlige risikerer at lade borgere i stikken, som ikke er fortrolige med teknologien.

»Først og fremmest er det heldigvis stadig færre og færre, der ikke føler sig hjemmevant ved at bruge de digitale muligheder. Over 80 procent af de 16-89-årige er på nettet én gang om ugen,« siger økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager til Ritzau ifølge Politiken.

Hun oplyser, at kommunerne af hensyn til de borgere, som er usikre på digitaliseringen, har uddannet 7.000 guider, som skal kunne hjælpe borgerne med at bruge selvbetjeningsløsningerne.

Posted in computer.