En tabende finalist til et milliardstort udbud om epj-system til Region Hovedstaden og Region Sjælland har klaget.

Det oplyser koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden over for Computerworld.

“Ja, der er indgivet klage fra Cerner,” lyder det kortfattet i en mail.

Udbuddet har fået stor bevågenhed.

Ikke blot på grund af den store værdi, som kontrakten har, men også fordi det er et drønvigtigt it-område med historisk store problemer.

Læs mere om det her.

Taberne i finalen
Finalisterne var NNIT og Epic, der blev udpeget som vinder.

Systematic blev sammen med IBM fravalgt i finalen, hvor altså også holdet Cerner og CGI deltog.

Underskrivelsen af kontrakten er planlagt til at foregå den 20. december.

Svend Hartling oplyser, at klagen er modtaget i den såkaldte stand still periode.

“Nævnet for klage vedrørende udbud træffer deres afgørelse senest 18. december,” oplyser han.

Svend Hartling ønsker ikke at udtale sig om indholdet af klagen i denne periode, mens klagenævnet behandler klagen.

I skrivende stund er det ikke lykkes at få en kommentar fra Cerner.

En tabende finalist til et milliardstort udbud om epj-system til Region Hovedstaden og Region Sjælland har klaget.

Det oplyser koncerndirektør Svend Hartling fra Region Hovedstaden over for Computerworld.

“Ja, der er indgivet klage fra Cerner,” lyder det kortfattet i en mail.

Udbuddet har fået stor bevågenhed.

Ikke blot på grund af den store værdi, som kontrakten har, men også fordi det er et drønvigtigt it-område med historisk store problemer.

Læs mere om det her.

Taberne i finalen
Finalisterne var NNIT og Epic, der blev udpeget som vinder.

Systematic blev sammen med IBM fravalgt i finalen, hvor altså også holdet Cerner og CGI deltog.

Underskrivelsen af kontrakten er planlagt til at foregå den 20. december.

Svend Hartling oplyser, at klagen er modtaget i den såkaldte stand still periode.

“Nævnet for klage vedrørende udbud træffer deres afgørelse senest 18. december,” oplyser han.

Svend Hartling ønsker ikke at udtale sig om indholdet af klagen i denne periode, mens klagenævnet behandler klagen.

I skrivende stund er det ikke lykkes at få en kommentar fra Cerner.

Eget firma.

Den gamle drøm er nu blevet en realitet for it-chef Ari Einarsson, der var CIO hos byggefirmaet Pihl & Søn, der for nylig gik konkurs.

Faktisk tager det nye firma netop udspring i konkursen, forklarer Ari Einarsson.

“Vores første kunde er konkursboet efter Pihl & Søn, hvor der er en stribe opgaver, som vi udfører,” forklarer han.

Tidligere var han sammen med en kollega hyret ind til at varetage opgaverne, men nu sker det altså via firmaet, som han har stiftet sammen med kollegaen.

Firmaet, der har fået navnet Intrawiz, har også fået andre kunder, oplyser Ari Einarsson.

Og én af de ydelser, som man vil specialisere sig i at tilbyde, er it-hjælp til konkursbo.

“Det gælder sikring af data, samle systemer og data sammen og sikre, at de kan tilgås af kurator. Og i det hele taget rydde op i it efter en konkurs,” forklarer Ari Einarsson.

Han oplyser videre, at firmaet også har hyret tidligere ansatte fra Pihl & Søn ind til at udføre opgaver. Foreløbig på freelance-basis.

Konsulentfirmaet vil også levere mere generelle ydelser inden for it-infrastruktur, -teknologi og -strategi.

“Virksomheden er rejst med udgangspunkt i, hvad Pihls it-afdelingen var god til, nemlig at yde hjælp til it-infrastruktur, herunder drift, sikkerhed, netværk, mobilitet og så videre.
Bemandingen kommer også fra Pihls it,” forklarer den tidligere CIO.

Som intern it-funktion hos Pihl & Søn har holdet oparbejdet en erfaring, som kan komme kunderne til gode, mener CIO’en.

“Jeg tror, at alle it-chefer og CIO’s har oplevet konsulenter, der kommer og ‘løser’ opgaver og går igen. De ser ofte ikke resultatet og det arbejde, den interne it-funktion har efterfølgende for at få det hele til at spille.”

“Vi tror på, at vi – fordi vi kommer fra intern it funktion – ved, hvad der virker, og hvorfor det virker,” lyder det fra den tidligere CIO hos Pihl & Søn.

Eget firma.

Den gamle drøm er nu blevet en realitet for it-chef Ari Einarsson, der var CIO hos byggefirmaet Pihl & Søn, der for nylig gik konkurs.

Faktisk tager det nye firma netop udspring i konkursen, forklarer Ari Einarsson.

“Vores første kunde er konkursboet efter Pihl & Søn, hvor der er en stribe opgaver, som vi udfører,” forklarer han.

Tidligere var han sammen med en kollega hyret ind til at varetage opgaverne, men nu sker det altså via firmaet, som han har stiftet sammen med kollegaen.

Firmaet, der har fået navnet Intrawiz, har også fået andre kunder, oplyser Ari Einarsson.

Og én af de ydelser, som man vil specialisere sig i at tilbyde, er it-hjælp til konkursbo.

“Det gælder sikring af data, samle systemer og data sammen og sikre, at de kan tilgås af kurator. Og i det hele taget rydde op i it efter en konkurs,” forklarer Ari Einarsson.

Han oplyser videre, at firmaet også har hyret tidligere ansatte fra Pihl & Søn ind til at udføre opgaver. Foreløbig på freelance-basis.

Konsulentfirmaet vil også levere mere generelle ydelser inden for it-infrastruktur, -teknologi og -strategi.

“Virksomheden er rejst med udgangspunkt i, hvad Pihls it-afdelingen var god til, nemlig at yde hjælp til it-infrastruktur, herunder drift, sikkerhed, netværk, mobilitet og så videre.
Bemandingen kommer også fra Pihls it,” forklarer den tidligere CIO.

Som intern it-funktion hos Pihl & Søn har holdet oparbejdet en erfaring, som kan komme kunderne til gode, mener CIO’en.

“Jeg tror, at alle it-chefer og CIO’s har oplevet konsulenter, der kommer og ‘løser’ opgaver og går igen. De ser ofte ikke resultatet og det arbejde, den interne it-funktion har efterfølgende for at få det hele til at spille.”

“Vi tror på, at vi – fordi vi kommer fra intern it funktion – ved, hvad der virker, og hvorfor det virker,” lyder det fra den tidligere CIO hos Pihl & Søn.

Interview: KMD og Microsoft har store forventninger til fremtidens efterspørgsel efter cloud-løsninger fra ikke mindst den danske offentlige sektor.

De to selskaber træder nu et skridt tættere på hinanden i bestræbelserne på at lande seriøse markedsandele på det spirende marked for cloud-løsninger, især til offentlige kunder.

KMD og Microsoft ser nemlig en fremtid, hvor dele af it-service-løsningerne til blandt andet kommunerne skal ligge i blandt andet Microsofts public cloud-tjenester, der driftes i gigantiske datacentre rundt omkring i verden.

Sådan lyder det fra topcheferne i de to selskaber, KMD’s administrerende direktør Lars Monrad-Gylling og Microsofts øverste mand uden for USA, franskmanden Jean-Philippe Courtois, der netop har været i Danmark for at give KMD håndslag på en udvidelse af selskabernes partnerskab.

Konkret betyder aftalen, at KMD indlemmer Microsofts cloud-platform, Azure, i sin produkt-vifte.

“Vi har jo allerede standard cloud-løsninger her i huset, og et logisk skridt herfra er at bygge bro til Azure og en hybrid-model. Nu fuldender vi billedet, hvor KMD også bliver brokeren, der både sælger Azure og bygger infrastruktur mellem Azure og lokale tjenester,” siger Lars Monrad-Gylling.

Afgørende at komme med
KMD hoster i dag en række kunder i sit eget datacenter i lukkede private cloud-miljøer.

Lars Monrad-Gylling vil ikke sige noget om KMD’s forventninger til efterspørgslen efter public cloud-løsninger blandt selskabets kunder, men han siger, at det er strategisk vigtigt for KMD at blive i stand til at levere løsninger, der ligger i et stort fælles datacenter i en public cloud-løsning.

“Vi ser et stigende behov for public cloud-løsninger, og vores kunder spørger ofte om mulighederne. Jeg tror, at det kan blive en stor del af vores samlede forretning over tid. Mulighederne for public cloud er en del af snakken, hver gang vi fornyer kontrakter eller tager nye kunder ind,” siger han.

Du kan læse mere om forskellen på public og private cloud her: Har du styr på de forskellige cloud-modeller?

Fortsættes …

Interview: KMD og Microsoft har store forventninger til fremtidens efterspørgsel efter cloud-løsninger fra ikke mindst den danske offentlige sektor.

De to selskaber træder nu et skridt tættere på hinanden i bestræbelserne på at lande seriøse markedsandele på det spirende marked for cloud-løsninger, især til offentlige kunder.

KMD og Microsoft ser nemlig en fremtid, hvor dele af it-service-løsningerne til blandt andet kommunerne skal ligge i blandt andet Microsofts public cloud-tjenester, der driftes i gigantiske datacentre rundt omkring i verden.

Sådan lyder det fra topcheferne i de to selskaber, KMD’s administrerende direktør Lars Monrad-Gylling og Microsofts øverste mand uden for USA, franskmanden Jean-Philippe Courtois, der netop har været i Danmark for at give KMD håndslag på en udvidelse af selskabernes partnerskab.

Konkret betyder aftalen, at KMD indlemmer Microsofts cloud-platform, Azure, i sin produkt-vifte.

“Vi har jo allerede standard cloud-løsninger her i huset, og et logisk skridt herfra er at bygge bro til Azure og en hybrid-model. Nu fuldender vi billedet, hvor KMD også bliver brokeren, der både sælger Azure og bygger infrastruktur mellem Azure og lokale tjenester,” siger Lars Monrad-Gylling.

Afgørende at komme med
KMD hoster i dag en række kunder i sit eget datacenter i lukkede private cloud-miljøer.

Lars Monrad-Gylling vil ikke sige noget om KMD’s forventninger til efterspørgslen efter public cloud-løsninger blandt selskabets kunder, men han siger, at det er strategisk vigtigt for KMD at blive i stand til at levere løsninger, der ligger i et stort fælles datacenter i en public cloud-løsning.

“Vi ser et stigende behov for public cloud-løsninger, og vores kunder spørger ofte om mulighederne. Jeg tror, at det kan blive en stor del af vores samlede forretning over tid. Mulighederne for public cloud er en del af snakken, hver gang vi fornyer kontrakter eller tager nye kunder ind,” siger han.

Du kan læse mere om forskellen på public og private cloud her: Har du styr på de forskellige cloud-modeller?

Fortsættes …

Statens It er som bekendt en central it-spiller på det statslige område og står for store dele af blandt andet it-driften hos flertallet af landets ministerie-områder.

Nu har Statens It for første gang lavet en såkaldt forbrugsopgørelse.

Statens It er i år overgået fra en såkaldt bevillingsfinansiering til en afregning af kunderne efter deres forbrug af services fra Statens It.

Som en introduktion til overgangen til denne afregningsform har Statens It i 2012 løbende opgjort kundernes forbrug i en form for skyggemodel til bevillingsstrukturen, oplyser Statens IT.

Således lavede Statens It i begyndelsen af 2013 opgørelsen over, hvad de enkelte kunder skulle have betalt i 2012, såfremt den aktivitetsbaserede afregningsmodel havde været indført.

Sagt med andre ord: Denne opgørelse er ikke udsendte regninger til kunder, men hvad de skulle have betalt, hvis man var overgået til betaling, som det altså er sket i 2013.

Højeste og laveste forbrug
Således viser 2012-opgørelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i, at opdelingen af it-ydelser er opdelt indenfor en stribe felter.

Det være sig it-servicedesk, fagapplikationsdrift, driftsinfrastruktur, netværk, telefoni, print og it-rådgivning.

Du kan tjekke alle underposterne og hovedposterne for hver kunde ved at downloade dette ark.

Her fremgår det videre, at Finansministeriet ville være blevet afregnet for 35,8 millioner kroner i 2012.

Erhvervs- og vækstministeriet brugte for 35,3 millioner kroner, Klima-, Energi og Bygningsministeriet 13 millioner kroner, Forskning, Innovation og Videregående uddannelser 17,3 millioner kroner, Integrationsministeriet 19,2 millioner kroner og Kulturministeriet 15,8 millioner kroner.

Hos Miljøministeriet finder man det næsthøjeste beløb på 78,9 millioner kroner, mens Beskæftigelsesministeriet beløb er 81,5 millioner kroner og dermed det højeste.

I den lave ende ligger Økonomi- og Indenrigsministeriet med 0,5 millioner kroner, Social- og Integrationsministeriet 3,2 millioner kroner, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter 3,2 millioner kroner og til sidst “andre kunder”, som er blevet faktueret for 1,2 millioner kroner.

Tilsammen ville alle kunderne være blevet faktuereret i 2012 for 136,7 millioner kroner, hvis afregningen efter forbrug havde været implementeret i 2012.

Fortsættes …

Statens It er som bekendt en central it-spiller på det statslige område og står for store dele af blandt andet it-driften hos flertallet af landets ministerie-områder.

Nu har Statens It for første gang lavet en såkaldt forbrugsopgørelse.

Statens It er i år overgået fra en såkaldt bevillingsfinansiering til en afregning af kunderne efter deres forbrug af services fra Statens It.

Som en introduktion til overgangen til denne afregningsform har Statens It i 2012 løbende opgjort kundernes forbrug i en form for skyggemodel til bevillingsstrukturen, oplyser Statens IT.

Således lavede Statens It i begyndelsen af 2013 opgørelsen over, hvad de enkelte kunder skulle have betalt i 2012, såfremt den aktivitetsbaserede afregningsmodel havde været indført.

Sagt med andre ord: Denne opgørelse er ikke udsendte regninger til kunder, men hvad de skulle have betalt, hvis man var overgået til betaling, som det altså er sket i 2013.

Højeste og laveste forbrug
Således viser 2012-opgørelsen, som Computerworld har fået aktindsigt i, at opdelingen af it-ydelser er opdelt indenfor en stribe felter.

Det være sig it-servicedesk, fagapplikationsdrift, driftsinfrastruktur, netværk, telefoni, print og it-rådgivning.

Du kan tjekke alle underposterne og hovedposterne for hver kunde ved at downloade dette ark.

Her fremgår det videre, at Finansministeriet ville være blevet afregnet for 35,8 millioner kroner i 2012.

Erhvervs- og vækstministeriet brugte for 35,3 millioner kroner, Klima-, Energi og Bygningsministeriet 13 millioner kroner, Forskning, Innovation og Videregående uddannelser 17,3 millioner kroner, Integrationsministeriet 19,2 millioner kroner og Kulturministeriet 15,8 millioner kroner.

Hos Miljøministeriet finder man det næsthøjeste beløb på 78,9 millioner kroner, mens Beskæftigelsesministeriet beløb er 81,5 millioner kroner og dermed det højeste.

I den lave ende ligger Økonomi- og Indenrigsministeriet med 0,5 millioner kroner, Social- og Integrationsministeriet 3,2 millioner kroner, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter 3,2 millioner kroner og til sidst “andre kunder”, som er blevet faktueret for 1,2 millioner kroner.

Tilsammen ville alle kunderne være blevet faktuereret i 2012 for 136,7 millioner kroner, hvis afregningen efter forbrug havde været implementeret i 2012.

Fortsættes …