Video: Sådan virker kæmpe-skærmen på Tesla S
Når du sætter dig ind i en Tesla S, er det første du lægger mærke til den store 17 tommer skærm i midterkonsollen.
Skærmen er, sammen med den skærm som udgør området ved speedometeret, luksus el-bilens hjerte.
Det er her, du kan konfigurere bilens affjedring, sidespejle, kabinelyset og mange andre ting.
I modsætning til mange andre bilsystemer, som tilsyneladende er skabt af verdensfjerne ingeniører eller så skrabede, at en cykelcomputer fremstår som avanceret teknologi ved siden af, foregår arbejdet på Teslas informationssystem let.
Først og fremmest fordi det hele fungerer glidende. Men også fordi trykskærmen fungerer godt – og fordi brugerfladen er så veldesignet, at de fleste brugere umiddelbart ville kunne komme i gang med at bruge det.
Systemet er desuden, via bilens 3G-forbindelse, koblet op til blandet andet Google Maps og Teslas systemer. Du kan desuden bruge den indbyggede browser til at surfe på nettet, mens resten af familien handler i Ikea.
Vi har samlet indtrykkene fra informations- og kontrolsystemet i Tesla model S i en tre minutters video, som du kan se her.
Tip: Videoen er optaget i Full HD-opløsning og kan med fordel ses i fuld skærm. Tryk på ikonet nederst til højre under videoen for at starte fuld skærm.
Test: Tesla S er køreglæde og gadget i en fantastisk pakke
Flere billeder? Se vores store galleri af Tesla Model S her
Jeg ser et hul i trafikken på Lyngbyvej, lige efter Hans Knudsens Plads. Et fast tryk på speederen kaster den 2,2 ton tunge grå sedan ind i hullet på rekordtid og forbi en Toyota Auris-ejer med et temmelig overrasket ansigtsudtryk. For accelerationen, som flytter den 5 meter lange Tesla S i den tætte københavnske trafik, sker i absolut stilhed.
Indeni kan du til gengæld mærke pulsen – og ganske ofte dine indre organer prøve at adlyde fysikkens love ved at rykke længere bagud mod rygsøljen.
For Tesla model S, som vi har lånt et par dage, er ikke din normale el-bil, men P85-udgaven som klarer 0-100 km/t. på 4,4 sekunder – det er blot lidt over 1 sekund mere end en spritny Porsche 911 Turbo.
Til gengæld foregår rejsen mod de forjættede 100 km/t. i stilhed og i en bil med plads til 7 passagerer. Også selvom de sidste to skal være børn eller smidige akrobater.
Min rejse med Teslas S startede tidligere på dagen foran Teslas københavnske butik i Bredgade, tæt på Kongens Nytorv.
Her havde Esben Pedersen, Teslas skandinaviske kommunikationschef, efter en 15 minutters gennemgang af bilen lidt forsigtigt spurgt om min erfaring med at håndtere kraftige, tunge biler med baghjulstræk.
“Min sommerbil er en 4,7 liters Porsche 928S på 1.600 kilo,” var mit kække svar.
Og selv om Porschen godt kan flytte sig, er der 29 år og et kvantespring i teknologisk udvikling mellem en superbil fra 1984 og den sportslige el-drevne sedan fra 2013.
Kræfterne kræver respekt
Først og fremmest er der det lille trick med at omarrangere sine egne og passagerernes indre organer med et let tryk på speederen.
For selv store V8-motorer kommer til kort over for el-motorernes kæmpe moment, som desuden kan leveres uden unødige pauser. Her er ingen turbo-tøven eller omdrejninger der skal nås, men bare et tryk på speederen, hvorefter de mange kilo springer frem.
Mellemaccelerationen er også i den grad værd at nævne, og kører du på en regnvåd dag, vil du hurtigt blive glad for traction controllens hurtige indgriben, når Teslaen prøver at lave hjulspin fra 80 kilometer i timen.
Det betyder ikke, at Teslaen ikke er letkørt og ikke roligt ville kunne overlades til din mor. Men den slags kræfter (Tesla angiver, at model S har 416 hestekræfter) kræver respekt.
Fortsættes …
Denne iPad-app er et instrumentbræt til hele dit liv
Foto: Panic
“Denne app vil øge din produktivitet og give klarhed i dit liv.”
Sådan lyder den usædvanligt højtravende melding, som du bliver præsenteret for, når du første gang åbner app’en Status Board.
App’en forsøger at skabe klarhed over dit liv gennem en række widgets, som du selv sammensætter til et såkaldt “status board” på din iPad.
De forskellige widgets kan fodre dig med en lang række forskellige informationer, der kan være relevante for dig i løbet af en arbejdsdag. Eksempelvis kalender-oplysninger, Twitter-nyheder og de seneste tal fra din virksomheds salgsafdeling.
Udviklet til eget brug
I et interview med teknologimediet The Next Web fortalte Cabel Sasser, der er medstifter af Panic, at app’en er inspireret af et internt projekt i virksomhedden.
Ud over at have udviklet Status Board er Panic også kendt for at stå bag ftp-programmet Transmit og webudviklings-programmet Coda. Og software-virksomheden havde brug for et stykke software, der kunne bruges til at præsentere vigtige informationer på fladskærme rundt omkring i virksomhedens hovedkvarter i den amerikanske by Portland.
Det “status board”, som virksomheden udviklede til internt brug, indeholder oplysninger om blandt andet antallet af ubesvarede e-mails, status på virksomhedens aktuelle projekter, Twitter-beskeder sendt til virksomhedens Twitter-konto, busafgange i nærheden af hovedkvarteret og mange andre informationer.
Men i Panic blev de så begejstrede for den nye software, at de besluttede at gøre den tilgængelige for alle os andre som en iPad-app, der siden foråret har været mulig at købe i Apples App Store.
Giver liv til din iPad
Mange af os har i forvejen en tablet liggende på bordet ved af vores computer, når vi sidder og arbejder. Og i stedet for at lade den ligge ubrugt hen kan iPad’en stå på bordet og vise dit Status Board. Hvad der er ekstra smart er, at når Status Board-app’en er åben, går iPad’en ikke i dvale, som den ellers normalt vil gøre, og derfor er Status Boardet synligt for dig hele tiden.
Men Status Board er ikke blot en personlig hjælper. Den kan også kobles til fladskærmene i din virksomhed. Det kan gøres via Airplay eller HDMI-stik. Ønsker du at gøre brug af denne mulighed, kræver det dog, at du laver et såkaldt in-app-purchase på 129 kroner.
Fortsættes …
NNIT: Nu overtager vi it-medarbejderne fra Vestas
På mandag overtager NNIT 40 it-driftsteknikere fra vindmøllegiganten Vestas, der netop har valgt at outsource sin datacenterdrift.
“Det drejer sig blandt andet om netværk over Citrix, MSSQL-database-services, overtagelse af operativsystemer, hardware-platforme, backup, sikkerhed og monitorering,” fortæller salgsdirektør Michael Bjerregaard fra NNIT til Computerworld.
Ifølge Michael Bjerregaard skal medarbejderne foreløbig varetage nøjagtigt de samme opgaver som hidtil.
Men på den lange bane vil der ske forandringer som følge af NNIT’s planer om at transformere hele it-miljøet.
Vestas outsourcer driften
Kontrakten blev underskrevet fredag. Og signaturerne på den nye outsourcing-kontrakt betyder, at NNIT overtager en større portion af Vestas’ it-drift, der primært består af datacenter-services.
“Medarbejderne overgår til en NNIT ansættelseskontrakt, der følger loven om virksomhedsoverdragelse, og det vil sige, at medarbejderne, som i Vestas har arbejdet med de services, der nu skal overtages, bliver tilbudt job hos NNIT,” siger Michael Bjerregaard.
De kommende NNIT-medarbejderne skal indstille sig på at flytte kontor.
“I den første tid bliver Vestas-medarbejderne på Vestas’ kontor i Aarhus. Men vi forventer, at de skal flytte til en af NNIT’s to lokationer i Aarhus, som ligger henholdsvis 5 og 10 minutters gang fra deres nuværende arbejdsplads. Så det bliver ikke nogen stor forandring,” fortæller Michael Bjerregaard.
Arbejdsopgaverne forbliver uændrede indtil videre
Men selv om NNIT nu overtager en portion af driften fra Vestas, medfører det indtil videre ikke store ændringer for it-personalets arbejdsopgaver.
“Vi skal drive tingene videre nøjagtig, som de var i en bestemt periode, derefter laver vi et transformationsprojekt, som kommer til at foregå over en længere periode,” fortæller salgsdirektøren.
“Transformationsprojektet skal bringe Vestas it-installationerne over i den måde, som NNIT gør tingene på, blandt andet underlagt vores teknologier, værktøjer og processer,”
Den nye kontrakt med Vestas er blot en ud af en række danske og internationale outsourcing-kontrakter:
“Det er noget, vi laver for en lang række kunder i dag, hvor vi har udviklet en række teknologier, værktøjer og processer. Så vi har en fabrik, der kan håndtere disse ting. Det er noget, vi har stor erfaring inden for,” soger Michael Bjerregaard.
Outsourcing-aftalen løber over fire år.
Læs også:
Dansk industri-gigant vil af med 40 it-ansatte: Skal outsources
Disse firmaer vil danske it-folk helst arbejde for
Danske it-professionelle vil allerhelst arbejde for Google.
Sådan lyder konklusionen i en undersøgelse, som konsulenthuset Universum har udarbejdet med deltagelse af 3.700 danskeres karriere-ønsker.
“Danskerne vil helt arbejde i innovative og internationale organisationer, hvor de kan udvikle deres kvalifikationer,” siger Jesper Dansholm fra Universum.
Ifølge undersøgelsen kommer Lego ind på andenpladsen som det selskab, som it-danskerne næsthelst vil arbejde for.
På tredjepladsen finder vi Microsoft fulgt af NNIT og Novo Nordisk.
Skifter ofte job
Danske it-folk skifter generelt job ofte.
Eksempelvis har næsten hver tredje danske it-medarbejder aktivt søgt job hos en anden arbejdsgiver i det seneste år – ikke mindst for det ofte betragtes som en form for nedkvalificering, hvis ikke man er i bevægelse hele tiden.
Hertil kommer, at de ansatte søger at udvikle deres potentiale hele tiden, så de forbliver attraktive på arbejdsmarkedet.
Det kan du læse mere om her: Se hvor hurtigt dine kolleger i it-branchen skifter job.
Henrik Lambrecht Lund, lektor på Roskilde Universitet og forsker i arbejdsforhold, har tidligere sagt til Computerworld, at mange danske it-ansatte er utilfredse med deres lønudvikling.
Bedste arbejdsplads
Microsoft har flere gange vundet prisen som Danmarks bedste it-arbejdsplads, hvilket du kan læse mere om her: Her er Danmarks bedste it-arbejdspladser.
Selskabet har også tidligere vundet prisen som verdens bedste arbejdsplads.
Mange danske it-virksomheder har i de seneste mange måneder skåret ned på antallet af ansatte – senest KMD, der for få dage siden afskedigede mere end 100 ansatte. Det kan du læse mere om her.
Det ændrer dog ikke på, at mange prognoser peger i retning af, at der vil blive skabt flere it-job.
EU-formand José Manuel Barosso sagde således i foråret, at der vil blive behov for at besætte helt op til 900.000 it-stillinger i Europa frem mod 2015.
Det gør det vigtigt for selskaberne at være attraktive på arbejdsmarkedet, så de kan tiltrække de bedste ansatte.
Det kan du læse mere om her: Mangel på it-folk er en tikkende bombe.
Du kan se hele Universums liste over de mest attraktive danske arbejdspladser her.
Fortsættes …
Bitcoins kunne have gjort dig til millionær – kan du nå det endnu?
Det var ikke meningen, at det skulle være en investering, da norske Kristoffer Koch i 2009 brugte 24 dollar på Bitcoins.
På daværende tidspunkt skrev han speciale på sit studie om kryptering, og for ham var Bitcoins først og fremmeste interessant set ud fra et fagligt perspektiv.
Efterfølgende glemte Kristoffer Koch alt om sit indkøb, fortæller han i et interview med den norske tv-station NRK.
Men da nordmanden i foråret tjekkede op på sin investering, ventede der ham et chok. På kontoen stod der 5.000 Bitcoins til en samlet værdi af intet mindre end 5 millioner norske kroner. Penge som han i dag har brugt på at købe en lejlighed i Oslo.
Kristoffer Koch er ikke den eneste, der har scoret kassen på den digitale valuta. Gennem den seneste tid har det været muligt at hente astronomiske gevinster, hvis du har investeret i Bitcoins på det rette tidspunkt.
I denne uge passerede kursen for en enkelt Bitcoin 1.000 dollar for første gang, mens en Bitcoin blot kostede 20 dollar tilbage i januar. Indkøbet af én enkelt Bitcon sidste år ville altså kunne have indbragt dig tæt på 5.000 kroner, og købte du endnu tidligere, ville gevinsten være langt større. Eksempelvis er det kun få år siden, at kursen var under én dollar.
Hvad skyldes væksten?
Men hvad skyldes denne eksplosion i værdien på Bitcoins. Er det ren og skær og spekulation, der presser prisen op?
Helt så enkelt er det ikke, mener Jan Damsgaard, der er professor og institutleder ved institut for it-ledelse på Copenhagen Business School og har forsket i digitale betalingsløsnigner.
“En del af forklaringen er naturligvis, at der ikke er så meget dybde i markedet. Det vil sige, at omsætningen for Bitcoins ikke er så stor, og derfor giver kursen også nogle større udsving, når efterspørgslen stiger. Men der er også forlydender om, at der er en række større spillere på det finansielle marked, herunder flere investeringsbanker, der har fået øjnene op for Bitcoins og er begyndt at opkøbe,” siger han til Computerworld.
Interessen fra den finansielle verden kan umiddelbart virke paradoksal, fordi Bitcoinen netop udgør et alternativ til det etablerede system.
I modsætning til det er Bitcoinen helt grænseløs og ikke ttilknyttet nogen centralbanker.
Ingen seddelpresse
Men det betyder også, at der ikke er nogen institution, der kan sætte gang i en seddelpresse og udstede flere penge.
Alligevel bliver der dog løbende introduceret nye Bitcoins på markedet.
Det sker gennem såkaldt “Bitcoin-mining”. En proces, hvor en kraftfuld computer sættes til at udvinde Bitcoins ved at lave en række avancerede beregninger.
Begrebet mining antyder, at det kan sammenlignes med udvinding af naturresourcer.
Der er dog snarere tale om en slags konkurrence eller et spil, hvor der i gennemsnit hvert 10 minut udtrækkes en vinder, der bliver tildelt 25 nye Bitcoins.
Ifølge den amerikanske avis Washington Post bliver den gevinst halveret hvert fjerde år. Fra 2009 til 2012 blev folk tildelt 50 Bitcoins, når de “minede”, mens det i 2016 falder til 12,5 Bitcoins og så videre.
I øjeblikket er der omkring 12 millioner Bitcoins i omløb, men ifølge Washington Post sikrer “miningprocessen”, at der aldrig vil kunne være mere end 21 millioner Bitcoins i omløb.
Netop fraværet af central styring og det faktum, at Bitcoins er et klart alternativ til den traditionelle finansielle sektor er en del af forklaringen på den digitale valutas succes, vurderer Jan Damsgaard.
Han ser i nogen grad successen som en reaktion på mange menneskers utilfredshed med finansverdenen og den politiske verdens håndtering af den finansielle krise.
“Nogle mennesker mener, at de som forbrugere er uden skyld i den finansielle krise, men alligevel har de følelelsen af, at de har betalt regningen for den. For dem kan Bitcoinen være et alternativ, fordi det er en separat ikke-styret økonomi,” siger Jan Damsgaard.
Fortsættes …
Microsoft om kritik: Vi har da et team på sagen
Fem danske testpersoner falder ikke ligefrem i svime over, hvordan Microsoft har opstillet og formuleret sine regler for, hvad man må og ikke må på it-gigantens online-tjenester.
Det afslører en brugervenlighedstest.
Microsoft hilser kritikken velkommen, og i lighed med Facebook og Google svarer verdens største softwareselskab per mail:
“Vi forstår godt, hvorfor emnet fortsat er interessant og det er noget, som Microsoft hele tiden har for øje,” forklarer softwareselskabets danske advokat Anne Ermose.
Hun forklarer, at Microsoft prioriterer formuleringen af selskabets servicevilkår meget højt.
“Vi har et team af folk siddende, som udelukkende beskæftiger sig med netop dette, og som løbende sørger for at implementere brugernes feedback,” lyder det fra Anne Ermose.
Svært at ændre juraen
At ændre opsætningen og formulering af reglerne er dog ikke så ligetil, fortæller Anne Ermose.
Det skyldes, at Microsoft skal oplyse om vilkårene på sine tjenester på en juridisk forsvarlig måde til en målgruppe, som ikke er jurister.
“For en global serviceleverandør er der desuden det aspekt, at de samme servicevilkår skal gælde på tværs af flere kulturer. Derfor forstår vi også, hvorfor mange brugere finder disse tekster svære at læse og forstå,” erkender Anne Ermose og fortsætter:
“Når dette er sagt, så er der en meget hårfin grænse for, hvor ‘frit’ vi kan formulere vores servicevilkår, for hvis vi fjerner os for meget fra ‘jura-sproget’, så risikerer vi at fjerne os fra det egentlige juridiske indhold,” siger hun.
Computerworld har efterfølgende fulgt op med en række nye spørgsmål, blandt andet om hvor længe brugerne skal trækkes med at læse/ikke gide læse den slags tekster hos Microsoft, som åbenbart prioriterer dem højt.
Til disse nye spørgsmål gentager selskabet i lighed med Google sine pointer fra den første mail.
Bruger om Microsoft-regler: Nej, nej, nej – det er grusomt det her!
Computerworld har i samarbejde med Usertribe bedt fem online-danskere om at læse servicevilkårene for brugen af online-tjenesterne hos Facebook, Google og Microsoft.
Testpersonerne har i testen en halv time til at læse de tre servicevilkår og besvare en række spørgsmål.
Det vil sige, at de fem testpersoner bruger omkring syv minutter på at læse/skimme hver af de tre it-selskabers servicevilkår.
Computerworlds spørgsmål går blandt andet på, om testpersonerne forstår teksterne, om de finder nogen overraskelser, deres kommentarer til sprogbrugen og vurdering af regler for opload af filer.
Læs på næste side udvalgte citater fra brugernes oplevelser med Microsofts servicevilkår.
Testpersonerne:
Fire ud af de fem online-danskere i testen har aldrig læst servicevilkår i bund før, mens den femte før har læst den slags juridiske tekster igennem i blandt andet sin egenskab af oversætter.
De fem testpersoner består af to kvinder og tre mænd.
Testpersonerne kommer fra Hovedstaden, Midtjylland, Nordjylland, Sjælland, Syddanmark og plukket fra aldersgrupperne 20-24,25-29,30-34,35-39,40-44,45-49,50+.
Kapløb om kæmpe it-kontrakt: Her er favorit-feltet
Otte leverandører bliver til tre, når Staten og Kommunernes Indkøbsservice til foråret afgør, hvilke leverandører der fremover bliver lukket ind på en helt ny indkøbsaftale for pc-udstyr og tablets.
Den nye aftale går under navnet 02.02 og har dermed arvet navnet fra en eksisterende indkøbsaftale for pc-standard-arbejdspladser. Men i realiteten er det tale om, at SKI nu slår 02.02-aftalen sammen med søster-aftalen 02.04 – Computere.
I det foreløbige udbudsmateriale kræver SKI, at tilbudsgiverne disker op med et bredt varesortiment på tværs af produktkategorier og med op til fem forskellige producentnavne.
Aftalen forventes ifølge SKI at skabe en omsætning på op mod 150 millioner kroner i det første år. Derudover har SKI option på at forlænge aftalen i op til yderligere tre år.
Kapløb og favoritter
Kapløbet starter for alvor 17. december, som er fristen for at være i den såkaldte prækvalifikation. Herefter udpeger SKI udpeger fem finalister, inden man efter nytår endeligt udpeger de tre leverandører, som bliver lukket ind i varmen.
Kravet om et bredt produktsortiment udelukker på forhånd tilbud fra enkelt-producenter, som eksempelvis HP, Samsung, Lenovo og Dell, hvoraf de to sidstnævnte i dag er leverandører på den eksisterende 02.02-aftale sammen med Atea.
Producenterne vil derfor være henvist til at tilbyde sig indirekte gennem de tilbud, som kommer fra forhandlere, der kan stykke et bredt varesortiment sammen.
Ifølge flere forhandlere vil SKI’s krav om bredde også af sig selv indskrænke feltet til en række af de større forhandlere på markedet som eksempelvis Dustin, KMD og Atea.
Tidligere i denne måned kritiserede en række forhandlere SKI’s oplæg til den ny aftale, fordi SKI efter forhandlernes opfattelse havde lagt op til, at kun én leverandør ville blive lukket ind på aftalen.
Den kritik har SKI nu altså imødekommet med målet om at have tre leverandører på den nye aftale.
Læs også:
It-firmaer raser: Mister pc-salg til det offentlige