Forskere fra ikke-EU-lande, som skal arbejde på forskningsanlægget ESS i Sverige bliver ramt af de danske udlændingeregler. Dermed går Danmark glip af en oplagt vækstmulighed, skriver Epn.dk.

Danmark har investeret 1,4 mia. kr. i det europæiske forskningscenter European Spallation Source (ESS), der skal ligge i Lund i Sverige. Projektet omfatter et neutronstråleanlæg, der efter planen skal tiltrække stærkt specialiseret arbejdskraft til Øresundsregionen, blandt andet for at tilføre eksperter til områdets universiteter og virksomheder.

Blandt andre Københavns Universitet vil gå glip af disse fordele, mener Vivian Lindberg, der leder den afdeling på universitetet, der står for rekruttering af udenlandske forskere.

»Endnu en gang ser vi, at udlændingeloven spænder ben for vækst, der betyder, at talenter fra lande uden for EU går uden om Danmark. En af grundene til, at Danmark har postet et milliardbeløb i det, er jo for at skabe vækst også for Danmark, og forskere vil strømme til ESS, som vil blive verdensførende inden for gennemlysning af neutroner,« siger hun til epn.dk.

Minister for forskning, innovation og videregående uddannelse, Morten Østergaard erkender problemet overfor epn.dk og oplyser, at regeringen er i gang med en reform om international rekruttering, som skal løse problemet.

Man kan vel sige, at verdens vilje til at hjælpe klimaet peakede i København. Året var 2009, og vi var værter for klimatopmødet COP15. Den amerikanske præsident Barack Obama ankom spektakulært, verdens topledere var klar i Bella Center. Ngo’erne var optimister. Nu var muligheden der for, at verdens nationer kunne løfte menneskets støvle fra Jordens brystkasse og gå sammen om en bindende plan for at reducere vores udledning af kuldioxid.

Det hele endte som bekendt skuffende med den såkaldte Copenhagen Accord, som banalt set handler om, at underskriverne indrapporterer egne CO2-mål. Efterfølgende vil det blive evalueret, hvem der lever op til deres mål, og hvem der ikke gør. Det er ikke en stor overdrivelse at hævde, at billedet af mødelederen – en udmattet Lars Løkke på vej ind i en befriende REM-søvn – er selve sindbilledet på udviklingen herefter i det internationale klimasamarbejde.

Mexico i 2010, Durban i 2011, Dohan i 2012 og helt aktuelt det seneste COP19 møde i Warszawa dokumenterer, at de verdensomspændende klimatopmøder har udviklet sig til ikke-begivenheder uden reelle fremskridt. Mødet i Polen vil måske blive husket for udvandrende ngo’er. Ellers ingenting.

Siden København er det bare gået ned ad bakke. Intet afgørende er sket, og tiden er kommet til at stoppe møderne. Der skal et mirakel til at få verdens nationer til at nå til enighed.

Mellem hvert møde skifter lande regeringer og politik, så venner fra seneste møde pludselig er modstandere. Australien var klimastrammer i København, i Polen er landet CO2-slapper. Japanerne melder om stigende udledning af drivhusgasser, da a-kraftværkerne bliver trukket ud af energiforsyningen, og landet kan end ikke leve op til Kyotoaftalen fra 1997. Kulkraftværker bliver opført overalt på kloden, for der er rigeligt sort energi, og den er billig sammenlignet med grøn strøm.

Det gør mere skade end gavn, når vores politiske ledere for enhver pris oversælger COP-mødernes pauvre resultater, for det er utroværdigt. En træthed indfinder sig i befolkningerne, og det i princippet vigtige topmøde bliver ignoreret. Som det blev cementeret i Polen, hvor mediedækningen vel var på sit hidtil laveste niveau. Vi må sætte noget andet i stedet, hvis vi skal videre i arbejdet for at genoprette verdens klimabalance.

Svaret er ikke dansk enegang. Vi har ikke råd, det koster konkurrencestyrke, og pengene skal komme et sted fra. Verden bliver ikke et bedre sted af, at Danmark styrker egen moral og svækker sig selv. EU må være den kampplads, hvor vi bruger kræfterne og arbejder for fælles europæiske mål. Alliancen med svenskerne, tyskerne og briterne er åbenlys, og den første nation, vi sammen skal i dialog med, er det store, klimauvenlige COP-værtsland, Polen. Enighed i EU kan vi bruge til noget. Vi fordeler omkostningerne og kan reelt forbedre klimaet. Måske kan vi efterfølgende indkorporere klimastandarder til lande, der gerne vil have associeringsaftaler med EU.

Koncentrationen af CO2 i atmosfæren stiger, trods binding i oceanerne, nu med cirka 2 ppm årligt og passerede i maj 400 ppm. Før industrialiseringen var den 280 ppm. Vi skal lægge vores kræfter, hvor det betyder noget. Ikke på COP-møderne.

21 mænd og kvinder blev 23. oktober modtaget i Billund af Legos udviklere og rekrutteringspersonale. Over de kommende to dage skulle de 21 kreative hjerner vise Lego, at de meget vel kunne blive koncernens kommende ansatte i designafdelingen.

Ansøgerne har typisk fundet vej til Billund ad flere kanaler. Mange sender ansøgninger traditionelt via et jobopslag, hvorefter de kommer til en screenings-samtale over Skype. Andre bliver spottet ved fan-events rundt om i verden, hvor ansatte fra Lego nogle gange dukker op for at møde koncernens fans.

Sådan er det foregået de seneste syv år, når der manglede designere i den ca. 200 mand store designafdeling, for det handler om at finde de helt rigtige profiler, der ikke blot kan løse en opgave, men også passer ind i gruppen, fortæller pressechef Roar Rude Trangbæk.

»Det handler meget om den kreative proces. De sidder i et lokale, hvor de bliver udsat for en række prøver, så de kan teste, hvordan arbejdet er, og så kommer de også til en personlig samtale,« fortæller han.

En opgave kunne f.eks. se sådan ud, at ansøgeren får tildelt en stor pose legoklodser, og så bliver de bedt om at bygge en model, målrettet en bestemt aldersgruppe, og det får de to timer til. Det kunne også være at udvikle en ny minifigur.

»Det er tænkte scenarier og ikke den hverdag, de kommer til at møde, hvis de bliver ansat. Men det giver et indblik i arbejdsprocessen,« siger Roar Rude Trangbæk og forklarer videre, at når en person bliver ansat som designer, starter vedkommende typisk ud som junior designer og får lov at udvikle mindre modeller.

Designet af et legosæt kan sagtens tage mellem et og fire år, og der hører sig en længere oplæringsproces til, før man er fuldstændig gearet til at udvikle modeller efter den rette Lego-ånd.

Nyhedsmediet Wall Street Journal har som det eneste medie hidtil fået lov at stikke hovedet indenfor under workshoppen, og avisen kan berette, at kandidaternes første opgave dette efterår var at vise hjemmearbejdet frem.

Forud for workshoppen havde de nemlig fået tilsendt en pose klodser og var blevet bedt om at tage en idé med. Blandt de medbragte design var der både en fjernstyret skorpion, et magisk trætophus og en musikafspiller.

Hjemmearbejdet er ment som en icebreaker, inden det virkelige arbejde går i gang på workshoppen, hvor der er mange forskellige nationaliteter repræsenteret.

Wall Street Journal har talt med en 46-årig englænder, bosat i Australien, som blev inspireret af, at hans egen søn drømmer om at blive Lego-designer. Fortræffelig idé, tænkte englænderen, som havde mange års erfaring med underholdning og blandt andet havde været med i designteamet bag filmen ‘Superman Returns’. Så han drog selv mod Billund.

I det hele taget var det en blandet skare, og det matcher meget godt den sammensætning, som Legos designerteam har i forvejen.

Ifølge pressechef Roar Rude Trangbæk er koncernen oppe på 20 forskellige nationaliteter i designafdelingen, og ca. halvdelen af afdelingen kommer fra udlandet.

Derfor får designerspirerne på workshoppen også informationer om, hvordan det er at leve og arbejde i Danmark – og bliver således på forhånd advaret om skatteniveauet og om, at Billund kun har en enkelt pub at frekventere.

Ud af de 21 ansøgere er otte siden blevet tilbudt job i Lego-koncernen. Ifølge Roar Rude Trangbæk er det endnu uvist, hvor mange der har takket ja til et potentielt drømmejob blandt klodser i Billund.

Mens et stort politisk flertal i Folketinget er ved at købe nye kampfly for op mod 20-30 milliarder kroner, halter det med opbakningen fra flertallet af danske ingeniører.

Ifølge en undersøgelse foretaget af Epinion for Ingeniøren er 33 procent af de adspurgte direkte imod købet af nye kampfly, mens 23 procent er i tvivl. 44 procent af ingeniørerne svarer, at de støtter anskaffelsen, der bliver det største danske våbenkøb i årtier.

»Købet af nye kampfly er relativt komplekst stof, som kun få kan forholde sig til. Selv blandt de ellers meget teknisk interesserede ingeniører har man delte holdninger. Enten er man meget optaget af flykøbet og har stærke holdninger, eller også mener man, at beslutningen bare skal træffes af forsvaret og politikerne,« siger lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen.

Klart flertal i Folketinget

Tvivlen blandt ingeniørerne er bemærkelsesværdig sammenlignet med det klare flertal, der er på Christiansborg. Der er enestående politisk enighed om, at forsvaret også skal have op mod 30 nye kampfly i fremtiden. Det blev slået fast i det seneste forsvarsforlig, der løber fra 2013 til og med 2017. Kun Enhedslisten står udenfor.

I undersøgelsen peger modstanderne på økonomien, samt at der ikke er aktuelle fjender, der truer dansk luftrum, som de vigtigste årsager til ikke at købe nye fly. Danmark bør endda holde op med at sende kampfly på internationale missioner, lyder det fra over hver tredje modstander.

Tilhængerne af flykøbet, der i flyenes levetid kan koste det danske samfund op mod 60-90 milliarder kroner, peger derimod på, at de danske F-16-fly er nedslidte og trænger til udskiftning. Samtidig mener de, at kampfly egner sig godt til internationale operationer, ikke mindst sammen med nære allierede.

Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, Syddansk Universitet, noterer sig, at der er flertal for købet blandt de ingeniører, der har taget stilling.

»Folk læner sig op ad holdningerne hos de politikere, de identificerer sig med. Politikerne vil have nye kampfly, og derfor ser vi et spinkelt flertal for købet blandt de ingeniører, der har taget stilling,« siger Jens Ringsmose.

Stor spredning undrer

Karsten Nonbo (V) er formand for Folketingets forsvarsudvalg. Han undrer sig over den store spredning i holdningen blandt ingeniørerne, men da valget af nye kampfly i høj grad er politisk betinget, kan det påvirke udfaldet, mener han.

»Jeg formoder, at de mange nej-sigere måske siger nej ud fra en prioritering, hvor de hellere ville bruge pengene i en anden rækkefølge,« lyder det fra Karsten Nonbo.

Peter Viggo Jakobsen mener at det passer politikerne godt, at der ikke er stor interesse for indkøbet af nye kampfly hos mange ingeniører og formentlig heller ikke hos danskerne generelt.

»Det har hele tiden været meningen, at det her køb skal køres hjem uden den store offentlighed,« siger den sikkerhedspolitiske ekspert.

Forsvarsminister Nicolai Wammen (S) siger, at han er glad for, at der er et flertal blandt ingeniørerne for købet af nye kampfly. Det passer med den poltiske beslutning, konstaterer han i en mail.