Da Natur- og Miljøklagenævnet for tre uger siden ophævede Københavns Kommunes påbud fra i sommer om støjgrænser for metrobyggepladsen ved Marmorkirken, forudså nævnet, at det ville benytte lejligheden til, i lyset af mMarmorkirkesagen, at tage en række andre metrobyggesager op.

Ved Marmorkirken har nævnet indtil videre sat en stopper for støjende arbejde døgnet rundt.

De øvrige sager ligner marmorkirkesagen ved alle at handle om støjende arbejde om aftenen og natten, men adskiller sig, fordi alle arbejdspladserne er forskellige.

Det er verserende sager om klager fra beboere nær metroarbejdspladser på Sdr. Boulevard, Gl. Strand, Nørrebroparken, Københavns Hovedbanegård og Østre Søgade, som nævnet arbejder på, fortæller Pernille Christensen, der er formand for Natur- og Miljøklagenævnet.

»Efter marmorkirkesagen er vi er i gang med at realitetsbehandle sager omkring disse fem byggepladser. Afgørelser på Nørrebroparken, Hovedbanegården og Østre Søgade kan ventes inden årets udløb og på Sdr. Boulevard senest til februar, mens vi på Gl. Strand stadig venter på mere materiale fra Københavns Kommune.«

Det var en ommer

I sagen om byggepladsen ved Marmorkirken var beskeden fra nævnet til kommunen: Gå hjem og gør jeres arbejde, og indtil da må der ikke arbejdes døgnet rundt ved Marmorkirken. Eller med Pernille Christensens ord:

»Et enigt nævn har besluttet, at det er nødvendigt at ophæve Københavns Kommunes påbud og bede kommunen lave et nyt og bedre påbud.«

For nævnets jurister konstaterede ‘væsentlige mangler’ i det kommunale påbud. Manglerne bestod bl.a. i, at de foretagne støjberegninger var mangelfulde, og at flere vilkår om eksempelvis noget så essentielt som hvilke grænseværdier, der gælder på hvilke tidspunkter og hvilke aktiviteter, var uklare.

I sin essens handler nævnets afgørelse om metrobyggepladsen ved Marmorkirken om, at hvis man skal tillade natarbejde på metroarbejdspladser med så høje støjgrænser som ved Marmorkirken, hvor der med nævnets ord var tale om en meget væsentlig overskridelse af de vejledende støjgrænser og med arbejde, der foregår om natten over en længere periode, så skal der stilles højere krav til både oplysningsgrundlaget og til afgørelsens præcision.

Det betyder ikke nødvendigvis, at de støjberegninger, der lå i sagen, var forkerte, men at de ikke levede op til Miljøstyrelsens krav, der hedder ‘Miljømåling – ekstern støj’.

Der arbejdes i døgndrift

Natur- og Miljøklagenævnets kommende afgørelser får heller ikke nødvendigvis som konsekvens, at der ikke kan døgnarbejdes på Nørrebroparken, Gl. Strand, Østre Søgade, Hovedbanegården og Sdr. Boulevard.

Lige nu bliver der arbejdet på alle byggepladserne efter de påbud, som ganske vist er påklaget. For Københavns Kommune har besluttet, at klagerne og den dermed fornyede sagsbehandling ikke skal have opsættende virkning.

Efter at nævnet besluttede, at den verserende klagesag omkring Marmorkirken skulle have opsættende virkning på døgnarbejdet ved Marmorkirken, fik det ganske vist Københavns Kommune til i nogle uger i august og september at dekretere opsættende virkning for døgnarbejde på de øvrige byggepladser undtagen Nørrebroparken. Men efter anmodning fra Metroselskabet blev det fjernet igen.

Så selv om klagerne i alle sager undtagen Sdr. Boulevard har bedt om, at den fornyede sagsbehandling får opsættende virkning på døgnarbejdet, bliver det først afklaret, når Natur- og Miljøklagenævnet når frem til sine afgørelser.

Energiselskabet Statoil tager nu hul på næste fase i arbejdet med at udvikle flydende havmølleparker, som af mange ses som vejen frem mod storstilet udnyttelse af verdens vindressourcer.

Det sker i form af en aftale med de britiske myndigheder om at etablere en havmøllepark med seks stk. 6 MW møller på flydende fundamenter i et særligt dybt område, kaldet Buchan Deep, ud for Skotlands østkyst nord for Aberdeen.

Den flydende havmøllepark, som får en samlet effekt på 30 MW, betegnes af de britiske myndigheder som det største flydende vindmølleprojekt, der til dato er annonceret i Europa – og en af de største parker, der er annonceret på verdensplan.

Leverandør af vindmøllerne er ikke offentliggjort, men et godt gæt vil være Siemens Wind Power. Både på grund af møllestørrelsen, og da Siemens har leveret vindmøllen til første fase af projektet i Norge.

Statoils koncerndirektør for Vedvarende Energi, Siri Espedal Kindem, kalder aftalen om placeringen i Buchan Deep for en vigtig milepæl for Hywind-projektet:

»Vi vil nu fortsætte med at modne Hywind Scotland Pilot Park på vej mod en endelig beslutning om at investere i projektet. Vi vil foretage både marineundersøgelser og konceptstudier med henblik på at demonstrere, at flydende offshore-mølleparker både er teknisk og kommercielt realistiske at gennemføre,« siger hun ifølge en pressemeddelelse fra den britiske myndighed Crown Estate.

Siri Espedal Kindem tilføjer, at man nu skal i dialog med de centrale aktører i Skotland, herunder lokalsamfund, lokale forsyningskæder og myndigheder. Ligesom man endnu mangler forskellige nødvendige tilladelser fra den skotske regering .

Skotland siger velkommen

Hvis man skal tolke på udtalelserne fra den skotske minister for finans, beskæftigelse og bæredygtig vækst John Swinney, så bliver det nok ikke det store problem:

»Skotland har en enorm vindressource offshore. Men for at realisere dette potentiale har vi brug for, at mølleparkerne kan bevæge sig ud på dybere vand. Aftalen med Statoils Hywind Projekt er det første skridt hen imod at udnytte denne ressource,« siger han.

Statoil har for en god måneds tid siden trukket sig ud af forhandlinger med partnere på den amerikanske østkyst, hvor man også gerne ville etablere en flydende havmøllepark – her med fire stk. 3 MW vindmøller. Årsagen til bruddet var besværligheder med at opnå tilladelse til at placere møllerne af myndighederne.

Den 17. november rettede ukendte gerningsmænd et mindre denial-of-service-angreb mod BIPS. To dage senere vendte angrebet tilbage, men i meget større omfang. Og indimellem de to DDoS-angreb udnyttede hackere huller i systemet for BIPS’ online-tjeneste til at opbevare bitcoins, en såkaldt hosted wallet.

Sådan lyder forklaringen nu fra Kris Henriksen, manden bag BIPS’ online-wallet, efter at han har fået genskabt serverlogs og kigget nærmere på forløbet. Tidligere var hans melding, at DDoS-angrebet blev brugt til at slå hul på sikkerheden.

»Det var forkert meldt ud. Efter det første DDoS-angreb var hackerne inde og fandt et hul, og så slettede de alt, og maskerede det, de havde gjort, bagefter med det store DDoS-angreb, som ramte forbindelsen til SAN’et og fik serverne til at gå ned,« siger Kris Henriksen til Version2.

Tjenesten var delt op i ’cold wallet’, hvor kundernes bitcoins var låst ned, og en ’hot wallet’, hvor de blev lagt over, når der skulle flyttes rundt på dem. Men på grund af en fejl i algoritmen, var hele beholdningen af bitcoins endt med at stå i ’hot wallet’-afdelingen.

»Med den succes, vi har haft, med alt det folk har købt og solgt, har algoritmen flyttet det hele over i hot wallet. Her fandt hackerne så et hul, som de kunne udnytte,« siger Kris Henriksen.

Det skete så, ifølge hans opklaringsarbejde, mens BIPS havde travlt med at reagere på det første, mindre DDoS-angreb og tage forholdsregler.

»Vi har jo ikke et helt datacenter til rådighed for BIPS. Det er begrænset, hvad vi har af forsvarsværker mod den slags,« siger han.

Forstår ikke beskyldninger om inside-job

Udmeldingen om hackerangrebet og tyveriet af bitcoins til 5,5 millioner kroner er mildt sagt blevet mødt med skepsis, blandt andet i debatten på Version2. Her beskylder flere Kris Henriksen for selv bare at rende med pengene.

»Jeg kan godt se, at folk ikke er vilde med det. Jeg skal have brækket mine ben og alt muligt. Det forstår jeg ikke. Det havde jeg ikke regnet med, når jeg har kørt en fin, gratis service,« siger Kris Henriksen til beskyldningerne.

Noget af kritikken mod Kris Henriksen har gået på, at han tidligere har lukket en tilsvarende tjeneste, uden rimelige muligheder for, at brugerne kunne få deres penge ud. Men den udlægning afviser han klart.

»Walletbit blev lukket, fordi der næsten ikke var nogen brugere. Jeg ville starte noget nyt op i stedet med BIPS. Og det passer ingen steder, at folk ikke fik deres penge tilbage. Der stod klart, at de kunne henvende sig pr. e-mail for at få deres penge tilbage, efter Walletbit lukkede, og det har de også gjort,« siger han.

Kun 4-5 kunder havde indtil angrebet midt i november stadig bitcoins stående fra en Walletbit-konto – men de penge er nu væk, sammen med resten af BIPS’ beholdning af bitcoins.

»Alt blev stjålet. Og jeg har selv mistet rigtig meget, og det har dem, jeg arbejdede sammen med, også,« siger Kris Henriksen.

Er der nogen måde, du kan bevise på, at du ikke selv har taget pengene? Er der noget dokumentation, du kan lægge frem, for at stoppe beskyldningerne?

»Lige så snart, vi er færdige med vores analyse af serverlogs og har skrevet en anmeldelse til politiet, vil jeg hellere end gerne gøre den offentlig. Jeg ved ikke, hvad jeg ellers kan gøre. Folk må komme over og tale med mig – jeg gemmer mig ikke. Så må jeg regne med, at det er bevis nok for folk. Det kan lyde hoverende, men kan ikke se, hvad jeg ellers kan gøre,« siger Kris Henriksen.

Vil selv konvertere til danske kroner

Wallet-delen af BIPS bliver nu lukket ned, og Kris Henriksen forklarer, at det aldrig var lagt an på at være en sikker bankboks for store indskud.

»Vores tjeneste var ligesom en tegnebog baseret på, at du kunne smide en smule bitcoins deri, så det var nemt at betale med dem ude i byen. Det var ikke meningen, at den skulle bruges til hele deres opsparing,« siger han.

Hvad vil du råde folk til at gøre med deres bitcoins fremover?

»Folk må selv lave en risikovurdering, men hvis jeg nogensinde får nogle bitcoins igen, vil jeg konvertere en del af dem til danske kroner, og gemme resten i en wallet, hvor du selv ejer den private nøgle, for eksempel på telefonen,« siger Kris Henriksen.

Du siger, at du vil lukke wallet-tjenesten, men fortsætte med betalingsservice-forretningen i BIPS. Men der indgår jo også pengestrømme i den, der skal beskyttes mod hackere?

»Vi kan blive hacket igen, men der vil ikke være nogen bitcoins, vi holder, så hackerne vil ikke kunne stjæle noget. Og uanset hvad vil der blive sat mere fokus på sikkerhed. Vi vil få nogle udefra med certifikater ind og kigge på sikkerheden. Hvis vi har noget at betale dem med,« siger Kris Henriksen.

Nu er det snart jul, og så begynder det sædvanlige cirkus, hvor flere end sidste år køber julegaver på nettet.

Helt som året før og året før det.

Det er jo ikke svært at forstå. Det er jo ufattelig bekvemt at købe ind med Google, webshops og et kreditkort.

Så kan man bruge den tid, hvor man ellers stod i kø, på at tage ned i byen og drikke gløgg, juleøl, spise brunkager og mødes med vennerne.

Juleoverraskelser

Det sker også hvert år, at webshops går ned, når trafikken er størst.

“Det var ganske uventet for os, at kunderne ville købe julegaver online”, kan man næsten høre nogen sige.

Hvorfor går det så galt? Er det virkelig så svært at blive klar til julen online?

Ja. Det er min erfaring, at det er fordi, det faktisk er svært. Måske ikke for dig eller mig, men for organisationer. Jo flere involverede, jo større kaos.

Tre almindelige fejl

Listen over hvad der kan gå galt er lang, men her er min top-3 liste:

• Uklar ansvarsfordeling. Især detailhandlere, der går online, har ikke ændret organisationen, så der er en klar ansvarsfordeling. Nogle har, men mange har ikke. Og manglende fokus gør, at julehandel online er et delt ansvar mellem it, salg, marketing, kundeservice og flere andre afdelinger. Intet ansvar giver ingen resultater.
• Nærighed. “Put the money where the talk is”, siger man i udlandet. Nej, man kan ikke forvente et bragende julesalg online, hvis man har underdimensioneret alting og håber på, at det nok går alligevel. Ambtionerne er ofte større en budgetterne.
• Manglende erfaring. Hvis man nu aldrig har prøvet, at det lykkes, så ved man heller ikke, hvad der skal til. Og til jul er trafikken så stor, at alle fejl og mangler bliver udstillet uden nåde.

Hvem går det ud over?

Hvis du nu er kunde online, så går det ikke rigtigt ud over dig.

Du kan jo bare købe ind hos næste klik på Google. Det er vel okay.

Hvis du nu sidder i et team med en håbløs ledelse, for små budgetter og uklar ansvarsfordeling, så er det dig, det går ud over.

Jeg sender min sympati og varme tanker. Det er ikke let at holde jul på den måde.

Nogle gange er fiasko første trin på vej mod forandring, så set i et positivt lys, så kan et servernedbrud i julesalget være en gave fra oven.

Bare lad være med at tage det personligt. Jeg ved, det ikke er let, når man gerne vil gøre det godt – men jo større organisation, jo større er udfordringen.

Husk at det er svært. Julen er årets eksamen i online-shopping.

Om fem uger ved vi, hvem der dumpede deres eksamen. Nogle bud?

GTS-instituttet Delta har i dag fyret Per Hartlev som administrerende direktør.

Hans job overtages midlertidigt af økonomidirektør Povl-André Bendz, der har været ansat i Delta siden 2005 og er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School.

Bestyrelsesformand Jesper Haugaard forklarer opsigelsen med, at Delta nu skal fokusere på sin kerneforretning.

»Vi har de seneste år foretaget flere større investeringer, som desværre har udviklet sig resultatmæssigt negativt, og er nu kommet til et tidspunkt, hvor en ny fokuseret og målrettet strategi skal sikre en stabil lønsomhed, øge konkurrenceevnen samt fastholde en fokusering af GTS-rollen,« siger han.

Han forklarer, at Per Hartlev, der er uddannet som civilingeniør fra DTU og blev udpeget til administrerende direktør i 2001, gennem flere år har skabt positive resultater – ikke mindst i perioden 2007-2011. Men nu er der brug for en anden type leder til at stå i spidsen.

I 2012 vendte udviklingen nemlig, og Delta kom ud med et underskud på 5 mio. kr. efter skat mod et overskud både i 2011 og 2010 på 11 mio. kr.

I årsrapporten for 2012 lød forventningerne til 2013 på et mindre, men positivt resultat efter skat.

»Det bliver i stedet et underskud,« siger Jesper Haugaard til Ingeniøren.

Et af problemerne har været en kraftig nedgang i omsætningen hos mikroelektronikdivisionen, men Jesper Haugaard oplyser, at mikroelektronik hører til kernområderne hos Delta.

Bestyrelsen har netop godkendt et budget for 2014, hvor der forventes et mindre overskud.

Jesper Haugaard forventer, at en ny administrerende direktør kan være på plads inden for seks til ni måneder.

Den daglige prikken med insulinpindens nål kan undgås i fremtiden med en ny teknologi opfundet af amerikanske forskere.

Den nye teknologi bygger på forsøg med nanopartikler fyldt med insulin, der er sprøjtet ind i mus med type 1-diabetes. Partiklerne er fremstillet af PLGA (Polylacticcoglycolic) med insulin og er udstyret med enten en positiv ladning lavet af polysakkaridet chitosan, eller udstyret med en negativ ladning lavet af polysakkaridet alginat, skriver The Engineer.

De ladede partikler bliver holdt sammen af elektrostatiske kræfter i et netværk, der blev skudt ind i musene og samlede sig i underhuden.

I huden frigav partiklerne sin insulin, fordi partiklerne er porøse, men elektrostatiske kræfter holdt insulinen fast i underhuden, indtil forskerne udsatte huden for ultralyd.

Lydbølgerne får nemlig mikroskopiske gasbobler til at opstå i underhuden, der forstyrrer de elektrostatiske kræfter, som holder på insulinen. I stedet bliver insulinen frigivet til blodbanerne. Frigivelsen fortsætter kun, indtil lydbølgerne bliver standset, og nanopartiklerne søger tilbage til sit oprindelige samlingssted i underhuden.

I mus har forskerne vist, at de kan nøjes med at sprøjte insulin ind i kroppen hver 10. dag. De forventer, at en menneskelig diabetiker kan gå i flere dage, inden underhudens lager igen skal fyldes med insulin.

»Det er forhåbentligt et stort skridt mod at give diabetespatienter en mere smertefri måde at opretholde sunde blodsukkerniveauer,« siger Zhen Gu fra Northe Carolina State University, der udvikler teknologien i samarbejde med forskere fra University of North Carolina at Chapel Hill.

Hun var måske ikke klar over, at hun hjalp kriminelle med at flytte stjålne penge ud af landet. Men der var så mange alarmsignaler, at hun skulle have vidst bedre.

Sådan lyder ny afgørelse i Østre Landsret, hvor en afgørelse fra byretten blev slået fast: Det er også ulovligt at være ’muldyr’ for hackere, som stjæler penge fra netbankerne, uanset om man kender sammenhængen. Det skriver Avisen.dk.

Kvinden, der tidligere har arbejdet i Saxo Bank, havde reageret på et jobopslag på Stepstone, hvor et firma i Abu Dhabi tilbød 24.000 kroner om måneden for tre timers dagligt arbejde. Arbejdsbeskrivelsen lød på at modtage penge på kontoen, hæve dem og så sende dem videre gennem forskellige filialer af Western Union.

Pengene skulle sendes til Rusland og Polen, og forklaringen på overførslerne skulle være, at pengene skulle gå til at betale for uddannelse.

Men jobbet, hun sagde ja tak til, var et ’helt usædvanligt og påfaldende aftaleforhold’, mente dommerne i Østre Landsret. Kvinden skal derfor betale en erstatning til Danske Bank på 390.000 kroner – som banken har tabt gennem hendes hjælp som muldyr – samt sagens omkostninger på 40.000 kroner.

Undervejs i forløbet var kvinden faktisk blevet mistænksom, da hendes arbejdsgivere ikke havde en e-mail-adresse, hun kunne kontakte dem på. Hun spurgte derfor Stepstone to gange, om det var et fupfirma, men blev beroliget.

At flytte penge stjålet ved netbank-hacking ud af landet er typisk det største problem for hackerne, da pengene kan spores. Derfor er der brug for hjælpere, som bevidst eller ubevidst bliver hælere ved at overføre pengene fra banksystemet til anonyme Western Union-pengeoverførsler.

Siden 2010 er kurven over danskere, der taber penge som følge af internet-bedragere, steget ufortrødent, viser en ny rapport fra Danmarks Statistik. På bare tre år er antallet af danskere, der har været udsat for økonomiske tab som følge af falske e-mails (phishing) og bedrageriske hjemmesider (pharming) vokset fra under 60.000 til over 160.000 i 2013. Det er næsten en tredobling på de tre år.

Tallet er det højeste Danmarks Statistik har målt i de fire år, der er kørt statistik på fænomenet. Det seneste år alene har tegnet sig for en stigning på mere end 60.000 i antallet af økonomiske tab på baggrund af falske e-mails og pharming.

Kurven over misbrugte kreditkort på nettet er ligeledes steget uden ophold i samme periode og er ifølge Danmarks Statistiks opgørelse oppe på mere end 115.000 berørte danskere i 2013. Et tal, der i 2010 lå på knap 66.000.

Stigningerne kan dog til dels forklares med, at der i samme periode er koblet flere danskere på internettet. Procentdelen af danske internetbrugere, der rammes økonomisk som følge af internet-bedragere, har således været konstant indtil det seneste år, hvor andelen af berørte internet-brugere sprang fra to til fire procent.

Tallene er indhentet via et spørgeskemaundersøgelse og Justyna Wijas-Jensen, der står bag undersøgelsen, understreger, at formuleringen af spørgsmålene i 2013 blev ændret, hvilket også kan have indflydelse på den markante stigning det seneste år.

Gottfrid Svartholm Warg, der er mistænkt for at have deltaget i hackingen af blandt andet CSC´s mainframe og politiets kørekortregister, er varetægtsfængslet i Danmark indtil 18. december. Det er resultatet af et netop afsluttet grundlovsforhør i retten på Frederiksberg. Grundlovsforhøret foregik for lukkede døre.

Hans forsvarer havde ellers begæret løsladelse, men dommeren fandt, at der risiko for, at mistænkte ville påvirke den igangværende efterforskning eller flygte ud af landet.

»Vi har valgt at kære det til landsretten, for vi mener ikke, at han har noget at gøre med denne her sag. Men dommeren mente, at der var begrundet mistanke, og at der er risiko for, at han påvirker efterforskningen eller flygter,« siger advokat Luise Høj til Version2.

Gottfrid Svartholm Warg og hans forsvarer har kæret kendelsen til Landsretten, og Luise Høj oplyser til Version2, at hun forventer afklaring fredag eftermiddag.

Version2 følger sagen…