Der er mange steder i hovedstadsområdet kun ét firma, der kan levere infrastruktur til en internetforbindelse, nemlig telegiganten TDC, som i 2009 supplerede kobbernettet og Yousee-kabel-tv-nettet med et opkøb af Dongs fibernet.

Nu har TDC så også købt fiberudbyderen ComX, og det har fået Socialdemokraternes it-ordfører op af stolen. Med endnu et opkøb er TDC’s position blevet endnu mere dominerende, og det kan være farligt, skriver hun i en e-mail til Version2.

»TDC har et stort ansvar at leve op til. Når man er så stor en aktør på markedet, som TDC er – ja vi nærmer os jo et de facto-monopol flere steder rundt i landet – så har man et stort ansvar at leve op til. Derfor må jeg sige, at jeg synes, det er en bekymrende tendens, vi ser. Monopoler er et onde – også de facto monopoler, som vi er på vej i mod flere steder rundt om i landet,« skriver Karin Gaardsted, it-ordfører for det store regeringsparti.

Hun har ikke glemt, hvordan det gik efter opkøbet af Dongs omfattende fibernetværk i København.

»Vi så, hvor galt det gik efter opkøbet af DONG’s net i Storkøbenhavn, hvor priserne røg gevaldigt i vejret. Derfor skal TDC vide, at vi fra politisk side holder øje med dem. Jeg vil holde dem op på deres løfter om, at ComX-kunderne ikke kommer til at mærke nogen forandringer. Hvis ComX-kunderne mærker serviceforringelser eller markante prisstigninger, bør det have konsekvenser for TDC,« skriver Karin Gaardsted.

Fordi TDC har en så dominerende position, er selskabet forpligtet til at stille alle netværk til rådighed for konkurrenter, som skal kunne leje sig ind til en rimelig pris. Dermed kan andre firmaer for eksempel tilbyde internet via ComX-fiberen, hvis de ser en mulighed for at underbyde TDC’s produkt.

Det skal TDC leve op til, uden ’narrestreger’, lyder det fra it-ordføreren, som er klar til et politisk indgreb, hvis ikke TDC lever op til tilliden.

»I forhold til politiske værktøjer har vi jo forpligtiget TDC til at stille infrastrukturen til rådighed for konkurrenterne til en rimelig leje. Hvis TDC bliver lidt for kreative og forfalder til ’narrestreger’, som vi så det var tilfældet med DONG-opkøbet, synes jeg, vi bliver nødt til at gribe griber bolden politisk. Men jeg både håber og tror, at TDC tager ansvaret på sig,« skriver hun.

Den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, har tidligere slået fast, at digital pirateri er det samme som tyveri, og den amerikanske regering har tilmed kørt en kampagne mod krænkelser af intellektuel ophavsret.

Men en netop afsluttet sag afslører, at Joe Biden og hans administration selv har haft problemer med at holde sig fra ulovligt at kopiere software. I hvert fald har den amerikanske regering valgt at indgå forlig med en softwareleverandør på 50 millioner dollars, svarende til over 274 millioner kroner, skriver TorrentFreak.

I 2004 landede softwarevirksomheden Apptricity en kontrakt med det amerikanske militær på at levere ERP-systemer, som kunne hjælpe til at holde styr på tropper og materiel. Aftalen lød dengang på, at softwaren måtte anvendes på fem servere og 150 såkaldte stand-alone enheder.

I 2009 fandt Apptricity dog ud af, at softwaren var i brug i langt større udstrækning, end den oprindelige aftale havde specificeret. Det amerikanske militær gjorde således brug af tusindvis af ulovlige kopier af Apptricitys software.

Virksomheden udregnede det samlede tab af indtjening til at være på 224 millioner dollars, svarende til over halvanden milliard danske kroner, som var det beløb, det oprindelige søgsmål lød på.

Den amerikanske regering har endnu ikke udsendt en officiel udtalelse om sagen, men Apptricity melder ud, at samarbejdet mellem de to ikke bare forventes at fortsætte, men vil vokse eksponentielt i fremtiden, skriver TorrentFreak.

Gottfrid Svartholm Warg er mistænkt for at at have skaffet sig ulovlig adgang til politiets kørekortregister og er lige nu i grundlovsforhør i retten på Frederiksberg. Warg erklærer sig selv uskyldig og siger ifølge hans forsvarer Luise Høj, at hans computer, der blev brugt til hackerangrebet mod CSC i Danmark, var blevet overtaget af andre.

Dette er kernen i hans forsvar, og det fik ham frifundet i en lignende sag i Sverige. Og ifølge en professor fra Aalborg universitet kan det blive meget svært for anklagemyndigheden at få Warg dømt i den største hackersag nogensinde i Danmark.

Gottfrid Svartholm Warg – også kendt som Anakata – blev i sommer idømt et års fængsel for at have hacket it-leverandøren Logica, mens han blev frikendt for at have skaffet sig ulovlig adgang til Nordea og begået bedrageri for millioner.

Den svenske landsret frifandt Gottfrid Svartholm Warg for Nordea-hackingen, da hans computer var konfigureret på en måde, der gjorde, at man ikke kunne bevise, at det var mistænkte selv, der havde benyttet den.

Og det forsvar gør det ifølge Søren Sandfeld Jacobsen, der er juraprofessor ved Aalborg universitet, svært at dømme folk for internetkriminalitet.

»Det er klart, at den man tiltaler for noget også skal være den, der har gjort det. Hvis der kan rejses tvivl om det, så kan man jo ikke løfte bevisbyrden,« siger Søren Sandfeld Jacobsen til Version2.

Han forklarer, at det er sparsomt med fortilfælde for hacker-sager i Danmark, men drager en parallel til sager om ophavsret.

»Det er den samme øvelse. Man skal bevise, at det er den pågældende person, der har siddet ved den pågældende computer på det pågældende tidspunkt og begået forbrydelsen. Og her har landsretten slået fast, at der bliver stillet meget store krav til bevisbyrden,« siger Søren Sandfeld Jacobsen, og påpeger, at det sandsynligvis vil være endnu sværere i sagen om CSC-hacking.

»Anklagemyndigheden er her underlagt en endnu tungere bevisbyrde, da der er tale om en straffesag, så de skal kunne bevise, at det er ham, der har siddet og gjort det. Jeg tror vi alle kan se det logiske i, at man skal identificere den, der har begået forbrydelsen«.

Satser på frifindelse

Advokat for Luise Høj er forsvarer for Gottfrid Svartholm Warg. Og hun mener, at man bør skele til den svenske frifindelse.

»Jeg mener helt klart, at den svenske dom har betydning. Her blev han frifundet fordi, at hans computer var konfigureret sådan, at dens integritet ikke kunne bevises. Det bør også gælde her,« siger Luise Høj til Version2 inden grundlovsforhøret

Version 2 følger op.

Den virtuelle valuta Bitcoin er for første gang, ifølge online-børsen MTGox, mere end 1.000 dollars værd (ca. 5.500 kr.), skriver BBC og flere andre medier.

Værdien af valutaen er skudt i vejret på det seneste – særligt siden en høring i det amerikanske senat tidligere på måneden, hvor valutaen blev beskrevet som en ‘legitim finansiel service’.

Bitcoin er blevet associeret med kriminelle aktiviteter. Bitcoins kan overføres fra den ene ende af verden til den anden anonymt via internettet – det vil sige, uden at modtager eller afsender ved, hvem hinanden er.

Har du forslag til, hvordan det offentlige kunne arbejde bedre med brugen af it? Så har du nu en gylden mulighed for at præge, hvordan offentlige myndigheder i store dele af verden skal tænke digitalisering fremover.

OECD har udarbejdet et udkast til grundlæggende principper for god offentlig digitalisering, som er sendt i høring indtil den 17. december. De ti principper bygger på landenes erfaringer med god skik og praksis omkring digitalisering siden årtusindeskiftet. Det skriver Digitaliseringsstyrelsen.

Du kan se udkastet her!

Danmark har deltaget i en såkaldt task-force, sammen med en række andre OECD-lande, som har formuleret ti internationale principper, der skal guide regeringer og offentlige myndigheder til at få mest muligt ud af digitalisering i fremtiden.

Skulle man have lyst til at sætte sit præg på offentlig digitalisering er der frem til den 17. december mulighed for at komme med indspark til OECD’s endelige sæt af principper. Send en e-mail til [email protected] med ‘OECD-principper’ i emnelinjen og lad din stemme blive hørt.

Hvad skal en datamatiker-praktikant lære i sit praktikforløb? Det spørgsmål stillede vi os selv, da vi for nogle måneder siden accepterede en ind i vores lille firma.

Vores mål:

• at lade ham starte et projekt fra bunden, såvel som at integrere til eksisterende kodebase.

• at lade ham lege med nye og spændende teknologier i det omfang det giver mening.

• at få ham til at reflektere over proces og lade ham opleve udvalgte proces-aktiviteter på egen krop.

• at lade ham snuse til en anelse forretning.

• at give ham en fornemmelse af hvad den virkelige verden byder på, ikke bare i vores virksomhed, men generelt i branchen.

Den praktiske tilgang blev at lave en backlog til et website, der på en simpel måde holder styr på dine kontakter i sociale medier (du har måske hørt om social CRM før). Systemet er en log over dine interaktioner såvel som en vurdering af hvem der er potentiel “brand advocate”. Systemet kan også bruges til at finde nye interessante kontakter ud fra den profil du og dine nuværende kontakter har.

Prioriteret backlog, scrumboard, planning poker og retrospectives blev de ting vi i processen besluttede os for at fokusere på. Teknologimæssigt blev det C#, TypeScript og Elasticsearch, der kom til at dominere.

For at præsentere vores praktikant for den virkelige verden, tog vi ham med til GOTO-konferencen i Aarhus. Vi skulle alligevel afsted og han kunne som studerende melde sig frivilligt, arbejde en dag og få to dages konference gratis. En perfekt løsning for os.

Hvad er så konklusionen?
Det er hårdt at have en praktikant, men vi er stolte af alt det der er opnået i forløbet. En praktikant er ikke gratis arbejdskraft (det vidste vi nu godt på forhånd – sådan bliver de bare solgt fra undervisningsstedets side), men et stort ansvar man tager på sine skuldre. Det er ikke ok at praktikanten hænger fast i længere tid uden at kunne få hjælp og det kræver en Plan B for hvad der kan laves, hvis man kører fast og alt hjælp er travlt optaget. Vi tog undervisningsvideoer i brug og introduktionen til HTML5 og Elasticsearch kom ind den vej (Yay for online kurser og Youtube), men den slags skal også findes og kvalitetstjekkes. Kort sagt, det kræver meget tid og planlægning og i en to-mandsvirksomhed fylder det meget.

Når det så er sagt, så er det at tage praktikanter ind en del af det ansvar man har som virksomhed. Ikke i så små virksomheder som vores (dette tilfælde havde særlige omstændigheder), men manglen på passende praktikpladser og projektmuligheder burde vi alle bekymre os om, og hvis man har en større it-afdeling bør det være en selvfølge at praktikanter tages ind med jævne mellemrum. Praktisk erfaring giver ekstra sikkerhed på at den luftige teori også kan bruges i virkeligheden (noget af den i hvert fald) og det er en test for om kvaliteten af uddannelsen er god nok. Ja, man kan dukke nakken og lade de andre tage ansvaret, men så skal man heller ikke brokke sig, næste gang man ikke kan besætte en stilling med en kvalificeret kandidat.

Hvilke overvejelser gør du dig om at tage en praktikant?

Administrerende direktør for CSC i Norden, John Walsh, har bedt sine medarbejdere om ikke at udtale sig om den verserende kritik af CSC’s nære forhold til amerikanske efterretningstjenester. Politiken er i besiddelse af den interne e-mail, der blandt andet udpensler, hvad medarbejdere må sige og frabeder dem at sige noget som helst andet.

»Hvis kunder, partnere eller udenforstående beder dig om at kommentere det, så brug venligst udtalelsen eller dele af udtalelsen herunder og orienter (medarbejder i CSC’s kommunikationsafdeling, red.) øjeblikkeligt. Tilføj venligst ikke andet«, står der ifølge Politiken i e-mailen.

Ligeledes instruerer e-mailen også medarbejderne i, hvordan de skal forholde sig i det tilfælde, at en journalist henvender sig. Skulle det ske, skal medarbejderen afvise henvendelsen og kontakte den amerikanske kommunikationsafdeling, skriver Politiken.

CSC Danmark er en dybt integreret del af det danske samfund i kraft af de centrale it-systemer og registre med personfølsomme oplysninger, som virksomheden varetager.

Den nyligt rejste kritik går på CSC’s amerikanske ophav, som kan betyde, at virksomheden kan blive tvunget til at udlevere oplysninger om danskerne efter amerikansk lovgivning, skriver Politiken.

ComX-kunder får fremover leveret deres internet fra TDC, efter at telegiganten opkøbte ComX.

Men ligesom på kobbernetværket er TDC forpligtet til at give alle konkurrenterne adgang til ComX-fibernetværket. Opkøbet falder nemlig direkte ind under den nuværende regulering af TDC, fortæller Erhvervsstyrelsen.

Dermed er tidligere ComX-kunder ikke fremover bundet til TDC, så længe en konkurrent til TDC vil gå ind på markedet og forsøge at tilbyde en bedre eller billigere forbindelse via ComX-netværket.

»ComX-netværket er omfattet fra dag 1. Så vi har en klar forventning om, at TDC er klar til at give andre operatører adgang til netværket fra dag 1,« siger Helle Bøjen Larsen, kontorchef i Erhvervsstyrelsen, til Version2.

TDC er på grund af sin dominerende position på markedet underlagt regler om, at andre skal kunne bruge firmaets teleinfrastruktur og betale en rimelig leje af forbindelserne til TDC.

Det blev tidligere reguleret mere fra gang til gang, når der opstod en ny situation, men i dag er hele TDC-koncernen omfattet én gang for alle.

»Da TDC købte Dongs fibernet (i 2009, red.), måtte vi lave en tillægsafgørelse, fordi fibernettet ikke var reguleret dengang. Men nu er hele TDC A/S reguleret på fiber, på kobber og på kabel-tv, så opkøbet af ComX kommer ind i den pulje af net, som TDC ejer,« siger Helle Bøjen Larsen.

Dermed skal TDC på forhånd have sikret sig, at ComX-netværket er klar til at leje ud til andre operatører, når det bliver overtaget af TDC den 1. december.

Uanset at mange af ComX-forbindelserne bruger lokalnetværk (LAN) til de sidste meter ind til forbrugeren, for eksempel i en stor boligforening, falder hele netværket ind under paraplyen fiber-netværk, slår Erhvervsstyrelsen fast.

TDC har tidligere fået kritik for håndteringen af det omfattende fibernetværk, telegiganten købte af Dong i 2009, for eksempel da priserne for at bruge en fiberforbindelse steg med 75 procent i forhold til Dongs priser. TDC’s forklaring var, at Dong aldrig fik overskud på satsningen, hvilket viste, at priserne var sat for lavt.

Der har også været kritik at, at TDC har gjort meget lidt for at tilbyde kunderne i nærheden af Dong-fiberen en fiberforbindelse. Forklaringen er, ifølge TDC, at man hellere vil bruge de eksisterende kobberforbindelser til de sidste meter, i stedet for at skulle grave ind til kunderne. Er afstanden til et skab med fiberforbindelse nemlig under én kilometer, kan kobberet godt levere hastigheder på 50/10 megabit pr. sekund, sagde TDC.