Russerne har i den grad sat turbo på udbygningen af atomenergien i landet. Moskva har netop godkendt en storstilet plan, der skal føre til byggeriet af i alt 21 nye reaktorer.

De 21 reaktorer bliver fordelt på fem helt nye kraftværker. Resten bliver konstrueret som erstatninger eller supplerende reaktorer på eksisterende kraftværker, der er spredt ud over hele landet.

De fem nye anlæg får hver to VVER-1200-reaktorer, skriver Nucnet. Byggetiden er 54 måneder og reaktoren har en forventet levetid på 60 år. Samme reaktor bliver bygget på de tre eksisterende anlæg Kola, Kursk og Smolensk, der bliver udbygget med henholdsvis to reaktorer på Kola samt fire på Kusk og Smolensk.

Fordobling frem mod 2020

Et af de nye anlæg bliver ‘Syd Ural’, der skal opføres 200 kilometer fra Jekaterinburg i Ural-regionen. Her bygger russerne to fjerdegenerationsreaktorer kaldet BN-1200. Det er en hurtig formeringsreaktor (‘fast breeder’), der anvender flydende natrium som kølemiddel og plutonium som brændsel.

Der er med andre ord tale om en gigantisk udbygning af atomkraften, der efter planen skal fordobles frem mod 2020. Russerne har i dag 33 reaktorer i drift, hvoraf flere står foran dekommissionering. De leverer i øjeblikket godt 24 GWe.

Allerede i dag har Rusland 10 reaktorer under opførelse samt i alt 28 reaktorer planlagt, oplyser World Nuclear Association. En så voldsom udbygning overgås kun af Kina, der lige nu har 30 reaktorer under opførelse og 89 i forskellige trin af planlægningsfasen.

De første blokke i den nye russiske udbygning skal i drift fra 2020, mens de øvrige blokke kobles til elnettet frem mod 2030.

Darmstadt, Tyskland

Der blev skålet i champagne fredag eftermiddag på ESOC i Darmstadt nær Frankfurt i Tyskland, hvor ESA’s kontrolcenter har hjemme.

Kl. 13.02 blev de tre Swarm-satellitter, som over de kommende år skal give et meget nøjagtigt billede af Jordens magnetfelt, sendt op med en løfteraket fra Rusland, og 1 time og 40 minutter senere var der signal fra alle tre satellitter, hvilket udløste klapsalver.

En af dem, der med et stort smil hævede glasset, var den danske professor emeritus på DTU Space Eigil Friis-Christensen, som knap havde lukket et øje i nat og ankom til ESA-centret med sommerfugle i maven.

»For mig er det her lige så stort, som da vi sendte Ørsted-satellitten op i 1999 – videnskabeligt set. Måske har disse satellitter ikke fået så meget opmærksomhed som nationalsatellitten Ørsted fik i Danmark, men internationalt set er det meget stort,« sagde han kort efter opsendelsen.

På dette tidspunkt var nerverne dog stadig ikke helt i ro, for der blev stadig ventet på signal, hvilket for ham var det tidspunkt, hvor han kunne ånde lettet op.

»Nu venter vi på separationen af de tre satellitter, og før det sker, er nerverne ikke i ro. Det hjælper jo ikke noget, hvis der ikke er noget signal,« sagde Eigil Friis-Christensen, som kort efter kunne slappe lidt mere af, da tredje satellit meldte ind til antennen i Svalbard.

Eigil Friis-Christensen har spillet en ikke uvæsentlig rolle i Swarm-satellitternes tilbliven sammen med kollegerne på DTU Space. Han har været leder for det konsortium, der i 2004 vandt konkurrencen om Swarm-missionen i ESA’s jordobservationsprogram.

Efter opsendelsen følger en kommissioneringsfase på tre måneder, hvor de videnskabelige instrumenter skal testes, og satellitterne skal findes deres rigtige bane.

Blandt instrumenterne er DTU’s optiske bænk med et vektorfelt-magnetometer, som sammen med tre stjernekameraer holder styr på de tre identiske satellitters færd og måler på magnetfeltet.

Når de første data er modtaget – formentlig før de tre måneder er gået – vil videnskabsmænd verden over dels få et bedre overblik over, hvor forskellige mineraler befinder sig i Jordens skorpe, men især får de mulighed for at forstå de elektriske strømme i Jordens flydende kerne bedre, så vi kan beskytte os mod f.eks. solstorme.

Så dagens opsendelse var en foreløbig kulmination på mange års arbejde.

»Jeg begyndte at tænke på missionen helt tilbage i 1996, og jeg vil sige, at har vi ikke fået dårlige nyheder i løbet af den første måned, så tror jeg godt, jeg kan læne mig tilbage,« siger Eigil Friis-Christensen.

Swarm-satellitterne skal efter planen være i drift i fire år, men generaldirektør i ESA Jean-Jacques Dordain er sikker på, at hans tre ’babyer’ nok skal levere data i mindst et årti, sagde han efter opsendelsen.

En eksplosion af lys fra den døende stjerne GRB 130427A, som nåede jorden 27. april i år, har vist sig at være det mest energifulde og et af de klareste, der nogensinde er set.

Det viser observationer fra tre Nasa-teleskoper, der fangede gammaglimtet, ifølge Nasa.

Gamma-ray Burst Monitoren (GBM) ombord på Nasas Fermi Gamma-ray Space Telescope fangede den første bølge af gammastråler fra stjernen, og i løbet af de første tre sekunder havde den udsendt skarpere lys end næsten alle tidligere observationer.

Gammaglimtet blev også fanget af Nasas Swift Gamma-ray Burst Mission næsten samtidig, og det sendte besked til observatorier på jorden. De observerede glimt, der nåede størrelsesorden 7 på den astronomiske skala for lysstyrke, hvilket gør glimtet til det næstklareste, der nogensinde er observeret fra en gammastråle.

Da glimtet toppede opfangede Nasas Fermis Large Area Telescope 95 GeV, hvilket placerer det i helt top på listen over de mest energirige gammaglimt nogensinde.

Teleskopet kunne observere GRB 130427A I cirka 20 timer, hvilket også er længere end noget tidligere udbrud.

Gammaglimtet var forholdsvis tæt på jorden – det har taget lyset 3.8 milliarder år at nå jorden, hvilket er omkring en tredjedel af den tid, det tager for et typisk gammaglimt at nå hertil.

Ifølge Nasa sker en begivenhed som gammaglimtet en gang elle to i løbet af et århundrede.

Gammaglimt er de mest lysende eksplosioner i universet og menes at være udløst at, at kernen i en stor stjerne løber tør for kernebrændsel, kollapser under sin egen vægt og danner et sort hul. Det sorte hul driver strømme af partikler, der borer sig gennem den kollapsende stjerne og bryder ud i rummet med en hastighed, der nærmer sig lysets.

Gammastråler er også den mest energirige form for lys. Den varme masse omkring et nyt sort hul, og de indre chokbølger fra kollisioner i partikelstrømmene menes at udsende gammastråler med energier i klassen million-elektron-volt (MeV) svarende til omkring 500.000 gange energien af synligt lys. De mest energirige udledninger af gammastråler når op på milliard-elektron-volt (GeV) og menes at opstå, når strålen støder ind i omgivelserne og danner en udvendig chokbølge.

Når virksomheder er i vækst, burde det afspejle sig i medarbejdernes løn. Sådan lyder reaktionen på årets vage lønhop på 2,7 procent fra tillidsmændene på to af landets store ingeniørarbejdspladser, Dong Energy og Radiometer.

Det er den Laveste lønstigning for ingeniører siden 1993, og ifølge Lasse Post Møller, formand for ingeniørernes virksomhedsgruppe på Radiometer, er det et udtryk for, at virksomhederne misbruger krisen til egen fordel:

»Industrien slår plat på, at Danmark er i krise, og det er meget frustrerende som tillidsrepræsentant at deltage i den slags fup-lønforhandling,« fortæller Lasse Post Møller.

På jagt efter et nyt job? Prøv Jobfinder.

Han kan sagtens genkende de 2,7 procent lønfremgang, som fremgår af årets lønstatistik fra IDA. Forrige år steg ingeniørerne på Radiometer med 2,8 procent, mens det ved sidste lønforhandling blev til 2,2 procent.

»Den nemmeste måde at få et større overskud på er at holde lønniveauet nede, mens indtjeningen stiger. Vores lave lønstigning skete til trods for, at virksomhedens omsætning steg med henholdsvis 8 procent og 10 procent. Det er ikke, fordi der ikke er penge i virksomheden, men fordi de skal bruges til at skabe likviditet for vores amerikanske ejer og betale aktionærerne,« konstaterer Lasse Post Møller.

Intern firmapsykologi

Også hos Dong Energy ærgrer det Benny Gøbel, formand for de 500 medlemmer i virksomhedens AC-klub, at den positive udvikling for forretningen ikke afspejler sig i lønudviklingen. Hos Dong opnåede ingeniørmedarbejderne en lønsumsstigning på 1,80 procent i år.

»Samfundet er stadig i krise, men Dong Energy er i vækst på blandt andet vindområdet. Vi går bestemt ikke ind for løntilbageholdenhed i en tid, hvor virksomheden er i fremgang og har så hårdt brug for ingeniører,« understreger Benny Gøbel.

»Vi går bestemt ikke ind for løntilbageholdenhed i en tid, hvor virksomheden er i fremgang og har så hårdt brug for ingeniører.«
Benny Gøbel, formand for AC-klubben i Dong Energy.

Hans vurdering er, at flere ingeniører hos Dong Energy forlader virksomheden i disse år netop på grund af de lave lønstigningstakter. Specielt de yngre medarbejdere, der har en klar forventning om markante lønhop de første år, bliver skuffede.

»Jeg hører jævnligt yngre medarbejdere fortælle om, at de får for lidt i løn sammenlignet med deres studiekammerater. Nogle af dem resignerer, mens andre tager konsekvensen og finder et andet job,« siger Benny Gøbel.

Dong Energy har været igennem flere fyringsrunder de seneste år, hvilket ifølge tillidsmanden har fået mange til at være forsigtige under de individuelle lønforhandlinger. Samtidig har der fra ledelsens side været krav om løntilbageholdenhed hos virksomhedens produktionsmedarbejdere, og det smitter af på de akademiske ansatte, vurderer Benny Gøbel.

»Det er noget internt firmapsykologi. Når man holder lønnen tilbage for én gruppe, føler man ikke, at man kan give en anden gruppe et lønhop. Det holder imidlertid ikke, for vi skal normalt have højere lønstigning end de faglærte,« forklarer Benny Gøbel.

DI: Efterslæb plager firmaer

De kritiske røster fra tillidsfolkene bliver mødt med undren hos Dansk Industri, hvor underdirektør Steen Nielsen betragter virksomhedernes løntilbageholdenhed som en naturlig konsekvens af de markante lønstigninger, Danmark oplevede frem til 2008.

»Høje lønninger og lav produktivitet har undermineret vores konkurrencevne, og det efterslæb plager stadig virksomhederne,« vurderer Steen Nielsen.
Han advarer imod at sætte lighedstegn mellem vækst og lønstigning, men fastslår derimod, at danske virksomheder har behov for en vækstperiode uden væsentlige lønstigninger for at få genoprettet konkurrenceevnen.

»Det er rigtig nok den laveste lønstigning blandt ingeniører i 20 år, men det er også den værste krise, vi har haft i mange år. Prognoserne for 2014 ser bedre ud, men vi må vente og se, om de holder stik,« konstaterer Steen Nielsen.

Finn R. Larsen, formand for Ansattes Råd i IDA, håber, at lønstigningen bliver større næste år:

»Sporene efter krisen skræmmer arbejdsmarkedet, og det betyder beskedne stigninger. Men jeg er optimistisk og fornemmer, at virksomhederne også er forsigtige optimister. Min vurdering er, at de næste par år bliver mere fornuftige, og det vil afspejle sig i større lønstigning,» konkluderer Finn R. Larsen.

Omkring 130 medarbejdere i FLSmidths danske enheder vil inden få dage miste deres job. Det er primært hovedkontoret i Valby, der bliver ramt af fyringerne, skriver Børsen.

Beskeden om fyringsrunden kommer bare to måneder efter, at ingeniørkoncernen i fyrede 140 ansatte i Danmark, som led i en større sparerunde af i alt 1.100 medarbejdere på globalt plan.

Fyrringerne skyldtes dengang en effektiviseringsplan, som den nye topchef i FLSmidth, Thomas Schultz, der tiltrådte stillingen i maj i år, indledte. Planen, der endte med at koste 140 af virksomheden danske ansatte jobbet, skal forbedre virksomhedens økonomi med 750 millioner kroner i 2015.

Den nye fyringsrunde er dog ikke et led i effektiviseringsplanen, men skyldes ifølge Børsen FLSmidths forværrede markedssituation, der gør, at virksomheden har for mange hænder til for få ordre.

Superrealistisk grafik og kompliceret gameplay kan være meget godt – men der er intet der slår den pixelerede og naive spiloplevelse fra computerspillets barndom.

Det mener i hvert fald Torben B. Larsen, som var meget aktiv i Commodore- og Amiga-miljøet dengang. Nu har han sammen med sin makker i firmaet Cope-com genoplevet spillet Battle Squadron, som de udviklede tilbage i 1989.

»Jeg var involveret i demoscenen, hvor det handlede om at blære sig, og så sad jeg som teenager og udviklede et spil, som mange tog til sig dengang. Det er fantastisk at sidde i dag og udvikle igen, efter en del år, hvor jeg var helt fraværende,« siger Torben B. Larsen til Version2.

Han arbejder til daglig i sundhedssektoren, og ikke med it, så hele spileventyret er et hobbyprojekt – som han dog håber kan vokse sig stort.

I 2010 begyndte Torben B. Larsen på at genoplive Battle Squadron, i en ny version, der er meget tro mod originalen, men som fik lidt ekstra lir. Siden er spillet udkommet til iOS, Android, Windows og Mac. Og nu bliver ringen sluttet: Cope-com er klar med Battle Squadron til styresystemet Amiga OS 4.

»Amiga OS 4 er en efterkommer til den originale Amiga. Vi lovede engang, at vi ville udvikle til Amiga også, så det har vi selvfølgelig gjort. Vi er nogle af de få, som stadig gør det – det er rigtig fantastisk,« siger Torben B. Larsen med smittende begejstring.

Efter Amiga-versionen nu er blevet klar, har Cope-com andre platforme i sigte, men der er økonomien et problem for det lille firma.

»Vi vil også gerne have vores spil på konsoller, men det er ikke helt let. Det koster nogle knaster, så spørgsmålet er, om der er økonomi i det,« siger Torben B. Larsen.

Battle Squadron-spillet har udover introsekvenser, der bruger bedre grafik, holdt i den gamle, pixelerede stil fra 1980’erne. Det er helt bevidst, for det er netop hele den stemning fra dengang, mange savner, mener Torben B. Larsen.

»Det er en slags genkomst af computerspillenes fødsel. Det minder folk om en tid med den første glød fra disse platforme, og det kan de godt lide,« siger han.

I takt med at spil i dag bliver mere avancerede, bliver længslen efter fortidens mere overskuelige spil også større, lyder vurderingen.

»Jeg har stor respekt for moderne tredjepersons shooter-spil, og jeg spiller dem også selv. Men hvor spil er blevet meget avancerede i dag, er der en form for uskyldighed over spil fra dengang, og det har givet dem en renæssance,« siger han.

Battle Squadron kan købes online for 75 kroner, men måske vil spillet også komme til salg på et fysisk medie i den enorme amerikanske supermarkedskæde Walmart.

»Jeg har en kontakt i USA fra gamle dage, og han er helt vildt begejstret. Han forhandler med Walmart nu. Men det er svært at komme ud til udlandet med et spil. Det kræver gode kontakter,« siger Torben B. Larsen, der har boet fem år i USA i sine unge dage.

Lykkes det at få en aftale med Walmart, vil missionen om at udbrede kendskabet om gamle computerspil få et ordentligt boost. For ifølge Torben B. Larsen er computeralderens fødsel noget, vi skal huske og værne om.

»Den første tid skal man ihukomme. Om 100 år vil man stadig huske de år, da Apple kom frem, da Amiga kom frem, ja, alle de gamle brands. De er alle en del af ophavet for det, vi laver i dag. Jo længere, vi bevæger os fremad i tiden, jo mere unik vil den digitale fødsel fremstå. Vi forsøger at genskabe det og få folk til at ihukomme, at der har været en fødsel af alt det her,« siger han.

40 it-folk i Vestas skal fremover have et personaleskilt fra NNIT hængende i bukselinningen.

Det er den umiddelbare konsekvens af en ny aftale om outsourcing af Vestas’ it-drift til NNIT, som Børsen omtaler.

»Vestas er i dialog med NNIT om outsourcing af visse dele af Vestas’ it-setup,« siger Vestas’ pressechef Michael Zarin til Børsen.

Ifølge Børsens oplysninger er de endelige forhandlinger endnu ikke slut, og selve aftalen vil først blive underskrevet den 29. november.

Til gengæld kommer det herefter til at gå stærkt. Allerede fra 1. december skal de 40 it-folk overgå til NNIT, for at Vestas kan leve op til krav fra bankforbindelerne om at reducere sine omkostninger.

NNIT scorer aftalen for næsen af den indiske it-outsourcingspecialist HCL, der blandt sine danske kunder har Berlingske og Danfoss.

NNIT har for nylig sammen med amerikanske EPIC også vundet en milliardkontrakt om udvikling af en ny it-platform til Region Hovedstaden og Region Sjælland.

Version2 har kontaktet NNIT, der dog ikke ønsker at kommentere på ovenstående.

Den sydkoreanske elektronikproducent LG indrømmer nu, at der var noget om snakken, da den britiske blogger og udvikler Jason Huntley i denne uge undrede sig over sit LG smart-tv’s Big Brother-agtige opførsel. Det skriver The Register.

Han fandt ud af, at tv’et indsamlede og sendte forskellige data, der blandt andet omfattede hans programadfærd og navnene på mediefiler fra en tilsluttet ekstern harddisk. Og selv om tv’et havde et menupunkt, hvor indsamlingen kunne slås fra, fortsatte tv’et alligevel med at samle og indsende informationerne.

Da en anden blogger forsøgte at efterprøve Huntleys opdagelse, fandt han ud af, at hans smart-tv også indsamlede filnavne fra mediefiler, der lå på hans hjemmenetværk.

Oven på afsløringerne erkender LG altså nu, at der i begge tilfælde er tale om en fejl. Virksomheden fortæller, at sidstnævnte fejl angiveligt skulle være et lævn fra en skrottet feature, der aldrig blev fuldt implementeret.

Fejlene vil i følge virksomheden blive rettet i en fremtidig patch.

Google og Dropbox scorer topkarakterer i en ny sikkerhedsundersøgelse, der er foretaget af non-profit organisationen Electronic Frontier Foundation. Undersøgelsen tager udgangspunkt i en række anbefalinger om kryptering og sikkerhed fra EFF selv.

De i alt fem anbefalinger tæller brugen af HTTPS, HSTS, kryptering af datacenterlinks, STARTTLS og Forward Secrecy til krypteringnøgler.

Men hvor Google og Dropbox lever op til samtlige anbefalinger, ser det mindre godt ud for Microsoft, der kun scorer plus, når det gælder HTTPS-implementering. Dog var EFF ikke i stand til at afgøre, om Microsoft benytter sig af Forward Secrecy eller ej.

Læs mere om undersøgelsen og resultaterne her.