Der er lagt op til konsolkrig mellem Sony og Microsoft, der tidligere i år præsenterede deres nyeste maskiner, PlayStation 4 og Xbox One.

Det var meningen, at de begge skulle være klar til julehandlen, men sådan kom det ikke til at gå.

Tidligere på året meldte Microsoft ud, at Xbox One først ville være klar på de danske butikshylder i løbet af 2014.

Alligevel er det muligt at give sig selv konsollen i julegave.
Det kræver blot, at du køber konsollen i et af de EU-lande, hvor Xbox One lanceres i morgen den 22. november.

Det kunne eksempelvis være England.

Når der handles inden for EU, tilføjes der ikke told og moms til produktet. Samtidig er konsollen ikke omfattet af en regionskode, og den vil derfor godt kunne virke i Danmark.

Der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på, inden du svinger dankortet og bestiller et eksemplar.

Det skal du være opmærksom på
Når maskinen sættes op, vil det kun være muligt at vælge et sprog fra et af de lande, som Xbox One sættes til salg i den 22. november. Dansk sprog er altså ikke en mulighed til at begynde med.

Samtidig vil dele af indholdet være tilgængeligt, eksempelvis spil, mens der kan være rettighedsrestriktioner på video og musik.

Hvis du vil købe indhold via Xbox One, skal dit kreditkort desuden matche det land, som konsollen er sat op til.

Til gengæld kan du – når Xbox One lanceres officielt i Danmark – ændre opsætningen, så der bliver dansk sprog, menuer og betaling med lokalt kreditkort.

Supporten for konsollen er desværre bundet til det land, som den er købt i. Så hvis Xbox One skal til reparation, skal den altså på en rejse uden for landets grænser. 

Det kan med andre ord bliver en smule besværligt, hvis vi kommer til at opleve en ny Red Ring of Death med Xbox One.

Ventelister til PlayStation 4
Den konkurrerende PlayStation 4 lanceres i øvrigt officielt den 29. november i Danmark, og prisen er cirka 3.600 kroner.

Der er dog allerede stor efterspørgsel på konsollen, og flere webbutikker melder, at de har så mange på venteliste, at nye kunder først kan forvente at få leveret en PlayStation 4 i løbet af det nye år.

Ifølge distributøren af PlayStation i Norden, Nordisk Film, kan det dog ikke udelukkes, at man kan få fingre i et eksemplar af Sonys konsol i en fysisk butik inden juleaften.

Der skulle nå at lande to sendinger af PlayStation 4 i Danmark, inden året er omme.

Selv om PlayStation først er klar senere på måneden, har vi allerede prøvet konsollen. Du kan læse vores umiddelbare vurdering her.

Salesforce.com, der leverer CRM og social software som cloud-services, afholder i denne uge sin store udviklerkonference, Dreamforce, i San Francisco.

“Det har været 15 fantastiske år,” lød det fra Marc Benioff, der var med til at grundlægge virksomheden, da han holdt sin keynote (se video nederst).

Siden 1999 er der sket ikke så lidt med cloud-pionerens forretningen. I dag er der 9.800 ansatte, og omsætningen i det seneste årsregnskab lød på omkring 17 milliarder kroner.

Ifølge Gartner overhalede Salesforce i 2012 SAP som verdens største CRM-leverandør, og det er der en god forklaring på, hvis man spørger Marc Benioff. 

“Som I sikkert ved, er vi nummer et i verden inden for CRM og den mest innovative virksomhed i verden,” råbte Marc Benioff ud til de mange tusinde tilhørere – i alt ventes 120.000 besøgende på konferencen.

Salesfores.com er da også ganske rigtigt tre år i træk kåret som den mest innovative virksomhed af finansmagasinet Forbes.

Taler ikke kun om teknologi
Gartner-analytiker Guy Creese, der overværede keynoten, bemærker i et blogindlæg, at Marc Benioff talte meget lidt om teknologi, men rigtig meget om, hvad teknologi kan bruges til – et eksempel var naturkatastrofen på Haiti for nogle år siden.

“Kort fortalt er Salesforce ved at justere ind i forhold til consumerization. Tro mig, nørderne er her stadig – butikkernes salg af bøger om, hvordan man skriver til de nye Salesforce 1 API’er skabte en lang kø. Men Salesforce giver også plads til forretnings-analytikere til at tweate og bygge via peg og klik.”

“Denne anerkendelse af, at teknologiens formål er at gøre ting mulige, snarere end selv at være i fokus, er opmuntrende at se. Ikke alle it-leverandører forstår dette,” skriver Gartner-analytikeren.

Her er Salesforces fremtid
Lidt teknologi blev det dog også til i Benioff-talen:

“Den første bølge inden for it var mainframen. Så rykkede vi videre til den anden bølge med pc’er og servere bygget af virksomheder som Microsoft og Oracle.”

“Men vi er i den tredje bølge – den mest spændende nogensinde. Det handler ikke om tusindvis eller millioner af nye computere – nej, det handler om 50 milliarder af connectede ting, fordi alting er på nettet.”

“Alt sammen bliver socialt, rykker ud i skyen, bliver mobilt – bliver sluttet til på nye fantastiske måder,” sagde Marc Benioff og lagde ikke skjul på, at det i høj grad er denne tendens, som Salesforce.com skal tage udgangspunkt i fremadrettet.

Fortsættes …

Der bliver bedre plads på indkøbsgaderne, når forbrugerne den næste måneds tid for alvor tager fat på at købe julegaver til venner og familie. En stadig større andel af juleindkøbene foregår nemlig på nettet.

Det viser tal fra Foreningen for dansk internethandel (FDIH), som i en analyse fra oktober har undersøgt, hvor forbrugerne vil placere deres juleindkøb.

På baggrund af svarene forventer FDIH, at juleindkøbene på nettet vil stige med en tredjedel til i alt 1,2 milliarder kroner. Dermed når nethandelens andel af julesalget op på 15 procent af det samlede julesalg mod 12 procent i 2012.

Også ved juletid er der dog stor forskel på, i hvor høj grad danskerne tager nethandelen til sig. Kun omkring en tredjedel af forbrugeren finder julegaver på nettet. En næsten lige så stor gruppe vil slet ikke foretage onlineindkøb, mens resten er i tvivl.

Men når først kunderne har klikket sig ind på en netbutik, river de også for alvor varer ned i den elektroniske indkøbskurv. Den helt hårde kerne – hver fjerde netshopper – siger, at de vil lægge helt op mod 80 procent af deres juleindkøb på nettet.

“Vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker”

I en af landets største onlinebutikker for consumer-elektronik, Proshop, fortæller direktør Morten Duch, at omsætningen op til jul stiger med 15-20 procent sammenlignet med resten af året. Og det er især gadget-orienterede varer som bærbare pc’er, tablets og mobiltelefoner, der fylder op under juletræet. Morten Duch nikker genkendende til billedet af, at en stigende del af forbrugerne køber ind på nettet.

“Vi ved jo ikke, hvor meget vi tager fra konkurrenterne, men vores fornemmelse er da, at vi tager markedsandele fra de traditionelle butikker,” siger Morten Duch.

Der er dog ikke udsigt til, at julen i år bliver den helt store forbrugsfest, mener han.

“Vi forventer et salg mindst på niveau med sidste år eller i hvert fald større. Vi har haft et godt år, hvor niveauet har ligget højere, men med den økonomi, der er i samfundet lige nu, er der ikke lagt op til den helt store fest,” siger han.

I undersøgelsen fra FDIH har forbrugerne også svaret på, hvorfor de foretrækker netindkøb. Her kommer sparet tid og trængslen i butikkerne ind som topscorer. Samme oplevelse har man i Proshop.

“Det vi hører fra kunderne er, at convenience betyder rigtigt meget, når man kan købe sine varer sidst på dagen, og der er hurtig levereringstid,” siger Morten Duch.

Læs også:

Få historien: It-butikkernes vilde rutsjetur

Nu bliver det (lidt) billigere at handle på nettet

CMS-giganten Sitecore har været på juleindkøb, og firmaet har givet gaven til sig selv.

Under gavepapiret dukkede virksomheden commerceserver.net op. Den er nu blevet en del af Sitecore.

Opkøbet skal udvide Sitecore-funktionerne med et dedikeret og integreret e-handelsmodul.

“Vores vision har fra begyndelsen været at levere en komplet platform, der placerer kunderne i centrum for alle aktiviteter,” fortæller Michael Seifert, der er CEO i Sitecore.

“Med dette opkøb kan vores kunder tilføje en professionel e-handelsløsning til deres forretning.”

Danmarksmester i 2011
E-handelsmotoren er købt af firmaet SMITH, der i øvrigt er Sitecore-partner, og som efter købet også fortsætter som partner.

“E-handelsmulighederne er ikke så gode blandt de eksisterende CMS-udbydere,” vurderer Ryan Donovan, der er direktør i commerceserver.net.

“Opkøbet er gode nyheder på denne front, da det vil give mulighed for en solid integration mellem handel og marketing.”

Virksomheden Sitecore blev etableret i 2001 i Danmark, og den sælger et content management system, som leverer forretningswebsites, intranet, portaler og marketing software.

Sitecore er baseret på Microsoft’s .NET.

Virksomheden blev i 2011 udnævnt som Danmarks bedste it-virksomhed i Computerworlds årlige Top 100-undersøgelse.

Analysehuset Gartner har kåret Sitecore som et af de førende CMS på kloden.

Læs også:
Derfor går det så godt for de danske CMS-firmaer

CMS-markedet: En ung og vild cowboy-branche

Dansk CMS-industri har stor succes – indtil videre

Dansk CMS er kåret som et af verdens bedste

It-virksomheden Columbus Danmark har fået vokseværk.

Indgåelse af en stribe nye aftaler får nu virksomheden til at hyre yderligere 15 medarbejdere – svarende til en vækst på 10 procent i samlet bemanding.

Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

“Vi oplever vækst i markedet, fordi ledelserne i de danske virksomheder nu er parat til at speede op for investeringerne og sikre, at deres forretningsprocesser passer til deres it-processer,” udtaler administrerende direktør Niels Stenfeldt fra Columbus i Danmark.

Job slåes op i december
I meddelelsen understreger han, at det er de nye opgaver, som øger behovet for flere ansatte. 

I den sidste tid har flere større danske virksomheder som Cubic, GN Resound, Skiold, Premier Is og Wrist indgået aftale med Columbus, oplyses det.

De nye stillinger bliver slået op senest i begyndelsen af december, og det betyder, at den samlede bemanding hos Columbus går fra 150 til 165 ansatte, oplyser selskabet.

Columbus er ejet af it-milliardæren Ib Kunøe, der også ejer store dele af it-giganten Atea.

Du kan her se de strækninger, hvor DSB-personale på skinnerne melder om de største problemer med at få mobilsignalerne igennem.

Indrapporteringerne er fra den 2. januar 2013, så der kan være sket ændringer i mobildækningen siden da.

- Roskilde – Ringsted (Udfald er størst mellem Viby og Borup)

- Odense – Fredericia (Mellem Ejby og Odense)

- Fredericia – Vejle (Desuden er der meget dårlig dækning omkring Grejsdalen)

- Vejle – Hedensted

- Hylke – Skanderborg (Særligt omkring Hovedgård)

- Ringsted – Glumsø

- Hadsten – Langå

- Sorø (Generel dårlig forbindelse ved skovområderne ved Sorø)

- Roskilde – Hvalsø

- Arden – Skørping (Området omkring Rold Skov)

- Gelsted – Aarup

- Sindal – Frederikshavn (Tolne Bakker)

- Støvring – Arden

- Lundby – Vordingborg

- Eskilstrup – Nykøbing

- Mørkøv – Svebølle (Skovområdet fra Jyderup mod Svebølle er kritisk)

- Kalundborg (Området før stationen (Værslev))

Kilde: DSB

Når DSB’s tog slanger sig igennem omkring 3.000 kilometer jernbanenet i det danske landskab, har de danske statsbaner seriøse problemer med mobilforbindelsen flere steder.

Mobilhullerne skaber problemer for tog-kunderne, som hopper af og på trådløse netforbindelser.

Hullerne er også en seriøs udfordring for DSB-personalet, som er udstyret med smartphones og får beskeder pushet ud i togene via et centralt mobile device management-værktøj.

“Mobildækningen i Danmark stinker, og når teleselskaberne kan udstyre os med smartphones, men ikke kan sikre dækningen, svarer det jo til, at vi kan købe biler, uden der er veje til at køre på,” fortæller DSB-projektleder Michael Rusbjerg på en Citrix-konference foran 250 deltagere.

Michael Rusbjerg står blandt andet står bag DSB’s smartphone-udrulning, som har kørt på skinner siden 2011.

Flere skal løfte opgaven
Computerworld har bedt Michael Rusbjerg uddybe sin kritik, men det ønsker han ikke.

Computerworld har også forelagt DSB-kritikken af den ringe mobildækning til den danske telebranches talerør, Teleindustrien i Danmark.

Her modtages kritikken med let hovedrysten. 

“I Teleindustrien er vi meget optaget af, at der er god mobildækning for vores kunder, og vi har derfor i snart et par år søgt at få en aftale i stand med DSB om installation af teknik, der vil forstærke mobilsignalerne i alle DSB-tog, da togene i metal udgør et problem, som både DSB og vi er opmærksomme på,” forklarer direktøren i Teleindustrien, Jakob Willer.

Han fortsætter:

“Vi er kommet langt i drøftelserne og er tæt på at kunne indgå en aftale, der hurtigt vil kunne sættes i værk, men siden foråret har vi efterlyst DSB’s tilbagemeldinger, så vi kan komme videre.” lyder det fra Teleindustriens direktør. 

DSB-passagerne og -personalet kan jo godt få signal på de fleste strækninger, men der er områder som eksempelvis skove, hvor det kniber gevaldigt med signalet. Så det kan jo ikke kun være togene, der er problemet. Hvad vil Teleindustrien gøre for at lukke disse mobilhuller?

“Helt principielt er det en positiv tanke, at vi kunne være flere parter, der i fællesskab løser problemerne med mobilhuller, og vi er meget åbne for dialog med alle parter. Det gælder naturligvis også DSB,” siger Jakob Willer.

Han nævner andre spillere som Vejdirektoratet, BaneDanmark, kommuner, regioner og forsvaret, der kunne sidde med ved forhandlingsbordet og underforstået være med til at dele enten udgifter til lukningen af mobilhullerne og især stille masteplads til rådighed.

Fortsættes …

Nicholas Carr har skrevet flere bøger om it.

Heriblandt kender mange nok bøgerne Does IT Matter og The Big Switch om cloud computing.

Han har senest skrevet bogen “The Shallows – What the internet is doing to our brains.”

Han er født 1959 og uddannet i engelsk og amerikansk litteratur fra Harvard University.

Vi har tidligere interviewet Nicholas Carr på Computerworld. Læs artiklen her:

Nicholas Carr: Internettet smadrer din koncentration

Følg @kimstensdal på Twitter

Computere hjælper os i stigende grad med at klare arbejdsopgaver, der tidligere kun kunne klares manuelt.

I den mere avancerede ende finder vi eksempelvis auto-piloter på flyvemaskiner, digitale diagnosticerings-værktøjer i sundhedssektoren, og it-værktøjer til arkitektens arbejde med at designe en ny bygning.

Det sker også, når skriveprogrammet automatisk retter vores stavefejl eller foreslår et andet ord, når GPS’en viser os vej, og Google fortæller os, hvad det egentlig var, vi ville søge efter.

Det er smart med al den automatisering, men der er en bagside: Hvad sker der, når computerne tager fejl?

Har vi så stadig den viden og de erfaringer – og den logiske tankegang – der gør det muligt for os at bruge vores sunde fornuft og træffe de rigtige beslutninger?

Ikke altid, mener it-forfatter og -kommentator Nicholas Carr, der blandt andet står bag bogen “Does IT matter?” og også har skrevet om, hvad internettet betyder for vores hjerner.

Han har et længere og meget læseværdigt essay i tidsskriftet The Atlantic med titlen The Risk of Putting Our Knowledge in the Hands of Machines.

Han argumenterer ikke for, at vi skal droppe computerne og vende tilbage til de gode gamle dage uden it, men forsøger snarere at belyse de problemstillinger, der opstår i kølvandet på automatiseringen.

“Vores tillid til softwaren bliver så stærk, at vi ignorerer eller ser bort fra andre informations-kilder, inklusive vores egne øjne og ører”

Fly styrtede ned
Et skræmmende eksempel er ifølge Carr en konkret flyulykke med 50 dødsofre, der måske kunne være undgået, hvis piloten ikke havde manglet “fornemmelse for situationen.”

“Mange softwareprogrammer klarer intellektuelt arbejde – at observere, fornemme, analysere og dømme, selv at træffe beslutninger – der indtil for nylig blev betragtet som værende forbeholdt mennesker,” forklarer han i essayet.  

“Det kan betyde, at den person, der styrer computeren, bliver en high-tech sekretær, der lægger data ind, monitorerer output og holder øje med fejl.”

“I stedet for at åbne nye grænser for tanker og handlinger ender softwaren med at indsnævre vores fokus. Vi bytter sofistikerede, specialiserede talenter ud med rutineprægede og mindre karakteriske,” skriver Nicholas Carr.

Fortsættes …

Winamp blev født, længe inden der var noget der hed iTunes – og endnu længere, inden der var noget, der hed Spotify, Wimp eller Deezer.

Winamp tilhører den samme epoke som en anden berømt medieafspiller, RealPlayer, der i dag også lever en noget anonym tilværelse. 

Det var i april 1997, at den første version af Winamp blev født blev født, og en hel del af os blev introduceret til MP3-filernes univers med den berømte velkomsthilsen: “Winamp – it really whips the Llama’s ass!”

Det var via Winamp, at jeg afspillede mit første stykke musik fra en computer (Windows 95-maskine), og jeg husker stadig den der magi, der var ved, at den slags overhovedet kunne lade sig gøre.

Lyden var ganske vist elendig, da MP3-filen var rippet i absolut lavest mulige kvalitet (og de indbyggede pc-højtaler gjorde det ikke bedre), men det var lyden af fremtiden, og det var i Winamp, at jeg trykkede play. 

Men nu er det slut med Winamp, for på Winamp.com får man i dag denne besked, hvis man går ind for at hente den nyeste version af musikafspilleren:

“Winamp.com og tilhørende web services vil ikke længere være tilgængelige efter den 20. december 2013. Desuden vil Winamp Media players ikke længere være tilgængelige til download.”

“Tak fordi du støttede Winamp-miljøet igennem de seneste 15 år.”

Sådan udviklede Winamp sig
Det var i sin tid Justin Frankel, der grundlagde Nullsoft, der stod bag Winamp. Den første version af afspilleren var en helt skrabet version med få funktioner som play, stop og pause.

Siden kom der mange nye funktioner til, blandt andet en lang række design-skins (i dag findes 2.943 skins), videoafspiller, web-browser og så videre.

Efter min mening betød det desværre også, at Winamp ville så meget, at det blev en gang designmæssigt rod i applikationen, der ellers i de første versioner var dejlig let at danse med.  

I Winamp 5.66, der altså ser ud til at blive den sidste version, fremhæves blandt andet funktioner som trådløs synkronisering med Winamp til Android, import af iTunes-biblioteker og understøttelse af Windows 8 – så det er ikke, fordi Winamp, der i dag ejes af AOL, ikke har forsøgt at følge med udviklingen.

Winamp er tidligere blevet kritiseret for at indeholde for mange huller, og et sikkerhedsfirma har anbefalet, at man afinstallerede den.

For mit eget vedkommende er det mange år siden, at den forsvandt fra mine computere – dog ikke på grund af sikkerheden – men jeg gad godt vide, hvor mange Winamp-brugere der reelt er tilbage derude? 

Det kan næppe være mange, når playeren nu får dødsstødet …

Det ændrer dog ikke ved, at Wimamp var med helt fremme, dengang i 90′erne, da MP3′erne (og desværre også fildelingen) begyndte at blive populære. Hvem ved, hvor vi havde været i dag, hvis det ikke var for Winamp?

R.I.P. Winamp. 

Læs hele historien om Winamp på Wikipedia og se også denne herlige YouTube-video, hvor de forskellige versioner af Winamp kan ses:

I en rapport fra Rigsrevisionen fremgår det, at økonomistyringen på Aalborg Universitet sejler.

“Dårlig økonomistyring på Aalborg Universitet førte til et uforudset underskud,” hedder det meget kontant i rapporten.

Aalborg Universitet fremlagde således et regnskab for 2012 med et underskud, der var “væsentligt større end planlagt”.

“En del af forklaringen var, at væsentlige negative afvigelser i
forhold til budgettet og årsestimatet først blev konstateret meget sent.”

Underskuddet var på hele 165 millioner kroner mod et budgetteret underskud på 33 millioner kroner, oplyses det i rapporten.

“Underskuddet skyldes blandt andet et generelt stigende aktivitetsniveau og mangelfuld budgettering og projektstyring af universitetets etablering af en afdeling i Københavns Sydhavn,” konstaterer Rigsrevisionen.

“”Aalborg Universitet manglede et system til at give et centralt overblik over universitetets disponeringer” ”

13 mio. inventar står på lager

Institutionsrevisor konstaterede, at de anvendte disponerings- og godkendelsesregler vedrørende indkøb af for eksempel inventar til afdelingen i Sydhavnen ikke fungerede tilfredsstillende.

“Idet der blev indkøbt inventar til indretning af grupperum for 22 millioner kroner, på trods af at det reelle behov var cirka 9 millioner kroner,” fremgår det.

Igen peges på samme årsag: “Aalborg Universitet opererede med et system, hvor det var muligt at disponere, uden at der på forhånd var opstillet et internt budget. “

“Det overskydende inventar står nu på lager,” skriver Rigsrevisionen.

Revisionen er naturligvis ikke tilfreds med, at ”økonomistyringen på Aalborg Universitet har været så mangelfuld”.

“”Rigsrevisionen forventer, at universitetet snarest får etableret et centralt disponeringssystem til at sikre overblik over forbruget” ”

Ud over Rigsrevisionen vil også Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser følge “universitetets arbejde med at rette op på de konstaterede forhold”.

Universitet: Vi er igang
Hos Aalborg Universitet er man ifølge økonomidirektør Morten Winterberg i gang med processen frem imod at få købt et ordentligt it-system til at skabe overblik.

Har I købt et system, der giver bedre overblik over indkøb?

“Kort efter min tiltrædelse 1. juli i år gennemførte vi en screening af markedet og kan konstatere, at der findes flere systemer, som er egnede til opgaven og til god integration med Aalborg Universitets øvrige systemportefølje,” lyder det fra økonomidirektøren.

“Efterfølgende har vi nedsat en projektgruppe, som gennemfører en dybere forundersøgelse, herunder overvejelser om ændringer i processer og organisatoriske roller, der følger med indførelse af et system til styring af indkøb.”

“Jeg forventer, at forundersøgelsen afsluttes i løbet af få måneder, hvorefter vi vil bevæge os ind i et anskaffelses- og implementeringsforløb med ambition om at have væsentlige dele af universitetets indkøb omlagt til en proces understøttet af et nyt system i løbet af 2014,” vurderer han.

Ifølge Rigsrevisionen kunne eksempelvis fejl-indkøbet af inventar være undgået, hvis man havde et godt it-system. Derved ville universitetet jo også spare en del millioner.
Men ved I allerede nu, hvor mange millioner I cirka forventer at investere i et nyt it-indkøbssystem?

“Vi kender ikke det specifikke beløb, herunder fordeling mellem ekstern anskaffelse, ekstern assistance og intern tidsallokering i og med, at forundersøgelsen ikke er gennemført.”

“Men vi har selvfølgelig allokeret et skønnet beløb i vores udkast til budget for 2014. Budgettet godkendes først senere,” forklarer økonomidirektøren.

Af kommercielle hensyn ønsker han imidlertid ikke at oplyse mere om indkøbet.

“Ligesom du af samme årsag ikke skal regne med, at du kan finde en specifik post i budgettet, når det bliver tilgængeligt,” forklarer han.