Også Københavns Kommune er en stor, velbesøgt offentlig hjemmeside.
Hovedstadens site har i 2013 haft 1,9 millioner unikke besøg med 12,8 millioner sidevisninger til følge.
De to mest populære sider er ledige stillinger og kontaktoplysninger til kommunen.
Copyright: Lene Sekjær
Google Street View er smækfyldt med mærkelige, besynderlige og rystende billeder, der er blevet fotograferet gennem årene.
Vi har tidligere samlet nogle danske eksempler, hvor tissetrængende personer i bogstaveligste forstand er taget med bukserne nede, og en mand slæber rundt på et gevær og skuler mod Googles fotovogn.
BuzzFeed har nu samlet et lille udvalg af Street View-billeder fra andre dele af verden og klippet dem sammen til en video.
Her ses personer iført plastikhestehoveder, en mand gemt i en skraldespand, folk der angiveligt har sex og Holger fra Find Holger-bøgerne.
Selv om man kan more sig over mange af billederne, er det ikke alle, som synes, at Googles fotovogne er særlig morsomme.
Især tyskerne har været modstandere af korttjenesten, og flere hundrede tusinder har anmodet om, at deres ejendomme ikke vises på Street View.
Heller ikke den danske komiker Jan Monrad kunne se komikken i, at en fotovogn havde kørt ind på en privat vej ved hans sommerhus og taget billeder.
Det fik ham til at politianmelde Google.
Og han er ikke alene om at gå rettens vej. En franskmand har også sagsøgt Google, fordi han optræder på Street View, hvor han står i en indkørsel og tisser.
Det har måske heller ikke ligefrem hjulpet på populariteten, at Googles fotovogne ‘sniffede’ WiFi-data, da de kørte rundt.
Sidenhen har søgegiganten undskyldt, at der blev indsamlet kodeord, e-mails og andre private data.
Her følger BuzzFeeds video med de sjove, besynderlige og rystende fotos:
Nye taxatjenester som den danske app Drivr, der blev lanceret tidligere på ugen, kan ikke blot true den herskende orden på taxamarkedet. Den kan også være på kant med den danske taxalov.
Det mener Trine Wollenberg, der er direktør i brancheorganisationen Dansk Taxi Råd.
“Det er ikke nogen hemmelighed, at tjenester som Drivr let kan komme i strid med taxaloven,” siger hun til Computerworld.
Tilbyder nu limousiner
Drivr har længe eksisteret under navnet Click A Taxi, hvor tjenesten via sin app har formidlet kontakt mellem på den ene side taxa-kunder og på den anden side danske taxaselskaber.
Men under det nye navn udvider Drivr sit tilbud fra traditionel taxakørsel til også at omfatte bestilling af mere luksuriøse limousine-lignende vogne, der ikke kommer fra traditionelle taxaselskaber, men fra købehavnske udbydere af limousine-service.
Executive-vogne kalder Drivr de nye vogne.
Navnet antyder, at det er en transportform, der primært appellerer til erhvervskunder, og det kan også være afgørende for, om det er i overensstemmelse med taxiloven, vurderer Trine Wollenberg
Må ikke erstatte taxaer
Ifølge hende må limousine-tjenester ikke være en erstatning for traditionel taxakørsel.
I stedet skal der ifølge taxaloven være tale om kørsel til formål som repræsentation, bryllupper, konfirmationer og lignende, og det skal ifølge loven foregå i køretøjer med særlig indretning.
“Det vil sige, at det ikke må være kørsel, som du kan få udført i en almindelig taxa, og det er sælgers opgave at sikre sig, at det bliver overholdt ved hver enkelt kørsel. Det er ikke altid let at kontrollere som virksomhed, men det er den opgave, som man påtager sig, når man udbyder denne type service,” siger Trine Wollenberg.
Hun påpeger desuden, at Dansk Taxi Råd kan frygte, at der ikke er nogen større forskel på den service, der bliver udbudt af Drivr og så den service, som kunderne får med en almindelig taxa. I stedet kan tjenesterne ifølge Trine Wollenberg være en smart måde at presse taksterne op på. Det skyldes, at der i taxiloven er fastsat grænser for, hvor høje takster en almindelig taxa må tage, mens de samme grænser gælder ikke for limousine-kørsel.
Ifølge Trine Wollenberg vil Dansk Taxi Råd derfor i den kommende tid holde et vågent øje med, om Drivr overholder taxiloven.
Drivr afviser kritik
Kritikken bliver dog blankt afvist af Drivr. I en mail til Computerworld oplyser Drivrs administrerende direktør Søren Halskov Nissen:
“Bilerne vi benytter adskiller sig signifikant fra den traditionelle taxa. Både hvad angår pris, benplads og rengøringsniveau. Dermed lever Drivr op til lovens krav. Når kunden bestiller en Drivr Exec, er det fordi kunden vurderer, at en taxa ikke opfylder det behov, kunden har,” skriver han.
Drivrs Exec-vogne er typisk Mercedes-biler af modellerne E-klasse eller S-klasse, og ifølge Drivr har vognene et udstyrsniveau, der betyder, at de typisk koster det dobbelte af, hvad en normal Mercedes-taxa koster. Tjenesten understreger desuden, at chaufførerne skal være iklædt slips og jakkesæt, samt at bilen skal være nyvasket og støvsuget hver eneste dag.
Fortsættes …
Følge-virkningerne af en sikkerhedsbrist kan blive alvorlige og forlænget, hvis ikke der tages ordentligt hånd om kommunikationen.
Forkert eller forsinket kommunikation kan eksempelvis hurtigt føre til forkerte tiltag, øget forvirring, forsinket igangsætning og mange andre ting, der skader forretningen.
Kommunikations-indsatsen skal prioriteres og håndteres i den rigtige rækkefølge. Direkte ramte, ledelse, ansatte, kunder, partnere, leverandører.
Copyright: Dan Jensen
For femte år i træk kan hardwareforhandleren Dustins svenske ejere gnide sig i hænderne over både vækst og solidt overskud i den danske forretning.
I selskabets netop offentliggjorte årsregnskab for 2012/2013 kommer Dustin ud med et plus før skat på 36,7 millioner kroner ud af en omsætning på 848 millioner. Det svarer til en overskudsgrad på imponerende 4,3 procent i et marked, som ellers er presset af lave indtjeningsmargener.
Dustin øger sin omsætning med hele 15 procent og gentager dermed næsten på decimal kunststykket fra i fjor, da man oplevede en tilsvarende fremgang. Sidste års imponerende vækst var blandt andet medvirkende til, at Dustin vandt forhandlerkategorien i Computerworlds årlige Top 100-analyse.
Den fortsatte vækst betyder, at Dustin er tæt på at have fordoblet sin omsætning i løbet af de fem år, der er gået, siden den svenske koncern købte sig ind på det danske marked ved at overtage Computerstore.
Direktør Michael Haagen Petersen er tilfreds med resultatet. I en mail til Computerworld skriver han, at Dustins succes hænger sammen med, at der er sat fokus på især tre produktområder: server, storage og netværk.
Han regner derfor med at sætte yderligere fart på væksten i indeværende år, hvor tidligere investeringer gerne skulle munde ud i større konkurrencedygtighed og øgede markedsandele.
Læs også:
Danske it-folk er ikke tilfredse med deres nuværende arbejdsplads.
Det viser tal fra en stor Computerworld-undersøgelse blandt 2.804 personer, der arbejder i it-branchen.
Direkte adspurgt om man aktivt har søgt job hos en anden arbejdsgiver indenfor det sidste år, svarer 28 procent: Ja.
Med andre ord er mere end hver fjerde, der arbejder med it, klar til at sige farvel til arbejdspladsen og goddag til en ny chef.
“Det er velkendt, at vi i Danmark har en høj mobilitet, men det er et højt tal,” siger Henrik Lambrecht Lund, lektor på Roskilde Universitet og forsker i arbejdsforhold.
“It-branchen er præget af, at hvis man ikke er i bevægelse hele tiden, så er det en nedkvalificering.”
Nyt job giver bedre cv
Bevægeligheden i it-branchen understreges også af, at medarbejderne ikke bare søger job, men også skifter job.
25 procent har således været ansat i mindre end et år på den samme arbejdsplads.
“It-branchen er præget af, at hvis man ikke er i bevægelse hele tiden, så er det en nedkvalificering. Et jobskifte handler derfor om at bygget et cv op,” forklarer han.
“Det handler om, at de ansatte vil udvikle deres potentiale, så man bliver attraktiv for markedet. Folk søger også altid mod bedre arbejdsforhold, selv om de allerede har gode forhold. ”
På den anden sider peger Henrik Lambrecht Lund også på, at der er store krav til ansatte i it-stillinger.
“It-branchen er et spændende arbejdsområde, men det er hårdt, at man eksempelvis har mange fakturerbare timer. Det kan godt være lønsomt og prestigefyldt i en periode, men min erfaring er, at man søger væk, fordi det er et hårdt pres.”
“De mange jobskifter afspejler også dynamikken i branchen, hvor tingene går meget hurtigt, og så har mange it-folk brede kvalifikationer, som kan bruges flere steder.”
Utilfredshed med lønnen kan heller ikke udelukkes.
Halvdelen af de adspurgte er nemlig ikke tilfreds med lønudviklingen i det seneste år.
Webfolk har mest fart på
Webudviklere er den gruppe, der har kortest anciennitet.
Kun 48 procent har været på den samme arbejdsplads i maksimalt to år. 70 procent har arbejdet i samme firma i højst fire år, viser besvarelserne.
“Det kan være en konsekvens af, at man ikke må gå i stå. Når udviklingsarbejdet bliver til drift, skifter folk til nye projekter, hvor man igen kan være innovativ og kreativ.”
De hyppige job-skift har dog konsekvenser.
“Folk, der skifter arbejde, bliver sat overfor en meget stejl læringskurve. Der er ikke tid til, at man sættes ind i tingene stille og rolig. Det betyder, at der er et hårdt pres fra første dag. Desuden skifter omgivelserne, og det ødelægger de rytmer, som man bygger op sammen med erfaring. Rytmer, der ellers giver ro,” lyder analysen fra Henrik Lambrecht Lund.
Mange ramt af stress
Otte procent af de adspurgte i undersøgelsen fortæller, at de har været sygemeldte med stres inden for de seneste tre år.
“Det er et højt tal, men det reelle antal af stressramte ved man fra forskningen ligger langt højere end det tal, som giver sygemeldinger. De fleste bliver ikke syge, men kan klare stressproblemerne ved egen hjælp eventuelt ved at tage et par fridage eller træde ud af nogle projekter,” siger Henrik Lambrecht Lund.
29 procent siger da også, at de er blevet mere stressede i det forløbne år.
Så længe har danske it-folk siddet i deres nuværende job. Tallene er i procent:
Har du skiftet job inden for det sidste år, så send en mail til [email protected] og fortæl hvorfor.
Læs også:
Efter to år med vilde stigninger: Lønnen falder for Microsofts chefer
Stifteren af Dropbox, den administrerende direktør Drew Houston, giver ikke meget for Microsoft og Googles forsøg på at vippe Dropbox af online storage-tronen.
Dropbox er en af pionererne på området ved at lancere sin tjeneste allerede i 2008.
Under en optræden på en Salesforce-konference skal Drew Houston have udtalt, at Google og Microsofts storage-services kopierer snarere end innoverer.
Det skriver det britiske it-medie V3.
“Vi har haft konkurrenter helt fra starten af. Det problem, vi løser, er svært, og det tog os mange år at udvikle det produkt, vi har. Du opdager og løser kun mange af de problemer, vi oplever, ved rent faktisk af bygge produktet og indsamle nok data til at spotte dem,” udtaler Drew Houston ifølge V3.
“Du kan ikke accelerere processen, og vi har haft et ret godt forspring i forhold til de andre. Nu kan vi takket være vores erfaringer lede efter problemer og løse dem, før folk overhovedet indser, at de er der.”
Drew Houston pegede fra scenen blandt andet på, at Dropbox har en fordel i, at løsningen ikke binder dig til bestemte platforme, og at det er en af grundene til, at tjenesten nu har omkring 200 millioner brugere.
Der er dog næppe tvivl om, at tjenester som Microsofts SkyDrive, Google Drive og Apples iCloud allerede har haft konsekvenser for Dropbox – og i stigende grad vil få det.
Det skyldes ikke mindst, at de tre selskaber integrerer cloud-tjenesterne tæt sammen med deres respektive styresystemer og øvrige software- og hardware-produkter.
Læs også:
En exit-poll blandt vælgere i Region Hovedstaden efter valget i tirsdags ville med stor sandsynlighed have vist et flertal for at stemme elektronisk. Og blandt de valgtilforordnede ville resultatet nok være omkring 101,2% for elektroniske stemmesedler (fintælling mangler).
For dem, der tirsdag besøgte en stemmeboks uden for Region Hovedstaden, er det nok lige på sin plads med en forklaring. Vælgerne i regionen skulle nemlig slås med et stort gult uhyre af en stemmeseddel, hvor der var så mange partier, at der ikke var bogstaver nok i alfabetet (X er åbenbart ikke gyldigt som listebogstav).
Resultatet var en stemmeseddel, som var en meter lang og så bred, at den kun lige akkurat kunne lirkes ned i stemmeurnerne på det afstemningssted, hvor jeg var valgtilforordnet. Kandidaterne var fordelt på tre spalter, og det gik ud over overblikket.
De enorme stemmesedler var en udfordring i løbet af dagen, når vælgerne kæmpede med dem i stemmeboksene og med at få dem ned i de propfyldte valgurner, men den største var optællingen.
Stemmesedlerne til kommunalvalget blev hurtigt fordelt i partibunker og talt op. Den algoritme viste sig imidlertid ikke at skalere effektivt til regionsrådsvalgssedlerme.
Jeg forsøgte at udtænke en god algoritme, men nu vil jeg lægge opgaven ud til crowd-sourcing blandt Version2-læsere, som uden tvivl har mere erfaring med at designe sådanne systemer.
Det skal være muligt at lave en efterfølgende omtælling, hvis antallet af optalte stemmer ikke svarer til antallet af udleverede stemmesedler.
Det skal være muligt at få antallet af stemmer på hvert parti, og det skal være muligt at få antallet af personlige stemmer på hver kandidat.
Der skal tages hensyn til optælling af blanke og ugyldige stemmer.
Valgurnen tømmes på et bord. De valgtilforordnede folder stemmesedlerne ud og lægger dem i bunker for hvert parti, blanke stemmer og ugyldige stemmer. Derefter bliver bunkerne optalt hver for sig.
Når antallet af optalte stemmer er inden for en tolerabel margin i forhold til antallet af udleverede stemmesedler, bliver stemmesedlerne pakket og forseglet. Stemmesedlerne bliver dagen efter optalt igen på rådhuset, hvor de personlige stemmer optælles.
Metoden har nogle begrænsninger, som ikke er helt ulig dem, man kan finde, når man skal skalere et it-system.
Stemmesedlernes størrelse: Jo større sedler, jo mere bordplads kræver det at sortere dem. Jo større bord, jo større fysisk afstand er der mellem bunkerne, så hvis en tilfordnet skal lægge først én seddel på liste A og derefter én på liste Å, så skal der tages adskillige skridt.
Antallet af partier: Antallet af bunker, der skal sorteres til, svarer til antallet af partier. Det lyder til forladeligt med en lineær skalering, men det tager tid for et menneske at lokalisere den rigtige bunke. Især når der er så mange bunker, at man er nødt til at have flere borde i brug.
Vi havde bunkerne i alfabetisk orden, hvilket ikke nødvendigvis var den optimale fremgangsmåde.
Finde krydset: Med en stor stemmeseddel med mange kandidater er der også mange steder, der kan sættes kryds. Selvom der var en firkant, hvor man ideelt skulle sætte sit kryds, var der desuden mange, som satte et utvetydigt og dermed gyldigt kryds på linjen med partinavnet.
I praksis tog det lang tid at verificere, at en stemme var blank. Til regionsrådsvalget var der et forholdsvis højt antal blanke stemmer. Da man minutiøst måtte se på alle kandidater for at se, om der var et kryds, kunne det tage to tilfordnede op til ét minut at verificere en blank stemmeseddel.
Der findes selvsagt kun ét eksemplar af hver stemmeseddel. Vi havde cirka 2.200 stemmer til hvert af de to valg.
Der er et begrænset antal tilforordnede. Vi var i alt cirka 15, som skulle optælle begge valg.
En tilforordnet, som er kandidat, må desuden ikke optælle stemmer for sit eget parti.
Vi havde begrænset bordplads, og opgaven med at folde de store stemmesedler ud var en opgave i sig selv. Derfor lod vi én gruppe folde stemmesedler ud og lægge dem i bunker til efterfølgende sortering.
Da vi kunne se en tendens i stemmerne, lod vi den samme gruppe foretage en grovsortering, hvor de så stemmesedlerne igennem for krydser ved de tre største partier, mens resten blev afleveret til finsortering.
Først da alle stemmer var sorteret, talte vi dem op. Samtidig blev stemmesedlerne bundtet i bundter på 25, som blev samlet i større bundter på 100 stemmesedler.
Selvom antallet af stemmesedler var det samme for regionsrådsvalget og kommunalvalget, så tog optællingen af regionsrådsstemmerne mere end dobbelt så lang tid. Formentligt undtagen i Københavns Kommune, hvor stemmesedlen til kommunalvalget var endnu mere omfattende end regionsrådsvalgsedlen.
Hvordan kunne vi have gjort det bedre?
Én fælles pulje af produktdata i stedet for en masse små øer af data og integration på tværs af softwareplatforme. Det er den store tendens inden for produktudviklingssoftware og Life Cycle Engineering i disse år, lyder det fra flere leverandører af industriel it.
»Vi bevæger os væk fra en mailkultur, hvor man mailer konstruktionsdata rundt på kryds og tværs. Man arbejder meget parallelt og sætter emner i produktion, som måske er afhængige af andre emner, man stadig udvikler på. Så det er vigtigt med en platform, der kan håndtere mekanik, elektronik, software m.m.,« lyder det fra Jess Frandsen, hvis firma, PLM Group, leverer systemer til Product Lifecycle Management (PLM) og CAD-software til over 3.500 kunder i Skandinavien og Baltikum.
Senest har PLM Group ifølge Jess Frandsen haft stor succes med sin cloud-baserede PLM-tjeneste, HostPLM, som lader virksomheder dele produktdata ikke bare internt, men også eksternt med kunder og leverandører.
Store softwareleverandører som SolidWorks og AutoDesk er så småt begyndt at røre på sig med cloud-baserede platforme, og Jess Frandsen forventer klart, at hosting-ydelser bliver den næste bølge inden for PLM.
Også fra den amerikanske softwareleverandør PTC, der har leveret det PLM-program, som Bang & Olufsen benytter i sin produktion, lyder det, at horisontal integration og migration af data – hvad enten det er CAD-tegninger, printkortdesign eller komponentdata – er noget, som kunderne efterspørger mere og mere på grund af pressede udviklingsafdelinger.
»Ja, det er helt klart. Det ses på kravene fra stort set alle vores kunder i forhold til integration med ERP-programmerne. P.t. diskuterer man ude i industrien også, hvordan man kan bruge de eksisterende produktdata i PLM-systemet til senere vedligehold og servicetjek af den enkelte maskine,« forklarer Per-Johan Lundin, PTC’s markedsføringschef for Nordeuropa.
Et PLM-system er ét værktøj til at nedbringe time-to-market. Men også hvis vi springer et stadie frem frem og kigger på de færdigudviklede produkters rolle i et produktionsapparat, er integration af data nøglen i Life Cycle Engineering, lyder det fra en leverandør som Siemens, der er kendt for engineering-værktøjet TIA (Totally Integrated Automation).
»Den virtuelle fabrik er en drøm, branchen har haft siden 1980’erne, men den kommer tættere og tættere på at kunne realiseres på grund af øget processorkraft, bedre software til håndtering af store datamængder og bedre infrastruktur,« lyder det fra Siemens Industrys salgsdirektør, Frank Faurholt.
I den seneste TIA-platform, V12, kan brugerne, blandt andet på baggrund af data fra PLM-systemet og Life Cycle Engineering-softwaren, konfigurere virtuelle modeller af eksempelvis en frekvensomformer eller motor, så data for det enkelte objekt er kendt hele vejen gennem automationslaget ned til PLC- og SCADA-niveau.
»Det nye er portaltankegangen, hvor du har samme brugerinterface, uanset om du er udviklingsingeniør eller operatør, og uanset om det er en frekvensomformer eller en netværkskomponent,« forklarer Frank Faurholt og tilføjer, at man ganske vist har kunnet gøre noget af det i et stykke tid, men at der hele tiden blive føjet nye funktioner til platformen.
Intel er på vej til at forfremme specialprocessoren Xeon Phi, som har op til 60 kerner, til at være en rigtig serverprocessor, som kan køre uden hjælp fra en almindelig Xeon-processor. Det oplyser Intel ifølge en pressemeddelelse.
I dag fungerer Xeon Phi på samme måde som specielle udvidelseskort baseret på grafikprocessorer fra Nvidia og AMD, der sidder i supercomputere og bruges til regneopgaver, der kan udnytte de specielle processorers store regnekraft til parallelle udregninger.
Udfordringen er imidlertid, at man som programmør skal kunne opdele sin udregning i flere parallelle tråde og sende dem til udvidelseskortet i serveren.
Det har også betydet, at der i en supercomputer, hvor udvidelseskortene har trukket det tunge læs, har siddet et antal almindelige serverprocessorer til at køre styresystemet og andre opgaver.
Det trin vil Intel eliminere i den nye ‘Knights Landing’ af Xeon Phi, som vil kunne sidde direkte på serverens bundkort i stedet for en almindelig Xeon-processor. Den vil også kunne køre styresystemet og være i stand til ikke blot at håndtere parallelle udregninger, men også enkelttrådede regneopgaver oplyste Intel i forbindelse med en supercomputerkonference i Denver ifølge eWeek.