Der bliver hamret og svejset, og CNC-fræseren sprøjter spåner ud til alle sider. Ovre i hjørnet står en robot, der skiller og samler to konnektorer i en uendelighed for at teste holdbarheden

Udviklingsdirektør i nordjyske Asetek Ole Madsen viser rundt i produktionshallen og forklarer, at travlheden skyldes, at man om kort tid skal levere vandkøling til en helt ny supercomputer fra Cray.

»Vi er i fuld gang med den første ordre til Cray, der skal levere en supercomputer til Missisippi State University. Vores løsning er i første omgang meget rettet mod HPC (High Performance Computing, red.), og Mississippi får en clusterløsning, hvor det er bygget ind fra starten af,« siger Ole Madsen til Version2.

Cray oplyser, at Aseteks vandkøling i supercomputeren giver en energibesparelse på 300 procent i forhold til traditionel luftkøling.

Så langt vil Ole Madsen, ikke strække sig, men han vil godt garantere, at vandkøling kan reducere køleomkostningerne med mere end 50 procent. Samtidig peger han på, at traditionel luftkøling ofte betyder, at rackskabene ikke kan fyldes helt op, og at den traditionelle indretning med hot aisle og cold aisle fylder uforholdsmæssigt meget.

»Vi kan øge densiteten i datacenteret med alt fra en faktor 2,5 til en faktor 5. Et rackskab bliver i dag typisk kun fyldt halvt op, før man får problemer med at fjerne varmen,« siger Ole Madsen til Version2.

Så hvis vandkøling er så fantastisk, hvorfor er alle datacentre og supercomputere ikke udstyret med pumper og slanger i stedet for heat sinks og blæsere?

NNIT’s datacenterspecialist Mads Claus Henriksen fortæller, at vandkøling er voldsomt interessant, men at der er flere årsager til, at det ikke er den primære køleteknologi i NNIT’s datacentre.

»Som udgangspunkt er det kritisk at have vand tæt på elektriciteten, hvis noget skulle springe læk. Det er der en concern omkring. Og så er luft stadig standardmediet til at fjerne varme i datacentre, så det vil blive svært at implementere i heterogene miljøer,« siger Mads Claus Henriksen til Version2.

Om bekymringen for en læk, når man fører vandslanger helt ind på CPU’en i serveren ligefrem kan være en showstopper, afhænger ifølge Mads Claus Henriksen af flere ting.

»Det kommer an på, hvilket miljø vi taler om, og tid er også en faktor. Jeg forudser at det er den rigtige vej at gå rent teknisk, men der er en lang modning, før det bliver mainstream. Med den renewal-rate, der er på hardware, kan der nemt gå fem-otte år, før det er lige så almindeligt som luftkøling,« siger Mads Claus Henriksen.

Ole Madsen har dog svar på rede hånd:

»Vi ved godt, det er et paradigmeskifte at overbevise CIO’erne om, at de skal have vand så tæt på serveren. De bliver typisk målt på oppetider, ikke på hvor meget strøm de sparer. Men når nu løsningen er sikker, kan man jo lige så godt tage besparelsen med,« siger Ole Madsen til Version2 og fortsætter:

»Du ser aldrig noget vand. Vi leverer det fyldt og færdigt, slangerne skal bare klikkes fast. Konnektorererne er drypfri og kan på- og afmonteres, uden at der kommer vand nogen steder.« lyder det fra Ole Madsen, der sætter trumf på med avancerede leak detection systemer, der kan indarbejdes i bundkortet, så systemet automatisk alarmerer og lukker ned, hvis det usandsynlige skulle ske.

Alligevel er det ikke lige op over med at få indført vandkøling i NNIT’s datacentre.

»Vandkøling er bestemt på radaren, men ikke i pipeline. Det er altid svært at være de første, der skifter til ny teknologi, men til HPC eller en stor, privat sky vil vandkøling helt sikkert være interessant,« siger Mads Claus Henriksen til Version2.

Version2 var inviteret til Aalborg af BrainsBusiness-netværket.

Tv-apparater med internetadgang og indbyggede browsere er ét af de seneste års store hit blandt tv-producenterne. Men internetadgangen kan også bruges til at sladre om tv-vanerne hos seerne.

En britisk blogger opdagede en funktion til indsamling af information om det, der blev vist på tv’et, da han gennemgik indstillingerne på sit smart-tv fra LG. Han satte sig for at undersøge, hvad der blev sendt fra tv’et.

Funktionen var slået til som standard på tv’et, men ifølge bloggeren, viste det sig, at der blev sendt information til en webserver, selvom funktionen blev slået fra.

Informationen blev sendt uden kryptering og indeholdt blandt andet navnet på den tv-kanal, som blev vist. Hver gang der blev skiftet kanal, blev information om den nye kanal sendt til serveren. Det samme var tilfældet for videofiler, som blev afspillet fra usb-lagermedier, der blev tilsluttet til tv’et.

Ifølge bloggeren fandtes den URL på webserveren, som tv’et kommunikerede med, ikke på det tidspunkt, hvor han undersøgte trafikken fra tv’et, men LG ville have mulighed for at aktivere den, hvis de ønskede at udnytte de data, som tv-apparaterne sender.

Der er ikke længere meget spænding i toppen af top-500-listen over verdens hurtigste computere, for Kina har beholdt det forspring, som blev afsløret i juni-udgaven af top-500-listen.

Monstercomputeren Tianhe-2 er så kraftig, at den nærmeste konkurrent, USA’s Titan-computer, kun er godt halvt så hurtig. Det viser den halvårlige opdatering af hitlisten på top500.org.
Tianhe-2 har hele 3,1 millioner processorkerner til regnearbejdet, hvilket sammen med én petabyte RAM (en million gigabyte) giver en hastighed på 33,8 petaflops, altså 33,8 millioner milliarder floating point-regneoperationer i sekundet.

Når maskinen kører på fuld kraft, skal kineserne bruge en strømforsyning på 17,8 megawatt, samt, må man formode, et heftigt køleanlæg. Til sammenligning kan H.C. Ørstedsværket i København maksimalt spytte 185 megawatt ud i elnettet.

Hardwaren i Tianhe-2, som står hos Kinas ministerium for forsvarsteknologi, er fra Intel. Den er fordelt ud på 16.000 enkeltcomputere, som hver indeholder to Xeon-processorer og tre Xeon Phi-coprocessorer. Xeon Phi er en særlig processor fra Intel med op til 61 kerner, som netop er designet til supercomputere.

I Danmark er det stadig Vestas, der har den klart hurtigste computer, Firestorm, der i den nye udgave af top-500-listen får en 271. plads, mod en 212. plads for et halvt år siden. Vestas’ regnemaskine har 15.672 kerner og kan prale af 162 teraflops. Da den blev taget i brug i foråret 2011, var den nummer 53 på top-500-listen.

Top-500-listen består af supercomputere, der er offentligt kendte. NSA og andre efterretningstjenester kan dermed godt have meget kraftige computere stående, som ikke optræder på listen.

Den masive overvågning og logning på internettet er en krænkelse af menneskerettighederne. Det er den korte udgave af et beslutningsforslag til FN’s generalforsamling stillet af Brasillien og Tyskland. I forslaget indgår også en opfordring til alle lande om at gennemgå lovgivning og processer vedrørende overvågningn med henblik på at sikre at det overholder retten til privatliv og menneskerettighederne.

I det lys kunne det være interessant at høre hvad de danske politikkere mener om overvågningen og menneskerettigheder.

Det er en sag med mange kokke: IT-politik hører under Finansministeren, regulering af internettet hører under Erhvervs- og Økonomiministeren, menneskerettigheder hører under Justitsministeren, alt hvad der vedrører FN hører under Udenrigsministeren, men varatages i øjeblikket af Udviklingsministeren. Alle partierne undtagen Venstre og Dansk Folkeparti har en menneskerettighedsordfører og der er et stort overlap med retsordførerne. Endelig er det da en indlysende sag for en IT-ordfører?

23 politikkere. Forhåbentlig er der et par stykker der finder sagen relevant nok til at svare på min mail…

Det var ikke i orden, at Google placerede cookies fra reklamefirmaet Doubleclick hos Safari-brugerne, når Apples browser specifikt spærrede for tredjeparts-cookies.

Sådan lyder det nu igen i endnu en sag mod Google for cookie-overtrædelsen, der denne gang udløser en bøde på 94 millioner kroner, som skal fordeles mellem 37 amerikanske stater. Det skriver The Register.

Sagen er blevet afgjort i et forlig, hvor Google har gjort sig umage med ikke at erkende, at firmaet gjorde noget galt. Tværtimod værner Google meget om brugernes privatliv, lader firmaet omverdenen forstå i den officielle reaktion på forliget og bøden.

Men det var ikke bare en smutter, da Google mellem juni 2011 og februar 2012 sneg tredjeparts-cookies ned på Safari-brugernes computere, for det krævede en del fiksfakserier.

Safari blokerede som standard for denne slags cookies, så Google måtte udnytte et smuthul, hvor et skjult element på en webside kunne få lov at liste cookie’en igennem Safaris blokade.

Google har tidligere fået en bøde på 137 millioner kroner af de amerikanske handelsmyndigheder, FTC, for cookie-overtrædelsen.

Selvom rejsekort nu har været i brug i hovedstadsområdet siden december 2011, har brugerne stadig svært ved at gennemskue billetsystemet. Det viser en ny undersøgelse fra DTU.

Samlet får rejsekort en karakter på 57 i den internationalt anerkendte test System Usability Scale, hvilket svarer nogenlunde til et amerikansk F, altså dumpegrænsen, og hvad der kan oversættes til et 02 på en dansk karakterskala. Det fortæller Ali Gürcan Özkil, adjunkt på DTU Mekanik (Konstruktion & Produktudvikling), som sammen med sine studerende fra Design & Innovation stod bag undersøgelsen.

»Vi har lavet en spørgeskemaundersøgelse med 442 deltagere, der alle bruger rejsekortet. Det er, så vidt jeg ved, den største undersøgelse om brugervenlighed, der er lavet af et transportsystem i Danmark,« siger Ali Gürcan Özkil til Version2.

System Usability Scale-testen bliver brugt til at måle på alverdens forskellige systemer, alt fra kaffemaskiner til online-booking. Deltagerne skal svare på ti forskellige spørgsmål, for eksempel om de er trygge ved at bruge systemet, og resultatet kan sammenlignes direkte med alle andre, der har været testet på samme måde.

»Testen viser folks opfattelse af rejsekort. En score på 57 viser, at folk er utilfredse,« forklarer adjunkten, som for to år siden begyndte at inddrage rejsekort i sin undervisning om usability.

Det er blevet til to større undersøgelser, hvor de studerende bad folk, som ikke havde prøvet rejsekort før, om at gennemføre for eksempel en optankning af kortet i en stander på stationen. De sidste to år var cirka 150 deltagere med i undersøgelsen og tog en test-tur med rejsekort.

Men én ting er, hvor nemt eller svært førstegangsbrugere har det, for de fleste lærer hurtigt at bruge et system, de er afhængige af. I år ville Ali Gürcan Özkil derfor undersøge, hvad daglige rejsekort-brugere oplevede.

»Vi samlede de over 50 forskellige problemer, vi har afdækket i de tidligere undersøgelser, og analyserede dem, og så lavede vi spørgeskemaet ud fra det. Vi ville se, om problemerne stadig var valide,« siger han.

Ud over at brugerne selv dumpede rejsekortet i den internationale standardtest, var der også spørgsmål om for eksempel, hvor mange gange folk havde glemt at checke ud efter en rejse. Dermed kunne DTU-forskeren også se, om folk faktisk havde problemer, eller om de bare var utilfredse. Når der har været skrevet negativt om rejsekort i medierne, kan det nemlig smitte af på folks vurdering.

»Det er ikke mediernes skyld, når så mange stadig glemmer at checke ud. Så er det systemet i sig selv, der er hovedproblemet,« siger Ali Gürcan Özkil.

Undersøgelsen viste, at tre ud af fire af deltagere havde glemt at checke ud mindst én gang. Knap hver femte havde mere end fire gange glemt at checke ud efter en togrejse. Og faktisk var kvinder bedre til at huske det end mænd.

»Der var en signifikant forskel. Blandt kvinderne havde 29 procent aldrig glemt at checke ud, mens det var 19 procent af mændene. Det overraskede mig,« siger Ali Gürcan Özkil.

Mange af de problemer, som undersøgelsen påviste, er ikke nye, men blev blot bekræftet blandt daglige rejsekort-brugere. De var allerede med Version2’s artikel om DTU-adjunktens første undersøgelse i december 2011. Men hvorfor er der så ikke rettet op på dem?

»Det er for sent at ændre på de store designbeslutninger. Hvis man skulle gå fra to forskellige standere til én stander, der både kan bruges til check-in og check-ud, ligesom de gør i Holland, ville det koste det hvide ud af øjnene,« siger Ali Gürcan Özkil.

I stedet skulle en så stor ændring af hele landets billetsystem til offentlig transport have været meget bedre forberedt, mener adjunkten.

»Hvis rejsekort havde lavet flere usability-test tidligere i forløbet, kunne vi måske have undgået nogle af de problemer, vi står med i dag. Men det er meget dyrt at lave user-testing med mange deltagere kommercielt. Derfor går man måske ikke så meget i detaljer,« forklarer han.

Når man omvendt har et universitet i ryggen og ’arbejdskraft’ fra studerende, kan det lade sig gøre at få mange hundrede igennem en brugertest i den virkelige verden.

»De studerende lærer meget af det, fordi de kan teste noget, de også selv bruger,« siger Ali Gürcan Özkil.